Sindbjerg sogn

(Grejs-S. kom.) omgives af Ø. Snede, Grejs, Vindelev, Langskov og Uldum so. Det ujævnt kuperede bakkeland når en højde af indtil 112 m og har mest gode, lermuldede jorder. En mærkelig spaltelignende dal ved V. Ørum s. 1041 har afløb til Uldum kær. Et par mindre skove ligger mod v. (Sindbjerg skov). Gennem so. går hovedvej A 13, der i Lindved afgrener en vej til Skanderborg.

Areal i alt 1960: 2376 ha. Befolkning 26/9 1960: 1153 indb. fordelt på 328 husstande (1801: 624, 1850: 1151, 1901: 1254, 1930: 1171, 1955: 1225).

I sognet Sindbjerg kirke (o. 1330 Synderbyergh) og byerne: Lindved (1475 Lynwedh, Lyndwydh; u. 1773) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 251 indb. fordelt på 76 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 29 levede af landbr. m.v., 79 af håndv. og industri, 22 af handel og omsætning, 34 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed, 46 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Grejs-Sindbjerg centralskole (opf. 1961–62, arkt. Hempel) m. sognegd. og Grejs-Sindbjerg bibl. (opret. 1941; 4050 bd.), missionshus (opf. 1899), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1955, arkt. Vium), sportsplads, Spare- og Laanekassen i Sindbjerg Sogn (opret. 1868; 31/3 1963 var indskuddene 868.000 kr., reserverne 71.000 kr.), kro, motel, ml. (ikke i drift), andelsmejeri (opret. 1906), brevsamlingsst. og telf.central; V. Ørum (*1454 Ørum, 1475 Ørom; u. 1784) m. forsamlingshus; Sindbjerglund (1475 Lundh, 1582 Sindbierrelund; u. 1783) m. missionshus; Ulkær (1488 Vlker; u. 1785) m. andelsmejeri (opret. 1884, omb. 1906); en del af Holtum (resten i Grejs so.) m. vandml. – Saml. af gde og hse: Tykmose; Kærskifter; Ørumskov; Ørum Vestermark; Heden; Låge Mark m. ml. (ude af drift); en del af Rugbjerg (resten i Grejs so.). – Gårde: Låge (1406 Loghæ, Løghæ, 1406 Logha, 1429 Laghæ, 1460 Logæ); Sindballegd.; Salemsgd.; Meldholt.

