Sejling sogn

(S.-Sinding kom.) omgives af Lemming, Gødvad, Balle og Serup so. Sejling bæk skiller so. fra Lemming, mens Skægkær bæk danner grænse til Serup og Balle. Det jævnt bølgede, mod s. dog noget mere ujævne terræn er på sidstn. sted rigt på mosehuller (Hulbo mose), og her ligger den næsten udtørrede Gubsø (1664 Gubszøe). Der er kun lidt skov på de ganske gode, lermuldede jorder. Mod v. tangeres so. af banen Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 961 ha. Befolkning 26/9 1960: 416 indb. fordelt på 127 husstande (1801: 169, 1850: 266, 1901: 464, 1930: 474, 1955: 419).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Sejling (*1452 Seyling, 1508 Seylyng, Seylingh; u. efter 1805) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1901), forsamlingshus (opf. 1881), sportspl. og Sejling-Sinding Sparekasse (opret. 1872; 31/3 1961: indskud 2.614.000 kr., reserver 172.000 kr.); Ebstrup (1508 Epstrop, Epstrvp; u. 1794) m. andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1902 og 1914). – Saml. af gde og hse: Bjørnholt Hse (u. 1794); Sejling Hede; Lysthaugde; Ørvadbro m. jernbanehpl. – Gårde: Overlund; Elkær (*1484 Vester Elkier, *1501 Elkier); Mosegd.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

S. so., der sa. m. Sinding so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Serup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 549. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn, der er ombygget 1782. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder er kun bev. s.portalen, der imidlertid er flyttet til tårnets v.indgang, formentlig ved ombygn. 1782. Portalen flankeres af to par halvsøjler m. ornamenterede kapitæler (Mackeprang. JG. 96). Skibet har bjælkeloft, koret ottedelt sengotisk ribbehvælv. Ved hvælvingens indbygning synes korbuen at være ændret til bred spidsbue, men den er siden ved udmuring ændret til en smallere fladrundbue. Tårnet, der på ydersiden fremtræder med skalmur af munkesten i krydsskifte over udflyttede kvadre fra skibets v.gavl, har opskalket, blytækt pyramidespir m. vejrfløj, på hvilken læses initialer for kirkeejeren Jean A. Fischer til Allinggård samt årst. 1782. Medens tårnet således i det ydre helt præges af ombygningen 1782, ses indvendigt i underrummet og mellemstokv. middelald. murværk i munkeskifte. Fra tårnrummet, der dækkes af krydshvælv og tjener som våbenhus, er der trappe til mellemstokv. i ndr. murliv. Samtidigt m. tårnets ombygning fik kor og skib profilerede teglstensgesimser, og korets gavlfelt blev ommuret m. munkesten. – Altertavle i renæssancestil fra 1613 (som tavlen i Serup kirke); i storfeltet er opstillet en lille gipskopi af Thorvaldsens Kristus. Kalk og disk fra 1782, forfærdiget af guldsmed Chr. Pedersen Høvring i Randers. Store alterstager fra slutn. af 1800t. To ældre alterstager af messingblik m. giverinitialer og årst. 1704 er nylig fremdraget på kirkens loft. En sølvoblatæske m. årst. 1682 er if. indskr. skænket til kirken 1719 af Anne Paulina Jegind. Vinkande af sølv, forfærdiget af guldsmed Johan Mehl i Viborg og skænket til kirken 1734 af sgpr. Niels Henrichsen († 1748) og hustru, hvis gravsten m. evangelistrelieffer er indmuret i tårnets n.væg. Stor romansk granitdøbefont af vestjy. type. To dåbsfade af sydty. arbejde fra 1500t. m. relief af henh. syndefaldet s. 469 og bebudelsen og m. årst. 1650 og 1727. Prædikestol i renæssance fra beg. af 1600t. m. talr. små arkadeprydede og søjledelte fag og opgang gennem triumfmuren; en del af udskæringerne er kopier, udf. i 1920erne, da prædikestolen blev gjort større. Nyere lydhimmel. Lukkede stolestader af renæssancetype. Orgel på pulpitur i skibets v.ende. Series pastorum i skibet. Klokke fra 1846, støbt af Meilstrup i Randers.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

På kgd. er rejst en flagstang til minde om genforeningen.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I so. nævnes tidl. gden Eskesgård (1683 Eschisgrd.).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 6 høje.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Sejling so. fødtes 1863 lægen Eli Møller.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

Litt.: J. P. Lundøe. Nogle særprægede gamle Ansigter fra S. og Sinding i Hids Hrd., Aarb Viborg. 1952. 70–96.