Skt. Peders Landsogn

(Slagelse Skt. P. Landso. kom.) består af to adskilte dele, henh. v. og sø.f. Slagelse kbst. Den vestl. del omgives af Slagelse kbst., Slots Bjergby, Hemmeshøj og Hejninge so. samt Skt. Mikkels Landso. Den noget bølgede flade stiger svagt i vestl. retning for derefter pludseligt at falde brat af s. 809 mod den lavtliggende slette i Hejninge so., der kun ligger 10–12 m o.h., mens de højeste punkter på skrænttoppen når 50–60 m (Tvehøje 54 m og Bavnehøj 62 m). Helt i sv. når skrænten til Vårby å, der her kun ligger 1 m o.h. Ved Holmstrup en dalfure, indeholdende flere vandhuller. Moræneleret dominerer i den skovløse sognedel, der gennemskæres af tre fra Slagelse udgående jernbaner: mod Værslev, mod Korsør og mod Næstved. Endv. passeres so. af hovedvej 1 og af landevejene Slagelse-Kalundborg og Slagelse-Stillinge-Gørlev. – Den sydøstl. del omgives af Ottestrup, Skt. Mikkels Landso., V. Flakkebjerg hrd. (Sørbymagle so.), samt Sludstrup og Slots Bjergby so. og Slagelse kbst. Denne del af landso. er et højtliggende og ujævnt kuperet land, der i Korsbjerg (ved Antvorskov) når 73 m, og i Slagelse Lystskov endda over 80 m. Mens den vestl. trediedel er et åbent land, der præges af storgårde og den bymæssige bebyggelse Antvorskov, så er de østl. 2/3 næsten helt skovdækket (Nykobbel, Slagelse Lystskov, Charlottedal skov m.fl.), og i skovene ligger flere småsøer (Studentersø, Rørsø, Grønsø, Ålesø). Hele denne del er et yndet rekreationssted for Slagelse beboere. Jordbunden i so. er mest moræneler; omkr. Antvorskov dog betydelige arealer med stenfrit istidsler. Gennem so. går Vestbanen, Slagelse-Næstved banen og landevejen Slagelse-Næstved.

Areal i alt 1950: 2721 ha. Befolkning 7/11 1950: 2667 indb. fordelt på 780 husstande. (1801: 637, 1850: 1350, 1901: 1965, 1930: 2156).

1/4 1896 er nogle arealer af Slagelse Skt. Peders Landso. (1/2 1901: 37 indb.) indlemmet i Slagelse kbst.

Slagelse Skt. Peders Landso. opfattes som forstad til Slagelse købstad.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 663 levede af landbrug m.v., 758 af håndværk og industri, 235 af handel og omsætning, 144 af transportvirksomhed, 87 af administration og liberale erhverv og 266 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 80 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I den vestl. del af sognet byerne: Landsgrav (1351 Landzgraf; u. 1796) m. skole (opf. 1854), friskole (opret. 1869, skolebygn. og forsamlingshus opf. 1916), mostfabr. og planteskole. Strandvejen (delvis i Slagelse kbst.) m. kom.kontor (1935), alderdomshjem, centralskole (til afløsning af skolerne i Landsgrav og Holmstrup, færdig 1954; arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen) og mejeri. Hyllerup (o. 1330 Hyllathorp; u. 1794); Holmstrup (1426 Holstorp; u. 1795) m. skole og vandværk; hertil slutter sig Ny Holmstrup. – Saml. af gde og hse: Bastholmshuse; Teglværkshuse (en del i Skt. Mikkels Landso.); Stærremark; Lillevang. – Gårde: Pilegd. (15,2 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 290, grv. 155); Korshøjgd.; Jonsgd.

I sognets østl. del byen: Antvorskov (*1231 Andworhscogh, 1266 Andwarthæscog) m. skole, højskole (anl. 1908 af N. Eggert, bygn. opf. 1909, arkt. E. Mørch, udv. 1922, rest. 1946, 100 pl.), Menighedsskolen Liselund (grl. 1908 af frimenighedspræsten Niels Dael, † 1951, der er begr. i skolens have), museum, og teglværk (33 arb.) samt ruin af Antvorskov kloster. – Gårde: Charlottedal (m. Valdemarskilde og Lille Frederikslund i alt 162,8 tdr. hartk., 1554 ha, hvoraf 860 skov; ejdsk. 2794, grv. 1632, hvoraf hovedgd. 65,6 tdr. hartk., 323 ha; ejdsk. 800, grv. 538); Valdemarskilde (13,8 tdr. hartk., 102 ha; ejdsk. 278, grv. 149); Antvorskov Parcelgd., overtaget af Forsvarsministeriet og anvendes til øvelsespl. (12,6 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 215, grv. 120); Idagd. (39,8 tdr. hartk., 217 ha; ejdsk. 608, grv. 385); Hunsballe, forsøgsgd. og frøavlscenter.

