Sønder Jernløse sogn

(Sdr. J.-Søstrup kom.) omgives af Kvanløse og Søndersted so., Tuse hrd. (Frydendal og Mørkøv so.) samt Nr. Jernløse so. Det uregelmæssigt bakkede terræn antager mod v. karakter af stejlkantede kupler, s. 390 der når anselige højder som Stensbjerg 86 m m.trig.stat., Grønnebjerg 68 m, Bavnebakke 68 m og Bassebjerg 60 m. De fleste af disse bakker indeholder stenfrit istidsler. Det også stenfrie ler i Knabstrup teglværksgrav er afsat i slutn. af istiden og indeholder dyre- og planterester fra et næsten arktisk klima. Højtliggende terræn findes endv. helt i sø. s.f. Mogenstrup (Kalvebjerg 82 m, Flødebjerg 71 m). Her som i øvrigt i so. dominerer moræneleret. Store eng- og moseområder findes dog sv.f. L. Knabstrup, hvor Regstrup å udspringer. I v. en del skov, Helledeskov og Katrinelund. Gennem so. går »Skovvejen« Roskilde-Jyderup-Kalundborg, og helt i ø. berøres so. af landevejen Holbæk-Sorø. Et jernbanespor forbinder Knabstrup teglværk med Knabstrup stat.

Areal i alt 1950: 1724 ha. Befolkning 7/11 1950: 737 indb. fordelt på 201 husstande. (1801: 434, 1850: 685, 1901: 810, 1930: 819).

I sognet byerne: Sønder Jernløse (1306 Jørløsø høstræ, 1337 Jærløsæ søndræ, o. 1370 Jerløsæ søndræ; u. 1796) med kirke, præstegd., hovedskole og forskole (opf. 1924, arkt. P. E. Iversen, Holbæk) med sognebibl., (1926; 1253 bd.), alderdomshjem (opf. 1939, arkt. Marius Pedersen, 23 pl.) med kommunekontor, ml. og idrætsanlæg; Snævre (1313 Snyowra; u. 1795) med motorml.; Krøjerup (1307 Krupæthorp, 1610 Krøgerup; u. 1791) med hovedskole og forskole (opf. 1908); Lille Knabstrup (1610 Lille Knabstrup; u. 1795); Mogenstrup (1492 Monstrop; u. 1798) med grusværker og cementstøberi. – Saml. af gde og hse: Kræmmerstens huse; Tågehuse; Vommevad med forsamlingshus (opf. 1940) og biograf; Skt. Tomas’ Huse; Borup. – Gårde: Hovedgd. Knabstrup (*1289 Knapstorp; 75, 1 tdr. hartk., 486 ha, heraf 118 skov; ejdsk. 840, grv. 527); Lysmosegd. med maskinstat. – Knabstrup teglværk, opret. 1856 af Knabstrup hovedgårds ejer, omdannedes 1897 til aktieselskab (aktiekap. 600.000 kr.); der fremstilles alle arter af teglsten og molersten (fra Fur) samt hydraulisk kalk (fra Klintebjerg kalkbrud); endv. findes en lervarefabr. (opret. 1907, udv. 1928) til fabr. af planteskåle, vaser og alle slags keramik, samt en flisefabr.; fabrikken beskæftiger ca. 90 arb.

Sdr. J. so., der sa.m. Søstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 23. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid, rejst af kampesten blandet med frådog kridtsten, samt 3 sengotiske tilbygn., tøndehvælvet sakristi (sml. Kvanløse) på korets n.side, våbenhus (nu materialhus) foran s.døren og et tårn i v. med trappehus i s.; uregelmæssigheder forneden i tårnets murværk og i skibets vestre taggavl tyder på, at kirken har haft et ældre, antagelig romansk tårnparti. Apsidens ø.vindue, korets n.vindue og tre i skibet samt den udvendigt rundbuede, indvendigt plankeafdækkede s.dør er helt el. delvis bev.; n.døren ødelagt af et yngre vindue. Apsiden har opr. halvkuppelhvælv, kor og skib henh. een og tre krydshvælv fra o. 1400. På skibets n.side er der ml. to store renæssancestøttepiller rejst en bindingsværksvæg, og gennem det derved fremkomne rum var der adgang til den nedlagte herskabsstol (sml. ndf.). – 1950 afdækkedes i apsis og kor meget fine romanske s. 391 kalkmalerier. – Om kgd.s vestre del er der middelald. mur af munkesten m. rundbuet port i v., fladbuet låge i v. og s. Nyere ligkapel i nv.

