Viborg

Viborg by ligger næsten helt i Viborg købstadskom., mens forstaden Overlund ligger i Asmild-Tapdrup kom., begge i Nørlyng hrd. Viborg ligger under 56° 27’ 3” n. br. og 9° 24’ 51” ø. l. for Grw. (3° 9’ 49” v. l. for Kbh.), beregnet for domkirkens kor. Afstandene til nabobyerne er: Skive 29 km ad landevejen (31 ad jernbanen), Hobro 36 km ad landevejen (56 ad jernbanen), Randers 41 km ad landevejen (52 ad jernbanen), Silkeborg 35 km ad landevejen (48 ad jernbanen), Herning 47 km ad landevejen (48 ad jernbanen) og Holstebro 51 km ad landevejen (80 ad jernbanen). Størstedelen af byen ligger på en morænebakke, der ved landsarkivet når 47 m o.h., mens domkirken ligger ca. 37 m o.h. Bakkens østside falder ret stejlt ned mod en n.-s.gående tunneldal, der ved byen næsten helt udfyldes af to søer: Nørresø (124 ha) og Søndersø (151 ha). Disse søer adskilles af en vejdæmning med en i 1854–55 anlagt stenbro, Nybro, under hvilken de står i forb. m. hinanden. Vandspejlet i søerne er 11 m. o.h. Nørremølle å løber nordfra ud i Nørresø, mens afløbet fra Søndersø, Mølleå, 3 km sø. for Søndersø løber ud i Nørreå.

Den indre by har en meget uregelmæssig byplan m. snævre, bugtede og stejle gader og stræder. Domkirken må betragtes som byens gl. midtpunkt. V.f. denne ligger Gammel Torv og n.f. Stænderpladsen m. rådhuset og Vestre Landsrets bygning. Umiddelbart sø.f. domkirken findes bispegården. Forbi Gammel Torv går den vigtige færdselsåre Skt. Mogensgade i retning syd-nord; mod n. deler den sig kort uden for den gl. by i Ålborgvej (hovedvej 13) og Skivevej; mod s. udmunder den umiddelbart ved Gammel Torv i Skt. Mathiasgade. Denne er byens vigtigste forretningsgade og hovedstrøg; den forløber bugtet og mod ø. stejlt gennem den gl. by, dog m. hovedretningen ø.-v. Mod ø. fortsætter den i Randersvej gennem anlægget Borgvold over Nybro og ad dæmningen ml. Nørresø og Søndersø, stiger på tunneldalens østside stejlt og deler sig i forstaden Overlund i 2 veje, der begge fører til Randers (den nordligste som hovedvej 16). Mod v. fortsætter Skt. Mathiasgade i Vesterbrogade, der går over i landevejen til Holstebro (hovedvej 16). Fra Vesterbrogade fører Jernbanegade mod sv. til byens banegård. På nordsiden af Skt. Mathiasgade ligger Hjultorv m. Hedeselskabets hovedsæde, og nø. herfor Nytorv. Hjultorvet må betragtes som byens trafikale centrum. Ved bispegården udgår fra Skt. Mathiasgade Skt. Leonisgade mod s.; den forener sig m. den fra Nytorv kommende Store Skt. Mikkelsgade til Lille Skt. Mikkelsgade, der fører mod s. nær bredden af Søndersø; 1,4 km fra Nytorv deler denne sig i landevejen mod Silkeborg og Århus og i landevejene til Vejle (hovedvej 13) og til Herning. En gl. vejforbindelse, der fører fra Århusvejen i s. uden om bycentret til Ålborgvejen i n., udgøres af gaderne Dumpen, Gravene og Reberbanen. Adsk. andre gadenavne er ligesom disse af meget gl. oprindelse (Mageløs, Riddergade, Skolebakken, Vestergade), og især vidner mange om byens middelald. betydning som katolsk bispeby (Gråbrødre Kirkestræde, Sortebrødre Kirkestræde, Skt. Ibsgade, s. 50 s. 51 Store og Lille Skt. Pederstræde, Skt. Nikolajgade, Skt. Villadsstræde, Store og Lille Skt. Hansgade o.a.).

Bebyggelsen i den indre by er ret uregelmæssig; mange huse er gl. og uanselige, ofte opf. af bindingsværk. Særlig gl. er de dog sjældent, da byen har været hærget af mange store brande. De kirkelige bygninger er m. undt. af domkirken (se s. 94) oftest af munkesten. Langs forretningsgaderne og uden om den ældste bydel findes oftest 2–4 etagers huse i sammenhængende husrækker. I de nyere bydele og forstæder dominerer énfamiliehuse, rækkehuse og husblokke. Sådanne kvarterer er i indeværende årh. vokset op n.f. Vesterbrogade og Holstebrovej, på vestskråningen af den bakke, byen ligger på. Ca. 500 m n.f. Vesterbrogade løber en nyere trafikåre, Skottenborg, fra landsarkivet mod v. gennem dette kvarter. Her ligger også byens ældste vandtårn og stadion. Forstadsbebyggelser findes langs de fleste udfaldsveje, mest udpræget langs Ålborgvej og Skivevej. Jernbaneterrænet har afspærret et område sv. for bycentret fra god trafikforbindelse med byen; 2 nye veje er nu ført ind i dette område, en gennem en viadukt under jernbanen fra Århusvejen og en fra Holstebrovejen, hvor denne vest for byen føres på en bro over jernbanen. I området findes s. og v.f. banegården en omfattende karrébebyggelse, opf. af Erhvervsrådets Boligselskab samt – langs Marsk Stigsvej og Ringvejen – nyudlagte store industriarealer, der allerede for en meget væsentlig del er bebygget.

Til V. købstadskom. hører meget store områder af rent landlig karakter. Købstadskommunen deles i to sogne: Viborg Domsogn mod n. og Viborg Søndre sogn mod s. Et område på 32 ha af Asmild sogn ø.f. Søndersø er indlemmet i købstadskommunen (jf. s. 52). Til Viborg Domsogn hører uden for købstadskom. Viborg Gråbrødre landdistrikt, se s. 301. Den tunneldal, der rummer Søndersø og Nørresø, fortsætter mod n. i 2 smallere dale; i den vestligste af disse ligger Loldrup sø ved købstadskommunens s. 52 grænse, og dennes afløb Nørremølle å danner kommunegrænsen på ca. 1 1/2 km. Mod s. ligger Vintmølle sø (20 ha) i tunneldalen, der her møder det store dalføre (her ca. 2 1/2 km bredt), der tidl. har ført Gudenåens vand mod Limfjorden (se nærmere s. 24). Dalbunden ligger ca. 20 m o.h. Dalen er mod s. og n. begrænset af ret stejle, 25–30 m høje skrænter i morænelandet. Den sandede dalbund optages til dels af nåletræsplantager (Viborg hedeplantage og Liseborg plantage) og lidt løvskov. Længst mod s. grænser købstadskom. til den langstrakte sø Vedsø, der ligeledes ligger i dalens bund. Største delen af dalbunden er dog opdyrket; her ligger overvejende mindre, spredtliggende, nyere gårde. Landevejen Viborg-Århus/Silkeborg løber i dalen; langs denne findes en vejbebyggelse, og umiddelbart ved kommunegrænsen mod sø. ligger industrivirksomheden Rindsholm Mølle, mens Rindsholm jernbanestat. ligger i det tilgrænsende Asmild so. og den bymæssige bebyggelse Rindsholm for størstedelen i Rind so. (se s. 302 og 372). Morænelandet både n. og s. f. dalstrøget består af en ret sandet moræne. Længst i sv. findes på dalskrænten Viborg krat, der overvejende er løvskov. Nv.f. byen ligger store nåletræsplantager (Margrethelund, Undallslund, Kirkebæk dlantage, Skrikes plantage, Neckelmanns plantage). Købstadskommunens nordvestl. afgrænsning er Fiskbækåens dal, med mindre engstrækninger. Største delen af morænelandet er opdyrket; her findes dog kun få større gårde. Bebyggelsen er spredt, m. svag tendens til at samle sig langs de vigtigere veje.

Viborg har en mangesidet erhvervsstruktur. Den er på en gang administrationscentrum, industriby og oplandsby. Den er bispesæde, stiftamtmandssæde og sæde for Vestre Landsret. Hedeselskabet stiftedes her 1866 og har sit hovedsæde i byen. Den har en mangesidig industri (slagteri, træindustri, tekstilindustri, farveri, metalindustri m.v.), der dels fremstiller specialprodukter for et landsomfattende marked og for eksport, dels arbejder for et mere alment lokalmarked i byens opland. Som oplandsby er den handels- og trafikcentrum for den nordligste del af Midtjylland; den er dog udsat for hård konkurrence fra havnebyerne Randers og Skive og de hurtigtvoksende nye byer Herning og Silkeborg. Dens handelsopland strækker sig mod s. til Kjellerup og Karup, mod n. til egnen omkr. Ålestrup og Onsild.

Viborg kom.s samlede areal var 1960: 5697 ha, heraf var 2889 ha landbrugsareal. Der var i 1960 i V. kom. 231 heste, 3236 stk. hornkvæg, hvoraf 1514 malkekøer, 5629 svin og 21.898 høns.

Den samlede længde af gader og veje i kbst. var i 1961: 89,9 km.

Ved ejendomsskyldvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 238,4 mill. kr., deraf grundværdi 46,3 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var i 1961 371,4 mill. kr.; derudover var der i brandforsikringsselskaber for landejendomme indtegnet et beløb af 16,5 mill. kr.

Indlemmelser i V. kbst. har fundet sted i h.t. bkg. af 13/7 1917, da et mindre område af Asmildkloster hovedgård (se s. 306) i Asmild so., der 1906 var erhvervet af V. kom., omkr. Vinkelvej, nu villakvarter, indlemmedes, samt i h.t. bkg. af 30/1 1950, da yderligere ca. 29 1/2 ha af Asmildklosters arealer blev indlemmet; her er s. 53 siden anlagt kommunal lejrplads og campingplads, ligesom Gymnastikhøjskolen ved V. (se s. 62) er opf. på dette område.

På markjorderne i domsognet: Engelsborg, saml. af huse, m. forsamlingshus og skole (Engelsborg el. Nørremarkens skole, se s. 62), gdene Katrineminde, Christiansminde og Vesterris samt plantagerne Neckelmanns pl., Skrikes pl., Undallslund og Margrethelund (se s. 93); i Søndresogn: den spredte bebyggelse V. Vestermark omkr. landevejen til Holstebro m. forsamlingshus i nu nedlagt skole (opf. 1905), Søndermarken, der nu indgår i den bymæssigt bebyggede del af kbst., m. skole (se s. 61) og forsamlingshus, gdene Transiggd., Møgelkærgd., Sdr. Teglgård (1541 Telgordt), Vintmølle (1540 Vintmølle, Wenthe mølle) og Østre Teglgd. og endelig i den indlemmede del af Asmild so. Asmildkloster hovedgård (se s. 305).

