(T. kom.) ligger sydøstligst på øen og omgives af Kattegat samt Kolby, Onsbjerg og Besser so. Ml. Kolby og Onsbjerg sender T. en smal stribe ud til v.kysten (Pillemark). I so. enklaver af Onsbjerg og Kolby. De relativt jævne bakker har en n.-s. orientering, især ø. og s.f. Ørby. De højeste punkter ligger ved Brundby og er Kolhøj (39 m) og møllehøjen ved Brundby (38 m). Marint forland forekommer flere steder. Således har der strakt sig en fjord ind n.f. Ballen, og partiet med Brattingsborg skov har været en halvø mellem to lavvandede vige, den ene på sø. hjørnet, den anden v.f. skoven. Mens førstnævnte delvis henligger som eng, er sidstnævnte opdyrket og afvandes af den kanaliserede Vesbæk. I det indvundne land ligger de tidl. øer St. og L. Bradsholm og Hønsepoldene. So. rummer S.s bedste jord, idet moræneleret er den overvejende jordbundstype, selv om sand også forekommer, som i Brundbymark og ø.f. Tranebjerg. N.f. Ballen og på s.kysten findes et par små områder med flyvesand. Mod s. ligger S.s eneste naturlige skov Brattingsborg skov, der er et yndet udflugtssted. Det samme gælder den fortrinlige badestrand n. og s.f. Ballen. Til so. hører også Eskholm i Stavns fjord samt nø. herfor Vejrø (*1231 Væthærø) 56 ha og med højeste punkt 24 m, Kyholm (Kidholm, *1231 Kitheholm) 17 ha, Lindholm, Rumpen og Bosserne. Gennem so. går landevejen Kolby Kås-Nordby og Ballen-Tranebjerg.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 3285 ha. Befolkning 7/11 1950: 2780 indb. fordelt på 813 husstande. (1801: 1146, 1850: 1665, 1901: 2400, 1930: 2814). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1146 levede af landbrug, 614 af håndværk og industri, 270 af handel og omsætning, 144 af transportvirksomhed, 174 af administration og liberale erhverv og 280 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 30 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Tranebjerg (1424 Tranberg; u. 1793), en købstadlignende tæt bebygget landsby – 1950: 864 indb. fordelt på 268 husstande – med kirke, præstegd., skole (opf. 1898), forskole (opf. 1916), realskole (grundl. af M. Blegvad † 1917; buste udf. af billedhuggerinden Julie Marstrand-Blegvad), landbrugsfaglig skole (Samsø Vinterkursus, siden 1916), handelsskole, teknisk skole (opf. 1900, arkt. A. Rosen), bibl.; (Samsø bibl., opret. 1896, egen bygn. 1950; 6731 bd.), forsamlingshus (opf. 1883), kommunekontor, amtssygehus (indv. 1919, arkt. Vilh. Olsen; 36 senge), apotek (1810), anlæg (Møllebakken), stadion, s. 581 ting- og arresthus (opf. 1860), Samsø Bank (opret. 1894; 1953: aktiekap. 200.000, indskud 6 mill., reservefond 418.200 kr.), Samsø Spare- og Laanekasse (opret. 1871, 1953: indskud 7,9 mill., reservefond 800.000, garantikap. 92.700 kr.), hotel, biograf, andelsmejeri, andelskølehus (opf. 1952), trykkeri, elektricitetsværk (opf. 1911), vandværk (anl. 1905), toldkammer, rutebilstat., telf.central (1895), post- og telegrafbygn. (indv. 1953) samt sessionsted for lægd 259–263 af 4. udskrivningskr. I T. udkommer aviserne »Samsø Folkeblad« (opret. 1895, trykt i Holbæk), »Samsø Folketidende« (opret. 