Muret alterbord. Nyt alterbordspanel m. fem arkadefyldinger fra pulpitur fra beg. af 1600t. m. malede apostle, resten af pulpituret på Knabstrup. Renæssance altertavle 1602 (rest. 1930–31) fra sa. værksted som Søstrup, m. indsat maleri: den opstandne Kristus, sign. Constantin Hansen 1858. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont; to dåbsfade, nederl. o. 1625 og rokoko, skænket 1754. Sengotisk krucifiks. Barok prædikestol 1676 af Lorentz Jørgensen m. relieffer og hjørnehermer (sanserne), rest. 1930–31. Renæssance stoleværk o. 1590, de fire øverste gavle m. våben for Gans og Rosenvinge, enkelte gavle ungrenæssance o. 1570 og o. 1580. Rester af degnestol fra beg. af 1500t. På skibets n.væg har været herskabspulpitur fra 1700t. m. adgang gennem n.muren (se ovf.), hvor der endnu sidder en barok dørfløj fra o. 1650. Orgelpulpiturets rækværk er sammensat af døre fra stolestaderne. Lysekrone fra slutn. af 1500t., skænket 1754. Smuk renæssance dørfløj 1598 i skibets s.dør, dørfløj o. 1600 i våbenhusets. Klokker 1843 og 1879. Stenplade fra epitaf, opsat 1679 af sgpr. Rasmus Pedersen Holbæk over hans to hustruer, i sakristiet. – På kgd. gravsted for fam. Lunn til Knabstrup, m. monumenter bl.a. over major Villars Knudsen Lunn, † 1865, og etatsråd C. F. A. Lunn, † 1886, samt et 1918 rejst monument over den no. præst og digter Kristofer Janson, † 1917 (hans urne nedsat her).

Knabstrup er en af landets ældste herregårde. En gl. borgplads findes ca. 700 m sv.f. den nuv. hovedbygn. i Rejsbjergmarken med spor af en firfløjet bygn. og et tårn. K.s første kendte ejer er Niels Henriksen, som fik den fradømt for majestætsforbrydelse før 1289. En samtidig ejer var måske Niels Absalonsen, som 1289 pantsatte sin part af K. til Roskildebispen. Den blev under bispestolen til 1410, da Peder Lodehat solgte den til dronn. Margrete. Kronen har mul. solgt K. til Povl Laxmand d. æ., da såvel Laxmand som Trolleslægten sen. har del i den. Bl. ejerne er Iver Axelsen Thott, hans svigersøn Arvid Trolle, dennes søn admiral Jacob Trolle og sønnesøn Børge Trolle, fru Gerver (Gjørrild) Gyldenstjerne. Børge Trolle døde uden arvinger 1571, og Gerver Gyldenstjerne blev eneejer. Efter hende kom Lisbeth Trolle g.m. Gabriel Sparre. En slægtning Johan Sparre fik den efter ham o. 1610. I hans tid brændte det gl. K., og gården blev flyttet til sin nuv. plads. 1622 købte Frederik Parsberg († 1653) K. Enken Sophie Kaas, ejede K. til sin død 1662, den tilfaldt sønnerne, af hvilke Jørgen Parsberg blev eneejer. Han solgte den 1685 til assessor Sidenborg, hvis enke solgte den til Frederik baron Vittinghof til Schelenborg. K. havde 1688 44 tdr. hartk. og 155 tdr. ld. u. plov. Den var før 1651 udvidet med jord fra Lille Knabstrups gde. 1689 blev Bonderups (nævnt 1377) 4 gårdes jord (35 tdr. hartk.) lagt under den. Baron Vittinghof døde 1691, enken beholdt K., der gik til svigersønnen baron Schack-Brockdorff. Dennes svigersøn oberst Maximilian Wilhelm v. Dombroick fik den 1732. Han solgte den 1745 til Johan Lorentz Carstens (Castenschiold) for 26.000 rdl. 1760 får sønnen Carl Adolph Castenschiold den, 1764 køber krigsråd Jørgen Jørgensen († 1770) K. for 50.000 rdl. Dennes enke giftede sig 1772 med Jørgen v. Hjelmkrone, som gik fallit 1776. K. købtes på auktionen for 54.300 rdl. af cand. theol. Chr. Ditlev Lunn († 1814). Han oprettede avlsgården Dorotealyst. Sønnen major Villars Lunn († 1865) fik K., han opelskede den kendte hesterace Knabstrupperne. Hans søn F. Lunn († 1886) fik K., som fra ham gik til Sigismund Lunn, efter hvis død 1929 den overtoges af et familieaktieselskab.