Bygninger og institutioner.

V. domkirke, der bliver beskrevet særskilt s. 94 ff.

Søndre sogns kirke, tidl. Sortebrødre kirke, der ligger højt på skråningen mod Søndersø i den sydl. del af den gl. bykerne ved Skt. Mikkelsgade og Sortebrødre Kirkestræde, var indtil 1529 kirke for dominikanernes kloster, der skal være stiftet 1227 eller kort efter og i hvert fald eksisterede 1246. Meget tyder på, at dominikanerne fra første færd har overtaget en ældre kirke, idet der i den nuv. bygn. indgår betydelige mængder af granitkvadre, bl.a. romanske vinduesoverliggere og s. 54 sokkelkvadre. Kernen i den nuv. kirke er en unggotisk teglstensbygn. fra o. 1275, hvortil kommer forsk. tilføjelser – et sengotisk sideskib mod s. og to vistnok også sengotiske, som sideskib sammenbyggede kapeller mod n. samt et spinkelt tårn i v. fra 1696–1701, stærkt omb. 1876. Den unggotiske teglstenskirke, som udgør midtskibet i den nuv. kirke, er en langhusbygn. på fem fag m. en indvendig længde på ca. 44 m og en bredde på 8,8 m; dens overordentlig sirlige detaljer viser et tydeligt slægtskab m. samtidige kirkebygninger i den nederl. provins Ost Groningen. Rigest udformet er korgavlen, som over den høje granitsokkel er opdelt i fem ved halvsøjler adskilte blændingsfag, hvoraf de ydre, nu rundbuet afsluttede, forneden har sildebensmuring, mens de tre retkantede i midten hvert omslutter et af vinduestregruppens høje, smigede, let spidsbuede vinduer. De to ydre vinduer har over buerne bev. deres løberskifte af sortglaserede munkesten, mens midtervinduets top er fornyet. Gavltrekanten, der utvivlsomt også har været blændingsprydet, er forsv. og erstattet af en afvalmet tagflade. Af flankemurenes vinduestregrupper er den mod s. i andet fag fra ø. genfremstillet efter sikre spor, mens de øvr. er fragmentariske, til dels markeret ved udhugninger i indervæggene. På korpartiets n.side ses flere firkløverformede blændinger. V.gavlen, der har haft en fremspringende profileret portal under en vinduesgruppe, har til dels bev. sin smukke blændingsdek. bestående af et galleri af lige høje, spidsbuede blændinger adskilt af halvsøjler under stigende rundbuefrise langs taglinien. De to profilerede spidsbueportaler mod s. og n. er stærkt fornyet. Rummet overdækkes af fem fag bredtspændte halvstenshvælv af da. overgangstype m. hjørnekolonetter og rundstav i kappernes underkant. Det østligste fag er fornyet. Klosterbygningerne, der har sluttet sig til kirkens s.side, er forsv. m. undt. af en del af nordre korsgang fra sengotisk tid m. spidse, falsede, nu tilmurede arkader; den indgår nu i det sydl. sideskib, der vistnok er indrettet efter reformationen m. store fladbuevinduer og højtsiddende halve otteribbede hvælv. Også det nordre sideskib er en sen. tilføjelse, der er fremkommet ved sammenbygning af to kapeller fra slutn. af 1400t. m. rudemønstret murværk og m. alm. krydshvælv. Sideskibet er ved store udhuggede rundbuearkader sat i forb. m. midterskibet. Umiddelbart v.f. det nordre sideskib opførtes 1634 et nu nedrevet †benhus, der if. en i muren indsat endnu bev. skrifttavle var bekostet af borgeren Christen Hjarbæk og hustru. Et †spir på skibets v.ende opførtes 1605, men brændte allr. 1615 tillige m. kirkens overdel. Først 1696–1701 opførtes et ca. 23 m højt tårn mod v., delvis bekostet af sgpr. Chr. Erichsen og hans hustru, Anna Ostenfeld, hvorom en romansk vinduesoverligger i korets s.mur m. indhugget: CES og A O F 1697 er et minde. 1702 opsattes der på tårnet et 23 m højt spir, og i forb. m. tårnbyggeriet blev der ved søndre sideskibs v.ende indrettet et trappehus m. spindeltrappe til skibets tagrum. Ved den store brand 25/6 1726 brændte kirken, og en kgl. resol. sa. år bestemte, at den skulle nedlægges, hvilket dog blev forhindret ved menighedens indtrængende forestillinger. Den genopbyggedes under ledelse af Claus Stallknecht og kunne genindvies 25/6 1728, ved hvilken lejlighed den fik sit nuv. navn. Denne reparation var dog åbenbart temmelig nødtørftig, idet bygn. herefter gang på gang måtte istandsættes, således ml. 1750 og 1760, 1771, 1835–36 (i pyramidespirets fløj stod tidl. 1835), 1853 og 1876 af H. B. Storch, der med delvis benyttelse af det gl. murværk opførte det nuv. tårn, som har stejle, blændingsprydede kamtakgavle mod ø. og v. 1912–18 blev bygn. rest. af arkt. Helge B. Møller, der fremdrog og s. 55 delvis rekonstruerede de opr. vinduer. – Alterbordet, der står langt fremme i koret, således at der bag det er afskilret en skriftestol, er af brædder omhængt m. et rødt alterklæde m. guldbroderet kors og for n.enden våben og initialer for Povl v. Klingenberg († 1723) og Ulrica Augusta v. Speckhahn samt årst. 1730. Altertavlen, der opr. har stået i slotskirken på Kbh.s slot og 1728 blev skænket til Søndre sogns kirke af Fr. IV, er et prægtigt sengotisk arb. fra Antwerpen o. 1520 Midterskabet er udf. i malet og forgyldt billedskærerarbejder og viser forneden i midten fire profeter omkr. Isai, fra hvis bryst et træ vokser frem (»Jesse rod«), og ved siderne bebudelsen, Kristi fødsel, omskærelsen og fremstillingen i templet. Foroven Kristi korsgang, korsfæstelsen og nedtagelsen fra korset, alt m. særdeles livfulde og vel karakteriserede figurer. Af fløjmalerierne er de to de opr., mens de to andre er fornyet el. stærkt opmalet i renæssancetiden. Malerierne blev stærkt opmalet i 1887, men atter afdækket ved en restaurering 1933–34 (Beckett. A. 159 ff., T. LXII–LXIX). Kalk fra 1728, skænket af handskemagersvendene i V. Disk fra 1778, skænket af borgmester N. Høeg. Svære barokstager, Lübeck-arb., skænket 1729 af Lauridz Nielsen Kræmmer og hustru. Godt, sengotisk korbuekrucifiks m. sen. årst. 1674, købt på auktion efter den nedbrudte Nørre sogns kirke. Ny granitfont på romansk kapitælformet fod m. kloblade på hjørnerne. En gl. døbefont fra 1728 af træ står i nordre sideskib. Sydty. dåbsfad m. bebudelsen. Det s. 56 øvr. inventar hidrører fra indretningen efter branden 1726 i enevoldsbarok. Den pompøse prædikestol m. maling og forgyldning bærer Fr. IV.s navnetræk og himmelen Chr. VI.s. På stolestadernes døre og på vægpanelerne over to hundrede malerier af Mogens Chr. Thrane – Kristus, bibelske personer samt pietistiske allegorier. På et af dem ser man kirken, som den så ud o. 1730 efter istandsættelsen. Panelerne er i koret suppleret m. nyere malerier fra dette årh. I søndre sideskib stort maleri, korsfæstelsen, af Thrane, fra 1736. Tre store lysekroner m. indskr. og årst. 1729, 1732 og 1736. Orgel 1887 m. façade tegnet af H. B. Storch. En klokke 1728 af Caspar Kønig står i nordre sideskib, en anden af sa. støber, 1729, hænger i tårnet sa. m. en ny. – Ved alteret gravsten over borgm. Morten Hegelund, † 1574. Desuden flere stærkt slidte sten, bl.a. over sgpr. Just Bøg, † 1707, og hustruer Anna Torrup, † 1700 og Mette Catharina Svane, † 1746 samt på kgd. ved korets s.side en over Else Graae, † 1726. Under hele kirken er der en snes murede begravelser, der alle er tømt 1836, 1856 og 1884–85, da kisterne blev nedgravet på kirkegården, der ellers ikke er benyttet siden 1808 og nedlagdes 1847.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sognepræst og en residerende kapellan.

Litt.: A. Køcher. Viborg Søndre Sogns Kirkes Historie. 1929.

I Søndre sogns kirke er begr. præsten Christen Erichsen, † 1711.

I Løvenbalkernes kapel ved siden af kirken begravedes rigsråd Jens Løvenbalk, † 1442.

I Sortebrødrekloster var begr. rigsråd, godsejer Mourits Nielsen Gyldenstierne, † ca. 1504, præsten Thøger Jensen, † 1538.

Om byens mange nedbrudte kirker, specielt Nørre sogns kirke, se s. 88. Rester af en o. 1350 nedrevet kirke, måske Skt. Mikkels kirke, er 1959–60 fremdraget i forbindelse med reguleringen af L. Skt. Mikkelsgade (Peter Seeberg i AarbViborg. 1961. 10–20).

Adventkirken, Ursinsvej, tilh. Adventistsamfundet, er opf. 1951 (arkt. Fritz Madsen). Kirkerummet har 100, en mindre kirkesal 20 siddepl.

Baptistkirken, Vesterbrogade, er indr. 1962 i en tidl. privat villa; den rummer bl.a. kirkesal m. ca. 100 siddepl. og krypt m. 50 pl. Den tidl. baptistkirke på Skt. Mathiasgade (indv. novbr. 1932) ekproprieredes af hensyn til byplanen og vil blive nedrevet.

Skt. Kjelds kapel, rom.-kat., Skt. Leonisgade, er indv. 23/6 1946, efter at det siden 1941 havde været indr. i havestuen i Morvilles gård, Skt. Mogensgade. Menigheden betjenes af en præst fra Ålborg.

Frelsens Hær, der har været repræsenteret i V. siden 1889, erhvervede 1922 en ejendom på hjørnet af Skt. Mathiasgade og Mageløs, hvor hæren siden har haft lokaler.

