Rømø sogn

De omgivende farvande er mod ø. Vadehavet, mod n. Juvre dyb, mod s. Listerdyb og mod v. Nordsøen. Næsten overalt er øen omgivet af store flak, kun i nø. og sø. går Juvre pril og Rømø dyb tæt ind til kysten. Ø.kysten præges af Vadehavets bølgeslag ved østl. vinde, medens de øvr. kyster er formede som kilometerbrede, svagt skrånende flader, som er dannet af Nordsøens tidevand og bølgeslag og af sandflugt. Istidsdannelser går intetsteds i dagen, idet hele øen og de omliggende flak er opbygget på en langt yngre akkumulationsflade (se s. 423). Landskabsformerne udmærker sig ved en udpræget zonedeling m. orientering i n.-s. Mod v. findes en 1–2 km bred strandflade m. stærk sandflugt og ganske unge, små klitter, hvis plantevækst kæmper en hård kamp mod ødelæggelse i uroligt vejr m. høj vandstand; ved stormflod går hele denne flade under vand, og havet når op til foden af den yderste, stabile klitrække, hvis yderside har karakter af en klint i klitten. Mod n. og s. breder sandfladen sig til en 2–4 km bred, jævn flade, i n. Juvre sand og Bollert og i s. Havsand. Den vestl. klitrække er stærkest udformet midt på øen i omegnen af Lakolk, hvor man har en stor bebyggelse af badehoteller og sommerhuse. Mod s. fortsættes klitrækken i et delvis ved kunst opbygget sanddige. Mod n. er klitbæltet svagere og går efterhånden jævnt over i den store, strandengbevoksede flade v.f. Juvre. Det vestl. klitsystem danner en spærring ml. strandfladen og en ø.for liggende lavning, ca. 1 km bred og beliggende i højden indtil 2 m. Afløbet herfra vanskeliggøres af klitrækken; grundvandstanden er høj, og man har talr. små brakvandshuller i en i øvrigt meget varieret bevoksning af strandeng og hede. Hele dette felt må tolkes som en gl. strandflade af sa. art som den, der i øjeblikket danner Rømøs vestl. kystområde. Mod ø. møder man øens højeste parti, et sammenhængende bælte af ældre klitter, der strækker sig igennem hele øens længdeakse fra Juvre til Havneby; tophøjden ligger normalt omkr. 12 m, største højde 18 m i Spidsbjerg. I dette klitområde kan man spore forsk. generationer, de ældste mod ø. og m. aftagende alder mod v., n. og s. Klitten er her hedeklædt s. 663 m. lyng, revling, pilearter m.m., stedvis m. urtevegetation og, i områder m. vindbrud, marehalm og hjelme. I det centrale klitbæltes østl. del har man et svagere relief m. lavere klitter og jævne sandsletter. Mod n. har man tidl. haft en jævn overgang til de sandede strandenge i området Strand, men Juvrediget danner nu en effektiv spærring ml. de to landskabstyper (se s. 434). Flere områder i klitbæltet er tilplantet m. nåletræer, især bjergfyr; visse områder, navnlig n.f. Lakolkvejen, er dog ret stærkt præget af hede- og klitbrande. Man har to marskfelter, et nordl. ved Juvre, som nu er inddiget, og et sydl., der er dannet i en bugt s.f. Havneby i læ af en krumodde; også dette marskland er nu inddiget (se s. 434). s. 664 Den gl. bebyggelse var knyttet til Rømøs ø.land, nærmere betegnet til den udjævnede, østl. kant af klitområdet, hvor klitsandet delvis er aflejret oven på ældre klægaflejringer. De største bebyggelser ligger i randen af det nordl. og sydl. marskområde; en del af gårdene er et par hundrede år gl., de s.k. kommandørgårde, der stammer fra den store søfartsperiode, da rømømændene sejlede som kaptajner på fremmede skibe, bl.a. på sæl- og hvalfangst i de grønlandske farvande. Egl. landsbyer findes ikke. I løbet af de sidste to århundreder er der sket en stærk tilbagegang i øens befolkningstal; men efter bygningen af Rømødæmningen (se s. 436) og efter bygningen af havnen ved Havneby er denne bragt til standsning, og takket være det meget store turistbesøg i sommermånederne er øen på ny i fremgang. Ved Lakolk og på strækningen Kongsmark-Havneby er der opstået store kolonier af sommerhuse. Øens vejnet var indtil o. 1940 primitive sandveje, s. 665 men disse er nu udbygget til moderne køreveje på strækningen Rømødæmningen-Lakolk og langs øens ø.kyst fra Juvre til Havneby. Før dæmningens opførelse var der færgefart fra Ballum sluse til Kongsmark, hvorfra en skinnevej førte tværs over øen til badehotellet Lakolk. Færgefart og skinnevej er begge opgivet. Efter havnebygningen i Havneby har man oprettet en færgeforb. til List.

