Stjær sogn

(Storring-S.-Sdr. Galten kom.) omgives af Harlev so., Skanderborg a. (Adslev og Veng so. i Hjelmslev hrd.) samt Storring og Framlev so. Det stærkt bakkede terræn hæver sig fra nø., hvor fortsættelsen af Århus-tunneldalen kan spores, og hvor Tåstrup sø kun ligger 12 m o.h., i sydvestl. retning, hvor overfladen mange steder ligger over 100 m, og hvor højeste punkt er 129 m (trig.stat.) n.f. Vindskovgd. Denne overflade er skabt af det østjy. isfremstød, der har sat sine tydelige mærker såvel i relieffet som i jordbunden, der ofte er sandet. Af skovene kan særl. fremhæves Bakkeskov plantage, Rammel ås (122 m) og som et interessant levn fra afsmeltningstiden stenbestrøningen i den fredede Stjær Stenskov.

Areal i alt 1960: 822 ha. Befolkning 26/9 1960: 432 indb. fordelt på 135 husstande (1801: 171, 1850: 310, 1901: 528, 1930: 508, 1955: 467).

I so. byen: Stjær (*1326 Styærdhæ, 1480 Stiær; u. 1780) m. kirke, filialbibl., to missionshuse, forsamlingshus m. afholdsrestauration, Stjær Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1870; 31/3 1962 var indskuddene 296.000 kr., reserverne 31.000 kr.), Stjær Andelskasse, andelsmejeriet Stjernholm (opret. 1887, omb. 1910) og ml. – Saml. af gde og hse: Stjær Mark.

S. so., der sa. m. Storring og Galten so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro og V. Lisbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sjelle so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 282. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af romansk skib og kor m. sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod s. Skib og kor er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Murene er omsatte, og største parten af skibets s.mur er helt omb. i mindre tykkelse o. 1875. Korets romanske n.vindue er tilmuret i lysningen. Kirkens pryd er den prægtige s.dør, hvis karmsten foruden halvsøjler har relieffer af Samson og Mikael (?), mens overliggeren ml. to vingede løver har et tympanonfelt m. korsfæstelsesgruppe (Mackeprang.JG. 149–154). N.døren er tilmuret, dens plads spores udvendig. I koret er indbygget en krydshvælving, skibet har bjælkeloft. Korbuen er udv.; buekvadre fra den gl. korbue findes på kgd. I middelalderens slutn. opførtes tårnet af kvadre, kamp og munkesten; dets blændingsgavl mod ø. er bev., mens de øverste 15 alen af v.gavlen og s.siden er omb. 1863 (indskrifttavle i tagrummet). Tårnet har til alle sider falsede, rundbuede glamhuller m. halvrund midtsøjle. En højtsiddende dør på n.siden er ude af brug, efter at tårnrummets hvælving er nedtaget. En spidsbue, som tidl. forbandt tårnrum og skib, er tilmuret. Våbenhuset, af gule mursten, er fra ny tid. Tårnet er hvidkalket og tagene teglhængte. – Alterbord af egetræ fra sa. tid som den nyromanske altertavle, hvori et maleri (»Kommer hid til mig«) af C. Overgaard 1896. Nye alterstager. Romansk granitdøbefont m. løver, fugle og akantusslyng (Mackeprang.D. 262f.). Lille dåbsfad af nederl. type fra o. 1650. Prædikestol i nyromansk stil; den forrige prædikestol var fra 1601. Stolestaderne er fra slutn. af 1800t. Mod v. et pulpitur med orgel (fire stemmer, omb. af Marcussen & Søn). Klokken er støbt 1876. Under pulpituret en af taknemmelige kirkeejere 1843 ophængt mindeplade over dannebrogsmand J. M. A. Juul og aftægtsgårdmand Mads Jensen, som hver har skænket 100 rbdl. til kirkens vedligeholdelse. – Et ligkapel er opf. på kgd.

Ved salget af det Skanderborgske rytterdistr. blev Stjær købt af Magnus Beringskjold.

Ved pløjning på en mark i Stjær fandtes 1803 et stort antal kobberholdige mønter (antagelig henved ca. 9500 stk.) fra Erik Menveds kongetid, nedlagt ca. 1319.

Litt.: Aarb. 1884. 279 nr. 26.

Skove; Nogen skov, ca. 60 ha. Søskov, Stjær Stenskov o.fl. små skove er alle opdelt i parceller på fra under 1 ha til ca. 6 ha, der tilh. so.s gde. P.gr.af den sten- og grusblandede skovbund i Stjær Stenskov afviger denne skov noget fra egnens øvr. skove. Flg. sagn fortælles om Stjær Stenskov: Bymændene i Stjær og Tåstrup kom i strid om, hvem der ejede skoven. De bestemte da, at de skulle mødes i skoven og hver især sværge på, at skoven tilhørte dem. 12 bymænd fra Tåstrup svor på, at skoven var deres. Helt op til vor tid har man ø.f. Stjær by kunnet se 12 stenstøtter, som skulle være de 12 bymænd fra Tåstrup, der i sa. øjeblik, de svor falsk, blev til sten.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 25 høje, der alle nu er ødelagte el. sløjfede. I en høj n.f. Stjær er fremkommet en rig grav fra yngre romersk jernalder m. bronzefad og -øse, træspand, glasskål, benkam, sølvfingerring m.m. Ikke langt derfra er der fundet to guldbarrer fra jernalderen.

Litt.: Chr. Villads Christensen. Fra Herregaardsslagternes Tid, Museum 1892. 97–106. C. A. Jensen. Fra S.s Fortid, Jydsk Maanedsskrift. 1912. I. 18–28.