Pinsemenigheden har mødelokale i Reberbanen.

Jehovas Vidner har rigssal i Dalbergsgade.

Hans Tausens hus, Boyesgade, missionshus for Indre Mission, er opf. 1918 (arkt. S. Vig-Nielsen) og indv. 13/6 1919 til erstatning for et tidl. menighedshus ved Tausens Minde, opf. 1893, der blev nedr. 1918 (F. Elle Jensen i AarbViborg. 1954. s. 57 72–86) for at give plads for landsrettens bygning. Bygn., der er opført i klosterstil, rummer to sale med 625 siddepladser.

KFUMs bygning, Trekronervej, er opf. 1913 (arkt. S. Vig-Nielsen).

KFUKs bygning, Boyesgade, er opf. 1931 (arkt. S. Vig-Nielsen).

Til afløsning af kirkegårdene ved domkirken, Søndre sogns og Nørre sogns kirker anlagdes i den nordl. del af byen en for alle sogne fælles kirkegård, indv. 1/10 1808. Den er sen. udv. gentagne gange, sidst 1929, og omfatter nu et areal af ca. 12 ha, afgrænset af Rødevej og Skivevej med hovedindgang fra Reberbanen, ved hvilken 1887 er opf. et ligkapel i korsform af røde sten (arkt. Hother Paludan). En bygn., rummende kirkegårdskontor og bolig for kirkegårdsinspektøren (arkt. J. M. Danielsen), er 1960 opf. ved Skivevej. – I kgd.s nv.hjørne er anbragt en tresidet pyramide på en cirkulær platform m. årstallene: 1808, 1884 og 1927, d.v.s. årene for kgd.s indvielse og vigtigste udvidelser. Ved kgd.s hovedindgang står et mindesmærke over fremmede soldater, der døde i lejren ved Hald 1917–18 (se s. 316). Her er også en samling af gravsten fra sløjfede grave. På kgd. er der endv. et mindesmærke og grave for allierede soldater, der døde i Viborg under den første verdenskrig; her er også begr. en engelsk soldat, død under 2. verdenskrig. På et samlet areal i kgd.s nv.hjørne er begr. ca. 400 tyske flygtninge og soldater, der døde i byen under 2. verdenskrig.

Af kendte mænd, der ligger begr. på kgd., nævnes: Biskop Peder Tetens, † 1805, biskop Fr. Astrup, † 1817, bogtrykker, redaktør A. F. Just, † 1829, justitiarius, konferensråd Jesper Jespersen, † 1829, bygmester Willads Stilling, † 1831, biskop Jens Bloch, † 1832, sandstensstele af H. E. Freund, stiftamtmand, kammerherre, dr. jur. F. V. F. greve Ahlefeldt-Laurvig, † 1843, lokalhistorikeren, stiftsprovst M. R. Ursin, † 1855, æresborger i V., tugthusdirektør, kammerherre L. C. Undall, † 1861, biskop N. E. Øllgaard, † 1863, borgmester V. J. Zingelmann, † 1866, arkitekt Julius Tholle, † 1871, biskop O. Laub, † 1882, arkitekt Hother Paludan, † 1888, byrådsmedlem, købmand A. W. Sandberg, † 1898, domorganist, professor Hermann Amberg, † 1902, medstifter af Hedeselskabet, justitssekretær Georg Morville, † 1904, kreditforeningsdir., rådmand, købmand J. G. Boye, † 1904, arkitekt C. A. Wiinholt, † 1905, moseindustridrivende M. Rahbek, † 1910, legatstifteren, byfogedfuldmægtig M. L. H. Hørning, † 1912, planteskoleejer C. J. Brostrøm, † 1917, ingeniøren Kr. Thomsen, † 1918, overlæge, stiftsfysikus P. W. Heiberg, † 1920, ornitologen, overlærer H. C. C. Mortensen, † 1921, biskop A. S. Poulsen, † 1921, tobaksfabrikant H. Chr. Krogh, † 1924, fabrikant Th. Bentsen, † 1927, højesteretsdommer O. P. C. Faurholt, † 1928, direktør for Det danske Hedeselskab Jens Westergaard, † 1932, dyrlægen O. P. Pyndt, † 1935, stiftsprovst F. C. G. Schepelern, † 1936, botanikeren, apoteker Jens Lind, † 1939, historikeren, cand. mag. J. C. Hansen, † 1944, stiftsprovst Karl Noring, † 1945, arkæologen, amtslæge Vilh. Kjær, † 1952, borgmester, retspræsident Johs. Hørring, † 1954, snedkermester i Kbh. Jacob Kjær, † 1957, folketingsmand, redaktør A. C. Mortensen, † 1958, forfatteren Erling Kristensen, † 1961, og forfatteren, lektor Niels Jeppesen, † 1962. I V. er iøvrigt begr. præsten H. Ranch, † 1607 og præsten og forf. C. L. Tychonius, † 1740.

Stiftamtsgården, på hjørnet af Nytorv og St. Skt. Hansgade, er opført på den grund, hvor den 1529 nedlagte Skt. Hans sognekirke stod. Dennes tårn nedbrødes dog først 1584, da også resterne af kirkegården sløjfedes for at skaffe forsamlingsplads til Chr. IV.s hyldning, hvorved Nytorv opstod. Den nuv. hovedbygning ud mod Nytorv er opf. 1757 (se i øvrigt s. 83), efter at den tidl. gård, der ejedes af apoteker Daniel Friedenreich var blevet luernes rov under storbranden 1726. 1824 erhvervedes gården af staten og omdannedes til embedsbolig for stiftamtmanden. En del af gårdens store grund med sidebygning ud til St. Skt. Hansgade s. 58 solgtes 1844 til private. Gården er nu i to fløje, af hvilke den ud mod St. Skt. Hansgade, der indeholder amtskontorer, er ombygget 1895 (arkt. Hack Kampmann) i gotisk stil med blindingsprydede trappegavle af røde mursten i middelald. skiftegang på sokkel af tilhugne granitkvadre.

Amtsvejinspektoratet har kontorer i en kommunen tilh. bygn., Villavej.

Amtstuen har kontorer på Skt. Jørgensvej.

Amtsligningsinspektoratet findes på Skt. Mathiasgade.

Amts-Arbejdsanvisningskontoret har lokaler i Dalbergsgade og på Vesterbrogade. Sidstn. sted også kontor for Revalideringscentret for Thisted og V. amter.

Råd-, ting- og arresthuset, ved Stænderpladsen, er opf. 1872–74 i italiensk renæssancestil (arkt. J. Tholle og V. Th. Walther) og sen. forbundet med landsrettens bygn. ved en lukket bro, kaldet »Sukkenes bro«. Efter at staten har overtaget arresthuset, ejes rådhuset af V. kbst. og amtet med hver halvdelen. Den nuv. byrådssal er taget i brug 1948 efter at være restaureret af arkt. Fr. Jensen og rummer bl.a. J. F. Willumsens maleri »Glaspusterne«, skænket byen af grosserer B. Goldschmidt, † 1929, samt 3 gipsrelieffer, opsat i 1948, på hvilke er anført de vigtigste data i byens historie. Amtsrådets mødesal rummer portrætter af stiftamtmændene s. 59 siden 1730. Bygningen rummer herudover en forsamlingssal, der bl.a. anvendes ved byråds- og folketingsvalg, med en række gipsafstøbninger af kendte kunstværker, indkøbt for en del af de ca. 25.000 kr., som byfogedfuldmægtig M. L. H. Hørning, † 1912, efterlod Viborg Stiftsmuseum. Videre findes i bygn. retssale for by- og herredsret og kontorer for kriminalpolitiet samt for amts-vand- og bivejs-inspektoratet. Den i korridoren på 1. sal opstillede »Heibergske fuglesamling«, omfattende ca. 400 numre, der har tilh. overlæge, stiftsfysikus P. W. Heiberg, 1916 erhvervedes af kommunen og bestyres af et særligt kommunalt udvalg, vil i 1963 blive overflyttet til centralbibliotekets nye bygn. på Vesterbrogade. Om byens tidl. rådhus, der nu rummer Viborg Stiftsmuseum, se s. 63 og 82.

Den kommunale administration har til huse i den tidl. katedralskole på Gammeltorv (Domkirkepladsen), se s. 61 og 83, som siden kommunens overtagelse af bygningen 1928 er ombygget og udv. med en vestl. fløj, opf. 1948, der rummer udvalgsværelse og kontorer for stadsingeniøren. I administrationsbygningens sydfløj er 1952 indsat en mindetavle for ornitologen, overlærer ved katedralskolen H. C. C. Mortensen efter tegn. af Johs. Larsen og Kaj Gottlob og med tekst af Johs. V. Jensen, der havde været Mortensens elev. (Johs. V. Jensen i H. Chr. C. Mortensen. 1956). Ved samme fløjs vestgavl er opstillet to granitskulpturer (»Den leende dreng« og »Nissemanden«) af Henry Heerup, skænket byen 1946 af kunstsamleren, slagtermester Max Wörzners enke og opr. anbragt på »Borgvold«.

Vestre landsrets anselige tre-etagers bygning i Gråbrødre Kirkestræde ved Stænderpladsen n.f. domkirken og rådhuset er opf. 1917–20 (arkt. K. Varming) af røde mursten i dansk herregårdsstil og – som ovf. anført – forbundet med arrestbygningen s. 60 bag rådhuset ved en overdækket forbindelsesbro. Foran bygn. står på en høj sokkel en bronzebuste af A. S. Ørsted af billedhuggeren H. Quistgaard, afsl. 14/10 1922 og fremstillet for midler, tilvejebragt ved en indsamling blandt danske jurister. I bygn. findes én større og 4 mindre retssale, retspræsidentens kontor, bolig og kontorer for justitssekretæren, dommer- og sagførerværelser samt bibliotek. I korridoren i stueetagen er anbragt en marmorbuste af A. S. Ørsted, udført af H. Bissen, og på en væg i vandrehallen på 1. sal er i 1962 opsat en frise på 7 × 2 m, støbt i kunststen, af billedhuggeren Knud Nellemose, visende i midten den romerske retfærdighedsgudinde Aeqvitas, foroven årstiderne og forneden scener fra livet og dagligdagen. Arbejdet er bekostet af Ny Carlsbergfondet. I retspræsidentens kontor findes endelig portrætter i olie af overretsjustitiarius N. L. Schiønning, † 1862, af Wilhelm Marstrand, og af retspræsident Johs. Hørring, † 1954, af Sigurd Wandel. – Til landsretten er knyttet en retspræsident, 19 landsdommere, 3 kst. landsdommere, 1 justitssekretær mv.