S. so., der sa. m. Grejs so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hornstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 112.–113. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken, der m. undt. af tårnet er hvidkalket, består af romansk kor og skib m. tårn i v. fra 1885. Den romanske bygn. er opført af frådsten uden synl. sokkel. Af opr. enkeltheder spores udvendig n.døren meget svagt; i skibets n.mur er der et tilmuret rundbuevindue, i korets ø.mur et tilsvarende, og indvendig ses i koret to romanske vinduer som nicher. Den romanske korbue m. vulstformede kragsten er bev. I gotisk tid, vist o. 1400, indsattes i koret ét, i skibet tre krydshvælv m. profilerede ribber, og fra sa. tid er mul. en opgang til korloftet i korbuens n.vange. Fra reformationstiden stammer korets og skibets store fladbuevinduer mod s., sen. delvis udmuret ved indsættelsen af spidsbuede støbejernsrammer. Et antagelig sengotisk † tårn blev ligesom et † våbenhus mod s. nedbrudt 1885, da der opførtes et 35 m højt tårn af røde mursten på granitsokkel og m. ottekantet spir over fire spidsgavle. Dets underrum fungerer som våbenhus. – Der er til forsk. tid gjort kalkmalerifund i kirken: De ældste fra slutn. af 1100t. findes på korets n.væg og i vinduesnicherne. De er fremdraget 1928–29 af E. Rothe og E. Lind og fremstiller Kristus med kvinden, grebet i hor (Nørlund-Lind.K. nr. 67). Fra sengotisk tid, slutn. af 1400t., er der fundet to helgenfigurer i korbuen og rester af dekorationer i skibet, som s. 1042 atter tildækkedes (MagnPet.K. 8 og T. XXIII), og endelig, fra sa. tid, et dommedagsbill. og en Jomfru Maria i korhvælvet, fremdraget 1957 af E. Lind. – Nygotisk altertavle fra 1868 m. maleri fra 1928, Gethsemane. En alterbordsforside af egetræ m. rester af påsømmede, forgyldte, drevne kobberplader er nu i Nationalmuseet (Nørlund.GA. 26–52). Fra en sengotisk fløjtavle fra o. 1520 findes i kirken flere figurer: Maria på måneseglen, en bispehelgen, nådestol samt på v.-pulpituret apostle, alt ganske godt billedskærerarb. efter Claus Bergske forlæg. Kalk skænket 1656 af Jørgen Juel og Ellen Arenfeldt, stager fra 1659 givet af sa. Jørgen Juel »… efter at polacherne hafver bortröfvit di forrige«. Prægtig, romansk granitfont af Veng-Galten-type m. fire enkeltløver m. fremspringende hoveder på kummen og løve og fugle på foden (Mackeprang.D. 246–48). Prædikestol i renæssance 1599 m. toskanske hjørnesøjler og portalfelter, nystafferet m. undt. af naive kerubhoveder i postamentfelterne fra 1800t.s midte. I stoleværket indgår rester af et sæt renæssancestole fra o. 1590 m. hoveder og rudefelter – tilsvarende rester opbevares på tårnets loft. Et lille nadvermaleri fra midten af 1800t. har hørt til altertavlen. Klokke 1906, Smithske Støberier, Ålborg. – Et topstykke fra et epitafium i bruskbarok, o. 1650–75, henligger på tårnets loft. Mindetavler: 1) Jens Jørgensen Jelling til Låge, † 1679, og hustru samt hans forp. Chr. Albretsen Tot, † 1703; 2) fam. Hauch, opsat 1717 af L. Fogh, Ribe; 3) Søren Enevoldsen, faldet 6. juli 1849 ved Fredericia. To kister m. Niels Fogh, † 1787, og Søren Fogh, Låge, † 1794, stod tidl. i rummet n.f. forhallen, men er nu nedgravet.

Litt.: Chr. Kibæk. Fra S. Kirke, AarbVejle. 1913. 1–9.

På kgd. er bl.a. begr. historikeren J. P. Jacobsen, † 1918 og dr. phil. Lis Jacobsen, † 1961.

Låge tilhørte 1406 og 1429 Niels Andersen (Skeel), 1459 og 1464 hans søn Henneke Nielsen (Skeel), 1500 Palle Juel, der endnu levede 1531, 1538 hans søn Peder Juel († o. 1590) og 1544 dennes bror Jørgen Juel, der døde her 1595. Derpå er den mul. kommet til lensmand på Åkær Albert Friis (af Haraldskær; † 1601), der efterlod hver af sine døtre 20.000 rdl. i jordegods; datteren Anne Friis måtte 1626 p.gr.af gæld afstå L. (1638: 24 tdr. hartk.) til Dorthe Juul til Mejlgd. († o. 1644), enke efter Jørgen Kaas (Mur-K.). 1656 tilhørte gden (1662: 20 tdr. hartk.) hendes brorsøn Jørgen Juul til Agersbøl, der døde barnløs, hvorefter Markor Rodsteen til Lundsgd. og Rudolf v. Offenberg 1670 skødede deres arveparter i L. til hans bror Hans Juul til Stårupgd. Han måtte p.gr.af gæld afstå den (25 tdr. hartk.) m. en del gods 1678 for 5100 rdl. til forp. Jens Jørgensen Jelling († 1679), hvis enke Anne Nielsdatter Obling († 1703) 1688 ægtede biskop Ancher Anchersen († 1701). På auktion efter dem købtes L. (27, gods 141 tdr. hartk.) 1704 for 11.330 rdl. af oberst Ditlev Brockdorff til Hvolgd. († 1737), hvis svigersøn Hieronymus de la Mare til Agersbøl 1723 skødede den (28 tdr. hartk.) m. en del gods til byfoged i Horsens Rasmus Christensen Leth. Hans søn Chr. Leth skødede 1748 L. (28, tiender 7, gods 203 tdr. hartk.) for 14.500 rdl. til kammerråd Søren Laursen Fogh († 1794). Han fik 1767 kgl. bevilling på at sælge godset og skødede s.å. L. (28, 24 og 80 tdr. hartk., ufri jord under hgden: 4 1/2) for 20.000 rdl. til kapt. Christian Frederik v. Bülow († 1804), der 1775 skødede den (i alt 31 tdr. hartk.) for 7700 rdl. til kammerråd Jakob Kruse († 1781), som måtte gøre opbud; L. solgtes 1778 på auktion for 6960 rdl. til kommerceråd Hans Kruses enke Elisabeth Marie Winding til Hvolgd., der 1781 skødede den til Hans Hansen, der 1784 solgte den (31 tdr. hartk.) for 11.200 rdl. til Peder Høyberg fra Bubelgd. på Fyn. På tvangsauktion hos ham blev den 1788 købt for 8550 rdl. af Iver Hansen til Rolsøgd. og kom 1790 til kammerjunker Christian Wormskiold, der døde ugift 1791, hvorefter arvingerne s.å. fik tilladelse til at udstykke gden i 20 parceller og 1792 skødede hpcl. m.m. (17 tdr. hartk.) for 8135 rdl. til Johannes Aagaard († 1796), som 1795 solgte den (12 1/2 tdr. hartk.) for 8160 rdl. til Søren og Anders Holst fra Damgd.; 1798 solgtes den ved auktion for 9000 rdl. til Jonas Poder til Nielsbygd., som 1803 skødede den til Sønnike Møller († 1807), hvis enke Bodil S. Hartvigsdatter († 1817) 1810 skødede den til Peter Jørgensen Alsted († 1838). Gden kom derefter til Holger V. Petersen († 1849), og 1869 solgte C. Krogh den for 42.000 rdl. til forv. Hansen fra Hostrup, som 1877 afhændede den for 154.000 kr. til Ulbech til Randsgd. Han solgte den 1892 for 80.000 kr. til Peter Andersen, som 1913 solgte den til landbrugskand. J. Jespersen, der bortsolgte en del jord og 1930 mageskiftede den til M. S. Pedersen († 1948), hvis enke fru A. Pedersen nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 118–20.

