Sønderby sogn

(S. kom.) omgives af Flemløse og Dreslette so., Lille Bælt samt Kærum so. En lille enklave ligger på Feddet i Dreslette so. Det indre af so. er et jævnt bølget bakkeland (der i nø.hjørnet undtagelsesvis når over 60 m) med god, lermuldet morænebund, i ø.gennemfuret af en række dale, der samler sig i det betydelige, mest skovdækkede eng- og moseparti ml. Frederiksgave og Flenstofte (Stampemade, Nymade, Mølledam mose, Soldatermade), og som har afløb til Åkrog bugt gennem en kanaliseret bæk hen over den brede forstrand ved Å. s. 509 Andre tilsvarende tidl. vandførende dale skærer sig ned i den grusede jord nær Sønderby klints fremspring i sv. Grusede jorder findes også lige ø.f. Sønderby, men ellers har so. gode, lermuldede morænejorder. Karakteristisk er bebyggelsen langs landevejen og rundt om den 8 ha store Sønderby sø. Ud mod Lille Bælt ligger Sønderby klint, der stedvis når en højde af 30 m, og hvori der ved klintefoden s.f. Bjernegd. er truffet lag fra en varmere mellemistid. Skovene er alle samlede i sø. (Teglskov, Bøgehoved, Hagenskov, Kobbelskov, Ulvemosehule skov), og sa.m. egnens historiske mindesmærker og gode bademuligheder på kysten trækker den smukke skovnatur mange turister til egnen. Ved so.grænsen til Kærum løber jernbanen Tommerup-Assens (Ebberup stat. ligger i Kærum so.) og landevejen Assens-Fåborg.

Areal i alt 1950: 1543 ha. Befolkning 7/11 1950: 929 indb. fordelt på 250 husstande. (1801: 575, 1850: 643, 1901: 731, 1930: 936). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 456 levede af landbrug m.v., 269 af håndværk og industri, 54 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv. og 84 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet byerne: Sønderby (* 1348 Synderby; u. 1776) m. kirke, præstegd., skole (Vestre Skole, opf. 1900), stadion, andelsfryseri (opret. 1950), vandværk (anl. 1936) og mælkekondenseringsfabr. (i gl. mejeribygn., 73 arb.); Ebberup stationsby (delvis i Kærum so.) – bymæssig bebyggelse med 1950 (for den i S. so. liggende del): 275 indb. fordelt på 76 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 39 levede af landbrug m.v., 129 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 38 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. skole (Østre Skole, opf. 1900), kom.kontor (indret. 1949), biograf (i gæstgivergård, siden 1947), gæstgivergd., ml. (Sønderby ml., ude af drift), andelsmejeri (Enghave, opret. 1899), andelsfryseri (opf. 1951), savværk og telefoncentral; Å (1662 Aa) m. sommerkoloni (opf. 1946, Odense menighedsbørnehaver) og badehotel. – Saml. af gde og hse: Sønderby Bjerge m. andelsfryseri (opret. 1950); Sønderby Mosemark. – Gårde: hovedgd. Frederiksgave (1688 Friderichsgafvis Hg; 38,2 tdr. hartk., 192 ha; ejdsk. 700, grv. 352); Frederiksgave skov (7,2 tdr. hartk., 220 ha, hvoraf 161 skov; ejdsk. 260, grv. 126); Gundershøjgd.; Vandledgd.; Bjernegd. (12,8 tdr. hartk., 60 ha; ejdsk. 202, grv. 107); Lundegd. – V. i so. vandværk. Ved Sønderby klint »Fyns Stenværk«.

S. kom., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 190. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirkens opr. dele, kor og skib, er af rå kamp m. kvadersatte hjørner; n.døren spores. I senmiddelalderen udfoldedes en rig byggevirksomhed: kor og skib blev forlænget mod henh. ø. og v. og dækket m. 2 + 3 krydshvælv, på skibets s.side rejstes et stort kapel m. to krydshvælv, hjørnestøttepiller og indvendige spareblændinger; mod v.forlængelsens gavl rejstes et tårn m. v.indgang (tilmuret), krydshvælv, udvendige blændinger ud for mellemstokværket, gavle i s.-n. og et lidt yngre trappehus på n.siden. Triumfbuen samt arkaderne til tårn og kapel er spidse; tilbygningerne er af munkesten, forneden i tårn og kapel dog rå kamp; alle gavle har blændinger og glatte kamme. Et våbenhus foran skibets n.dør er nedrevet, og et nyt, af små sten, opf. på v.forlængelsens s.side i 1800t. Efter 1897 har alle afsnit m. undt. af tårn og våbenhus fået jernvinduer, nyt tagværk og en kraftig teglstensgesims, der står i blank mur, mens resten er hvidtet og tækket m. tegl. – Den mod n. udvidede kgd. hegnes af kløvstensdiger; nymodens ligkapel i n.