2. jyske statsadvokatur har siden 1949 kontorer i Morvilles gård på Skt. Mogensgade (se s. 84), der 1947 erhvervedes af kommunen. Her har også skoledirektøren kontorer.

V. byret og V. herredsret har kontorer i posthuset på Skt. Mathiasgade, mens politiet, bortset fra kriminalpolitiet, der som ovf. anført har til huse på rådhuset, har kontorer i politigården, L. Skt. Hansgade, opf. 1942–43 (arkt. Jens Madsen).

Katedralskolen, på hj. af Skivevej og Ålborgvej, er opf. 1920–26 (arkt. Hack Kampmann, Chr. Kampmann og Johs. Frederiksen); opførelsessum 2 1/4 mill. kr. Skolens elevtal var pr. 1/2 1962 631; lærerkollegiet udgøres af 1 rektor, 14 lektorer, 15 adjunkter og 8 timelærere. – Skolen indviedes 18/11 1926; de tre treetages fløje forbindes mod ø. af en kolonnade, hvorunder er indsat en mindetavle for 8 tidl. elever, der faldt som ofre for frihedskampen; to enetages fløje mod s. rummer bolig for rektor og pedel, to tilsvarende fløje mod n. er indrettet som gymnastiksale; i kælderetagen findes bl.a. toiletrum, frokostlokaler samt sløjd- og tegneklasse. Foruden klasseværelser er der i stueetagen omklædningsrum, på 1. sal kontorer, lærerværelse og bibliotek (ca. 30.000 bd.) samt lokaler for geografi og naturhistorie, på 2. sal fysik- og kemilokaler samt festsal. Bygningerne er opf. af gule sten og har rødt tegltag; en kuppel på vestfløjen rummer et mindre astronomisk observatorium. Foran skolen danner en 120 m lang mur med trappe på midten overgang til den største af de to sportspladser. – På skolens grund opførtes 1956–57 et kollegium (arkt. L. Teschl) med plads til ca. 100 kostelever i en femetages bygn.; en dermed sammenhængende fireetages bygn. mod s. rummer lejligheder for de 4 inspektionshavende lærerfamilier, mens en enetages fløj i retning ø.-v. rummer dagligstue, spisesal og køkken. Samtidig opførtes længere mod v. en enetages bygn. til kollegiets personale. Hele skoleområdet er ca. 3,5 ha. – Viborg har sikkert haft en skole siden bispesædets oprettelse o. 1060; Kjeld, der sen. kanoniseredes, skal o. 1130 have været skolens leder. Fra beg. af 1500t. lå skolen på hj. af Skolestræde og Skt. Mathiasgade; den brændte sa. m. domkirken 16/5 1567, men genopbyggedes; ved gavebrev af 2/2 1574 henlagde Fr. II 38 sognes kongetiende til skolen til kost for 30 elever. 1742 solgtes bygn. til hestemølle og skolen flyttede til domhusets nederste etage; 1760 købtes »von Heinens gård« (efter den s. 61 tidl. ejer, stiftamtmand K. H. v. Heinen, † 1767) for 3000 rdlr. til skole; bygn. (se s. 83) bestod af et grundmuret toetages hus på Skt. Mogensgade, lige over for domkirken, og tre enetages fløje af bindingsværk; en ombygn. fuldendtes 1772, en ny ombygn. fandt sted 1842, en gymnastiksal byggedes 1883–84. Da skolen 1926 flyttedes til den nye bygn., overtog V. kom. den gl. bygn. som administrationsbygn., mens gymnastikhuset indrettedes til centralbibliotek for V. amt.

Litt.: Carl E. Jørgensen. V. Katedralskoles Historie. 1960. Elevforeningen Minerva. Et festskr. i anl. af 100-årsjubilæet 15. sept. 1960. 1960.

Viborg kommunale skolevæsen er – bortset fra de to øverste eksamensskoleklasser, der endnu undervises efter skoleloven af 1937 – fuldt udbygget efter skoleloven af 1958. Det omfatter 4 købstadordnede skoler og 1 landsbyordnet skole med i alt 3104 elever fordelt på 140 klasser. Lærerpersonalet omfatter 146 personer (1 skoledirektør, 4 skoleinspektører, 1 skolepsykolog, 8 viceskoleinspektører (herunder lederen af aften- og ungdomsskolen), 67 lærere, 54 lærerinder, 8 timelærere og 3 faste vikarer). Ved alle købstadskolerne findes 7-årig hovedskole, 8. og 9. klasser, 8. og 9. teknikerklasser samt 3-årige realafdelinger, og der gives ved hver skole specialundervisning for handicappede børn. Skolevæsenet har skolelægeordning, skoletandklinik og erhvervsvejledning.

Østre borger- og realskole, Rosenstræde, opf. 1887 (arkt. C. Lange) og udv. 1916 og 1953, har 893 elever i 42 kl. – Vestre borger- og realskole, A. S. Ørstedsvej, opf. 1935 (arkt. S. Vig Nielsen) og udv. 1949 og 1953, har 1119 elever i 49 kl. – Søndre s. 62 borger- og realskole, Koldingvej, opf. 1916 som markskole (arkt. S. Vig-Nielsen) og udv. 1922 og 1957–58, har 501 elever i 22 kl. – Nordre skole, H. C. Andersensvej, opf. 1958–62 (arkt. J. M. Danielsen og Fritz og Jens Madsen), har 572 elever i 25 kl. – Nørremarkens skole, Løgstørvej, opf. 1905, har 19 elever i 2 kl. To andre markskoler, Vestermarkens skole og Gråbrødre Markskole, er nedlagt.

De kom. skolebygninger rummer 112 normalklasselok., 4 fysik-, 4 naturhistorie-, 4 håndgernings-, 3 geografi-, 3 sang-, 3 tegne-, og 5 sløjdlokaler; desuden 3 skolekøkkener, 4 læsestuer, 8 gymnastiksale samt 1 festsal.

Viborg private realskole, Trekronervej, er opret. 1890; skolebygn. er opf. 1895 i 2 etager af røde mursten. 596 elever i 13 realkl. og 11 hovedskolekl.; 26 lærere.

Viborg kommunale aften- og ungdomsskole gav 1960–61 på kom.skolerne undervisning til 2374 elever.

Viborg årskursus for lærere er opret. 1938; 1960–61 deltog 266 lærere i 14 årskursus.

Nørresøhus, Laurentiivej, eksternatskole under Statens Åndssvageforsorg, er opret. 1957. 62 elever, 1 skoleleder og 6 lærere.

Teknisk skole, Reberbanen, er opret. 1871 på foranstaltning af Borger- og Håndværkerforeningen; 1893 sloges den sammen m. den 1843 oprettede Teknisk Søndagsskole. Den nuv. 2-etages bygn. indviedes 10/1 1895 (arkt. Cl. A. Wiinholt); den er opf. af røde mursten i gotisk stil m. trappegavle; af byggesummen 40.000 kr. ydede staten 17.200 kr., mens kom. skænkede grunden. En tilbygning er opf. 1949–51 (arkt. S. Vig-Nielsen). Skolen har ca. 500 elever. 1962 har Teknisk skole for 840.000 kr. købt ejendommen Lykken ved Ålborgvej med opførelse af en ny skole for øje.

Viborg handelsskole (lærlingeskole, medhjælperskole og specialkursus) er opret. 1880; knap 500 elever. Kom. har skænket byggegrund ved Ringvejen, og skolen forventes at have egen bygn. fra 1964; nu foregår undervisningen på Østre skole og Teknisk skole.

Viborg husholdningsskole, Skt. Laurentiivej, er opret. 1929 af Kvindehjælpen i Århus, nu Jysk børneforsorg; anerkendt som husholdningsskole 1935; 24 elever.

Viborgegnens ungdomsskole, Volden, er opret. 1955 og har plads til 32 elever.

Gymnastikhøjskolen ved V. er opf. 1949–51 (arkt. Fritz Madsen) på en 7,4 ha stor grund på Asmildklosters jord ø.f. Søndersø, skænket af V. by. Til skolen hører en idrætshal, indv. 1961 (arkt. Holger Langvold og Helmuth Nielsen), et kombineret boldspil- og atletikstadion, en tennisbane samt en stor have med friluftsscene. Skolen, der har plads til 120 elever, er en selvejende inst. og uddanner, på folkehøjskolens grund, ledere i gymnastik og idræt.

Landsarkivet for Nørrejylland, Ll. Skt. Hansgade, opret. 1889, er opf. 1890–91 på en af V. kom. skænket grund (arkt. H. Kampmann). Det bestod da af en magasinbygn. (52 m lang, 17 m bred) og en landsarkivarbolig med forbindelsesbygn. af røde mursten, m. kridtbånd, på granit- og murstenssokkel. I magasinbygn.s s. 63 vinduesbindinger er de jyske byvåben anbragt i brændt ler m. farver, udført af keramikeren Kähler; i gesimsens kridtstensbånd findes relieffer af de jyske herredsvåben. Magasinbygn. indeholder et stort hvælvet rum, i sin halve højde delt af et jernristgulv, og 2 mindre arkivrum. I landsarkivarboligen var indrettet kontor og læsesal, udvidet 1935–36. Allr. 1896 var magasinbygn. fyldt, og på finansloven 1900 søgtes penge til bygning af et nyt magasin; først på finansloven 1960–61 bevilgedes pengene. Nybygn. opførtes 1961–62 (arkt. L. Teschl) i jernbeton. Den er 39 m lang og 13 m bred; af de 7 etager ligger 2 under jorden. De 6 etager kan rumme 25.000 meter arkivalier, den sidste etage skal anvendes til læsesal og kontorer. Bygn. beklædes udvendig med blåsorte sten og forsynes med keramisk udsmykning af Arne L. Hansen. Samlet byggesum (m. inventar) ca. 3 1/2 mill. kr.

Viborg byhistoriske arkiv med lokale i centralbiblioteket er opret. 1947 og er en selvejende inst., der støttes af V. kom. Arkivet rummer bl.a. store personalhistoriske samlinger, en omfattende billedsamling og har gennemført en yderst værdifuld avis-registrering.

Litt.: Beretninger i AarbViborg. 1949 ff.