Areal i alt 1960: 14.508 ha. Befolkning 26/9 1960: 651 indb. fordelt på 223 husstande (1860: 1336, 1910: 802, 1921: 699, 1930: 671, 1955: 706). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 228 levede af landbr. m.v., 169 af håndv. og industri, 37 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 37 af anden erhvervsvirksomhed og 111 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

På øen byerne: Kirkeby (Rømø Kirkeby) m. Rømø kirke og præstebol.; Kongsmark (1541 Konsmarck; u. 1801–04) m. skole, bibl. (opret. 1937; 2000 bd.), forsamlingshus (opret. 1920), sportsplads, Hotel Rømø, andelskasse, anlægsbro, posteksp. og telf.central; nær byen Agerskov Ungdomsskoles lejrskole; Toftum (o. 1300 Toftenmark, 1542 Toutum; u. 1838–39) m. skole m. afdelingsbibl., andelsmejeri (opret. 1904) og museet »Kommandørgården«; Juvre (1291 Øri, 1524 Orrye, 1542 Yre, Vre; u. 1801–02); Havneby (1621 Rømøs Haffn, 1644 Sudhauen) m. statsfiskerihavn (anl. 1964), hvorfra bilfærgeforbindelse til Sild, bådeværft, hvilehjem, kro og redningsstat.; Lakolk (1643 Lakolck) m. badehotel (nedbrændt 1965), hotellerne »Kongshvile« og »Dronningborg«, kafé »Søstjernen« og talr. sommerhuse. – Saml. af gde og hse: Bolilmark (1524 Bolillemargk); Padborg (Nr. Tvismark) s. 666 m. kafé »Dæmningen«; Tvismark (1541 Twismarck; u. 1810) m. filial af Skærbæk Bank; Tagholm (1643 Tagholm); Kromose (1588 Krommisz, Kromousz); Vesterhede; Østerhede m. hotel »Kommandørgården«; Vråby (1683 Wraasz Tofft); Mølby m. vandrerhjem; Østerby (1588 Østerby); Dunby (1683 Duno); Vestergd. (1643 Westergarde); Sønderby.

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Højer landso., bortset fra at so. hører under 84. skattekr. og under amtsfolketingskr.s 5. opstillingskr. (Tønder). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 217. lægd og har sessionssted i Tønder.