Godsarkiv LAS. Litt.: F. Lunn. Knabstrup i ældre og nyere Tid. 1876. Medd. om Etatsraad F. C. A. Lunn til Knabstrup. 1888. Anders J. Eriksholm i AarbHolbæk. 1909. 5–33. Villars Lunn smst. 1922. 155–68. G. Olsen i DSlHerreg. I. 1944. 475–80.

Det træbevoksede voldsted af det gl. Knabstrup ligger ca. 700 m sv. for den nuv. hovedbygn. i et kuperet terræn ved ø.kanten af en nu tørlagt, tidl. opstemmet sø. S. og ø.f. selve voldstedet, der har været omgivet af grave, spores udbygningernes plads. Voldstedet har båret et firefløjet bygningskompleks, ca. 55 × 40 m. Ved en undersøgelse 1943 (ved Chr. A. Jensen, Nationalmuseet) fandtes rester af ø.- og s.-fløjens fundamenter, der var så spinkle, at de må formodes at have båret bindingsværksbygninger. Fundamenterne for v.- og n.fløjene var sværere. Bedst bev. var kampestens-kældermuren i n.fløjens v.ende, der har udgjort et lille kraftigt stenhus med ca. 2 m tykke mure. Fra gårdspladsen i s. førte en kældertrappe ned til det indre. Bygningen synes at have fået sin endelige udformning i løbet af 16. årh. En del småfund, hovedsagelig fra renæssancen, opbevares på K. hovedgård. Gårdens flytning skete o. 1620.

Efter en brand 1620 flyttedes hovedbygningen til sin nuv. beliggenhed, ca. 700 m nø.f. voldstedet til en lille holm i en større mosestrækning. Den kom dengang til at bestå af to små s. 392 smalle bindingsværksfløje, lige over for hinanden, formentlig tænkt som sidefløje til en mellemliggende hovedfløj, som imidlertid først kom til betydelig sen. Nogle af materialerne til disse bygn. er hentet fra brandtomten, således granitkvadrene, som blev anvendt til sokkelsten. Disse to bygn. blev o. 1750 forbundet med hinanden med en midterfløj mod s., som atter blev revet ned 1861 og erstattet med den nuv. hovedbygn. (arkt. V. Dahlerup). Ved denne lejlighed blev den vestligste sidefløj fjernet, og materialerne herfra blev anvendt dels til ombygning af ø.fløjen og dels til det indre af øverste etage af den nye hovedbygn. Den er opf. af røde mursten i tre stokv. Fra Chr. V.s til Fr. IV.s tid findes i hovedbygn. en samling kakkelovne, som formentlig er erhvervet gennem Løvenborg.