1918, trykt i Kalundborg) og »Samsø Posten«. Brundby (1445 Brønby; u. 1793) med skole (opf. 1911) og forskole, missionshus, alderdomshjem (for T. og Kolby so.; 18 pl.), hotel, stubml. (fredet), andelsmejeri, andelskølehus (opf. 1952), teglværk, tyrestat. (på Tyregården), svineforsøgsstat. og posteksp.; den midterste og største del af Pillemark (1579 Store Pillemarck; u. 1793) – den sydl. del hører til Kolby, den nordl. til Onsbjerg so. – med skole og posteksp.; Ørby (1424 Ørby; u. 1783) med kirke, skole, missionshus og forsamlingshus (opf. 1914); Ballen (1700t. Brunby Balle) – 1950: 316 indb. fordelt på 89 husstande – med hotel, andelsslagteri (opret. 1930), toldkontrolsted og havn (udvidet 1919, vanddybde indtil 5,5 m) med havnefyr. – Saml. af gde og hse: Vesterløkker; Brundbymark; Nørreskifte. – Gårde: hovedgården Brattingborg (1688 Brattensborg; jf. ndf.), tidl. hovedsæde for grevskabet Samsø (209,6 tdr. hartk., 2398 ha, hvoraf 839 skov og plantage; ejdsk. 3252, grv. 2049, hvoraf under hovedgården: 92,3 tdr. hartk., 679 ha; ejdsk. 1337, grv. 924 og under avlsgården Hjalmarsgd. 48,5 tdr. hartk., 390 ha; ejdsk. 730, grv. 473). – Ørnslund, gartnerbol., og Jettehøj, skoyriderbol., under Brattingsborg. – Fra Ballen nordpå langs kysten god badestrand med sommerhusbebyggelse, flere sommerhoteller og pensionater. – 1896 og 1904 er der nedlagt telegraf- og telefonkabler ml. Ballen og Røsnæs; fra Ballen er der anl. telegraf til Sælvig, hvorfra der er nedlagt kabel til Hov i Jylland.
Peter Skautrup professor, dr. phil.
T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Tranebjerg og hører under de s. 577 nævnte kredse. So. udgør 4. udskrivningskr., 259. lægd og har sessionssted i Tranebjerg.
Kirken er en højgotisk teglstensbygn., kor og skib, fra o. 1350. Koret har glat syld, skibet en lidet fremtrædende, uklar skråkantsokkel. Godt en meter over korets syld løber et savskifte, og over dette spores i ø. et opr. spidsbuet, sen. rundbuet vindue. På korets n. mur er den opr. gesims, en spidsbuefrise, delvis bev. Skibets fladbuede n.dør ses tilmuret i et ydre, foroven skråkantafdækket portalfremspring med spidsbuet, meget smukt, profileret spejl: skråkantled ml. to rundstave af gule og røde formsten. Den stærkt omdannede s.dør har haft en lign. portal, der over våbenhusloftet ses med tredobbelt spidsbueblænding. Skibets brede spidsbuevinduer, der i lysningen har rundstav svarende til portalens, er bev. i v.faget s. og n., mens et lign., noget lavere ses tilmuret skævt over n.portalen, v.for hvilken en nedbrudt stræbepille spores. Skibets tre krydshvælv, der over mandshøjde har dybe, spidsbuede spareblændinger i væggene, er samtidige el. kun lidt sen. indbygget. I sengotisk tid, o. 1450, er koret forhøjet i forb. m. opførelsen af et sakristi i n., der har rundbuevindue mod ø. og kamtakket gavl m. to skjoldblændinger og en cirkelblænding. O. 1500 opførtes det usædvanlig svære v.tårn, der i n. har trappe helt op til klokkestokværket og flere enkeltheder – skydeskår og nedadrettede »skoldehuller« – som har medført, at tårnet er blevet fortolket som led i et befæstningsanlæg (Otto Blom i Aarb. 1895. 85; Emil Ekhof smst. 1899. 65f., Aage Mathiesen smst. 1902. 