Søvind sogn

(Gangsted-S. kom.) omgives af Århus a. (Hundslund so. i Hads hrd.), Horsens fjord, Vær, Ørridslev og Gangsted so. Det meste af so. er et stærkt kuperet bakkeland, et randmorænelandskab efter et isfremstød gennem Horsens fjord, og mange af bakkerne består af det eocæne Søvindmergel, der brydes fl. st. N.f. Ås bliver terrænet mere fladt ligesom ved Horsens fjord, hvor den bølgede moræneflade er det nævnte isfremstøds bundmoræne. Herfra fører en »ebbevej« over det ved lavvande næsten helt tørre sand til den fredede ø Vorsø (*1397 Wors, 1534 Vors, Wors; 57 ha) og de hermed næsten forbundne holme Langøerne (1,6 ha) og Vorsø Kalv (3 ha). Jorderne er de fleste steder ganske gode og lermuldede. Af skov findes Hestehave, s. 717 Horshave, Bjelkær og Søvind plantage. Fl. st. kranses kysten af strandenge (Tagmade). Gennem so. går længst i nv. den østjy. længdebane, i s. banen Horsens-Odder (Søvind stat., Torupvolde hpl.) og landevejen Horsens-Odder-Århus.

Areal i al 1960: 2222 ha. Befolkning 26/9 1960: 1178 indb. fordelt på 357 husstande (1801: 572, 1850: 888, 1901: 1096, 1930: 1206, 1955: 1217).

I so. byerne: Søvind (*1425 Semuede, *1426 Siønde, *1475 Seuindtt kiere, 1544 Seffne; u. 1789) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 308 indb. fordelt på 106 husstande (1930: 346, 1955: 308); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 40 levede af landbr. m.v., 133 af håndv. og industri, 33 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 47 af rente, formue, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1906; en ny opf. 1961–63), bibl. (Gangsted-Søvind sognebibl., i skolen; opret. 1950; 3700 bd.), forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1927, arkt. H. P. Nielsen), andelsmejeri (opf. 1884, moderniseret flere gange), kro, ml., sportsplads, mergelleje, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Brigsted (*1427 Brixsted; u. 1784 og 1791) m. forskole, motorml. og feriekoloni; Toftum (*1487 Touttum marck, *1492 Tofftum; u. 1789), sammenbygget m. Søvind; Ørbæk (1664 Ørbech; u. 1789); Ås (1511 Aassz; u. 1789) m. afdelingsbibl. og forsamlingshus. – Gårde: hovedgd. Tyrrestrup (1438 Thyrestropp, 1492 Tyristrop), udstykket; Glibinggd.; Torupvolde m. jernbanehpl.; Reballegd. m. plejehjem; Humleballegd. (o. 1600 Hummelballe marck) m. svineavlscenter; Stenkærgd.

S. so., der sa. m. Gangsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nim og Voer hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Østbirk so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 148. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre og enkelte frådsten på skråkantsokkel af granitkvadre. Den retkantede s.dør, der er noget udv., er i brug, men alle andre opr. muråbninger er forsv. Indvendig står den runde korbue overpudset. I sengotisk tid, snarest efter o. 1500, indsattes der i koret ét, i skibet to otteribbede hvælv, og ved sa. tid tilføjedes tårnet af munkesten. Dets underrum, der åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue, har otteribbet hvælv. Tårnets ø.gavl har bev. en blændingsdek. bestående af fire højblændinger, de to i midten m. tvilling-rundbuer. Ligeledes fra sengotisk tid, men af rå kampesten, er våbenhuset, hvis gavl nu er glat af små mursten. I renæssancetiden, formentlig o. 1600, er korgavlen helt omb., og den har indvendig to rundbuede nicher. Et †gravkapel ved korets s.side, opf. af Gjord Pedersen Galt († 1591), blev nedbrudt i midten af 1700t. af Hans Juul. – Altertavle i senbarok m. udskårne figurer af Kristus m. verdenskuglen og Moses m. lovens tavler samt maleri af nadveren er 1723 givet af major Chr. Carl Müller og hustru, Anne Lasson. Den er sa. m. prædikestolen istandsat 1929 af Poul Jensen. En †kalk fra 1517 var givet af en mand, Borckardt, til minde om hans forældre og hustru. Sengotiske, noget slapt profilerede stager, o. 1550–75. Romansk granitfont m. glat, lige kumme og rund arkadefod. Sydty. fad o. 1550–75 m. granatæbler. Prædikestol i enkel ungrenæssance 1575 m. panelværk i barok fra midten af 1600t. Anseligt, tomastet kirkeskib, skonnerten »Søridderen«, af nyere dato. På våbenhusloftet en ligbåre fra 1748. Klokke 1834, Gamst & Lund. – Marmormalet træepitafium over Hans Christensen Juul, † 1769, og hustru, Elisabeth Clausdatter, † 1766, begge gravsat under alteret. Mindetavle over faldne 1850 og 1864, opsat 1866. Gravsten: 1) Peder Ebbesen Galt, † 1548, hustru Ingeborg Gjordsdatter, † 1551, og søn Mogens Galt, † 1575. Figursten m. enken ml. mand og søn (CAJensen. Gr. 681); 2) Rasmus Knudsen til Vorsø, † 1608. Kirkegårdsmonument over kammerråd Ole Johan Søltoft, † 1802, og hustru Cecilia Maria f. Juul, † 1803.