Den meget særprægede og hyggelige kirke, der 1514 nævnes som viet de søfarendes helgen Skt. Clemens, består af små rester af en gotisk kernebygn. m. tårn i v. samt en række omfattende tilbygninger og udvidelser, der afspejler øens stigende velstand i 1600–1700t., delvis som følge af »kommandørernes« Grønlandsfart. Bygn.s ældste parti, skibets v.ende, er opført i gotisk tid af munkesten, nu uden nærmere daterende enkeltheder. Det sengotiske tårn af Tørninglen-type er også af munkesten, men stærkt ommuret; dets fladloftede underrum har fladtrykt, rund arkade mod skibet. Under taggavlene mod s. og n. er der et savskifte, rimeligvis levn af den vanlige gavldek., men alle de nuv. gavltrekanter er yngre end 1753. Ældst af de store udvidelser er tilbygningen mod n. fra 1626, den »nør kvist«, der udgør vestre halvdel af hele den store udbygning; derefter følger 1700–01 den »søndre kvist« og 1750 den »øster nør kvist« – østre halvdel af udbygningen mod n. – og 1751–52 langhusets ø.ende. Gavlen på »nør kvist« er ommuret og forhøjet 1736 (jerncifre 1737). Våbenhuset ved »øster nør kvist« er fra 1800t. Indvendig udgør langhuset sa. m. »kvistene« ét stort, lavloftet rum. Hele bygn. er hvidkalket m. blytag på langhus og tårn, skifer på »søndre kvist« og våbenhus samt tegl på de ndr. kviste. Glasmalerier i korgavlen er skænket 1942 og fire andre i »øster nør kvist« 1954. En solskive af sten har indskrifterne Jesper Mathisen udi Østerhede, Christian Gerhard Neve (sgpr.) og Nils Pedersen Mahler af Ballum 1773. – Alterbordet dækkes af fyrrepaneler. I oversiden er der en labyrintagtig figur, hvorom traditionen vil vide, at en mistænkt forbryder frikendtes, hvis han kunne tyde figuren. Altertavlen er et ganske smukt, men lidt ubehjælpsomt billedskærerarb. i akantusbarok, mul. fra 1686 og fra det Peter Petersenske værksted i Tønder. Det ofte opmalede nadvermaleri går tilbage til det opr. På vingerne er anbragt to figurer fra en sen 1400t.s tavle. Kalken er fra 1834, oblatæsken fra 1733. Stagerne er omgjort i Holland 1733 og 1735. Fonten er romansk, af granit, arkadetype m. tre skævt fordelte hoveder (Mackeprang.D. 306). Dåbsfadet er nederl., m. blomstervase, fra o. 1650, givet 1682 af grevinde Sophia Dorothea Marschalk. Dåbskanden af tin er fra 1812. Fontehimmelen er fra o. 1640, svarende til prædikestolens himmel. Et ganske godt, højgotisk korbuekrucifiks fra første halvdel af 1300t. har nyere hænder og arme. Prædikestolen er et ungrenæssancearb. fra 1584 i Ribe-stil, ændret noget 1727. Det tilsyneladende ret ensartede stoleværk rummer dele fra både renæssance og barok. I ndr. tilbygning sidder der langs n.væggen et pulpitur, antagelig samtidigt m. bygningsafsnittene. Orgelet er fra 1854 af Ramus, udv. 1901 af Marcussen og Søn. En pengebøsse er fra 1600t. Der er mindetavler for kongebesøg 1832, 1921 og 1949 samt for rest. o. 1833. Et par portrætmalerier, vist af sgpr. og hans hustru, er fra 1608. En lysekrone fra slutn. af 1500t. er skænket 1704 (adsk. givernavne) ligesom en anden, der bærer navnet skipper Hansz Erichsen. En tredie er fra o. 1750. Der er fire kirkeskibe, det ældste fra o. 1800, skonnerten »Skt. Klemens« fra 1865, barkentinen »Aurora« og en orlogsbrig. Ned fra loftet hænger en del hatteknager af jern, hvoraf flere har ejerens initialer. På loftet er der flere ligbårer. Et ur, tidl. på Lakolk badehotel, er istandsat 1953 og anbragt på sdr. udbygning Der er to klokker: 1) 1717, af Johan Asmussen, Husum; 2) 1837, af I. F. Beseler, Rendsburg. – Et kalkstensepitafium er o. 1773 opsat over handelsmand Hans Jørgensen og to hustruer. På kgd er der en enestående, talr. saml. af de karakteristiske »kommandant«gravsten – i alt 42 – næsten alle fra slutn. af 1600t. til o. 1800.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1419–42. Thade Petersen. Om R. Kirke, SdjyAarb. 1923. 314–15.

På kgd. er bl.a. begr. købmanden i Grønland I. L. de Svanenhielm, † 1801.

Da næppe en trediedel af øens areal kunne udnyttes, var landbrugets betydning i ældre tid s. 667 kun ringe; endnu i beg. af 1800t. avledes der på øens nordl. og bedste del kun ca. 100 tdr. korn. Fællesskabet holdt sig da også langt længere her end på fastlandet. Hovederhvervet var derfor i ældre tid fiskeri og navnlig søfart, medens kvinderne måtte passe den hjemlige bedrift. Allr. i 1600t drev man en ikke ubetydelig sejlads på Ribe og Holland – svenskerne skal, da de besatte øen 1643, have brændt 26 skibe. Ind i 1700t. synes man hovedsagelig at have taget hyre på hamborgske og hollandske skibe, der drev hvalfangst på Grønland og som navnlig o. 1750 gav rigt udbytte. I 1770 fandtes der således 40 »kommandører« (hvalfangerkaptajner) på øen. Fra o. 1800 blev Islandsfarten og alm. fragtfart overvejende, og først i løbet af firserne gjorde søfartens ændrede kår og landbrugets fremgang ende på den gl. tradition, at enhver rømøbo skulle til søs. Fiskeriet, der tidl. var betydeligt, gik da også tilbage Den gl., smukke kvindedragt, karakteristisk for R., er gået af brug. Turisme er nu af stor betydning for øen, navnlig efter at dæmningen er opført.

