Roum sogn

(V. Tostrup-R. kom.) omgives af Klejtrup, Hersom, V. Bjerregrav, V. Tostrup, Hvam og Hvilsom so. Terrænet er ret jævnt, men med en del vand- og mosehuller og småsøer (Bavsø 3 ha, Halesø 10 ha) samt nogle forgrenede, senglaciale dale som Nørris dal, Skravadbæks dal, Viborg dal og Lund dal s.f. Roum, som alle har afløb til Skalsåen. Kun længst i ø. findes mere bakket terræn, og her når Hulhøj 63 m. Gennem so.s vestl. del går hovedvej A 13 og godsbanen Viborg-Ålestrup.

Areal i alt 1960: 2617 ha. Befolkning 26/9 1960: 811 indb. fordelt på 251 husstande (1801: 151, 1850: 206, 1901: 522, 1930: 801, 1955: 856).

I so. byerne: Roum (*1100t. Roum, 1465 Rawom, 1468 Rowm; u. 1796) m. kirke, skole (opf. 1930), forskole (opf. 1901), missionshus (opf. 1900, udv. 1920) og forsamlingshus; en del af Møldrup stationsby (se V. Tostrup so.). – Saml. af gde og hse: Broholm Hede. – Gårde: Nørris (1664 Nørriisz); Møldrup (*1405 Møldrup; s. 283 u. 1803); Trængsel (1683 Trengszele, Trengszel) (kaldes nu Toftedal); Åstrupgd. (1542 Astrop(pe)); Lund (*1476 Lundt, Roumlund; u. efter 1805); Skamris (1466 Skamriis); Skravad (1546 Skrauadtt), gd. og vandml.

R. so., der sa. m. V. Tostrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Tostrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 328. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk tårn mod v. og våbenhus foran s.døren. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på kraftig skråkantsokkel. Den retkantede n.dør står tilmuret, mens s.døren er i brug, noget ændret. Koret har mod ø. et tilmuret rundbuevindue, hvis monolitoverliggers overkant følger bueslaget. Et tilsvarende vindue i korets n.mur er åbent, mens skibets to n.vinduer er fornyet med gule mursten. Tre løse vinduesmonolitter står på kgd. I skibets sv.hjørne er indsat en billedkvader med mandshovede, i tårnets v.mur en anden med rundbueornamenter omkr. en fisk og den korsfæstede. I skibets 1871 omsatte s.mur en skaktavlkvader. I det indre har skib og kor bjælkelofter, og korbuen er bev. m. profilerede kragsten. Det sengotiske, ret snævre tårn mod v. er opf. af genanvendte kvadre og munkesten. Dets underrum har mod n. en falset rundbuedør. Murene er stærkt skalmurede, især mod s. og v., og det afsluttes med et lavt pyramidespir. Det sengotiske våbenhus er uden væsentlige enkeltheder. Døren er sen. udv. – Alterbordet dækkes af panelværk med portalfelter. Altertavlen er et godt snedkerarbejde i højrenæssance o. 1600 med noget sen. nadvermaleri. Den er istandsat 1816 og 1849 (et maleri fra sidstn. istandsættelse, Kristus velsigner brødet, er ophængt i kirken). Renæssancestager med kuglebalustre, o. 1625. Præstestol fra 1600t. Glat, romansk granitfont. Sydty. fad o. 1575 med granatæbleroset. Prædikestolen er et smukt snedkerarbejde, 1592, m. evangelistmalerier, bomærke og navnet Christen Ibsen. Orgel 1929. Dørfløj 1704 med initialerne HCM IS EMS og sengotisk ringbeslag.