På kgd. er bl.a. begr. fjerkræavleren Jens Pedersen-Bjergaard, † 1930.

Tyrrestrup tilhørte 1438 Anders Hop. Niels Thomesen (Lange) skrives til den 1492–1501; han havde sikkert fået den m. sin hustru Ide Galt, hvis brorsøn, rigsråd Peder Ebbesen (Galt) († 1548) derpå ejede den. De flg. ejere var sønnen Mogens Galt († ugift 1575), hans bror Gjord Galt († 1591), dennes enke Regitze Rosenkrantz († o. 1615) og deres søn Peder Galt, der skrives til den 1612 og 1624. 1647 beboedes T. af Laxmand Gyldenstierne († 1655), hvis søn Ebbe Gyldenstierne ejede den 1648; 1667 fik denne kgl. bevilling til at lade Herman Stochmann arrestere, fordi han havde købt T. men ikke opfyldt kontrakten; efter at være rejst ud af landet for 5 år siden var han nu atter i Danmark. T. kom til gehejmeråd Otte Pogwisch, som 1668 mageskiftede den (74 tdr. hartk.) m. en del gods til kronen, som s.å. skødede den (74 og 420 tdr. hartk.) til rentem. Henrik Müller, som 1673 fik den lagt under Stensballegd. birk (1792 lagdes den under Voer hrd.) og 1685 fik tillagt den sædegårdsfrihed. Efter hans død 1692 tilhørte T. mul. en tid svigersønnen, kommerceråd Johannes Fincke († 1708), derpå Henrik Müllers svigerdatter Karen Pogwisch (levede endnu 1720), hvis søn Christian Carl Müller († 1732) 1720 af sin onkel amtmand Christian Müller fik tilskødet halvdelen af T. Da hans enke Anne Bendixdatter Lasson var død 1735, solgtes T. (42, tiender 84, gods 213 tdr. hartk.) ved auktion 1736 for 20.000 rdl. til Hans Christensen Juul († 1769). If. hans testamente skødedes gden 1770 for 36.000 rdl. til datteren Cecilie Marie Juul, der s.å. ægtede kammerråd Ole Johan Søltoft († 1802), som 1800 fik bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgårdsfriheden. Hans søn kancellisekr. Christian Søltoft døde 1825, og ved auktion 1827 solgtes T. (42, 84 og 27 tdr. hartk.) for 32.000 rbdl. sølv til sønnen Ole Johan Søltoft († 1878). Da hans enke Henriette Fischer var død 1883, overtoges T. 1884 for 350.000 kr. af sønnen amtsrådsmedl., landbrugskand. Vilhelm Søltoft († 1921), der 1914 solgte gden for 380.000 kr. til L. P. Horn. 1936 solgte denne avlsgd. og landbrugsjorden til jordlovsudvalget, der nedrev bygn. og udstykkede jorden; hovedbygn. og skov overtoges 1961 af børnene, M. og frk. I. Horn.

