Todbjerg sogn

(T.-Mejlby kom.) omgives af Hornslet og Hjortshøj so., Århus a. (Elsted, Elev, Trige og Spørring so. i V. Lisbjerg hrd.), Mejlby so. samt Sønderhald hrd. (Søby so.). Det mere ujævne relief i so.s sydvestl. del skyldes det østjy. isfremstød, hvis ydergrænse fandtes lige n.f. Todbjerg og Bendstrup. I randzonen ligger Møllebakke (103 m) m. udsigtstårn. Uden for denne linie ligger et mere storbakket og højtliggende landskab, kulminerende i Ballehøj (117 m). Smeltevandet fra isranden har bl.a. fundet vej gennem den lavning, hvori Spørring å strømmer mod nv. til Lilleå. De noget lette jorder rummer kun små pletter skov.

Areal i alt 1961: 2475 ha. Befolkning 26/9 1960: 933 indb. fordelt på 266 husstande (1801: 535, 1850: 785, 1901: 1014, 1930: 1037, 1955: 964).

I so. byerne: Todbjerg (*1432 Todberg; u. 1791) m. kirke, præstegd., forsamlingshus, anlæg m. genforeningssten og sportspl.; Hårup (*1459 Horop; u. 1786) m. 7-klasset centralskole (for hele Todbjerg-Mejlby kom., opf. 1960, arkt. Blach Petersen og Herbert Jensen, Århus), afdelingsbibl. (i skolen), forsamlingshus, andelsmejeri (Esbenhus, opret. 1888 i Bendstrup, hvorfra det 1914 flyttedes til Hårup); Lindå (*1446 Lyndu, Lyndwith, Lyndwath; u. 1782) m. forsamlingshus og genforeningssten; Balle (*1455 Balszmark, 1486 Ballof; u. 1782); Bendstrup (*1446 Bendstrup, Bentstrup, Benstrup; u. 1791); Grøttrup (*1451 Grottorp, 1661 Grøttrup; u. ca. 1777). – Saml. af gde og hse: Risvang; Hårup Mark; Ballehøj; Balle Hede; Lindå Hede; Ll. Todbjerg; Præstemark; Bakkehse; Hårup Krannestrup. – Gårde: hovedgd. Skårupgd. (*1302 Skotterop, 1490 Skoropmarck; 42,9 tdr. hartk., 263 ha, hvoraf 44 skov; ejdv. 1000, grv. 611); Sophie-Amaliegd, under Clausholm (6,6 tdr. hartk., 121 ha; ejdv. 425, grv. 210); Edelslund (10,3 tdr. hartk., 81 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 312, grv. 145); Ballegd.; Bendstrupgd. (13,5 tdr. hartk., 67 ha; ejdv. 375, grv. 158); Hårupgd.; Hårup Overgd.; Todbjerg Vestergd.; Todbjerg Overgd.