Den gl., karakterfulde bebyggelse præger endnu Rømø, selv om den fine helhed næsten overalt nu er brudt af det sidste halve årh.s hensynsløse sommerhus-byggeri. I lighed m. forholdene andetsteds i Vesterhavs-marsken har da. og frisisk kultur og arkitektur her indgået en snæver forb., hvori det frisiske islæt kun vanskeligt lader sig skille fra det danske. Et fællestræk for de gl. gårde og huse på Fanø og Rømø er det, at de har tjent som boliger for en befolkning, hvis hovednæring til højt op i 1800t. var søfart, medens landbruget kom i anden række. Forbindelsen m. udlandet, navnlig Holland, prægede boligkulturen, og hvalfangsten og Islandsfiskeriet bragte i 1700t.s sidste halvdel og 1800t.s beg. solid velstand til huse hos de s.k. »kommandører«, der kunne udstyre deres stuer m. rigt dekorerede og profilerede paneler (ofte m. alkovevægge) og fliseklædte vægge. Det gl., fine udstyr er dog kun bev. få steder. De oftest vinkel- el. T-formede gårde, opført af mørktbrændte, rødviolette sten fra Sild el. Før i blank mur, er gerne blevet til i flere etaper, hvorom de store jernanker-cifre på de halvt afvalmede gavle vidner; heraf ses også, hvor stabilt byggeskikken holdt sig helt op til 1800t.s slutn. Mønstermuring og i sort og grønt dekorerede vinduesstik ses ofte. Husene har gerne opr. været af bindingsværk, men dette har næsten overalt tidligt måttet ombyttes m. fuld grundmur p.gr.af vejrligets angreb. s. 668 M. de store, tunge stråtage, hvori runde kviste løfter sig, og de mørkladne mure m. deres hvide fugning og træværk er den gl. bebyggelse (hvor den ikke er forsimplet af zinktage og opmaling) i sjælden god harmoni m. den omgivende, barske natur.

Nationalmuseets Kommandørgård i Toftum, der er fredet i kl. B, er opført på et højt værft af kommandør Harcke Thadens fra Før 1744 og er bev. som et enestående minde om boligkulturens høje niveau i Rømøs storhedstid. Grundplanen er forsk. fra andre Rømøgårdes ved, at de to parallelt liggende udlænger er bygget i forskudt forlængelse af stuehusets vestre del, der har kælder og er bredere end den østre ende. Stuehuset har opr. haft to etager m. fladt blytag, men 1770 nedtoges øvre etage, og bygningerne fik deres nuv. skikkelse m. store, halvt afvalmede stråtage. Samtidig udstyredes beboelsen m. enestående pragt; lofter, paneler og døre dekoreredes m. bibelske og verdslige figurfremstillinger og rankeslyng i brogede farver, og ydervæggene beklædtes m. delfterfliser. 1950 blev gården, der stedse var nedarvet i sa. slægt, erhvervet af Statens Jordlovsudvalg, og bygningerne, der var i stærkt forfald, blev af Nationalmuseet m. en bekostning af 110.000 kr. (privat indsamlet) gennemgribende restaureret. 1951 åbnede »Nationalmuseets Kommandørgård« som mus. og hjemstavnsgård.

Den gamle Skole i Toftum, der ligger nær Kommandørgården, er ligeledes fredet i kl. B; det lille tofags-hus er opf. 1784 og afdækket m. et stort, afvalmet stråtag. Efter langvarigt forfald restaureredes bygn. 1937 m. bistand af Foreningen til gamle Bygningers Bevaring.

En gård i Toftum, opført i T-form i tre etaper ca. 1750, 1773 og 1793 og m. en velbev. rumudsmykning, blev 1936 skænket til Frilandsmuseet i Sorgenfri og genopstillet dér.