Alterbordet er skjult bag ældre panel, hvis forside har renæssanceprofiler, sikkert samtidige m. altertavlen, fra o. 1600. Dens opbygn. svarer til Flemløse m. flad søjlebaldakin foran det af halvsøjler flankerede midtfelt. Tavlen kronedes tidl. af et orgel, der fjernedes 1917 og erstattedes af et nyt topparti (billedskærer Ernlund, Odense). Et tarveligt maleri af nadveren (på lærred) dækker det opr. storfelt, lign. maleri af engel m. fakkel i skyer i topfelt, sign. H. P. Jørgensen Malvang 1917. Sekundær staffering. På postamentets sidefelter malet: »Dette hellige guds huus har her conferensraad Niels Ryberg ladet reparerer og opmahle overalt anno 1783« og »Niels Jacobsen pastor og kirkeværge, da denne altertavle blev giordt anno 1600«. Jacob Madsen omtaler 1588 den gotiske altertavle m. korsfæstelsen og på fløjene malet Christi passio. Alterkalk 1667 m. våben og navne for Niels Ottesen Banner og hustru Anna Cathrine Schult; smuk oblatæske 1693 m. våben og initialer for Christian Banner og hustru Mette von der Kuhla. Statelige malmstager, slutn. af 1500t. Alterskranke o. 1850. Naiv døbefont af træ, i renæssance, af type som Nyborg m. arkader og hjørnesøjler, beregnet til at stå i et hjørne; samtidig himmel m. bøjlebaldakin. Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. bebudelsen. Fin prædikestol i renæssance, o. 1600, efterklang af Rørup, m. relieffer i perspektiviske arkader; de skårne indskr. i frisefelterne er versificerede. Sidste felt af fyr og sen., og stolen i øvrigt noget omdannet. Firkantet himmel. Stolestader 1924, men m. gavle (nu uden døre) fra slutn. af 1700t. alle m. flad pilaster under et stykke gotisk stavværk, vist fra de opr. stolestader fra 1537. De fire par stader mod ø. er fra 1537 (vel nogle af landets ældste stolestader), svære og brede planker (nu m. muslingeskaltopstykke fra o. 1775). I to af gavlene mod n. våben for Ahlefeldt og Bille og reliefskåret årst. (på en pålimet plade): MDXXXVII; en bred gavl m. Gyldenstiernevåben er nu brugt i en bænk i koret. V.pulpitur, indrettet af N. Ryberg, m. spidsvinklede barokfyldinger. Herpå orgel fra 1924, der afløste det orgel, der tidl. var anbragt over altertavlen. En jernbundet pengeblok m. bomærkeskjold og årst. 1580 er nu borte. Klokker 1801 og 1802, støbt af P. Petersen, Kbh. – Gravminder. Epitafier. 1) Opsat 1670. Dethlev Monrad, præst, † 1688, og hustru, † 1690, bruskbarok, af sa. snedker som epitafieresterne i Flemløse, på skibets n.mur. 2) I tårnrummet, af sa. snedker, defekt, m. ottekantet felt; maleri, himmelfart, if. ubekræftet meddelelse sign. på bagsiden: Wenzel Nielsen; våben for Monrad. 3) 1695. Mouris Isaacsøn, præst; lang levnedsbeskr. undertegnet: Elisabet S. Her M. I. 1695. 4) To smukke renæssancekaryatider, 1600–25, i sdr. korsarms nicher, sikkert fra forsv. epitaf. – Gravsten. 1) Kirkeværge Lauritz Andersen, † 1656, og hustru. 2) 1676. Dethlof Monrat og hustru. 3) Dorthe Basse, f. 1686, g.m. Peiter Rasmussen, † 1757, versificeret, undertegnet Me NB fecit; lille flise i skibets nordvæg. I tårnet begravelse for familien Dewitz, to sandstenssarkofager m. Frants Joachim von D., † 1719, og hustru Margretha, f. v. Levetzow, † 1744, Iochem Didr. v. D., † 1723, og hustru Ida Clarelia f. Reventlow, dødsår ikke udfyldt. – På kgd. mindestøtte 1866 for »de fra Frederiksgave Lazaret i Aaret 1864 jordede Krigere«, i alt 25. Mindesmærke rejst 1947 for fem allierede flyvere, der fandt døden i Lille Bælt 17/8 1944, samt fem engelske sten af vanlig type.