Viborg Stiftsmuseum (tidl. Viborg Museum), i byens gl. rådhus, opf. 1728 af Claus Stallknecht fra Altona. Samlingerne, grl. 1861 af Selskabet til Samling af Old-sager i Viborg, var opr. installeret her (juli 1861), derefter om efteråret i Stænderhuset s. 64 (nedrevet 1871) og kom atter tilbage til det gl. rådhus. I 1864 var samlingerne opstillet i amtsrådssalen. P.gr.af krigsbegivenhederne blev samlingerne pakket ned og sendt bort, og deres skæbne tabtes af syne i nogle år. 1871 var de atter pakket ned og stod i domkirken og sparekassen. 1879 meddeler bestyrelsen, at samlingen er opstillet, men ikke hvor. 1889 købte selskabet, der bestod af interesserede borgere, rådhusbygningen til museumsbrug, men af praktiske grunde fik stiftsøvrigheden skøde på ejendommen. Museet har således aldrig i egl. forstand ejet bygningen. 1936 blev museet ejer af nabobygningen, Domkirkestræde 4, der opr. rummede Viborgs første telegrafstation, sen. blev brandstation og endnu sen. blev rammen om det første Skovgaard-museum. Formålet var at bruge denne bygning som en udvidelse af museet, når Skovgaard Museet rykkede ud i 1952. En kort tid installeredes her den s.k. Christensenske samling (se ndf.), samtidig med at museets kustodebolig, der hidtil havde været i det gl. rådhus’ kælderetage, blev etableret på 1. sal. I 1957 afgaves en del af stueetagen til Viborg turistkontor, og i 1961 flyttedes største delen af den Christensenske saml. til rådhusbygningens loftsetage. I de derved ledigblevne rum har Stiftsmuseet nu kontorlokaler. – 1961 blev museet anerkendt som landsdelsmuseum, og 1/6 1960 ansattes den første museumsinspektør. – Museet rummer en oldtidssamling, især m. fremragende genstande fra sten- og bronzealder, fra middelalderen (et gotisk monstranshus og helgenbilleder fra Karup, en altertavle m.m.), fra renæssance- og rokokotiden, en nyere tids saml., en byhistorisk saml., sølvtøj, en saml. dragter (især fra Marsvinslund. 1700t.) og den nævnte Christensenske samling, der væsentligt består af holstenske møbler og fajancer (bl.a. Kellinghusen). Til museet skænkede byfogedfuldm. M. L. H. Hørning († 1912) sin formue, ca. 25.000 kr., hvoraf en del anvendtes til hovedistandsættelse af bygningen (se i øvrigt s. 82). – I det til museet hørende haveanlæg er bl.a. opstillet en stensat oldtidsgrav fra Guldborgland plantage, Finderup so., samt en façade af et renæssance-bindingsværkshus fra Skt. Mogensgade 25. I haven findes også en del offersten samt adsk. kapitæler og bygningsdele fra nedrevne kirker og klostre i Viborg m.m.

Litt.: Viborg Stiftsmuseum 1861–1961 og dets bygning. 1961.

Skovgaard Museet er opret. 1935, efter at Joakim Skovgaards arvinger 1934 havde skænket en righoldig samling indbo- og kunstgenstande fra kunstnerens bo til en komité, der arbejdede for opret. af et S.-museum i V. Museet åbnedes 1937 i den tidl. telegrafbygn. i Domkirkestræde, flyttedes 1952 til Skt. Nikolajgade og har 1959 af kommunen fået overladt Salomon Gerbers gård, Skt. Mogensgade 3, hvortil det, efter en omfattende restaurering af bygn., er flyttet 1962 og indv. 22/6 1962. Blandt museets righoldige samlinger, der gennem årene er suppleret ved gaver og køb og omfatter arbejder af hele Skovgaardfamilien, kan anføres Joakim Skovgaards forarbejder til udsmykningen af domkirken (se s. 102), hans skitsebøger og store dele af hans brevsamling. Museet er i øvrigt en selvejende institution, der får økonomisk støtte af V. kommune.

Litt.: A. la Cour. Skovgaard-Museet i tidsskriftet Danmark bd. 1. 1941. 534–37. Fra Skovgaard-Museet i Viborg 1960–61. 1961.

V. kommunes bibl.væsen omfatter Centralbiblioteket for Viborg Amt og Viborg kommunes børnebiblioteker. Det førstnævnte, opret. 1903, blev centralbibl. 1918 og overtoges af kommunen 1956. Det havde opr. til huse på en 3. sal i St. Skt. Mikkelsgade, men blev i 1928 indr. i den tidl. katedralskoles gymnastiksal i Kompagnistræde, s. 65 opf. 1883–84 (arkt. V. Th. Walther) og 1928 ombygget af arkt. S. Vig-Nielsen, hvorfra det i 1963 tilligemed børnebiblioteket vil blive flyttet til en nybygn. på Vesterbrogade, påbegyndt 1961 (arkt. Poul og J. M. Danielsen). Hertil vil også Viborg byhistoriske arkiv, Viborg og omegns skolecentral, nu på Vestre skole, samt den Heibergske fuglesamling (se s. 59) blive overflyttet. Bygn. vil i øvrigt foruden bibliotekets lokaler komme til at rumme en foredragssal samt 3 studiekredsværelser. Centralbiblioteket har en bogbestand på ca. 56.000 bd., af hvilke væsentlige dele hidrører fra katedralskolens bibliotek og Viborg Stiftsbibliotek samt fra biskop A. S. Poulsens store teologiske bogsamling, der efter biskoppens død 1921 for største delens vedk. overtoges af centralbiblioteket, som dog atter 1960 har overdraget flere tusinde bd. til Statsbiblioteket i Århus. Bibl. har i øvrigt afdelinger på byens sygehuse, kasernen, Folkekuranstalten ved Hald (se s. 316) og i Kompedal-lejren (se s. 441). – V. kommunes børnebiblioteker er opret. 1940, og hovedafd. havde opr. til huse i centralbibl., men flyttedes 1949 til Vestre skole. Børnebibliotekerne har afdelinger på samtlige kommuneskoler og har en bogbestand på ca. 22.500 bd. De to institutioners samlede udlån var 1961–62 ca. 228.000 bd.

Viborg Stiftsbibliotek er opret. 1817 og forøgedes kraftigt, da teologen, prof. Christen Hermansen ved testamente af 1879 skænkede sin betydelige bogsaml. til bibl., hvor den opretholdtes som en særlig afd. Denne samling er dog sen. overgået til Århus Universitet, og i 1920erne fandt betydelige bortsalg sted, ligesom en del af s. 66 bibl. overgik til centralbiblioteket. Den tilbageværende del af biblioteket, ca. 3–4000 bd., findes i bispegden.

Litt.: Lauritz Nielsen. Danske Stifts- og Skolebiblioteker. 1925. 113–16. Svend Aakjær. Viborg Stifts Bibliotek 1817–1942. 1942.

Et meget betydeligt bibl. findes fortsat på Viborg katedralskole (se s. 60 og Lauritz Nielsen. Danske Stifts- og Skolebiblioteker. 1925. 117–21), ligesom Landsarkivet, Vestre Landsret og Det danske Hedeselskab har omfattende og værdifulde specialbogsamlinger.

I V. udkommer Aften-Posten, grl. 1902, tidl. V. Amts Socialdemokrat, nu aflægger af Aften-Posten, Silkeborg, Viborg Stifts Folkeblad, grl. 1877, udg. af »De Bergske Blade« og byens største dagblad (nettooplag 2. halvår 1961: 13.136 eksemplarer) med eget trykkeri (ca. 40 ansatte), samt Viborg Stiftstidende, byens ældste avis, grl. 1773 som »Den Viborger Samler«, der nu trykkes i Herning. (JySaml. 3. rk. VI. 245–78. Viborg Stiftstidende. Avis gennem 168 Aar. 1940).

V. teater, Gravene, er opf. 1909 (arkt. S. Vig-Nielsen) og har skulpturer i de tre frontpartier mod Gravene og Grønnegade, komponeret og udført af maleren Albert Kongsbak og billedhuggeren Hamann og maleren Marius Hammann. Den indvendige udsmykning skyldes K. Hansen-Reistrup. Teatersalen rummer parket, parterre, 2 balkonetager og 2 loger med i alt ca. 600 pladser. Bygn., der ejes af et aktieselskab, benyttes kun lejlighedsvis til teaterforestillinger og koncerter og fungerer ellers under navn af Kino-Palæet som biograf, opret. 1927 af Aage Munksgaard. Byens anden biograf, Fotorama, Skt. Mathiasgade, er grl. 1914 af Edv. Michelsen og har 365 pladser.

Litt.: Ved V. Teaters Indvielse 1909.

V. amts og bys sygehus, Århusvej, er opf. 1888–89 (arkt. H. Ph. Smith) til erstatning for det 1860 af amt og by i fællesskab i Grønnegade opret. sygehus med 20 sengepladser. Sygehuset er gentagne gange udv. og moderniseret, således 1909, 1916, 1922–24 (hidtil største udvidelse, arkt. S. Vig-Nielsen), 1935–36, 1938 (funktionærbolig, arkt. Aksel Petersen) og 1951 (øre-, næse- og halsafd., arkt. Aksel Petersen og J. M. Danielsen). Omfattende moderniseringer har fundet sted fra 1955 (arkt. J. M. Danielsen). Sygehuset, der ejes og drives af amt (2/3) og by (1/3) i fællesskab, mens gennemsnitsbelægningen fordeler sig med 3/5 til amtet og 2/5 til byen, er normeret med 346 sengepladser og omfatter kirurgisk, medicinsk, øre-, røntgen- og anæstesiologisk afd., kirurgisk ambulatorium, centrallaboratorium m.v. samt en sygeplejeskole for V. amt, opret. 1958, og en tuberkulosestation. Ved sygehuset er ansat 6 overlæger, 2 ass. overlæger, 1 hospitalsinspektør, 2 oversygeplejersker, 1 skoleforstanderinde m.v., i alt 368 personer. Foran sygehuset står en bronzebuste, afsl. 1923, af overlæge, stiftsfysikus P. W. Heiberg, udf. af billedhuggeren H. Quistgaard og skænket af venner samt tidl. patienter i V. amt. – Om garnisonsinfirmeriet se s. 70.

Litt.: E. Bech. Det danske sygehusvæsen. 1962.

