Sønder Rind sogn

(Sdr. R. kom.) omgives af Vinkel og Vindum so., Lysgård hrd. (Sjørslev og Almind) samt Nørlyng hrd. (Asmild so.). Ved Rindsholm s. 372 når so. helt ud til ø.enden af Vedsø. Grænsen til Lysgård hrd. følger Grundet bæk og Middelhede bæk, mens Rinds å danner skel til Vinkel og Nørreå til Nørlyng hrd. Den vestl. del af so. er en flad, sandet, stedvis moseagtig (Middelhede mose) flodterrasse (Faldborgdalen) fra isafsmeltningstiden, da den »første« Gudenå en tid havde afløb herigennem til Hjarbæk fjord. Resten af so. har en jævnt bølget overflade (Uglehøj 58 m) af noget blandet beskaffenhed, til dels lermuldet. Skov findes omkr. Nørreåens udløb af Vedsø (Rindsholm skov), og egnen her er et yndet udflugtssted. Gennem so. går banen Langå-Viborg-Struer (Rindsholm stat.) og landevejene Viborg-Silkeborg og Viborg-Århus.

Areal i alt 1960: 1473 ha. Befolkning 26/9 1960: 582 indb. fordelt på 175 husstande (1801: 194, 1850: 328, 1901: 473, 1930: 581, 1955: 620). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 341 levede af landbrug m.v., 155 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 55 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byen: Sønder Rind (Rind; 1263 Rijnd, 1498 Rind; u. 1795) m. kirke, skole (opf. 1931), so.bibl. (opret. 1945; 1800 bd.), forsamlingshus og campingpl. – Saml. af gde og hse: Store Middelhede (*1391 Meelhee, 1509 Melhedhe; u. 1797); Lille Middelhede; Rindsholm Ml. (tidl. Skaber Vandml., *1486 Skaber Mølle, 1498 Skabet Mølle). Det meste af Rindsholm stationsby ligger i Asmild so., Nørlyng hrd.

Sdr. R. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vinkel so. ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vinkel so. So. udgør 4. udskrivningskr., 515. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib m. sen. tilbygget tårn mod v. og et våbenhus på n.siden. De opr. mure af granitkvadre på skråkantsokkel må i nyere tid være en del omsat; ethvert spor af s.døren er således forsv. (et par kvadre m. tovsnoningsmønster indmuret i s.-muren er mul. rester af de gl. karmsten). N.døren er bev. m. enkle karme, tovsnoning foroven; tillige tre romanske, højtsiddende vinduer på n.siden, de to i skibet, stærkt udv. i lysningen. En overlevering om, at tårnet blev bygget i 174orne af J. Friedenreich til Palstrup (Pont.Atlas. 660), er fejlagtig, da det delvis er opf. af munkesten i munkeskifte fra den sen. middelalder, og det nedre tånrum er gotisk overhvælvet. Våbenhuset er nyere, uden påviselige kendetegn vedr. alderen. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, mens apsis har halvkuppelhvælv, er kor- og apsisbuerne bev. m. de romanske indfatnings- og kragsten. Den portalformede altertavle på nyt bord har maleri, Kristus og Synderen, sign. Anker Lund 1885. Romansk font af granit. Enkel prædikestol, formentlig fra slutn. af 1800t. Over korbuen hænger et senmiddelald. krucifiks. Alt træværket i kirken og på de nyere stolestader er rest. og stafferet ved en istandsættelse 1946–47; samtidig indlagdes el-varme. I det krydshvælvede tårnrum, der nu helt optages af orgelet, er 1786 indret. gravkapel for Erik de Jespersøn til Skaungd. Indgangen fra skibet markeres ved en anselig muret portal m. trægitterlåger og i buefeltet et udsk. epitafium over E. de J.s to hustruer, Kirstina Folsach og Christina Ulrica Hauch; ved orgelet opbevares to herhenhørende messingkisteplader, over ovenn. Kirstina Folsach, † 1782, og ovenn. Erik de J., † 1791.

Litt.: AarbViborg. 1942. 44 ff. Kirke og Sogn, Viborg Stift. II. 816 ff.

Hr. Jens Gunnesens enke Margrete testamenterede 1263 18 mark guld jord i Rindsmark til Skt. Clara kloster i Roskilde.

Gotskalk Skarpenbergs enke Elisabeth Nielsdatter Bugge skødede 1391 Middelhedegård til Vor Frue kirke i Viborg. 1488 solgte gråbrødrene i Viborg den til bisp Niels Glob.

Skaber mølle, sen. Rindsholm mølle, tilhørte domkapitlet i Viborg; 1573 omtales kratskoven Skaberkrat, som kapitlet, borgmestre og råd i Viborg havde ladet »impe og opfrede«.

En gammel vej kaldes Sallingbovejen, fordi sallingboerne benyttede den, når de skulle til Århus med deres kreaturer.

Skove: Flere mindre bevoksninger, især på det kuperede terræn ned mod Rinds å (Rindsholm skov).

Fredede oldtidsminder: 14 høje, hvoraf Rævehøj nv.f. Rind og en høj i den ndf. omtalte højrække er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 123 høje, der for største delen lå i et meget markeret bælte, antagelig langs en oldtidsvej, over det flade terræn fra Rindsholm igennem so. mod sø. og videre gennem Vindum so.; en del af disse høje er undersøgt og indeholdt hovedsagelig stenalders enkeltgrave. – Ved Rind er fundet 2 guldbrakteater og en guldring.