T. so., der sa. m. Mejlby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skødstrup so., dog hører Sophie-Amaliegård m. 1960: 9 indb. (2 husstande) under Randers amtstuedistr. m. amtstue i Randers. So. udgør 4. udskrivningskr., 302. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken, der er stor og rigt skulpteret, består af romansk kor og skib, sengotisk våbenhus i s. og v.forlængelse, som er underdelen af et tårn. Kor og skib er opf. af granitkvadre på attisk profileret sokkel (også i korbuen). Koret har mod sædvane haft to vinduer i n. og s., skibet tre, men kun tre af korets og to af skibets er bev. En monolitoverligger m. omløbende profil (genanv. i våbenhuset) må stamme fra et 75 cm bredt v.vindue el. en præstedør i koret. Begge skibets retkantede døre (den ndr. tilmuret) har hjørnesøjler el. andre profiler udhugget i karmstenene, kapitæler el. kragled m. plante- og dyrerelieffer samt tympana m. Daniel i løvekulen (mand ml. to modvendte løver) og korsfæstelsesgruppe (Mackeprang.JG. 182, 151). På korgavlen to mandshoveder, og på korbuens kragbånd rankeslyng og engle. I senmiddelalderen s. 1056 fik koret en krydshvælving, skibet tre ottedelte på hvælvpiller af vanlig type. Det påbeg., næppe fuldendte tårn står som en krydshvælvet v.forlængelse, der åbner sig til skibet m. en spidsbuet arkade. Over våbenhuset, som er af højde som skibet og m. styrtrumsloft, er der rejst et lille tårn, der hviler på to murede piller; vindfløj m. 1834 og N N. På korets gavl 1804 og P.N. Sechers navnetræk. Egetagværker jævnaldrende m. murene. Våbenhuset har tegltag, resten bly; gulve af gule fliser, i koret dog gule mursten og brune fliser. På korets n.væg kalkmalerier fra 1100t. (syndefaldet m.m.), rest. 1905 af E. Rothe og 1954 af E. Lind (Nørlund-Lind. Kalkmal. 286). – Inventar: Muret alterbord m. fint renæssancepanel fra slutn. af 1500t. m. trekløverbuede arkader, hvori malet ådring og skabelonmønstre. Rester af sidealterbord i skibet sø.hjørne under prædikestolen. Altertavlen, senbarok, formet som tempelgavl m. konkav niche flankeret af to par vigende søjler og kronet af brudt gavl m. småengle. I de landlige, rokokoagtige vinger mindre, konkave nicher. I nicherne Thorvaldsenske gipsfigurer. Hvidmalet og gylden, sekundær marmorering. Alterkrucifiksgruppe som i Hjortshøj (meget ormstukket). Alterstager af sengotisk form, m. to våbenskjolde (Urne og flakt, kronet ørn), I H S flankeret af initialerne M W og under skjoldene 1580. Alterskranke, svajet og forkrøppet, tværs over koret, m. »renæssancebalustre«. Romansk døbefont af granit, et fint eksemplar af »den klassiske type« (Sjørslev-gruppen) og fra sa. værksted som n.dørens tympanon og derfor samtidig m. kirkebygn. Spor efter lysblå rokokomaling (Mackeprang.D. 255f.). Sydty. dåbsfad (svarende til Mejlby), o. 1575, stemplet RS, m. bebudelsen og if. indskr. skænket af hr. Jørgen Povlsen Bagger og hustru Gertrud Nielsdatter Brandt 1691; desuden to graverede skjolde, det ene m. PPB, det andet m. Jesusmonogram flankeret af PPB og MWD. Messingkande, skænket 1935. Prædikestol i rokoko m. påklæbede rocaille-ornamenter; samtidig himmel, nyere opgang. Nyere stole. Kirkekiste som Mørke (s. 1037), middelald., svær, helt jernbeslået m. ligeledes jernbeslået og låsbar læddike. Heri fandtes 1905 et gl. pergamentsbrev fra 1300t. tillige m. mønter fra ca. 1250–1400; brevet er nu i rigsarkivet, men en kopi opbevares sa. m. mønterne i kirken (V. Boetius. Epitafiet i T. kirke, i AarbRanders. 1917). Stort maleri på træ, 5 scener af Jesu liv (fra bønnen i Gethsemane til opstandelsen), »bekostet af Peder Iensøn Murer (kirkens ældst kendte degn) og hustru Karen Grawersdatter Hindshoff 1725«. På skibets s.væg. To præsterækketavler, den ældste s. 1057 o. 1800. Kirkeskib, »Haabet«, firmastet bark, ca. 1938. Orgel som Mejlby, i tårnrum. Klokke bekostet 1854 af agent Nyholm og støbt i Århus hos C. Christensen. – Gravminder: Epitaf 1627, m. udsavede vinger og lat. indskr. over præsten Nicolaus Erasmi; på skibets n.væg. To romanske gravsten, den ene m. højt relief (skikkelse bag kors holder to små skikkelser på hovedet) og lang indskr. over Onevic, den anden skriftløs, men m. lavt relief af Kristus, der holder sit kors foran sig; udvendig i våbenhusets s.mur. I tårnrummet var der tidl. gravkapel for fam. Secher, Skårupgård; fra kisterne, der 1905 nedgravedes på kgd. (monument: »Familiebegravelse for Justitsraad P. N. Secher, † paa Skaarupgaard 9/10 1819«, er bev. en kisteplade af tin over Kirstine Jørgensdatter S., f. Mørch, † 21/4 1798; i korbuen.