Statshospitalet i V., der med et samlet areal af ca. 16 ha optager største delen af V. Søndersø’s vestl. bred, er opret. ved lov af 1875 og taget i brug 1877. Kernen i hospitalets opr. bygninger var den tidl. straffeanstalt Viborghus, opret. 1743 som »Tugt- og Manufakturhuset i V.«, men tillige brugt som arbejdsanstalt. Hovedbygn. var opf. 1740–43 af grundmur i 4 sammenbyggede fløje i to etager m. kælder og udv. 1843 samt 1863–64 (arkt. N. S. Nebelong). Efter nedlæggelsen af s. 67 tugthuset i h.t. resol. af 8/5 1874 og omdannelsen til sindssygehospital er der sket en række ombygninger og udvidelser, således 1876–77 (arkt. H. B. Storck), 1905–06 (arkt. Hack Kampmann), 1912 og 1920. En fuldstændig modernisering af hospitalet har fundet sted, efter at hospitalets område var indskrænket ved opførelsen af et sindssygehospital i Brønderslev, åbnet 1957 (se VI. s. 120). Den påbegyndtes 1955 med opførelsen af et nyt plejehjem på Søndermarken (arkt. Leopold Teschl), taget i brug 1957, forventes afsluttet 1963, har omfattet nedbrydning af den opr. hovedbygning, ombygning af en række ældre bygninger, herunder »Brænderigården« (se s. 83), rest. 1962, samt opførelse af en lang række nybygninger, således en behandlings- og administrationsbygning i henh. 8 og 4 etager, alt ved arkt. Poul Clausen og ingeniørfirmaet Crone & Koch, Kbh. og påregnes at ville koste ca. 20 mill. kr. Hospitalet optager patienter fra V., Hjørring, Thisted og Ringkøbing amter, bortset fra Ringkøbing By. Det omfatter foruden selve statshospitalet plejehjemmet Søndermarken, fra 1937 et plejehjem i V. kommunes tidl. forsørgelsesanstalt i Skt. Nikolajgade samt fra 1932 et plejehjem på Visborggård, Visborg so., Hindsted hrd. (se VI. 1126) og vil efter endt modernisering være normeret for 898 patienter, fordelt med 568 på det egl. hospital, 250 og 80 på plejehjemmene på henh. Søndermarken og i Skt. Nikolajgade. Hertil kommer 124 patienter på Visborggård plejehjem samt 58 patienter i familiepleje, således at der under hospitalets forsorg i alt vil være normeret 1080 patienter. Ved hospitalet er ansat et personale på i alt ca. 500, heraf 2 overlæger, 4 ass. overlæger samt 10 andre læger.

Litt.: J. Carl Christensen. Et lille Blad af Viborg-Husets Saga, AarbViborg 1941. 98–109. Johan Hvidtfeldt. Fangeskæbner i »Viborghus« i 1700 årene. H. P. Hansen-festskrift 1949. 58–68. Sa. V. Tugthus i 1700 årene. JySaml. Ny rk. 1. 1–58. Chr. Geill. Statens Sindssygehospital i Viborg gennem 50 Aar. 1877–1927. 1930. Viggo Aggerholm m. fl. i Tidsskrift for danske sygehuse, bd. 36. 1960. 181–201.

De gamles Hjem, Skt. Ibsgade 12, er opf. 1918–19 og udv. 1921, 1931 samt 1958–59, alt ved arkt. S. Vig-Nielsen. Hjemmet er en kommunal inst., der har 123 pladser, heraf 40 på en særlig sygeafd. (N. Plessing og Fr. Mørck. De gamles Hjem 1919–1944. 1944). – Særlige folkepensionistboliger, opf. af kommunen, er Rosengården, Rosenstræde, opf. 1938 (arkt. Jens Madsen) med 12 lejligheder, Solgården, Skottenborg, opf. 1939–42 (arkt. Jens Jensen) med 94 lejligheder og Søparken, Skt. Ibsgade, opf. 1948 (arkt. Aksel Petersen) m. 48 lejligheder. Herudover er i de sen. år 90 lejligheder i nye ejendomme, opf. af Boligselskabet Viborg samt »Erhvervsrådets Boligselskab«, forbeholdt folke- og invalidepensionister.

V. Gråbrødre Kloster, indtil 1950 V. Hospital og tidl. kaldet »det almindelige hospital«, i Skt. Mogensgade, n.f. Tausens Minde, er opret. på reformationstiden som en forsørgelsesanstalt for trængende fra V. stift. 1541 fik hospitalet overladt det tidl. Gråbrødre klosters bygn. med undt. af kirken, der udgjorde klosteranlæggets sydligste bygn. og 1529 var givet byen som sognekirke og tjente som sådan (Nørre sogns kirke) til 1812, da den nedlagdes for at blive endelig nedbrudt ca. 1830 (se s. 88). Til hospitalet henlagde kongen forsk. ejendomme på landet, og 1583 fik det sin første fundats, hvorefter 2/3 af lemmerne skulle være fra byen, 1/3 fra stiftet i øvrigt. I 1600t. og 1700t. bortsolgtes hele hospitalets gods, og ved en resolution af 1810 bestemtes, at hospitalet skulle nedlægges. Denne bestemmelse blev dog ikke overholdt, og ved resol. af 9/10 1841 anerkendtes hospitalets berettigelse som særlig stiftelse. Dets nugældende fundats daterer sig fra 15/3 1855 med sen. tilføjelser. Hospitalets kapital andrager kr. 722.339 (heri indbefattet en del s. 68 legater), og det ejer nu ca. 7 ha jord på Viborg købstads markjorder. – Klostret ledes af en direktion, bestående af stiftamtmand og biskop, og en inspektion, bestående af borgmesteren og byens to sognepræster; den daglige ledelse af klostret har en klosterforstander, der udnævnes af kongen efter indstilling af justitsministeriet. Antallet af beboere i klostret er f.t. 14. Den res. kapellan ved domkirken er siden 1812 præst ved klostret, der 1853–1948 havde en kirkesal i øverste etage af vestfløjen, mens kirkesalen siden 1949 befinder sig i nordfløjens kælderetage; gudstjeneste i klosterkirken afholdes den sidste søndag i hver måned. – Hospitalsbygningen består af 2 større i en ret vinkel sammenstødende fløje mod n. og v. samt en lav, enetages-fløj, der udgår mod v. fra sidstn. fløjs nordvestl. hjørne og sammen med denne og en gårdmur omslutter en firkantet gårdsplads. Den 2 etager høje vestfløj daterer sig i alt væsentligt fra tiden efter den store brand 1726 og er opf. af Claus Stallknecht, mens den ligeledes 2 etager høje nordfløj er en udpræget sengotisk bygn. af røde munkesten i munkeskifte (til dels overkalkede) med kamgavle. På bygningens nordside er i nyere tid tilføjet en tårnlignende udbygning med kuppeltag og et halvtagshus med kamgavle. Også den mod v. udgående lave fløj daterer sig for en væsentlig del fra middelalderen, mens gårdmuren mod s. er opf. efter 1744. Klostrets bygninger blev i øvrigt gennemgribende restaureret s. 69 1948–49. En bolig for klosterforstanderen er erhvervet 1866 og ligger ud mod Skt. Mogensgade.

Litt.: Vilh. Lorenzen. Graabrødre Kloster og Kirkes Bygningshistorie, AarbViborg. 1935. 1–44. P. Severinsen. Personligheder knyttet til G. Kloster, smst. 45–60. Chr. Bokkenheuser. V. Hospital, smst. 119–53.

Grosserer Jens Holst pigehjem, der skal tjene børne- og ungdomspsykiatriske formål, vil blive indr. i Gråbrødre markskole, der 1959 af kommunen er solgt til denne inst.

Af stiftelser olgn. nævnes i øvrigt: Lars Worres Minde, Reberbanen, opret. 1851 af kgl. agent, købmand Lars Worre, † 1853, og hustru, Frederikke Augusta, f. Kalb, † 1893. Stiftelsen bestyres af socialudvalget og rummer friboliger for 8 enker el. ugifte, enligt stillede kvinder uden for embedsstanden. – Viborg borger- og håndværkerforenings stiftelse, Reberbanen, er opf. 1865 (arkt. Julius Tholle), bestyres af Viborg borger- og håndværkerforening og rummer 24 lejligheder. – Alderdomshjem for arbejdere, Skottenborg, opret. 1885, har egen bestyrelse. – Handelsstandens stiftelse, Skt. Laurentiivej, opf. 1932 (arkt. Jens Madsen) på foranledning af Viborg Handelsstandsforening, er en selvejende inst. og rummer foruden portnerlejlighed 8 lejligheder, der stilles til rådighed for stiftelsens medlemmer som hele eller delvise friboliger. – V. Afholdsforenings alderdomshjem, Toldbodgade, opf. 1922 (arkt. Aage Paludan) på en af V. kom. skænket grund, indeholder 12 2-værelserslejligheder med have til hver lejlighed. – Murer- og tømrersvendeforeningens stiftelse, L. Skt. Pedersstræde, opret. 1880, har et hus med friboliger for foreningens medlemmer. – Plejehjemmet for kronisk syge, Ålborgvej, er taget i brug 1962 og drives af »Sammenslutningen af diakonhjem i Danmark«, det har plads til 22 kronisk syge, og V. kom. har indlæggelsesretten til samtl. pladser. – V. amts forsorgshjem, Skottenborg, tilh. amtet, er opf. 1881–82 (arkt. Hother Paludan) som tvangsarbejdsanstalt og 1958 omdannet til forsorgshjem. – Børneoptagelseshjemmet. Skt. Ibsgade, selvejende inst., er opret. 1908 og 1914 flyttet ind i nuv. bygning; det er godkendt til 22 børn i alderen 2–14 år. – Børnehaven Breidablik, Sønder Allé, privat, er opret. 1946 og godkendt til 2 hold å 20 børn i alderen 4–7 år. – Menighedsbørnehaven, Skottenborg, er opret. 1948 i »Hans Tausens hus« og 1961 flyttet til nuv. bygn.; den er godkendt til 54 børn i alderen 3–7 år. – Skt. Mogensgades vuggestue og børnehave, Skt. Mogensgade, er det tidl. V. børneasyl, opret. 1875 og udv. m. vuggestue 1949; det er godkendt til 20 børn i alderen til 2 år og til 66 børn i alderen 2–7 år. – En privat halvdagsbørnehave, Århusvej, er opret. 1961 og godkendt til 20 børn i alderen 3–7 år. – Røde Kors’ vuggestue Videbechs Minde, Volden, indv. 1949, er godkendt til 40 børn i alderen til 3 år. – Viborg kom.s fritidshjem, opret. 1952, har lokaler i K.F.U.M., Trekronervej, og er godkendt til 31 børn i den skolepligtige alder. – Byen har tre fritidsklubber: K.F.U.M. og K.s fritidsklub, Trekronervej, »Skovbrynet«s fritidsklub, Skovbrynet, samt Ungdomsskolens fritidsklub. – Et kontor for personlig rådgivning, opret. 1952, drives af Dansk Kvindesamfund og har lokale i kom.s administrationsbygning. – Menighedsplejen, Skt. Mogensgade 18, driver kommunal sygepleje (m. 6 1/2 sygeplejersker) og varetager forsk. sociale opgaver (m. 1 social-søster). – En sundhedsplejerskeordning med 3 sundhedsplejersker, påbeg. 1939, og husmoderafløsning, påbeg. 1949, administreres af socialkontoret.