Rømø nævnes tidligst *1190 Rimma, sen. bl.a. i ValdJb. *1231 Rymø, og i Ribe Oldemoder o. 1340 er so. regnet til Hviding hrd. Sorø kloster har i sin tid haft en ejendom på øen, men overlod den 1190 til knudsbrødrene i Odense. 25/7 1347 fik Ribe bispestol af biskop Peder Thursen alt hans gods på Rømø, købt såvel som arvet, mod at der hvert år skulle holdes en messe i den hellige Annas kapel til frelse for hans og biskoppernes sjæle. Af et regnskab for biskoppens gd. Brink i Ballum so. 1388 fremgår det, at biskoppens besiddelser på Rømø – Rimmæ – hørte under denne gd. I Ribe Oldemoder nævnes i en fortegnelse fra 1291 over kapitlets gods en indtægt på 16 tdr. smør Riber mål og 120 oste af curia øri, Øregården, og 9 Riber tdr. smør af en anden gd. Øre er mul. den nuv. bebyggelse Juvre. Sen. er der ved oplysningen om curia øri tilføjet: af Toftenmark 1 otting jord. Den anden gd. synes at have ligget i Helm – o. 1300 Hyelm, 1350 Helm –, måske Helmodde, 1618 Hellemod, el. ved Kongsmark på Nørlandet. 1350 fik kapitlet af rådmand Niels Bake i Ribe jorder på Rømø, der lå på et sted, som kaldtes Helm. I Ribe kapitels Jb. 1530 opføres under Ballum birk 5 gde på Rømø. Biskoppens besiddelser på øen var så omfattende, at de kom til at udgøre et særl. birk, Rømø birk, der nævnes 1468. Sa. m. bispestolens andre besiddelser i Vestslesvig, Møgeltønder, Brink og fra 1407 Trøjborg, hørte dette også under kongeriget. De ikke-gejstlige besiddelser på øen synes alle at have hørt under Tørning len. I skatteregistre fra dette len 1542 nævnes 5 mand i Juvre, 7 i Toftum, 5 i Bolilmark, 4 i Kongsmark, 5 i Tvismark.

1348 pantsatte hertug Valdemar »landet Riim« samt Visby so. og Sølsted i Abild so. for 509 mark lybsk til hr. Johan Limbek, der på denne tid enten havde el. fik Trøjborg. Da Visby sen. hørte til Trøjborg, har man ment, at Rømø Sønderland, der i 1400t. var i Ribe-biskoppens besiddelse, skulle være identisk m. den del af Rømø, som blev pantsat 1348, og være kommet til biskoppen sa. m. Trøjborg. Dette er næppe rigtigt, da biskoppen allr. havde fået en del besiddelser på Rømø 1347, og den biskoppelige del af øen 1388 lå under bispegården Brink. Den del af øen, som hertugen pantsatte 1348, må jo være de dele heraf, som biskop og kapitel ikke havde i deres besiddelse. Mest sandsynligt er det vel, at der her må være tale om de gde, som sen. lå under Tørning len, der jo også var i Limbek’ernes besiddelse. Intet tyder på, at Rømø på noget tidspunkt før 1579 har været under Trøjborg. Rømø Sønderland har altid været knyttet til Brink og Ballum birk.

Peter Rantzau havde livsbrev på Trøjborg, som han 1579 fik til ejendom. I stedet fik han s.å. livsbrev på Ballum birk, som indtil 1562 havde været et særl. len, men da var kommet under Riberhus. 1599 var der 83 1/2 ottinger jord på Rømø, heraf hørte 1 1/2 under Riberhus, 45 under Peter Rantzau, 7 under kapitlet og 30 under Haderslevhus. Da Peter Rantzau døde 1602, kom »Ballum birk med fornævnte Rømø og List øland« på ny under Riberhus, og i dette lens Jb. 1603 nævnes på Rømø 3 1/2 helgde, 5 trekvartgde, 8 halvgde og 10 kvartgde. Af bebyggelser på Sønderlandet forekommer på denne tid kun Sønderhoved (1541 Sunderhoeuet), s. 669 Hedeby (1562 Hieby), Rømøs havn (1621 Rømøs Haffn) og det forsv. Hellemod el. Helmodde. 1651 var der sønden kirken 12 helgde og 1 kvartgd. under Riberhus, samt 1 1/2 gd., som fogden havde, og som også hørte under Riberhus. Desuden præstegården. Norden kirken var 6 helgde under Haderslevhus, 2 under Ribe.