Hagenskov nævnes første gang *1251 (Hagenskouff) da kong Abel her udstedte et brev, som fritog Fåborgs borgere for indenrigske toldafgifter. 1259 benyttedes borgen som statsfængsel for ærkebiskop Jakob Erlandsen. Kort efter, mul. 1263, er H. blevet pantsat til hertug Albrecht af Brunsvig, som 1278 (Hakunscough) ved en aftale om ægteskab ml. hans datter og Erik Klippings søn opgav alle krav på kongen og Danmarks rige m. undtagelse af H., som kongen dog skulle kunne tilbagekøbe for pantesummen på 4000 mark. I første halvdel af 1300t. var H. i de holstenske grevers besiddelse. 1336 skødede grev Gerhard III af Holsten og hans søn, junker Henrik for 3000 lødige mark H. m. dets gods på Helnæs og Bågø og al dets indtægt og rettighed i Båg hrd. samt andet gods til hr. Ditlev af Wensin († senest 1348), hvis sønner, ridderne Ditlev († tidligst 1360) og Otto af Wensin († senest 1373) 1360 for 3000 mark sølv i kølnsk vægt skødede H. til hr. Benedikt von Ahlefeldt († tidligst 1404). Han solgte den 1396 (en enkelt kilde siger 1390) til dronn. Margrethe, som gjorde borgen til kernen i et kgl. len, der omfattede det meste af Båg hrd. Allr. Benedikt von Ahlefeldt synes at have holdt lensmænd på borgen, el. salget har reelt fundet sted tidl., thi 1389 nævnes Henning Berg og 1394 hr. Nicolai Iversen som »capitaneus castri« på H. Af lensmænd i den flg. tid nævnes 1409 hr. Niels Svendsen, der dog formentlig er identisk m. Nicolai Iversen, Ricman van der Lancken 1425, hertug Bugislav af Pommern 1436 (1438?), hr. Peder Hogenskild († senest 1474) 1449? – 64 (mul. til sin død), Niels Eriksen 1484, Claus Andersen (lensmand?) 1489, hr. Hans Walkendorff († tidligst 1498) 1495, landsdommer i Fyn Jørgen Urne († 1510) 1497–98, Jørgen Marsvin s. 511 († 1524) 1501, Ebbe Strangesen (Bild) til Nørholm († o. 1506) 1505–06, (hans enke, fru Kirstine Clausdatter Bryske fik 1507 kvittans), Christiern Sommer († 1542) 1508, hr. Peder Lykke († 1535) 1511–14?, hr. Esge Bille til Svanholm († 1552) 1514–17, 1518–21 og 1523–29, hr. Iver Vincentsen Lunge († 1519) 1517–18, Poul Skinkel til Østrupgård († 1565) 1521–23?, Jakob Hardenberg til Hvedholm og Arreskov († 1542) 1523. 1529 fik Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, enke efter Bendix Ahlefeldt til Haseldorf m.m. († 1517), H. i pant for 2000 mark lybsk. Efter hende overtog 1531 datteren Anne Ahlefeldt († 1550) og hendes mand, oberst Reinwald Heidersdorf († 1543) pantet, som han havde til sin død, bortset fra 1534–35, da H., efter at være indtaget i grevefejden af grev Christoffers tropper, blev forlenet til hr. Mogens Gyldenstierne († 1569). Efter Reinwald Heidersdorfs død bragte fru Anne ved nyt ægteskab lenet til Jens Nielsen Rotfeld til Bratskov († 1558 som slægtens sidste mand). Efter hendes død overgik H. len 1551 til Frands Brockenhuus († 1569), der havde det til 1553. Flg. lensmænd var Eiler Rønnov til Hvidkilde († 1565) 1553–64, Joachim Brockdorff († 1564) 1564, hans enke, Apollonia Ahlefeldt 1564–66, Josva v. Qvalen († o. 1585) 1566–72, Erik Hardenberg til Mattrup m.m. († 1604) 1572–1604, rigskansler Jakob Ulfeldt til Kogsbølle (Holckenhavn) m.m. († 1630) 1605–10, Jakob Eriksen Rosenkrantz til Arreskov m.m. († 1616) 1610–16, hr. Jørgen Brahe til Hvedholm († 1661) 1617–61. – Ved overførelsen fra Sønderborg til Kalundborg 1549 havde Chr. II på H. en sammenkomst m. Chr. III, hvor de nærmere enkeltheder om førstn.s fremtidige forhold aftaltes. – 1661 fik ritm., sen. amtmand og gehejmeråd Niels Ottosen Banner († 1670) H. len kvit og frit for sin og hustrus livstid, og 1667 skænkede Fr. III ham H. slot og ladegd., bestående af godt 58 1/2 td. hartk. hovedgdstakst, hvortil måtte lægges 5 øde gde i Sønderby samt H. mølle, hvorved hovedgdstaksten forøgedes til knap 140 tdr. hartk. Det tilliggende bøndergods udgjorde i alt godt 1166 tdr. hartk., hvortil endelig kom ca. 185 tdr. hartk. tiender. For denne kongelige gavmildhed kvitterede Niels Banner ved at ændre H.s navn til Frederiksgave. Han fulgtes af sønnen Chr. Banner († 1693) og denne af enken, Mette von der Kuhla († 1709), som 1693 og 1695 tilkøbte henh. Sønderby og Dreslette kirker. 1707 skødede hun F. (911 tdr. s. 512 hartk.) til brigadér, sen. general Frantz Joachim v. Dewitz til Hindsgavl († 1719), som 1710 af kongen købte reluitionsretten for 18.000 rdl. og if. testamente efterlod F. og Hindsgavl til broderen, oberst Joachim Diderich v. Dewitz († 1723). Denne fulgtes af sønnen, sen. major Frantz Joachim v. Dewitz († 1781), som 1745 solgte Hindsgavl. F. skødede han 1765 (1034 tdr. hartk.) for 170.000 rdl. til borgm., kancelliråd Friderich Wilh. Otte, Eckernförde († 1766), hvis svigersøn, købmand, sen. konferensråd Niels Ryberg († 1804) 1767 af sine medarvinger fik skøde på den. Han forsynede den m. den nuv. hovedbygn. og gennemførte med dygtighed reformer i driften. F. hævdes fx. at være det bedst udskiftede gods på Fyn. 1798 overdrog han godset til sønnen, agent, sen. etatsråd Johan Chr. Ryberg († 1832), der kort efter tillige købte Flenstofte (se s. 507). Han blev slået ud af krisen i efterkrigsårene og måtte 1820 afstå Flenstofte og 1824 F. til statskassen, men blev dog boende på gden til sin død, ligesom enken, Engelke Charlotte Falbe († 1846) beboede den, indtil den 1841 indrettedes til sommerresidens for kronprins Frederik (VII), der boede her til 1847. Efter at bøndergodset var frasolgt, afhændedes F. ved auktion 1854 m. tilliggende jorder, to vandmøller samt skovene i Sønderby og Søllested so. for 318.500 rdl. til Karl Wilh. Adam Sigismund greve Wedell til Wedellsborg († 1882), efter hvis død F. if. kodicil af 1875 (fundats 12/6 1882, konfirm. 1/5 1883) oprettedes til »Greve Karl Wedell-Wedellsborgs Familiestiftelse« til understøttelse af medlemmer af den Wedell-Wedellsborgske familie. 1925 solgte stiftelsen F. m. slot og park, men uden skovene, for 1.000.000 kr. til kmh. Julius Carl Hannibal lensgreve Wedell, der efter grevskabet Wedellsborgs overgang til fri ejendom 1926 i 1927 afgav 183 ha udstykningsjord fra F., som han 1942 solgte for 695.200 kr. til konsul Th. Andersen, Odense Vin Kompagni, der 1954 solgte den for 1.297.000 kr. til den nuv. ejer Preben Holberg. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 668–76. Vedel Simonsen. Saml. til Hagenskov Slots, nuværende Frederiksgaves, Hist. 1842. S. Jørgensen. Lehnsmanden Eske Bille paa H. og Herredsfogden Hans Andersen i Bukkerup, FynskeSaml. VIII. 1881. 97–126. DLandbr. III. 1930. 572–74. Holger Rosenkrantz i Herregaardsliv, red. af Ernst Fr. Hansen. 1954.