Slagelse Skt. Peders Landso., der udgør een sognekom. og sa.m. Slagelse Skt. Peders Byso. eet pastorat, har tingsted i Slagelse og hører under 15. retskr. (Slagelse kbst. m. Antvorskov birk), 11. politikr. (Slagelse), Slagelse amtsstuedistrikt, Slagelse lægekr., 16. skattekr. (Slagelse), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr., dets 7. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 321. lægd. So. har sessionssted i Slagelse.

Slagelse Skt. Peders Landso. udgør sa.m. Slagelse købstad 78. civilforsvarsområde.

Antvorskov kloster, ca. 1 km ssø. f. Slagelse, stiftedes 1164 el. de nærmest flg. år som det første Johannitterkloster i Norden af Valdemar I, der hertil formentlig henlagde en hovedgd. af sit arvegods. Dets egl. ophavsmand var dog nok ærkebiskop Eskil († 1181), som antagelig har forsynet det med et konvent af franske munke. »Hospitalsbrødrene af den hellige Johannes af Jerusalems orden« var ordenens officielle navn. Efter det hvide splitarmede kors på venstre side af brystet på den sorte ordensdragt kaldtes munkene alm. korsbrødrene (cruciferi). Johannitterordenens moderkloster lå før 1191 i Jerusalem, 1191–1309 på Cypern og derefter til 1522 på Rhodos. Dens opr. formål var gæstepleje for pilgrimmene til det hellige land, sen. blev egl. hospitalsvirksomhed og endelig kamp mod de vantro hovedformålene. De europæiske døtreklostres vigtigste opgave var opr. at yde hovedklosteret støtte til disse formål, men efterhånden trådte lokale åndelige og humanitære opgaver mere i forgrunden. For A.s vedk. spillede ikke mindst pleje af spedalske en stor rolle. Af de tre klasser, hvori ordensbrødrene alm. deltes, riddere, præster og tjenende brødre, fandtes i Danmark ikke den første, medens den sidste formentlig var de »fratres laici«, der ofte nævnes (den alm. betegnelse for denne klasse var ellers »fratres servientes«). Fra 1200t. udgjorde Danmark (m. Norge og Sverige) prioratet Dacia i tilknytning til ordenens ty. nationalprovins, der forestodes af en storprior. A., som var indviet til Treenigheden, Jomfru Marie og Johannes Døberen (dets segl fremstillede sidstn.s hoved ml. to dobbeltkors), var hovedkloster for hele Norden. Det forestodes af en klosterprior og en kirkeprior. Den første, der var den øverste, havde tillige overledelsen af alle ordenens klostre i Norden, som han repræsenterede over for den ty. storprior, ordenens stormester og paven, ligesom han havde overledelsen af den omfattende godsadministration og i middelalderens sen. del ofte indtog en fremtrædende politisk stilling som medlem af rigsrådet. – A. blev i tidens løb en hovedrig stiftelse med besiddelser over det meste af riget. Navnlig i 1400t. gik det stærkt opad for A. Kongerne, der opr. var klosteret velvilligt stemte, indtog sen. en køligere holdning, der under Erik Mændved nærmede sig forfølgelse. På et 1327 i A. afholdt provincialkapitel klagedes over, at klosteret var så nedsunket i armod, at brødrene måtte gå om blandt folk med forrevne klæder. Med støtten til moderklostret på Rhodos gik det under disse omstændigheder dårligt. 1347 klagede stormesteren over, at han ikke siden 1310 havde modtaget bidrag fra Dacia. Skønt A. under Valdemar Atterdag igen fik bedre kår, gentoges denne klage 1365. Sen. ændredes kongernes holdning på ny, og navnlig Chr. I var Johannitterne meget bevågen. Sin bedste støtte havde klostret dog i adelen. En stor del af dets jordegods var skænket af adelige, som på deres gl. dage indgav sig i klostret. Et tidligt eks. herpå er Peder Thygesen (kaldet Rintaff), som 1260 skænkede A. kloster alt sit gods, deribl. sin hovedgd. i Gyrstinge, mod at få ophold på »hospitalet«. Andet gods ydedes af adelsmænd som vederlag for sjælemesser el. mod at få gravsted i klosterkirken. Over flere medlemmer af slægterne Bille, Rud, Basse, Rosenkrantz, Lunge o.a. vides der således at have været ligsten (A. Petersen. Mindesmærker fra A. Klosterkirke. 1859). En ejendommelig stilling under Johannitterklostrene indtog de s.k. Johannitterboer el. commender, der forestodes af en commendator. Fra 1311 omtales således hovedgden Svenstrup i Ramsø hrd. som en commende under A. 1454 bortmageskiftede klosteret denne besiddelse til Roskildebispen mod Brorupgd. i Skt. Mikkels Landso. 1441 skænkede hr. Steen Basse A. den endnu bevarede Korsbrødregd. i Nyborg. Også i Lund havde A. fra 1311 en commende, som det 1496 bortmageskiftede. Endelig kendes fra beg. af 1400t. en commende under A. i Maschenholt på Rügen, der 1435 havde udviklet sig til et kloster. Af priorerne på A. kendes talr., men det er ikke altid mul. at skelne ml. kloster- og kirkepriorer. Den først kendte klosterprior Henrik af Hoenscheid nævnes fra 1266 til o. 1290 (omtales 1293 som fhv. prior), han var rigsråd og benyttedes meget af Erik Klipping og under Erik Mændveds formynderstyrelse. Af sen. (kloster)priorer nævnes Oliver af Seyn fra 1310, Henrik Nielsen s. 811 1326–28, Rikulf o. 1350, Herman af Gholmen 1360erne, hr. Jens 1383, Albert af Ighenhusen 1390, Johannes 1405, hr. Hemming 1419–23, Bent Pedersen (Present) 1428–0. 1454, der også var rigsråd, hr. Jens Brun 1454–66, hr. Jep Mortensen 1468–90, under hvem klosteret blev ombygget 1472 og kirken 1490 forsynet med et kapel, Peder Pedersen 1492–1502, Hans Povlsen, † 1503, Peder Andersen, † 1504 og Eskil Thomesen 1508–38, der 1516 fik pavelig tilladelse til at bære bispedragt og udøve visse biskoppelige funktioner. Han var rigsråd og er i øvrigt kendt for sit forhold til Hans Tavsen og sin kraftige modstand mod reformationen. I hans tid stillede Chr. II store finansielle krav til A., og Eskil Thomesen var da også bl. hans stærke modstandere.