Hans Schack fik 5/9 1661 af kongen skøde på Sønderlandet, hvor der var 4 helgde, 1 trekvartgd., 8 halvgde, 18 kvartgde, ottinggården Fruerdal (1581 Fruerdall) og 20 gadehuse, endv. 2 gde i Tvismark. 9/3 1663 fik han desuden skøde på 1 gd., 2 bol og 1 hus, som kapitlet havde haft på Rømø. Alle de kongerigske ejendomme på Rømø var hermed kommet under Møgeltønder, sen. Schackenborg. 3/1 1683 afstod grev Otto Diderik Schack dog Rømø, »Froerdal Noer paa Røm«, Tvismark m.m. til kongen. Disse besiddelser kom nu under Ribe a., hvor de forblev indtil 1864.

På Sønderlandet var der o. 1796 flg. kongerigske besiddelser: i Havnen 1 kvartgd., 30 kåd, i Sønderby 3 halvgde og 32 kåd, i Vestergd. 3 halvgde og 1 kåd, i Mølby 1 halvgd., 1 kvartgd. og 19 kåd, i Vrå og Vesterende 4 halvgde, 7 kvartgde og 1 ottendedelsgd. samt 27 kåd, i Dunby 1 halvgd. og 3 kåd, i Østerby 4 halvgde og 1 kvartgd., 7 kådnere, i Øster- og Nørhede 1 halvgd., 2 kvartgde og 1 ottendedelsgd. samt 17 kåd, i Kirkeby og Kromose 2 halvgde og 3 kvartgde samt 16 kåd, i Tagholm 2 kvartgde og 4 kåd. På Nørlandet var der 1 gd. og 1 kåd i s. 670 Kongsmark, som hørte under Ribe a., 2 gde og 5 kåd i Tvismark, 1 gd. i Toftum og 2 gde i Juvre. 1855 boede der 1343 indbyggere på øen, heraf var 829 el. 61,7% kongerigske.

Uvist hvornår, men vel senest ved reformationen, var det biskoppelige Rømø birk gået op i Ballum birk. Selv om de kongerigske undersåtter fra 1633 ikke havde nogen forb. m. Schackenborg, blev de dog ved med at være tingpligtige under Ballum birk, uanset at dette indtil 1877 hørte under grevskabet.

I Haderslevhus’ Jb. 1602 er der opført omtr. det sa. antal ejendomme som i 1542: 3 gde i Juvre, 7 i Toftum, 4 i Kongsmark, 5 i Bolilmark og 5 i Tvismark. Hertil kommer 20 forbedelser m. eget hus i hele den slesvigske del af øen. O. 1710 var der i den slesvigske del af øen 6 gde i Juvre. De var alle meget små, idet de tilsammen udgjorde 4 ottinger, altså 1 helgd. Hertil kom 3 forbedelser. I Toftum var der 7 kvartgde, hvortil kom 1 kvartgd. under Ribe, således at der her opr. har været 2 gde. I Kongsmark var der 6 gde, 2 på 1 hel otting, 4 på 1/2 otting, tilsammen 1 helgd. Desuden var der 8 landbol, 1 hus og 22 forbedelser. I Bolilmark var der 5 sjettedelsgde og 2 tolvtedelsgde, altså egl. 1 helgd., i Tvismark 5 gde, hver på 1 otting. Hertil kommer 3 undersåtter under Ribe. Der var i Tvismark 13 forbedelser. Ml. Tvismark og Kongsmark var der 1 vindml.

O. 1796 var der i Juvre 4 gde og 5 kåd under Haderslev a., i Toftum 7 gde og 2 kåd, i Kongsmark 4 gde og 37 kåd samt 10 jordløse huse, i Sdr. og Nr. Tvismark 5 gde og 22 kåd, i Bolilmark 6 gde og 3 kåd. O. 1825 var der i den slesvigske del af øen: i Juvre 6 sekstendedelsgde og 12 gde, som hver kun var 1/32 gd. Desuden 5 mindre steder. I Toftum var der 7 kvartgde, 2 mindre steder, i Bolilmark 6 sjettedelsgde og 3 mindre steder, i Tvismark 5 kvartgde og 18 mindre steder, i Kongsmark 2 kvartgde og 4 ottendedelsgde, 9 jordløse huse, 23 inderststeder og andre mindre steder. Udsæden var 69 tdr. rug, ingen havre og 52 tdr. byg. Kreaturholdet: 8 okser, 127 malkekøer, 74 ungkreaturer, 52 heste, 410 får, ingen svin og 33 bistader. De slesvigske ejendomme var ansat til 413 skattetdr. (v. Rosen). 1838 var kreaturholdet i den kongerigske del af Rømø 88 heste og føl, 230 køer, 2 stude og tyre, 91 ungkreaturer, ingen svin – juni 1837 havde der dog været 42 svin, så dette dyr var ikke helt ukendt på øen. Der var her 754 får og 12 bistader.