54–61), der endog er sat i forb. m. det gl. Brattingsborg. Nogle af de nævnte detaljers placering, således at de over resterne af skibets opr. v.gavl udmunder under skibets tag, tyder dog på, at de unægtelig fæstningsagtige træk skyldes en traditionel benyttelse af verdsligt byggesæt. Af tårnets gavle, der modsat øens øvr. kirker vender i ø.-v., har v.- gavlen retkantblændinger af Kalundborgtype. Sengotisk er endvidere de nedre dele af våbenh uset i s., der i v. har et fladbuet vindue. Fra tiden o. 1550 er korets blændingsgavl m. rundbueog s. 582 kvartcirkelblændinger og n.kapellet m. lign. gavl. Et formentlig tilsvarende kapel i s., hvis arkade til skibet spores udv., er nedrevet, uvist når. Korets nuv. hvælv er moderne. Den anselige kirkegårdsportal i s. har port og låge med kirkerist. – Omkr. n.døren fremdroges 1930 kalkmalerier fra o. 1450: Kristoforus, Skt. Antonius og Skt. Sebastians martyrium, rest. af E. Lind. I v.faget et oktogram. – Det murede alterbord dækkes af et panel fra 1583 m. arkadefelter og malede, planteornamenter på siderne. Altertavlen, if. kalkmalet indskr. på n.væggen opsat 1615 af Steen Bille til Knudstorp i Skåne, er et meget elegant, vist skånsk, renæssancesnitværk med godt, opr. nadvermaleri. Alterstager i renæssance fra 1632. Romansk granitfont, kun kummen, af fynsk type, bev. (Mackeprang. D. 98). Sydty. malmfad o. 1550 m. bebudelsen. Prædikestolen er et smukt højrenæssancearb. fra 1593, stafferet 1620. Degnestolens pult har årst. 1654, og af stoleværket er fem gavle fra 1639 (resten moderne kopier af disse). Lysekrone af malm, 1638, en anden 1946. To kirkeskibe, det ene kopi af »Prins Christian«, der sprang i luften 1848. To klokker: 1) gotisk, o. 1430, af Niels Eskildsen (Uldall. 164) m. indskr. Esajas IV. 3;2) 1654, af Jørgen Hansen. – På skibets n.væg ganske lille epitaf over Oluf Clausen Royem, † 1704. Gravsten: 1) I koret, renæssance-halvfigursten over sgpr. Søren Nielsen Pind, † 1610. 2) I n.kapellet bronzeret sandsten m. snurrig indskr. over forv. Hans Mouritzen, † 1717. 3) i koret, over sgpr. Mads Weile, † 1719. 4) Udvendig i n.portalens spejl, over degnen Symon Kokansky (af tjekkisk nationalitet), † 1796. – Nyt orgel 1953.
I den sydl. kirkegårdsmur ligger en meget anselig sengotisk kirkelade af tegl tilh. Nationalmuseet.
På kgd. er formentlig begr. sognedegn Frederik Christian Frandsen Friis, † 1820 (gravskrift Personalhist. T. 4. R. 3. 1900. 69–72). Mindelund med mindesmærke for ti eng. flyvere fra 2. verdenskrig. Endv. begr. sgpr. C. C. Schjørring, † 1925, og J. C. V. Terkildsen, † 1943, samt amatørarkæologen, arkt. Albert Claudi-Hansen, † 1932.
Ørby filialkirke er opf. 1904 (indviet 23/10), arkt. N. P. Nielsen, byggesum 8360 kr., i romansk stil, skib, kor og lille tårn. Alter med fyrretræsfont, dek. af Troels Trier på bronzeret trækors på fodstykket. Romansk granitfont fra den nedl. Ferritslev kirke på Fyn (Rolsted so., Åsum hrd.). Antik lysekrone, skænket af C. F. greve Danneskiold-Samsøe. Kgd. og ligkapel 1926.
Erik Horskjær redaktør
Mod s. tæt ved skoven ligger det nuv. Brattingsborg, tidl. Søllemarksgård. Jørgen Mikkelsen fik 1523 livsbrev på Sellefmarckis gd.; han skulle »vogte og vare på kronens øg, som går på Hjortholm og Serø«, 1525 fik han tillige livsbrev på Tranebjerggd. og kaldtes foged på Samsø.