1. Indkørsel på slottet fra Slagelse. 2. Kancelliet. 3. Riddersalen. 4. Kongens gemakker. 5. Dronningens have. 6. Dronningens kammer. 7. Ridefogedens kammer. 8. Nedgang til staldene. 9. Ny stald. 10. Folestalden. 11. Beriderstalden. 12. Sparepenge. 13. Kongens have. 14. Ridebanen. 15. Ridehuset. 16. Laden. 17. Nordre port. 18. Kostalden. 19. Vandhuset. 20. Vandrenderne. 21. Tinghuset. 22. Hestemøllen. 23. Bryggerset. 24. Kirken. 25. Borgegården. 26. De gule gemakker. 27. Porten til bryggerset. 28. Præstehaven. 29. Amtmandens residens. 30. Spotterbænken. 31. Løngangen.

Len. Efter reformationen blev A. en tid ved at bestå som gejstlig stiftelse under priorer (Niels Andersen Foss 1538–68, Bertel Sørensen 1568–80, hr. Jesper 1580). 1546 holdtes et vigtigt bispemøde på A., og endnu 1555 begravedes Århusbispen Ove Bille her. Men 1580 udnævntes Fr. II.s yndling Peder Reedtz († 1607) til lensmand på A., som dermed sækulariseredes. Da levede endnu kun prioren og 3 munke. 1580–84 ombyggedes A. til kongebol., efter at de fattige og syge, der hidtil forsørgedes på hospitalet, var overført til Slagelse hospital der herfor fik overdraget visse indtægter af A. 1585 kundgjorde kongen, at enhver der for fremtiden kaldte A. for kloster og ikke slot, skulle bøde en okse. 1584 holdtes herredag på A., hvor Fr. II opholdt sig en del, og hvor han døde 4/4 1588. Chr. IV opholdt sig her undertiden, navnlig i sine yngre år, således under en pestepidemi 1592. 1619 holdtes herredagen af sa. årsag på A., som herefter trådte mere og mere i baggrunden under Chr. IV.s egne store slotsbyggerier og stort set alene tjente som bol. for de kgl. lensmænd (fra 1662 amtmænd). Peder Reedtz fulgtes 1589 af den sen. kansler Christian Friis til Borreby († 1616), hvorefter fulgte Ebbe Munk til Fjellebro († 1622) 1596–1620, fra 1605 till. lensmand over Korsør len, s. 812 ligesom Sæbygårds len 1596–1604 og 1617–46 var forenet med A. Under ham blev Vinstrupgd. (s.d.) lagt under A. og nedbrudt. Derefter Ernst Normand († 1645) 1620–31, Wentzel Rothkirch († 1655, kendt fra slaget ved Lutter am Barenberg 1626, hvor han skal have reddet Chr. IV ved at overlade ham sin hest) 1631–55, Hugo Lützow († 1693) 1656–93 (fra 1662 som amtmand). Han fulgtes i denne stilling af Hans Bøfke 1693–94, Claus Heinrich v. Vieregg († 1713) 1694–1703, der till. havde A. ladegd. i forpagtning. Under svenskekrigene 1658–60 led A. ligesom disse egne i det hele meget, hvorom en indberetning af 1661 fra Hugo Lützow vidner stærkt.