Hovedbygn. hører til den tidl. gruppe af klassicistiske herregde på Fyn, der er præget af Jardins stil. Den er opf. 1774–76 for Niels Ryberg af arkt. Georg Erdmann Rosenberg, en af Jardins elever. Den hvide, rektangulære, n.-s.gående bygn. ligger ø.f. ladegården, der åbner sig mod hovedbygn. som et trefløjet anlæg. Hovedbygn. har høj kælder, derover to stokv. og afvalmet tag, der er dækket af blå tegl. Begge langsiders midtparti er fremhævet af trefags risalitter, der mod gården krones af en trekantet fronton og mod haven af en attika, der tidl. har været forsynet m. dekorative vaser. Alle vinduer har brede indfatninger. Et bredt, fladt gesimsbånd ml. første og andet stokv. løber bygningen rundt, tværdeler den og fremhæver derved det horisontale i bygn. I begge midtfag i nedre stokv. er både mod gd. og have portaler m. sandstensindfatninger. Planen, hvis rumfordeling har lighed m. det sen. opf. Hindsgavl, er klar, m. et trefagsværelse i midtpartiet både mod gd.- og haveside og til hver side for disse rum to mindre værelser. Værelserne er prydet m. smukke lofter, paneler og m. døre forsynet m. malede dørstykker. Bygn., der stadig står i sin opr. form, må fremhæves som et af den tidlige klassicismes smukkeste og mest helstøbte værker.