De slesvigske undersåtter var tingpligtige under Hviding hrd. Noget særl. ting har der ikke været på øen, men Hviding herredsting er enkelte gange blevet holdt på Rømø.

Der var 2 landfogder på øen, 1 for den slesvigske og 1 for den kongerigske del. Den slesvigske landfoged kunne udfærdige pas og udarbejde kontrakter, obligationer og testamenter, kunne foretage forligsforsøg og arvedelinger blandt myndige. Han indkrævede samtlige afgifter og afleverede dem til Haderslev Vesteramts amtstue. Også den kongerigske landfoged opkrævede de kgl. afgifter på øen.

Rømø har altid hørt under Ribe stift, bortset fra årene under fremmedherredømmet.

I Marskengen N.f. Østerby ligger et Voldsted, bestaaende af en ca. 5 m høj Banke, 130–35 i Tværmaal ved Foden. Banken, der bestaar af Klæg, er stærkt forgravet, saa man intet kan sige om dens opr. Form. Der er svage Spor af en el. flere Grave omkr. Banken, men heller ikke herom kan der siges noget bestemt. 1874–75 foretoges Udgravninger i Voldstedet; der fandtes Tømmer og forsk. Genstande, som bragtes til Kiel.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 120 da., 11 ty.; 1884: 106 da., 19 ty.; 1912: 60 da., 60 ty., 1 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 514 da., 92 ty. (tilrejsende 159 da., 60 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 205 da., 3 ty., 4 S.; 11/4 1924: 183 da., 3 ty., 4 S.; 2/12 1926: 249 da., 7 ty., 36 S.; 24/4 1929: 171 da., 12 ty., 42 S.; 16/11 1932: 205 da., 16 ty., 71 S.; 22/10 1935: 170 da., 15 ty., 96 S.; 3/4 1939: 349 da., 29 ty.; 28/10 1947: 347 da., 3 ty.; 5/9 1950: 314 da., 5 ty.; 22/9 1953: 323 da., 14 ty.; 14/5 1957: 324 da., 10 ty.; 15/11 1960: 333 da., 5 ty.; 22/9 1964: 372 da., 9 ty.

Skove: En del af heden er tilplantet. Et par ha ved Toftum blev tilplantet 1884–85. Efter at staten i årene 1921–36 har erhvervet betydelige arealer, er plantningerne udvidet betydeligt, således udgør Rømø Klitplantage i alt 541 ha, hvoraf 445 ha er tilplantet, langt overvejende m. fyr. Den administreres under klitvæsenet.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker på øen.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Rømø amtsforstanderskab. So. bestod af kommunerne Juvre (m. Toftum, Bolilmark og Padborg), Kongsmark (m. Tvisholm og Tagholm) og Kirkeby (m. de øvr. byer).

Personregisterdistr.: Rømø.

I R. so. fødtes 1853 redaktøren M. C. Mathiesen, 1866 frimenighedspræsten Thade Petersen.

Litt.: Eduard Moritz. Die Nordseeinsel Röm, Mitt. d. geogr. Gesellsch. in Hamburg. Bd. 19. 1903. Sa. Die Insel Röm, Veröffentl. d. Institut für Meereskunde und der Geogr. Inst. d. Univ. Berlin. 1909. H. Handelmann. Die Burg auf Röm, Zeitsch. f. schl.-holst. Gesch. IX. 186ff. Thade Petersen. Rømø, SdjyAarb. 1903. 196–253, 1904. 217–73, 1905. 159–219, 1906. 30–97. Sa. Fattigforsørgelsen paa R., smst. 1930. 158–59. Vider. V. 220–24 (jf. SdjyAarb. 1904. 238–42).