Skårupgård gav kronen 1522 Severin Poulsen livsbrev på. I 1600t. lå den (26 tdr. hartk.) under Kalø len, men blev 1654 mageskiftet til rigsråd Gunde Rosenkrantz til Skaføgd. († 1675), som 1659 skal have opbygget den og 1661 have fået gjort den til en »fri gård«. 1662 pantsatte han den (40 tdr. hartk.) til Henrik Thott, og gden skal ved denne tid være blevet »nedrevet og plyndret ved nattetid af onde mennesker«. Gunde Rosenkrantz gik kort efter fallit, og gden kom til biskop Hans Brochmands enke Anne Laurence de la Ford, hvis søn Hans Brochmand til Kollerup 1677 skødede den (38 tdr. hartk.) til rådmand Jens Lassen i Århus og Dines Pedersen Winds til Søholt, som s.å. skødede den til Hans Arenfeldt til Kølskegd.; men 1678 skødede bispens anden søn Enevold Brochmand til Hvolgd. S. til landkommissær, kammerass. Jesper Nielsen Hutfeld († 1696), der opf. gden, hvor den nu står, og 1686 solgte den (38 tdr. hartk.) m. 1 1/2 gd. og 6 huse for 2600 rdl. til sin svoger Thyge Jespersen til Mattrup († 1706). Hans enke Anna Mikkelsdatter († 1721) skødede 1709 S. (26, 143 og 279 tdr. hartk.) til etatsråd Ole Krabbe til Bjerre († 1728), hvis enke Ide Sophie Giedde 1733 solgte den (26, 173 og 236 tdr. hartk.) til kommerceråd Ole Olesen († 1759). Efter steddatteren Edel Nielsdatter Sechers død 1768 tilfaldt den (26, 159 og 306 tdr. hartk.) 1769 for 41.227 rdl. en af arvingerne, justitsråd Peder Nicolai Secher († 1819), der 1803 overdrog den (26, 158 og 362 tdr. hartk.) for 160.000 rdl. til sin søn justitsråd Niels Jørgen Secher († 1838), fra hvem den (26, 115 og 230 tdr. hartk.) 1823 ved tvangsauktion for 69.500 rbdl. sølv kom til statskassen, som 1838 solgte s. 1058 den til agent N. Nyholm, der bortsolgte godset. 1847 kom S. til Chr. Fr. J. Risom, tidl. til Skærvad († 1848), hvis enke Andrea Nic. Stillmann († 1889) 1852 ægtede distriktslæge F. E. Glæsel, Århus († 1877). I hans tid (1855–66) holdt J. B. Krarup landbrugsskole på S. (se ndf.). 1887 solgte enkefruen gden (38 tdr. hartk.) for 310.000 kr. til kapt. A. C. P. Jessen; den kom derpå til broderen ing. Hans E. E. Jessen, der øgede tilliggendet. 1919 købtes den af Math. Sørensen, som 1946 solgte den til J. C. Priergaard Petersen for 1.075.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 425–26. Elin Ryder Bach i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 114–17.

Den pyntelige hovedbygn., der er opf. 1770 af egebindingsværk i ét stokv., er et trefløjet anlæg, som åbner sig mod ø., mod ladegården. Det er hvidkalket m. brunmalet tømmer og teglhængt. På hovedfløjen er en gennemgående gavlkvist. Den ene vinkelfløj er nu, sa. m. hovedfløjens ene ende, ombygget i grundmur. – Ladegården, der ligeledes er trefløjet og i bindingsværk, åbner sig mod hovedbygn. I ladens tømmer skal der if. ejeren findes årst. 1688.

Sophie-Amaliegård dannedes o. 1718 ved sammenlægning af Hedegd. (6 tdr. hartk.) i Todbjerg so. og Elkærgd. (9 tdr. hartk.) i Hornslet so. Den opkaldtes efter storkansler grev Conrad Reventlows hustru Sophie Amalie Hahn. Gden har altid hørt under Clausholm.

Litt.: DStørreGde. I. 426–27.

Ingerd, Anders, Christiern og Laurids Petz solgte 1450–56 deres rettigheder i Lindå til hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz) til Bjørnholm.

Niels Andersen testamenterede 1302 sit gods i Skårup til Øm kloster.

T. mølle brændte 15/6 1918, og på dens plads har ing. Jessen, Skårupgd., ladet rejse en varde.

På Skårupgd. var der 1855–67 landbrugsskole, ledet af J. B. Krarup, flyttet hertil fra Haraldslund (Grundfør so., V. Lisbjerg hrd.) og sen. flyttet til Daugård ved Vejle.

Skove: Enkelte mindre skove. Mod s. Skårupgård skov, 44 ha, hvoraf løvtræ 40 og nåletræ 4 ha. s. 1059 I udkanten af skoven mærkes en rund banke, Ommestruphøj, se ndf. Fl. st. i skoven findes gl. agre.

I udkanten af Skårupgd.s skov ligger Ommestruphøj, en 35 m bred, 10 m høj banke, der synes delvis at have været omgivet af en grav; 20 m mod nø. synes der at have ligget et forværk. Mul. er dette pladsen for det ældste Skårupgd.

Ved vejen ml. Grøttrup og Hesselballe ligger et andet voldsted, Gravensgård. Den ret store borgplads, nu overpløjet og kun 1/2 m højere end omgivelserne, har været omgivet af grave: mod n. en grav, der forbinder to moser; mod s. en dam, hvorfra der fører grave, mod ø. til mosen, mod v. til n.graven; der er ingen bygningsrester fundet. Efter sagnet skal her have boet en greve, der blev fattig og måtte gå fra gden.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoraf de to ligger i Skårupgd.s skov. – Sløjfet el. ødelagt: 76 høje, deribl. Ballehøjene på det store højdedrag ved bebyggelsen Ballehøj, samt langdyssen Kæmpehøjen ved Todbjerg. – Fra Balle kendes en gravplads fra ældre romertid. To rige gravfund fra germansk jernalder stammer fra so.: Fra Bendstrup 3 sammenkædede armringe, en fjerde armring og et udrettet stykke af en femte; fra Balle en halsring og et stykke ringguld.

I T. so. fødtes 1815 præsten M. Mørk Hansen.

Litt.: Harald Sørensen. Af »Todberg Sogns Fattig Casse Protokoll«, AarbRanders. 1958. 62–76.