Grevskab og ryttergods. 7/9 1703 ophøjede Fr. IV sin elskerinde Elisabeth Helene v. Vieregg til grevinde og overlod hende A. som grevskab. Hun døde imidlertid allr. 1704 i barselseng og året efter hendes og kongens lille søn Frederik Gyldenløve, hvorefter grevskabet faldt tilbage til kronen. Det kaldtes endnu mange år grevskab. 1717 blev det udlagt som rytterdistrikt, der tillige omfattede de kronen tilh. hovedgde Pebringe, Landbytorp og Lystager (om disse se i øvrigt under Falkensten, St. Frederikslund og Gyldenholm) samt en del bøndergods, hvis fæstere ikke gjorde hoveri. Det antvorskovske rytterdistrikts samlede hartk. udgjorde 1719 ca. 6055 tdr. 1722 blev kirken, som 1684 var blevet lukket, genåbnet til brug for de rytterkompagnier, der havde kvarter ved A. – For at bringe staten ud af den finansielle krise efter de store rustninger i beg. af 1760erne bestemtes det ved kgl. resol. 15/8 1763, at ryttergodserne skulle sælges og af disse først A. og Vordingborg. Sen. ændredes bestemmelsen til, at disse distrikter skulle sælges sidst. 1768 kom turen da til A., og auktionen var forberedt og berammet, da der pludselig blev givet kontraordre. Det antvorskovske og vordingborgske krongods skulle anvendes til landboreformforsøg og overdroges derfor til overskattedirektionen for 417.600 rdl. el. 72 1/2 rdl. pr. td. hartk. Reformarbejdet lededes til 1770 af nævnte direktion, derpå til 1773 af generallandvæsenskommissionen og endelig af rentekammeret, som imidlertid sa.m. overskattedirektionen besluttede sig for salg, da de påtænkte reformer ikke skønnedes at føre til de ønskede resultater, og da statens finansielle stilling stadig var vanskelig. A.s jorder deltes i 9 hovedgde (A., Gimlinge, Lystager, Pebringe, Dævidsrød, Landbytorp, Nordrup, Valby og Tårnborg – alle med bøndergods), hvortil yderligere kom landsbyerne Kirke Stillinge, Bildsø, Kelstrup, Næsby ved Stranden, Lundforlund, Stude, Ordrup og Fårdrup – i alt ca. 5835 tdr. hartk., som ved auktionen 26–27/5 1774 bortsolgtes for ialt 430.543 rdl.