Om grevskabets videre historie se s. 579.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Slottet blev bygget 1870–71 af arkt. K. Borring og udvidet 1897–98 ved arkt. Martin Borch. Det er opf. i renæssancestil i to etager med et stort tårn og et mindre spir. Som nyopf. bygning er Brattingsborg ikke rig på slægtsminder, men Chr. Fr. greve Danneskjold († 1914), som var ivrig kunstsamler, har efterladt sig nogle skønne fr. gobeliner med klassiske scener, erhvervede fra Urup, formentlig kommet her til landet omkr. 1690. Der er desuden en del udskårne renæssancemøbler samt en renæssancedør fra Urup.
Gerda Gram stud. mag.
Lige sv.f. T. kirke ligger det betydelige, men noget udviskede voldsted Gl. Brattingsborg. Anlægget er rektangulært med længdeaksen omtr. i n.-s. I ø. og v. begrænses det af en lige »ringmur«, der er bedst bev. i ø., hvor den står i ca. 100 m længde, og hvor terrænet udenfor ligger betydelig lavere end indenfor. Inden for disse mure har borgtomten fald mod n. og s., hvilket skyldes anlæggets beliggenhed på en højderyg, og mod disse verdenshjørner ses ikke spor af mure. På sit højeste punkt har voldstedet en rund, affladet top, s.f. hvilken der ses en sænkning. Indtil nyere tid har her stået en mølle, ved hvis opførelse de opr. forhold er blevet omdannet. Ved et vejreguleringsarb. fandtes 1952 i voldstedets s.side to skeletter liggende med ansigtet nedad.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Navnet Brattingsborg, der kendes som navn på mange borge i Norden, synes her tidligst at forekomme hos Erasmus Lætus 1573, og sen. historikere har stedfæstet det i folkeviserne om kong Didrik og hans kæmper forekommende »Brattingsborg« hertil (Sv. Grundtvig. Danm. gl. Folkeviser. I. 91 ff.; Werlauff i Antiqv. Annaler. I. 55ff.).
Peter Skautrup professor, dr. phil.
I haven, hvoraf en del i ældre tid skal have været en sø, ligger et voldsted, Blafferholm, el. Barfredsholm, til hvis historie intet kendes. Kun fortæller et sagn, at fruerne fra Vesborg tog dertil for at ligge i barselseng. Voldstedet er anl. på en lav højning i den nu udtørrede Tagmose og består af en noget afrundet, fir- el. femkantet ø, i tværmål ca. 25 m, som kun hæver sig 1 à 2 m over en smal, vandfyldt ringgrav; mod sø. ses, som det synes, resten af s. 583 en ydre grav. Gravene er i nyere tid oprensede, hvorved anlæggets opr. form sikkert er en del forandret. Bygningsrester er aldrig fundet, derimod skal en del store kampesten i en sænkning på øen hidrøre fra en ødelagt oldtidsgrav, der har ligget på den lille højning i mosen. En dysse med lign. beliggenhed ses s. for voldstedet.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Litt.: Bent Rasmussen i AarbHolbæk. 1951. 84–85.
På Kyholm (*1231 Kitheholm) blev der under pesten 1709–11 anlagt en karantæneanstalt for Jylland og et »pesthus«. 1801 anlagdes desuden en fæstning med kommandant og ca. 400 mands besætning. Der blev opret. et Samsø feltpastorat (under Holmens kirke i Kbh.) og et lille kapel, hvorfra de døde begravedes på K. kgd. (anlagt allr. 1709–11 el. under krigen 1801–14). 1814 blev befæstningen nedlagt, kommandantbolig og kaserne solgt og nedbrudt, medens havnen, den store skanse, kommandantens have og kgd. bevaredes. 1831 oprettede staten en stor karantænestation på K. (arkt. J. H. Koch) med 25 større og mindre bygninger og en stab på op mod 100 personer; den nedlagdes 1/4 1859 efter afløsningen af sundtolden. På den lille kgd., som mulig stammer fra den ældste karantænetid, er 1932 rejst et gl. kors og en granitsten til minde om de 83 begravede.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: DaStud. 1909. 126 f. Bent Rasmussen. Af Kyholms Saga, AarbHolbæk. 1931. 33–66; 1933. 74–93.