Hans Fos af Kruborp, væbner, nævnes 1421 af Sjællands landsting (det er dog usikkert, om det ikke her drejer sig om Krøjerup ved Sorø). Væbneren Anders Olsen, der nævnes til Kruerup 1511 og 1513, solgte 6/5 1518 sin gd. i Kruerup til Skt. Kathrine alter i Roskilde domkirke.

En gd. i Jernløse blev 1303 skænket af Jakob Blaafods hustru Kristine til Skt. Klare kloster i Roskilde som udstyr for hendes datter Margrete, hvis søsterdatter fru Elene Nielsdatter (Rani) 1337 gav gods i Sdr. J. til Skt. Agnete kloster i Roskilde. Fr. II skødede 1571 Jernløsegd. til sin sekretær Sebastian Schwendi. Dennes sønnedatter Margrete blev g.m. dr. Otto Sperling, som i nogle år opholdt sig på gården. Ved hans domfældelse kom gd. ind under kronen, og 1669 skænkede Fr. III den med 180 tdr. hartk. bøndergods til generalauditør Christoffer Hagedorn som løn, fordi han havde skaffet Sperling i regeringens hænder. Men bøndergodset bortsolgtes og gården blev udstykket.

Litt.: Otto Sperlings Selvbiografi. 1885. 70 ff. A. J. Eriksholm. Jernløsegd. i AarbHolbæk. 1909. 39–41.

Sv.f. Mogenstrup ligger en flad banke omgivet af lavninger, efter traditionen voldstedet af det gl. Mogenstrup. Bankens sider har tidl. stået meget stejlere end nu. Adgangen synes at have været over gravens nø. hjørne. Der ses endnu murbrokker i jorden på stedet.

Skove: Langs so.s v.grænse og i flere tilfælde grænsende op til Torbenfelds skove i nabosognene Frydendal og Søndersted finder man en del mindre skove, der alle tilhører A/S Knabstrup gods. De har et samlet areal på 114 ha. Den sydligste og største af dem er Hellede skov, der bl.a. karakteriseres ved sit stærkt kuperede terræn, der mod ø. når en højde af 85 m., og en vekslende jordbund bestående af ler, sand og grus. N. herfor på den 68 m høje bakke, Grønnebjerg, er der en mindre nåletræsplantage, og endelig v. for Knabstrup ligger Katrinelund. Knabstrup skovdistrikts bevoksede areal fordeler sig omtr. ligeligt til nåletræ og bøg, men mindre mængder af eg og andre løvtræarter forekommer.

Fredede oldtidsminder: På præstegårdens mark en ret anselig langdysse; s.f. Sdr. J. et stærkt ødelagt dyssekammer, ved L. Knabstrup en rest af en langdysse. – Sløjfet: 2 runddysser, 2 langdysser, 2 ubest. stengrave og en høj s.f. Sdr. J., hvori er fundet grave fra ældre romersk jernalder. – I L. Knabstrup mose er fundet 2 bopladser fra sen ertebøllekultur; i mosen er fundet mange oldsager fra yngre stenalder, således flere lerkar (bl.a. en stor fodskål), flere fiskeruser af tynde, sammenbundne pilekviste og en båd af en udhulet træstamme. Ved sportspladsen ved Vommevad bro en boplads fra yngre stenalder; to mindestene er rejst. Ved L. Knabstrup er fundet 2 bronzekar fra ældre romertid, antagelig et gravfund.

Litt.: Efterretninger om Sdr. Jærnløse og Søstrup Sognekald af sgpr. Jørgen Reingaard (præst her 1808–34), Ms. i LAS. F. P. Blidstrup. Præst og Menighed. Et Tidsbillede fra Sdr. Jernløse for 150 Aar siden, AarbHolbæk. 1924. 46–52. Bylov for Sdr. Jernløse trykt i Vider. I. 118–25.