Privat eje. Ved auktionen tilsloges A. (1151 tdr. hartk.) og Pebringe (ca. 394 tdr.) (om de andre hovedgde se Gyldenholm, St. Frederikslund, Nordruplund, Valbygård og Tårnholm) for 161.020 rdl. finansråd Georg Ditlev Frederik Koës († 1804), der var begyndt som glarmester, men 1771 havde opret. tallotteriet, som staten afkøbte ham, hvorved han tjente den formue, der satte ham i stand til at blive storgodsejer. Han nedrev klosterkirken og benyttede stenene til opførelse af Falkensten (s.d.) i st.f. det nedlagte Pebringe. 1794 solgte han godserne for 310.762 rdl. til kmh., sen. gesandt Magnus rigsgreve von Dernath til Åkær († 1828), som 1799 for 492.833 rdl. solgte dem til storkøbmanden, etatsråd, sen. gehejmekonferensråd Johan Christian Constantin Brun († 1836, g.m. forfatterinden Frederikke Münter), som anlagde den lange allé fra Slagelse slotsport. A., som udgjorde ca. 223 tdr. hartk. fri hovedgdstakst, delte han i 5 dele: A. hovedgd. (ca. 85 tdr. hartk.), Charlottedal (ca. 34), Augustendal (ca. 36), Idagård (ca. 31) og Karlsgård (ca. 38) – opkaldte efter hans 4 børn. 1806 solgte han dem alle tillige m. Falkensten til overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch († 1838) og slotsforvalter på Frederiksberg Marcus Frederik Voigt († 1815), med hvem en gennemgribende adsplittelse af det store godskompleks tog sin begyndelse. 1809 frasolgte de Falkensten. 1807–08 solgtes en stor del af bøndergodset til selveje. 1808 solgte de Karlsgd. for 56.600 rdl. til Peter Sigvart Neergaard, Charlottedal for 60.000 rdl. til Frederik Nielsen Bøgvad, Idagd. for 52.500 rdl. til Ole Rasmussen Schou og 1809 Augustendal for 53.000 rdl. til Ole Højer. 1811 skødede de selve A. for 360.000 rdl. til generalkrigskomm. Haagen Christian Astrup. Karlsgård blev hurtigt stærkt udparcelleret og er nu helt forsvundet. Charlottedal solgte Bøgvad 1810 for 70.000 rdl. til justitsråd, sen. etatsråd Hartvig Frisch, som 1815 tillige af dødsboet efter Ole Højer købte Augustendal. De to gde gik 1817 i arv til sønnerne, kancelliråd Frederik Emil Frisch og Constantin Frisch. 1823 købte sidstn. broderens andel i dem begge og lagde dem sammen. 1847 skødede han for 195.000 rdl. det således forøgede Charlottedal til politikeren etatsråd Carl de Neergaard til Gunderslevholm († 1850), der fulgtes af brodersønnen Charles Adolph Denis de Neergaard til Gyldenholm († 1903), fra hvis dødsbo den 1908 overgik til sønnen, den nuv. ejer Viggo de Neergaard. Idagård ejedes til s. 813 1830erne af Ole Rasmussen Schou, sen. af L. Trolle, propr. William C. Mourier og jægerm. L. T. Schultz, som 1878 solgte den for 400.000 kr. til skovrider S. Spandet. Arvingerne efter denne enke fru E. V. J. Spandet, f. Neergaard, solgte 1918 gden til frøavler Jens Hvidberg († 1944), der 1941 overdrog den til det af ham og hans hustru stiftede Idagårdfond, som virker for velgørende formål. Antvorskov hovedgd. blev af H. C. Astrup yderligere udparcelleret bl.a. ved frasalg af Brænderigården ved Slottensport og af Liselundparcellen, hvorefter han 1813 solgte hovedparcellen for 500.000 rdl. til købmand Wulff Salomon, som allr. 1814 solgte den til major, sen. oberstløjtn. Jens Peter Jensen til Gyldenholm († 1829), der førte udparcelleringen videre. Den sidste bestående rest af det fordum så mægtige godskompleks er den knap 13 tdr. hartk. store Antvorskov Parcelgård ca. 1 km ø.f. ruinerne af det gl. A.; den købtes 1938 af Slagelse kom. og er nu overtaget af Forsvarsministeriet.

Litt.: J. B. Daugaard. De da. Klostre. 1830. Lorenzen. Kl. VIII. 1927. F. R. Friis. Bidrag til A.s Hist. 1876. Poul Nørlund. Antvorskov. AarbSorø. 1927. 163–66. P. Severinsen sst. 1928. 39–40. Fritz Jacobsen. Tidsbilleder fra A. Gods i Tidsrummet 1658–1774, sst. 1938, 3–20. Sa. Nogle Oplysn. om Skovene paa A. Gods, sst. 1940. 34–59. P. Arnskov. Bogen om Slagelse. 1930, passim. Axel Linvald. Antvorskov og Vordingborg Krongodser 1768–74, ArkivMus. III. 234–89 og IV. 175–226. C. Rise Hansen og Axel Steensberg. Jordfordeling og udskiftning. 1951.

Interessen for det forsv. Antvorskov begyndte, da man 1887 ved pløjning stødte på fast murværk. I tre perioder har Nationalmuseet herefter med stor støtte af familien Schou, stedets tidl. ejere, ladet foretage udgravning på stedet, 1888–92, 1914–15 og 1925–27. Der er herved bragt nogenlunde klarhed over det meget komplicerede anlæg, som klosteret og det sen. slot har udgjort. Der er endvidere bragt ikke ubetydelige bygningsrester for dagen på bakkeskråningen s.f. klosterbanken. Tolkningen af de fremgravede bygningsrester er i høj grad blevet lettet ved bevarede gl. billeder fra stedet.

Alle bygninger synes at have været opf. af munkesten. Selve det firefløjede klosteranlæg, der formodentlig først er blevet fuldendt i middelalderens sidste århundreder, lå oven på selve banken; sparsomme rester af grundmurene efter dette anlæg er truffet rundt om den nuv. hovedbygning. Kirken lå mod s. og bestod af skib og kor med tresidet østafslutning. s. 814 Skib og kor havde sa. bredde. Mul. er koret tilføjet noget efter opførelsen af den øvr. kirke. Under koret var en kælder, hvortil en trappe fra v. førte ned. Kælderen er måske fremkommet som en naturlig følge af terrænets hældning mod ø. Den synes ikke at have været brugt som krypt el. gravkælder.

Sen. udvidedes kirken med tre kapeller på hver af kirkens langsider (et af kapellerne vides at være opf. 1490), et sakristi på korets n.side i forb. m. klosteranlæggets ø.fløj, en udbygning, »brevkammeret«, ved ø.gavlen af n.kapellerne, et tårn i v., og et våbenhus i hjørnet ml. dette og n.kapellerne. Kirken var den femtestørste inden for det nuv. Danmarks grænser, kun overgået af domkirkerne i Århus, Roskilde og Kbh. samt af klosterkirken i Mariager.