Litt.: Otto Norn i DSlHerreg. IV. 1945. 455–58. AarbAarh. 1926. 105–11. Hans Brøckner i JySaml. IV. 1872–73. 47–93. DLandbr. V. 1933. 719–20. Kr. Pedersen i ØstjyHj. 1954. 141–50.

Den nuv., trefløjede, hvidkalkede bindingsværks-hovedbygning ligger på det utvivlsomt af rigsråd Peder Ebbesen Galt stort anlagte, firesidede voldsted og er til dels opf. på de meget anselige kældermure fra dennes vel o. 1540 byggede, men ellers helt ukendte gd. Disse mure, der under den nuv. s.fløj er bev. som kælder, men som uden brud fortsætter langs voldstedets nu ubebyggede v.side, er rejst af store, fint tilhugne granitkvadre og bev. i en højde af 1,75–2,5 m over niveau. Der ses rester af skydehuller, og hele anlægget bærer vidnesbyrd om en herremandsborg af næppe ubetydelige dimensioner og styrke. Der kan ikke opstilles nogen nærmere begrundet formodning om, hvornår disse bygn. er opgivet, men det er mul. sket i slutn. af 1600t. Den nuv., trefløjede hovedbygning består af to lavere (og mul. ældre) bindingsværksfløje i n. og ø., og en længere og mere anselig hovedfløj (ligeledes af bindingsværk) i s. Mod den brolagte gårdsplads har ø.fløjen en svagt fremspringende midterrisalit m. indgang og trekantsfronton, og de to andre fløje ligeledes døre, der betones ved trekantsgavle. Det på ø.fløjen anbragte Müller-de Lasson våben tyder på en ombygning, eventuelt nybygn. o. 1720. Bygningerne er sen. omb. i beg. af forrige årh., hvorved den østre grav blev tilkastet og s.fløjen forlænget i grundmur. En muret bro fører over graven i v. Der hviler en fin, sluttet stemning over det upretentiøse, men ganske myndige bygningsanlæg, og det er ulykkeligt, at det efter gårdens udstykning 1937 næppe bliver mul. at opretholde hovedbygn., der 1918 blev underkastet fredning i klasse B, i sin nuv. anselige udstrækning.

Den meget betydningsfulde og velbevarede, stråtækte, bindingsværks avlsgård, hvorigennem sognevejen førte, og som var opf. af Hans Christensen Juul i 1700t.s midte, blev nedrevet efter udstykningen. Der er på stedet sat en mindesten for udstykningen 1937.

Glibinggård er samlet af 4 gde; Ole Johan Søltoft til Tyrrestrup overdrog den 1857 til sønnen Christian Søltoft († 1914), som 1906 solgte den (16 1/2 tdr. hartk.) for 130.000 kr. til J. Munkedal Pedersen. 1913 solgte landbrugskand. B. Sommer den for ca. 250.000 kr. til insp. P. Christiansen, og 1918 solgte J. P. Jensen til Nøruplund den for 485.000 kr. til et konsortium. 1922 solgte kapt. J. Th. Færch den til Jens L. Sandager, tidl. til Drenderup; 1924 kom G. til Aage Nielsen, 1926 til H. P. Nielsen, 1927 til J. Heisel. 1930 overtoges gden af et konsortium, som udparcellerede den; hpcl. kom s.å. til S. Mortensen, som 1961 overdrog den til sønnerne Bent og Preben Mortensen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 716–17

Den anselige, to-etages hovedbygn., smukt beliggende ud til Søvind bæk, har fremspringende fronton mod gården og lavere trekantsgavl mod haven. Bygn., opf. 1876 i gule sten, præges af en kultiveret murbehandling m. nydelige, lidt sene, dekorative elementer.

Store avlsbygn. af kløvet kamp, opf. 1879 efter den 1857 opførte avlsgårds brand.

Ovenn. Peder Galt boede 1636 i Brigsted. Tyge Puders enke Ingeborg gav 1397 Vorsø til Horsens kloster.

Ved gravning i en have på Ås mark fandtes 1847 863 mønter, hvoraf 343 da., resten ty.; yngste mønt fra Chr. IV 1629.

Litt.: Ant.Tidsskr. 1846–48. 231. J. Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 142 nr. 7.