Af velgørenhedsforeninger nævnes: Handelsstandens understøttelsesforening, statutter fra 1915, der har til formål at understøtte medlemmer, som uforskyldt er kommet i s. 70 trang. – Skt. Georgsgildet i V. (sammenslutning af gl. spejdere), opret. 1941, har feriehjem for børn ved Vorupør og foretager indsamlinger til børnesagen. – Om Frelsens Hær se s. 56. – Louiseforeningen, der gennem mange år har udført et stort filantropisk arbejde, er ophævet i 1950erne.

V. har haft garnison siden 1865; for tiden er i byen garnisoneret det s.k. »Prinsens livregiment« (Ebersteins regiment og dets fortsættelse, 6. bataillon), tidl. 3. regiment, der dog i løbet af få år kan ventes forlagt til et nyt kaserneanlæg ved Ravnstrup, som er under projektering. Til gengæld vil »Jyske telegrafregiment« blive forlagt fra Århus til V. Soldaterne var privat indkvarteret til 1926, da de første bygn. i det nuv. kaserneanlæg (byggeriet afsluttet 1938, arkt. Aksel Petersen) på den tidl. eksercerplads ved Rødevej, opf. af V. kommune, men 1961 overtaget af staten, toges i brug. På paradepladsen en granitsten m. navnene på soldater og befalingsmænd fra 3. regiment, faldet i kampen ved Nyborg 29/8 1943 og »sat livet til i Danmarks frihedskamp«. Til kasernen knytter sig en eksercerplads ved kasernen på ca. 7 ha samt eksercerhuset, opf. 1871 (arkt. Julius Tholle) på den modsatte side af Rødevej, der ligeledes er opført af kommunen, men overtaget af staten. Den tidl. depotbygning smst., også opf. 1871 af J. Tholle, er fortsat i kommunal eje og omdannet til beboelsesejendom. Det tidl. garnisonssygehus, fra 1/1 1962 garnisonsinfirmeriet, opf. 1874–75 (arkt. H. B. Storck), i Rosenstræde, der er normeret med 46 sengepladser, er også overgået fra kommunalt til statsligt eje. Det samme gælder det 76 ha store areal af Asmildkloster hovedgårds jorder i Asmild so., der tjener som øvelsesterræn for garnisonen; militære skydebaner er anlagt i V. hedeplantage. 1883 oprettedes i V. som landets første soldaterhjem »Dannevirke«, opr. i Rosenstræde, men 1933 flyttet til en nybygn. på Fælledvej ved kasernen. K.F.U.M.s soldaterhjem, opret. 1913, flyttedes 1915 fra St. Skt. Mikkelsgade til Skt. Mathiasgade. – Garnisonskommandanten i V. er chef for region II, der sammen med hjemmeværnsregion 2 har til huse i Kommandobygningen, opf. 1913 (arkt. S. Vig-Nielsen) på hjørnet af Skt. Mathiasgade og Skt. Leonisgade og 1913–22 sæde for 2. generalkommando. I bygn. findes også kontorer for Nordjyske bygningsdistrikt under Forsvarets bygningstjeneste, der tillige har en afd., Vestre flyvestationsdistrikt, på Vesterbrogade. – V. er videre sæde for Hjemmeværnsdistrikt V. og Loitedistrikt V. – Hjemmeværnsgården, Grønnegade, er taget i brug 1956. – Den som militære hovedvagt 1805 opførte Gamle Vagt, L. Skt. Hansgade 2, bygmester Willads Stilling (se s. 84), anvendes nu til civilt brug.

V. er sæde for luftmeldedistrikt V. m. luftmeldecentral under civilforsvaret. En kommandocentral for det kommunale civilforsvar på Nordre skole er taget i brug 1962.

Litt.: O. v. Spreckelsen i Viborg Købstads Historie. I. 203–65. 3. regiment 1657–1957. 1957.

V. vandværk, ved Nørresø, er anl. af kommunen 1899–1900 og flere gange udv.; det omfatter, foruden maskinhus- og beboelsesbygn. m.v., 3 vandtårne, opf. henh. 1900 i Skottenborg, 1927 ved Fælledvej og 1950 ved Skivevej/Ringvejen; dette sidste har på toppen et neonlysanlæg, der fungerer som byens vartegn. Vandledningernes længde androg 1960/61 80,8 km og vandforbruget ca. 1,8 mill. m³.

Litt.: O. v. Spreckelsen. Viborg Vandværk 1900–1950. 1950.

V. gasværk, ved Gasværksvej/Århusvej, er opført 1900 til afløsning af det 1859 anl. gasværk i Riddergade. Værkerne var anlagt og ejedes af »Det dansk-engelske s. 71 gaskompagni« indtil 1924, da det nye gasværk for 1,1 mill. kr. erhvervedes af kom. Dette er udv. 1952–58 og producerede 1960/61 2,6 mill. m³ gas.

Litt.: Paul E. Pedersen. Gas i Viborg gennem 100 år. 1959.

V. elværk, Sparregade, er opf. af kom. 1906 (arkt. S. Vig-Nielsen) og sat i drift 1907. Efter flere udvidelser og overgang til vekselstrøm, afsl. 1955, købes el-forsyningen fra I/S Midtkraft i Århus, hvori kom. er medinteressent. Det samlede salg androg 1960/61 15,4 mill. kwh.

I/S V. varmeværk, Grønnegade, er påbegyndt 1953 og igangsat 11/12 1954 (projekteret af ing. V. Nørgaard-Nielsen), færdigbygget 1956. Tilsluttet pr. 30/6 1961 var 929 ejendomme. Ledningsnettets længde androg ca. 30 km.

V. kommunale, offentlige slagtehus og levnedsmiddel-laboratorium er opret. af V. kommune og opf. 1912 (arkt. S. Vig-Nielsen) og var indtil 1951 tillige eksportslagteri. Slagtningernes antal androg 1961 5740 dyr. – Et nyt slagtehus planlægges opført af kommunen og dets drift overladt til et konsortium af slagtermestre.

Brandstationen i L. Skt. Hansgade er opf. 1913 (arkt. S. Vig-Nielsen) af V. kommune og ombygget 1949; brandvæsenet, der er kommunalt, har brandslukningstjenesten i 18 sognekommuner.

Litt.: Viborg Købstads Brandvæsen 1844–1944. 1944.

En kommunal renovationsanstalt findes ved Katmosevej.

Et kommunalt rensningsanlæg ved Søndersø er anlagt 1938.

V. stadion ved Overdamsvej er indv. 1931 på en grund, som kommunen 1933 erhvervede af amtet, og senere flere gange udv. og moderniseret. Areal ca. 2,4 ha, omfattende fodboldbane m.v. og pladser til ca. 15.000 tilskuere. På stadion er opstillet en af Carlsbergfondet skænket afstøbning af »Diskoskasteren«. VFF.s træningsbaner m. klubhus ved Kirkebækvej findes på et areal, der er stillet til rådighed af kommunen. Det samme gælder Sønæsparken, der er sportsplads for Søndermarkens Idrætsklub (SIK).

Af sportsforeninger nævnes: Viborg Fodsports Forening (VFF), stiftet 1896, (Viborg Fodsports-Forening 1896–1956. 1956), Viborg Gymnastikforening (VGF) stiftet 1935, V. roklub, stiftet 1931, V. sejlklub, stiftet 1941, og Viborg svømmeklub, stiftet 1942. En overbygning over samtlige byens sportsforeninger er De samvirkende idrætsklubber.

V. kommunes friluftsbad ved Gefionsvej, kaldet Kærvænget, er indv. 1940 og udv. 1952. – V. bad, kommunal varmtvandsbadeanstalt, Grønnegade (arkt. Vagn Kaastrup) er indv. 1955. – Vandrerhjemmet »Søndersø« ligger i Asmild so. Kommunen har ved Søndersø anl. en lejrplads og 1958 en campingplads, »Klosterhaven«, m. plads til ca. 300 telte og forsynet med moderne installationer samt kiosk.

V. by-omnibusser, der drives på privat basis, er startet 1957, har 6 ruter og befordrer årligt ca. 1/2 mill. passagerer.

Statsbanegården, Banegårdspladsen, der afløste en ældre ved Søndersø, opf. 1863, toges i brug 1896 (arkt. Th. Arboe) og er moderniseret 1961. Den tjener s. 72 som fælles personbanegård for Statsbanerne og de fra V. udgående privatbaner.

V. rutebilstation, Banegårdspladsen, der er opført af et andelsselskab på et af kommunen til rådighed stillet areal, er taget i brug 1940 (arkt. Jens Madsen). – En fragtmandscentral findes i Gravene.

Posthuset, Skt. Mathiasgade, opf. 1918 (arkt. Hack Kampmann) rummer også rigstelefon- og telegrafstation, kontorer for by- og herredsret samt embedsboliger (Om postvæsenet i V. i ældre tid: Otto v. Spreckelsen i AarbViborg. 1962). – Telefoncentralen findes i en 1910 af Jydsk Telefon A/S erhvervet ejendom på Vestergade, ombygget 1949. – Toldkammeret, Banegårdsplads, er opf. 1910 (arkt. Hack Kampmann).

Om Gamle vagt og Brænderigården se s. 70, 67 og 83.

K.F.U.M.s soldaterhjem, Skt. Mathiasgade 49, opf. 1869 (arkt. Julius Tholle) til »Viborg Byes og Omegns Sparekasse« m. tilbygn., opf. 1889 (arkt. H. C. Amberg), husede sparekassen til 1915, da den flyttede ind i den nuv. bygn. (se nedenfor).

Arbejdernes forsamlingsbygning, Viborghallen, Skt. Mathiasgade 98, erhvervet 1929, udv. 1939, med Vilhelm Lundstrøms forarbejder (5 malede kartoner) til udsmykningen af Frederiksberg Svømmehal, 1942 deponeret her af Ny Carlsberg Fondet.

Viborg borger- og håndværkerforening, Skt. Mathiasgade 78, erhvervet 1947, efter at foreningens tidl. bygn. på hjørnet af Skt. Mogensgade og Gammeltorv (Domkirkepladsen) s.å. var erhvervet af kommunen og nedrevet af hensyn til Domkirkepladsens frilægning. Er flere gange ombygget og udvidet.