Klosterbygningerne har dannet en trapezformet gård, der ikke har været helt lukket, idet der ml. kirkens v.tårn og klosterets v.fløj var en åbning, der dog på et vist tidspunkt til dels lukkedes ved en af tre piller båret overdækket gang (»løngang«). Der synes ikke at have været klostergange langs bygningernes gårdside. Det var selve dette klosterkompleks, der i årene efter 1580 af Fr. II omdannedes til kgl. slot. De tre klosterfløje var 2 stokv. høje. Der blev ind mod gården rejst ottekantede trappetårne (af hvilke det ene skjulte en indskrift fra 1472, der fortalte om klosterets ombygning), og 1581 opsattes på kirketårnet et højt spir (tårn og spir tilsammen 73,5 m). Til slottet stødte mod ø. bryggerset og mod v. Dronningens Fløj. Neden for banken mod s. lå, foruden Kongens Have, stalde, ridehus, ridebane og »Sparepenge« (til hvilken kongen havde en »hemmelig gang«, og som ved midten af 1600t. omdannedes til poststald.

Det, der har efterladt sig spor i form af synlige ruiner, er ikke selve klosterkomplekset, men derimod bygninger, der lå på den sydl. bakkeskråning, og som repræsenterer den ældste bebyggelse på stedet.

Lige under banken i midten ligger ruinerne af et lille hus fra romansk tid (ca. 13 m langt og 9 m bredt). Opr. har det ved et bjælkeloft været delt i to stokv.: et højt kælderrum, der fra først af ikke har haft vinduer, og et øvre stokv., der har haft vinduer mod s. og v. I gotisk tid blev der brudt nye døre og vinduer i huset. Ved husets nv.hjørne findes en lille udbygning, mul. skakten til en »hemmelighed«. Midt for husets ø.gavl en lille rektangulær tilbygning, hvis nederste etage, der står i forb. m. husets kælderrum, er overspændt med to tøndehvælv. Fra en dør i kælderens nø.hjørne fører en stejl kampestenstrappe på 39 trin op til bankens overflade. Midt på kældergulvet står nu det fundament til en smedeesse, der er meget yngre end huset. Fundamentet er opmuret af munkesten i ler. I 1200t. er der til n.siden af den rektangulære udbygning på husets ø.gavl føjet et par murede bygninger. V.f. huset strækker der sig en svær kampestensmur, rester af et ridehus, opf. 1620.

Ø.f. huset er der op mod banken muret en terrassemur, »Spotterbænken«, der forhindrer jorden i at skride ned. Nedenfor ligger resterne af køkkenfløjen, og s. herfor ses kampestenskælderen af endnu et lille romansk hus. Kælderen, der har været overhvælvet, har mod s. en velbev. indgang. N.muren strækker sig ind under fundamentet til et ottekantet tårn, der formodentlig stammer fra Fr. II.s tid.

Længere mod ø. ses endnu en terassemur og s. herfor fundamenterne af en middelald. stald. Ml. staldlængen og terrassemuren en brolagt gade.

Foruden disse nu synlige ruiner er der konstateret spor af udstrakte staldbygninger fra Chr. IV.s tid af endnu et middelald. hus, en sent middelald., omhvælvet vandledning eller kloak samt en hegnsmur fra 16–1700t.

Hvad de ældste, romanske dele af bygningskomplekset opr. har tjent til, vides ikke. Sen. har det ene af husene tjent til smedie og bolig for smeden. 1657 omtales smedien, idet der i dette år foreligger et kongebrev til Hugo Lützow, hvorved det tillades ham at nedbryde tårnet ml. Ny Stald og smedien, efter al sandsynlighed det ottekantede tårn, som vises på en tegning i Kgl. Bibliotek (Thott. Fol. 692), og hvis fundament findes i den lille romanske kælder.

Efter udgravningerne er murværket rest. (af prof. J. B. Løffler og murermester Schledermann) og sen. delvis vedligeholdt. På slotsbanken er der rejst en lille museumsbygning, der rummer en del af de småfund, der er gjort ved udgravningerne, og som stammer både fra klostertiden og slotstiden (bygningsfragmenter, kakler, fliser, husgeråd, navnlig en saml. til dels bemalede brændtlersornamenter fra 1300t. har krav på opmærksomhed). Også i Nationalmuseet opbevares en del fund fra A., og siden 1858 findes her ligeledes den pragtfulde alterkalk med tilh. disk fra klosterkirken, skænket 1533 af prioren Eskil Thomsen. Det er den største bevarede middelald. kalk i Danmark. En af klosterets klokker, fra 1490, er skænket til Frue Kirke i Kbh. af Const. Brun, medens døbefonten er kommet til Slagelse Skt. Peders K. (se dog s. 679). Af de mange ligsten fra kirken, der kendes dels fra ældre fortegnelser, dels fra s. 815 Søren Abildgaards tegninger fra 1756, er der nu på stedet helt el. delvis bev. fem. Helt bev. er en sten med indskrift »Hic jacet Eskil« fra o. 1200–50; den var indtil 1893 indmuret i Skt. Peders Kirkes våbenhus i Slagelse.