Ca. 600 m SØ.f. Hovedbygn. som en Del af Parken ligger det gamle Hagenskov Voldsted, en skæv, afrundet Firkant, ca. 110 × 85 m, omgivet af Grav og mod V., S. og Ø. af Ydervolde, af hvilke den sydl. danner Landevejsdæmning. I øvrigt beskyttes Stedet af nu delvis udtørrede Mosedrag.

Voldstedets naturlige Midterbanke er i Niels Rybergs Tid stærkt omdannet, idet han lod anlægge runde Terrasser med 3 Afsatser ned ad dens Sider, beplantede den med Lindetræer og anbragte en Sandstensvase paa Toppen. I Bankens nordl. Side findes et rundt Kælderfundament af Kampesten. Om det er et Taarnfundament fra den gamle Borgs Tid el. maaske en sen. indrettet Iskælder, lader sig vanskeligt afgøre. Fra N. fører en overhvælvet Gang, ogsaa indrettet af Ryberg, gennem Jorden ind til Bunden af Kælderen, som ingen Afdækning har foroven. N.f. Voldstedet ligger et lille Plateau omgivet af Sænkninger. Ogsaa her synes Forholdene imidlertid at være stærkt ændrede i nyere Tid, og det lader sig ikke afgøre, om dette Plateau indgaar som et Led i Borganlægget. Hvor gammelt Anlægget i sin Oprindelse er, ved man ikke, men senere i Middelalderen har der staaet et firfløjet Anlæg paa Borgbanken. 1619 maatte Eske Bille forpligte sig til at bekoste et nyt Stenhus. 1605 nævner en Synsforretning: Porthus med Fruerstue og et lille af Erik Hardenberg opført Hus derved (i Sydfløjen), Borgestue, Bryghus og Mælkehus (i Vestfløjen), et lille Stenhus med Taarn i Gaardens s. 513 nordvestl. Hjørne (dette stod endnu 1661, men var nedrevet kort efter), Køkken (i Nordfløjen) og det »store høje Hus« (ɔ: Østfløjen). Desuden fandtes flere Stalde og Udbygninger. Adskillige af Slottets Huse var opført af Erik Hardenberg i 16. Aarh.s Slutn., men allerede 1618 kaldes Slottet forfaldent. 1620–21 byggedes nyt Fruerstuehus, 1651–53 bl.a. nyt Køkkenhus, ligesom en Brønd gravedes i Slotsgaarden. Men efter Svenskekrigen var Slottet atter brøstfældigt. Ladegaarden laa i nogen Afstand V.f. Slottet. Resens Plan fra 1670 viser Hagenskov som et firfløjet Bygningskompleks, sammenbygget omkring en Gaardsplads; S.siden har fremspringende Hjørnegavle og et Par taarnlignende Udbygninger. 1741 brændte Slottet, men først 1775 veg Ruinerne for Haveanlægget.