Hovedbygningen, der ligger på det højere terræn n.f. en sænkning, hvor der ses spor af et firesidet voldsted, og hvor den tidl. gård må formodes at have ligget, er et fint, lille, hvidkalket bygningsanlæg, der vistnok i det store og hele går tilbage til 1700t.s midte, men dog sen. er s. 1043 stærkt ændret. Hovedfløjen er en lang, énetages længe, opført på en høj kampestensyld, og m. to indgange ad høje stentrapper. Bygn. var opr. af bindingsværk, men blev vistnok 1835 omsat i grundmur og samtidig forlænget i ø. Gårdfaçaden er behandlet m. liséner og refendfugning. Hovedfløjen flankeres af to fritliggende, énetages sidefløje. Indtil 1961 stod der to vældige lindetræer på gårdspladsen, men en gl. allé er endnu bev. v.f. gden.

Hr. Timme v. Godendorp pantsatte 1342 Sindbjerg so. til Henneke Bymand.

En hellig kilde, Vor Frue kilde, har tidl. været sø.f. kgden (Schmidt.DH. 149).

Den s.k. Slotsbanke sv.f. Låge er et stærkt udpløjet Voldsted, anlagt i Ø.siden af Engdraget lige s.f. den lille Skov. Det synes at kunne fastslaas, at Voldstedet har bestaaet af to af Vandgrave omgivne Borgbanker, en større i N. og en ganske lille i S. Der ses i Jorden enkelte Munkestensbrokker.

Skove: Kun lidt skov. Til Låge hører 7 ha skov. Sindbjerg skov er opdelt i parceller, der tilh. gde på egnen.

Fredede oldtidsminder: En lille høj i skoven Sindbjerglund. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje, hvoraf omkr. halvdelen dannede en tæt gruppe n.f. Låge.

I S. so. fødtes 1671 højesteretsassessoren, deputeret Bertel Hauch, 1769 officeren Frantz Bülow, 1843 forretningsmanden Holger Petersen, 1869 historikeren J. P. Jacobsen, 1884 nationaløkonomen Kristian Sindballe.

Litt.: J. Alsted. Sindbjerg Skoles Oprettelse 1741, AarbVejle. 1923. 113–24. Vider. IV. 312–22, V. 102–12.