Kun et enkelt brudstykke er bev. af en ligsten over Anders Jensen Passow til Borreby og hans hustru. Fra 1451–54.

I Slotsbjerg er der fundet et brudstykke af en gravsten fra ca. 1520–30 over prior Hans Povlsen, † 1503.

Endelig findes brudstykker af to ligsten, udført af Morten Bussert, dels over prior Peder Andersen, † 1504, og dels over prior Eskil Thomsen, † o. 1538.

Den første af disse sten var fra Slagelse kommet til Nationalmuseet, hvorfra den 1893 kom tilbage til A., den anden fandtes som gulvfliser i Valbygård kælder og er også ved Nationalmuseet kommet tilbage til A.

Endvidere findes der i skovridergården Nymølle ved Rosted rester af en ligsten fra ca. 1300, sandsynligvis fra A., og endelig ved Ottestrup kirke en ligsten over Tyge Lunge til Basnæs, † senest 1460. Denne sten vides med bestemthed at stamme fra A.

Ved den nedlagte Ormeslev kro på Slagelse-Korsørvejen findes en kaminomfatning, som menes at stamme fra A.

Ved A. står en mindesten for Hans Tausen, rejst 1891. O. 1930 fandtes på Parcelgårdens mark, noget fra slotsbanken, rester af et salpetersyderi fra Chr. IV.s tid (virksomheden kendes fra lensregnskaber).

Litt.: P. H. Bernholm. Antvorskov. 1942 (med udførlig litteraturfortegnelse).

I A. klosterkirke var endv. begr. rigsråderne Steen Basse, † 1448, Torben Bille, † 1465, Jørgen Rud, † o. 1504, og biskop Ove Bille, † 1555.

I sognet har ligget en hovedgd. Rollerup, som if. Roskildebispens jordebog o. 1370 (Rolthorp) tilhørte denne. 1379 var den forlenet til Niels Pedersen. Sen. nævnes Povl Bille som lensmand 1442–53 og efter ham sønnen Herluf Bille, der nævnes til R. 1476–86. 1489 gav bispen Niels Skave sin halvbroder Joachim Daa († 1501), som i forvejen var hans lensmand på Saltø, livsbrev på R. og Roskildekirkens gods i Vedby i Ottestrup so. Han nævnes til R. endnu 1498 og har vel haft lenet til sin død. Sen. nævnes som lensmand Emmike Ottesen (også kaldet Emmiksen) († 1546?), som havde det på livstid. 1546 lagdes R. under Antvorskov kloster. 1568 omtales en på A. klosters gd. Rollerup boende frue, som vel var den fru Margrethe Bassesdatter, der 1570 fik livsbrev uden afgift på den m. tilh. mølle samt ugedagsarbejde og småredsel af 10 bønder i Vedbysønder. Hun nævnes endnu 1577 til R., hvorefter kilderne tier om den.

På Valdemarskildes mark, »Kalven«, ligger Rollerups helt udpløjede voldsted. På stedet er fundet munkesten, lerkarskår og metalsager. Gårdtomten har i sin tid været omgivet af vand og stået i forb. m. land ad en dæmning mod v.

Noget over 400 m fra den nuv. landevej Slagelse-Korsør står på Hvilehøj el. Hellig Anders høj, der ligger lige ved den gl. alfarvej, et krucifiks af træ. Sagnet lader her Hellig Anders opvågne efter en vidunderlig hjemfart fra det hellige land, hvor han var blevet forladt af sine staldbrødre på pilgrimsfærden. Krucifikset, der er fæstnet i hullet i en gl. møllesten, blev fornyet 1952 som en nøje kopi af det tidl. fra 1762, der nu er i Nationalmuseet. Det nuv. krucifiks, der er bekostet af direktør Frantz Harlang og udført af billedskærer Martinus Sørensen, bærer foran indskriften INRI og årstallet 1762 og på bagsiden: årstallet 1952. s. 816 Hvornår der først er opstillet et kors på stedet, vides ikke, men det er sikkert ofte fornyet, og dets bevarelse skyldes den tro, at der vil komme uheld på kreaturer og afgrøde, hvis det fjernes (G. Knudsen i AarbSorø. 1912. 10–53).