Ved Spindehuset, N.f. Frederiksgave og uden for Gaardens Grund, ligger »Gamle Slotsbanke«, der alm. antages at hidrøre fra det ældste Hagenskov. Det lille Voldsted, der ligger ude i en lav Eng ved en Aa, bestaar af en omtr. kvadratisk, stejl Høj (ca. 16 m i Kvadrat), som delvis har været omgivet af Grave. I Højens Top findes nu en 4 m dyb Sænkning, fremkommen ved Fr. VII.s og Pastor Maaløe’s Udgravninger, hvorved der fandtes Rester af et Munkestenstaarn (ca. 5,25 m i Kvadrat) med Kampestensfundament. Nu ses kun løse Murbrokker.

Skove: Den langt overvejende del af Frederiksgave skovbrug (160 ha, ejer: Lensgreve Karl Wedells Stiftelse) ligger i Sønderby so. Arealet fordeler sig på flg. skove: Teglskov (Teglværksskov, 42 ha), Hagenskov (20 ha), (Vesterskov m.m. 7 ha, i Dreslette so.), Kobbelskov (31 ha), Smedeskov (4 ha), Ulvemosehule skov (23 ha), Mølledam mose (9 ha), Møllemarken (10 ha), Soldatermade m.m. (12 ha) og Bøgehoved skov. Skovene synes gennemgående at stå på god skovjord, men der findes dog betydelige lave arealer m. tørv. Træartsfordeling: bøg s. 514 62 ha, eg 19 ha, andet løvtræ 35 ha, nåletræ 16 ha og pilekultur 1 ha. Skovene er kendt fra den særegne hugstbehandling, skovrider C. H. Schrøder († 1906) praktiserede her i slutn. af 1800t.

Litt.: Tidsskrift for Skovvæsen, 1889. B. 1–28. Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1926. 60–76; 1943. 289–314.

En landsby Anderup (1682 Anderup Skifte, 1775 Angerup) har ligget s.f. Sønderby nær ved vandet. I so., uvist hvor, har ligget en gård Nybo, der nævnes i første halvdel af 1300t. Ved Frederiksgave omtales 1600 gårdene Thaskenn og Krogenn, 1688 huset Wed Ørreleed.

Fredede oldtidsminder: Højen Portehøj v.f. S.; et dyssekammer ved Sønderby Bjerge. – Sløjfet: På Frederiksgave marker en langdysse og 8 høje, som dels blev sløjfet af major Dewitz, dels udgravet af Fr. VII, der fandt bronzealders sager i flere af dem. I Livhøj på Lundegd. mark er fundet et bronzesværd. – I et gærde ved Frederiksgave fandtes en runesten, der nu står på Jægerspris; indskr. kan ikke tydes (DRun. 223–24).

Mindesten i Sønderby Bjerge 1945 for allierede flyvere, der styrtede ned 25/4 1942.

Det 1717 af general F. J. v. Dewitz oprettede hospital i Sønderby blev nedlagt 1916.

Vandmøllen Frederiksgave Slotsmølle er nedlagt.

På Hagenskov (Frederiksgave) fødtes 1606 rigshofmester Corfitz Ulfeldt, 1623 Sten Brahe, 1627 broderen Preben Brahe, o. 1760 høravleren Henning Schroll, i Sønderby so. i øvrigt 1852 mejerimanden H. P. Lunde.

Litt.: J. C. A. Carlsen-Skiødt. Nogle historiske Oplysninger om Sønderby Sogn, AarbOdense. XIX. 1931. 3–48. FynskHj. VI. 1933. 171–73; IX. 1936. 141–43; XI. 1938. 78–79, 124–27. H. Chr. Petersen. Udskiftningen i Sønderby Sogn. 1937.