Samsø Museumsgd. er opf. som kopi af en gl. gd. i Nordby, til dels med benyttelse af gl. materialer, og står således som type for øens gl. bondearkitektur, om end den 4. fløj endnu ikke er opf. Den smukke gd. indeholder en række fortrinlige Samsø-interiører, hvori en rig saml. af gl. samsøsager på en naturlig måde er anbragt. En af længerne er tillige arkivbygn. for øens 4 sydl. sogne, og her findes desuden en rig samling af stenalderredskaber, skænkede dels af arkt. Claudi-Hansens efterladte, dels af A. C. lensgreve Danneskiold-Samsøe. (B. Madsen. S. Museumsgd., en kort vejledning. 1918).
Dansebjerg har navn af, at den benyttedes som danseplads for ungdommen ved »klinegilderne« (se H. Grüner-Nielsen. Danse paa Høj, i DaStud. 1918. 118–26). – Tranebjerggd. blev 1525 bortfæstet til Jørgen Mikkelsen, foged på Samsø; 1546 blev halvdelen bortfæstet til Christen Pedersen, og 1561 solgte kronen den til ham og Jørgen Pedersen.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
I strandkanten ved Pillemark ligger Sælstenen, hvortil adskillige sagn knytter sig (Schmidt. DK. 147f.).
Her fandtes også tidl. en hellig kilde, Else Marie el. Helligkorskilde (Schmidt. DH. 118).
Skove: Mod s. ud til Kattegat ligger Brattingsborg skov (230 ha), øens eneste rest af fordums skovrigdom. Terrænet er nærmest bølget, ved kysten dog fladere (hævet havbund el. flyvesandsarealer). Højbundsjorden varierer en del og er hovedsagelig bevokset med bøg. På den hævede havbund, hvor jorden er sandet og rig på kalkskaller, vokser ask, eg og el. Flyvesandsarealerne bærer væsentligst bevoksninger af ældre fyr og birk. I skovens sø.-hjørne ud til havet findes flere gl. skanser.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: En langdysse, et dyssekammer, 11 jættestuer og 20 høje. Særlig rig på store stengrave er Brattingsborgs marker, hvor der n.f. gården ligger 4 jættestuer sammen, Åsmarkshøj og de 3 Hyldehøje, lige ø.f. gården den smukke, fritstående, dobbelte jættestue Rævebakken, lidt nordligere 2 jættestuer, deribl. den anselige Ingeborgs Høj. På Hjalmarsgårds marker dyssekamret Knøsen og en jættestue. S.f. T. 2 jættestuer, den ene en høj med 3 kamre. Jættestuerne på Samsø er gennemgående små og kamrene afrundede; i flere af dem er der gjort betydelige fund. Af højene må fremhæves Højenhage, Vorhøj og Angantyrs Høj under Brattingsborg. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser, en hellekiste (genopstillet ved museet i T.), 18 høje, hvoraf flere har givet ret gode bronzealders fund. – På Eskholm en lille køkkenmødding. Oldsager fra ertebøllekulturen kendes endog fra småøerne Kyholm, Vejrø og Bosserne. Et betydeligt offerfund fra yngre bronzealder fra Pillemark. Ved kysten n.f. Ballen et par vikingetidsgrave. – En stor del af oldsagerne fra øen er samlet i museet i T.; her findes også de betydelige samlinger, der tidl. var på Brattingsborg, hovedsagelig fund fra jættestuer og høje, udgravet af C. F. greve Danneskiold-Samsøe og godsforv. H. W. Kruse.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Mindesten for købmand L. Rasmussen († 1899) uden for forsamlingshuset i Tranebjerg. – Genforeningssten: Kongehøj-stenen på Kongehøjen ved Tranebjerg by (1920), en overligger fra en langdysse, der tidl. sad i Besser kirkegårdsmur. Her også mindesten for Fr. VII (1866) med bronzeportrætmedaillon af C. Peters). Brundby-stenen på gadejorden midt i Brundby by (1920). Mindesten for Ove Rode rejst 1933 på Møllebakken.
I Brundby fødtes 1812 krigsminister Carl Lundbye, i Pillemark 1853 bogtrykker Martius Truelsen.