Nær Antvorskov lå stenen Følsfjeddet, kendt fra Hellig Anders’ byridt. Stenen blev 1923 ved uagtsomhed slået i stykker (Schmidt. DK. 152).

Midt i Landsgrav by ligger den i sin tid meget besøgte Hellig Anders Kilde, over hvilken der 1918 er opf. en kildebygning af egetræ, efter tegn. af bygmester J. Olsen; midlerne hertil indsamlet på foranledn. af foren. »Hellig Anders’ Gilde«. Også i Valdemarskildes have er der en kilde, Valdemarskilden (»Kongekilden«), vistnok den samme, som fordum kaldtes »Kallekilden« (Schmidt. DH. 119–20).

Skove: Den østl. del af so. indtages af store skovstrækninger, der udgør op mod 1/3 af so.s. areal: Slagelse Lystskov, Karlsgård skov, Nykobbel, Charlottedal skov og Kalven, i alt ca. 750 ha De hører alle til Charlottedal skovdistrikt (ejer: Viggo de Neergaard, Valdemarskilde). Til Idagård, som ejes af Idagårdfonden, hører Idagårds skov (55 ha) ml. Karlsgård skov og Charlottedal skov. Hele skovkomplekset tilhørte opr. Antvorskov ryttergods, der blev solgt 1774. Skovterrænet er bakket el. stærkt bølget, og det når højder på indtil 84 m o.h. Jordbunden er leret sand, og dens fysiske tilstand kan være mindre gunstig. Bøgen, der er langt den dominerende træart, udvikler sig meget forsk., idet partier af mindre god kvalitet og vækst (gl. mosbegroede bøge fx. i Slagelse Lystskov) veksler med partier af ypperligt udseende. Der er mange naturskønne steder, navnlig i den vestl. del, hvor der findes ikke så få søer. I Slagelse Lystskov nævnes således Studentersøen og Ålesø og i Charlottedal skov Grønsø og Rørsø. I Slagelse Lystskov er der if. deklaration af 16/9 1841 almen færdselsret for Slagelse bys indbyggere. Her findes traktørstedet Arnehavehus. En del af skovene er militært skydeterræn.

S.f. Charlottedal skov har der været en større sø, Ny sø, ved hvilken der har stået en vandmølle, Ny Mølle el. Nysø Mølle (nævnt 1609 og endnu 1778 i Pont.Atlas), (jf. Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1951. 7). – Ved Valdemarskilde anlagdes 1820 en vandmølle til grynmaling (smst. 9). – Om Vårby bro over Fr. II.s og Chr. IV.s gl. kongevej gennem Sorø amt se Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1942. 10–17.

Fredede oldtidsminder: I skovene ø.f. Slagelse ligger 4 langdysser, en runddysse, et dyssekammer og en mindre høj; en af langdysserne er 46 m lang og har 2 kamre, det ene med dæksten, en anden, Holger Danskes Begravelse, har også 2 kamre, men stærkt forstyrrede; dyssekamret Det grå får er velbev., med dæksten. På bakkekammen v.f. Landsgrav findes i en række 6 mindesmærker, nemlig langdyssen Kongedysse, 57 m lang, med eet kammer med dæksten, samt 5 anselige høje, hvoribl. Bavnehøj, Korshøj (se ovf.) og de 2 sammenbyggede Tvehøje. Ved Holmstrup en stærkt forstyrret langdysse. – Sløjfet el. ødelagt: I skovene 2 dysser; i højrækken v.f. Landsgrav en langdysse, en ubest. dysse og 14 høje, hvoraf 2 har indeholdt hellekister. – Ved Antvorskov er gjort et betydeligt depotfund af halsringe, celter m.m. fra yngre bronzealder.

Antvorskov højskole ejedes og lededes 1920–35 af Frederik Nørgaard († 1945); nuv. forstander Erik B. Nissen. Siden grundlæggelsen har skolen haft ca. 6000 elever (Olaf Andersen. Antvorskov Højskole 1908–33. 1933. DFolkehøjsk. II. 341–48).

På Liselund har der i årenes løb været afholdt en række store kristelige vennemøder, særlig besøgt fra grundtvigske kredse (Liselundbogen. 1913–53). Mindelund m. mindesten bl.a. for Thorvald Helveg, Vilh. Malling og P. N. Petersen.

På Antvorskov fødtes 1586 rigsråd Frederik Reedtz, 1717 højesteretsjustitiarius Villum Berregaard, 1751 søofficeren Poul Løvenørn, 1782 filologen Georg Koës, 1786 filologen F. C. Petersen. – I Holmstrup fødtes 1849 opfinderen L. C. Nielsen. – I Landsgrav fødtes 1886 sprogmanden Gunnar Knudsen, 1894 litteraturhistorikeren Ernst Frandsen.