I Lund, også kaldet Roumlund, boede Poul Børialsen, adlet 3/6 1492, derefter hans sønner Niels (1542) og Anders Poulsen (1539, 1546) og dennes søn Poul Andersen 1574–1634. Gden kom derpå til Claus Dyre, der forlenede den til jomfru Berte Stygge († o. 1651) og 1653 solgte den til Laurids Friis (af Vadskærgd.), som 1654 pantsatte og 1661 skødede den (m. gods 47 tdr. hartk.) til Erik Grubbe til Tjele, hvis svigersøn Stygge Høg ejede den (24 tdr. hartk.) 1662–63, men kort efter tilhørte den (24 og 96 tdr. hartk.) kbmd. Jørgen Mathiesens arvinger i Kbh., og 1672 blev den (i alt 57 tdr. hartk.) pantsat af major Verner Mathiesen i Amsterdam til landsdommer Poul Mathiesen og Poul Kriesch til Klarupgd. 1687 betegnes gden som »øde og moxen nedfalden«, og 1688 hjemfaldt den (11 tdr. hartk.) for skatterestancer til kronen og udlagdes til ryttergods. 1717 skødede kongen den for 681 rdl. til Christoffer Rosenørn til Hersomgd. Under denne lå den endnu 1791, delt i 2 gde.

Litt.: JySaml. 4. Rk. VI. 44–46 m.fl.

Til Møldrup skrives 1405 og 1426 Peder Mortensen (Galskyt?). Sen. tilhørte M. gård, M. mølle og M. dal rigsråd Niels Clementsen til Aunsbjerg; de tildømtes kronen. 1541(?) stadfæstede kongen imidlertid, at Niels Clementsens søn Rasmus Clementsen († 1529) havde købt gd. og ml. af Per Kieldsen og atter afhændet godset til Peder Lassen i Viborg, 1580 mageskiftede Niels Stygge til Nørager M. gd. til kronen. 1650 og endnu 1791 var M. en bondegd. under Hersomgd. (1662 10, sen. 8 tdr. hartk.).

Åstrup var opr. 2 gde, af hvilke den ene allr. 1553 lå under Lynderupgd. Sen. blev de begge afbrudt og lagt under dennes hovedgårdstakst, men 1663 var Å. (12 tdr. hartk.) en forpagtergd. under L., og endnu 1829 var den det (5 1/2 tdr. hartk.). I 1660erne beboedes Å. af Jørgen Pors (Børialsen) († 1683); 1667 solgte(?) han halvparten til sin svigersøn Anders Schiønning, og endnu 1677 boede han i Roum so.

Litt.: JySaml. 2. Rk. VI. 28, 46 m.fl.

Nørris har tidl. været anset for Niels Ebbesens gd.; snarere er dette Nørreris i Foldby so., Sabro hrd.

En befrielsessten er rejst i Møldrup.

I so. lå husene Broholm (1664 Brohollmb), Fridrichholm (1664 Fridrichholm) og Plovhus (1688 Plouhuusit). Ved Lund lå Lund mølle (*1504 Lunde Mølle).

Skove: N. i so. ligger den hedeselskabet tilh. plantage, Åstrupgård plantage, 98 ha. Tilplantningen er påbegyndt 1920. Spredt i so. forekommer endv. en mængde mindre plantager.

Ved udgrøftning af et engdrag ved Møldrupgd. fandtes 1904 to sølvbægre med 233 mønter fra Fr. II og Chr. IV, de yngste fra 1617.

Fredede oldtidsminder: To langdysser, ret ødelagte, og 28 høje, hvoraf flere er ganske anselige; det gælder således Hulhøj, Spidshøj og to andre høje, der ligger i en række på 6 høje på et langstrakt bakkedrag i so.s sø.hjørne, Møllehøj i sv.hjørnet, Rishøj nær s.skellet, Vejmarkhøj og en anden høj ø.f. Roum og en høj nordl. i so. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 58 høje. – I en mose ved Roum er fundet et hoved, indsvøbt i tøj, og i Bavsø mose et moselig med 3 skindslag, begge antagelig fra ældre jernalder.

Litt.: Nordiske Fortidsm. V. 36–37.