I Ås har der været en kirke (nævnt 1524), ca. 20 m lang, 10 m bred, som blev nedbrudt af Peder Ebbesen Galt († 1548), der skal have anv. de hugne sten under sin hovedbygn. på Tyrrestrup; nu er der intet at se på stedet, men på kgd.s plads opgraves undertiden menneskeben.

Øen Vorsø blev efter stamhuset Stensballegd.s opløsning købt af Herluf Winges legat som naturreservat (M. R. Mikkelsen. Vorsø. Træk af øens historie og natur, ØstjyHj. 1961. 95–108).

I Tyrrestrup Horsehave fandtes den hellige Skt. Jakobs kilde (Schmidt.DH. 149).

En genforeningssten er 1961 rejst på stationspladsen i S. En anden rejstes 1920 i Ås.

En gd. Torup (*1556 Torup bygge), mul. en hovedgd., har ligget, hvor gden Torupvolde nu ligger. Andre forsv. gde i so. er Nørregård (1546 Nørregaard) og Kakkensbygge (o. 1571 Kackenns Bygge) ved Toftum; sidstn. var øde i slutn. af 1500t. Endelig nævnes møllerne Søvind mølle (1664 Søndmølle) og Rødemølle (1582 Rømølle) ved Rødemølle bro.

Gaarden Torupvolde n.f. Søvind By ved Vejen til Gangsted ligger paa et middelalderligt s. 720 Voldsted, som navnlig spores i Haven S.f. Gaardens Stuehus. Mest iøjnefaldende er nu en Jordvold langs Havens Ø.side, bevoksede m. store Træer. Langs Havens S.side og i dens Sv.hjørne ses uregelmæssige Forhøjninger og udenfor, baade mod S. og V. begrænses Haven af Lavninger. I den vestre Lavning, hvorigennem Bækken løber, ligger ml. denne og Haven en betydelig rund, nu helt træbevokset Banke. Paa Grund af Afgravninger og Reguleringer er det vanskeligt at danne sig et Indtryk af Voldstedets opr. Karakter. Den egentlige Borgbanke, er sikkert den isolerede, opr. vandomflydte Banke, mens den nuv. Gaard med dens Have maa formodes at indtage den opr. Ladegaards Plads. Denne har sikkert, som det fremgaar af Udskiftningskortet fra 1788, været omgivet af Grave og, i al Fald mod Ø., af en Vold, hvis Rester endnu ses. Forhøjningerne langs Havens S.side lader sig ikke umiddelbart forklare. Fra Aggestrup Enge i N. er der gennem det højereliggende Land gravet en Kanal, som endnu spores og som har kunnet sætte Vand i Gravene og som formodentlig ogsaa har drevet en Ml. paa Stedet. Der er i Haven fundet Munkestensmurværk og Brolægning. (ØstjyHj. 1962. 62–65).

Skove: Omtr. midt i so. ligger Tyrrestrup skov, 83 ha, der består af delene Hestehave (1683 Hæst Haugen), Horsehave og Bjelkær. Terrænet er bakket. Jordbunden hovedsagelig leret m. mulddække. Væksten er særlig for løvtræarterne god. Træartsfordelingen er: bøg 50 ha, andet løvtræ 12 ha og nåletræ 11 ha. Skoven ejes af M. og frk. I. Horn, Tyrrestrup. Mod n. ligger 38 ha af Hovedskov (jf. Ørridslev so. s. 700), der tilh. ing. Johs. Næser, Birkerød. Søvind plantage samt andre mindre skove og plantager i so. tilh. forsk. ejere.

Fredede oldtidsminder: En noget ødelagt langdysse ved Tyrrestrup, en hellekiste i Tyrrestrup skov og 6 høje, hvoribl. den store, men noget afgravede Grothøj nø.f. Søvind. – Sløjfet el. ødelagt: 5 dysser og 15 høje. – En jættestuetids boplads kendes fra Toftum, flere bopladser fra ældre romersk jernalder ved Ås. På Vorsø er der en køkkenmødding.

I S. so. fødtes 1843 fjerkræavleren Jens Pedersen-Bjergaard og fabrikanten og legatstifteren Niels Poulsen, 1845 politikeren Jens Busk.

Litt.: Jak. Lykke. »Heksemordet« i Brigsted, AarbAarh. 1909. 19–61.