Store boligkomplekser i byens yderkvarterer er opført af Boligselskabet Viborg, således 1946 ff. »Digterparken« ved B. S. Ingemannsvej-H. C. Andersensvej-Ålborgvej (arkt. T. Miland Petersen, Rut Speyer og E. Hartvig Rasmussen m.fl.) og af Erhvervsrådets Boligselskab, stiftet 1942, således Skt. Mikkelsgård ved Skt. Jørgensvej (arkt. Jens Madsen).

Chr. Riegels’ Trævarefabriker, Århusvej, er opf. 1919 (arkt. K. K. Søndergaard).

V. Byes og Omegns Sparekasse, Skt. Mathiasgade, opret. 1828, er opf. 1914–15 (arkt. Helge Bojsen-Møller) af røde mursten i 3 etager m. takkede gavle. Lokalerne er dekoreret i kalkfarve af Valdemar Andersen, smedearbejdet er udført af kunstsmed Strøm.

Litt.: Viborg Byes og Omegns Sparekasse 1828–1928. Red. af Ad. Lomholt. 1928.

Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, Skt. Mathiasgade, opret. 1851, beboede opr. Hedeselskabets nuv. ejendom på Hjultorvet, men flyttede 1906 ind i den nuv. pompøse bygn. (arkt. Hack Kampmann og Vald. Schmidt) af røde mursten m. rig anvendelse af granit og med indv. dekorationer af K. Hansen-Reistrup og A. Kongsbak.

Litt.: Sigurd Jensen. Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere. 1851–1951. 1951.

Handelsbanken i V., filial af A/S Kjøbenhavns Handelsbank, Skt. Mathiasgade, opr. 1885, overtog 1925 nuv. bygn., opf. 1919 (arkt. S. Vig-Nielsen) på det gamle posthus’ plads efter »Den danske Andelsbank«. Ombygn. 1937 og 1962.

Privatbanken for V. og Omegn, hjørnet af Skt. Mathiasgade og Gravene, opret. 1917, har til huse i en 5-etagers bankbygn. og 4-etagers beboelses- og forretningsejendom, opf. 1935–38 (arkt. Jens og Fritz Madsen).

Andelsbanken, hjørnet af Vestergade og Gravene, opret. 1940, ny bygn. taget i brug 1961 (arkt. Jørgen Havning). Banklokalet er dekoreret af Sv. Erik Ihle.

Det ældste af byens 3 apoteker er Svaneapoteket på Nytorv, der daterer sig fra 1573, da Philip Hauichendall fik kgl. brev på at måtte »anrette« et apotek i V. Apoteker Daniel Friedenreich, † 1706, til Palstrup, indrettede apoteket i den nuv. Stiftamtsgård på Nytorvs nordside (se s. 57), mens apoteker Mathias Langenhoven, † 1721, 1717 flyttede det til dets nuv. plads på torvets vestside. Ejendommen brændte under storbranden 1726, men blev 1727 genopført af apoteker Conrad Bødtker, hvorom en tavle i apoteket erindrer.

Litt.: A. Schæffer. Viborg Svaneapotek, det gamle Apotek, 1573–1923. 1923.

Løveapoteket, Hjultorvet, åbnedes 1878 i h.t. kgl. resol. af 23/1 1877 under navnet »Ny Apotek«, 1917 omdøbt til »Hjultorvets Apotek«, nuv. navn 1937 (E. Dam og A. Schæffer. De danske Apotekers Historie. III. 353–58).

Skt. Mathias Apotek, Skt. Mathiasgade, er åbnet 1918 i h.t. kgl. resol. af 28/6 1917. (sst. IV. 567–72). Indehaver af dette apotek var fra 1927 til sin død botanikeren, apoteker Jens Lind, † 1939.

Af hoteller nævnes: Preislers Hotel, grl. 1825, Hotel Phønix, Missionshotellet og Højskolehotellet, alle Skt. Mathiasgade, samt Af holdshotellet, Gravene, Koustrups Hotel, nu nedlagt; af restauranter: Snapstinget, tilh. Preislers Hotel, Palæ i Viborg borgerog håndværkerforenings ejendom og Sø-Restauranten i Arbejdernes Forsamlingsbygning »Viborg-Hallen«, alle Skt. Mathiasgade, samt sommer-restauranten Salonen i anlægget Borgvold (se s. 75), tilh. Viborg kom. og opf. 1956 (arkt. Jens og Fritz Madsen).

Af foreninger nævnes: Viborg skydeselskab, stiftet 1877 (H. Ballund Jensen. V. Skydeselskab 1952. 1952), Turistforeningen for Viborg og omegn, stiftet 1906, opretholder bl.a. med kommunal støtte et turistkontor i den tidl. telegrafbygning på Gammeltorv (Domkirkepladsen). – V. handelsstandsforening, stiftet 1845 (O. v. Spreckelsen. V. Handelsstandsforening 1845–1945. 1945), Viborg amts landøkonomiske forening, stiftet 1846 (V. Amts landøkonomiske Forening 1846–1946. 1946), V. borger- og håndværkerforening, stiftet 1854 (Jubilæumsskrift 1854–1929. 1929), Viborg erhvervsråd, stiftet 1941, står bl.a. bag et boligselskab, der har gennemført et omfattende boligbyggeri i byen (se s. 72).

V. er sæde for statsbanernes 11. banesektion og er station på tværbanen Langå-Viborg-Struer. Strækningen Langå-V. åbnedes for drift 21/7 1863, V.-Skive 17/10 1864. V.-Ålestrupbanen, der ligeledes blev drevet af staten, åbnedes for drift 15/9 1893, og for at skaffe den bedre tilslutning til tværbanen flyttedes banegården if. lov af 8/5 1894 1896 fra dens opr. plads ved Søndersø (på Statshospitalets grund) til den nuv. beliggenhed for enden af Jernbanegade. Personbefordringen på V.-Ålestrupbanen ophørte 1959. Statsbanestrækningen V.-Herning åbnedes for drift 26/6 1906. En privatbane V.-Fårup-Mariager åbnedes for drift 27/6 1927. Privatbanen Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro gennemførtes tidl. til V.

Byens ældste anlæg er Hans Tausens Minde, afgrænset af Skt. Mogensgade og Gråbrødre kirkestræde og anlagt 1835 af anlægsgartner V. F. Schaldemose, Randers, på Gråbrødre kirkegårds plads og en grund, der tidl. hørte til en kannikeresidens n.f. Stænderpladsen, opr. noget over 0,3 ha, men ved opførelsen af landsrettens bygning indskrænket til 0,2 ha. Ved omlægningen af anlægget under ledelse af C. J. Brostrøm 1896 afdækkedes fundamenterne af den i begyndelsen af århundredet nedbrudte Gråbrødre (Nørres ogns) kirke, se s. 88. De blev dog straks tildækket, men kirkens grundplan er søgt vist ved plantning af hække. I korrundingen er placeret den mindestøtte over Hans Tausen af bremersandsten med 8 små relieffer og en indskrift, udført af H. E. Freund, der i anledning af reformationsfesten 1836 blev rejst i anlægget. I det nordlige sideskib er anbragt 3 ligsten, den ene over hr. Jens Nielsen (Løvenbalk), † 1442, og hustru. Fra denne skal Hans Tausen if. en fejlagtig tradition 1528 have holdt sin første evangeliske prædiken. Stenen lå opr. på Gråbrødre kirkegård, men blev 1786 solgt og ført til Hinge kirkegård, hvorfra den 1835 atter førtes til Viborg. Anlægget var opr. selvejende, men overtoges 1926 af kommunen, Skt. Mikkels anlæg (0,4 ha) ved Århusvej uden for den tidl. Skt. Mikkels port, påbegyndt 1843, men nedlagdes 1939. Det største og vel nok smukkeste af byens ældre anlæg er Borgvold (ca. 3,9 ha), anlagt 1864 af slotsgartner T. Rothe ved Nørresø, hvor dæmningen, nu Randers landevej, fører over, og sen. flere gange udvidet og omlagt, bl.a. 1869–70 ved C. J. Brostrøm og s. 75 1945 af havearkitekt E. Erstad-Jørgensen. I anlægget ligger det fredlyste voldsted Store Borgvold, hvor den »borg i V. ved Skt. Vilhadi kirke«, som efter Ribeårbogen 1313 blev bygget af Erik Menved, må have ligget; borgen er dog formentlig opført før, idet udgravninger 1889–90 synes at godtgøre, at der til forskellige tider er foretaget opfyldninger for at danne borganlægget. Borgen er formentlig nedbrudt i h.t. en bestemmelse i Christoffer II.s håndfæstning af 1320. Lige n.f. voldstedet har ligget det midt i forrige årh. sløjfede, langt mindre Lille Borgvold, en naturlig banke, som måske slet ikke har hørt med til borgen. På voldstedet er 1915 af Thor Lange rejst en mindesten for Erik Ejegod, udført af billedhugger C. Numelin, Viborg. Uden for anlægget ligger sommer-restauranten »Salonen« (se s. 74), opf. 1956 til erstatning af den Salon-bygning, opf. 1867 (arkt. Julius Tholle), der blev ødelagt af Schalburgfolk 1943. I selve anlægget ligger en musikpavillon, opf. 1897 (arkt. Hagemann). Klosterhaven ø.f. Søndersø, som kommunen erhvervede ved købet af Asmildkloster hovedgård 1906, er udlagt som park. På samme gårds jorder er af kommunen anlagt en forstbotanisk have (7 ha). Samtidig med kommunens overtagelse af den gamle latinskole, nu administrationsbygning (se s. 59 og 61) 1928 overtoges skolens have, »Rektorhaven«, opr. brandtomter fra 1726, på hjørnet af Skt. Mathias- og Skt. Mogensgade med et yndefuldt, muret lysthus fra 1780 (fredet), af kommunen; under navn af Latinerhaven blev det s.å. under ledelse af Rasmus Brostrøm omlagt og udlagt som offentligt anlæg. Her er anbragt et springvand, tegnet af arkt. Fr. Jensen, som 1935 blev skænket byen af Viborg Byes og Omegns Sparekasse i anledning af dennes 100 års-jubilæum 1928, ligesom monumentet for St. St. Blicher – granitsokkel med bronzebuste, af Th. Thielemann, oprindelig afsløret 14/9 1866 på Stænderpladsen, men 1875 flyttet til Borgvold, 1960 er anbragt her – ved centralbibliotekets østre gavl. I den nordre bydel er endelig fra 1945 forbindelse med opførelsen af boligkomplekset Digterparken udlagt et stort område af samme navn som offentligt tilgængelig park. – Eksercerpladsen (ca. 6 ha) ved Rødevej tilh. kommunen og anvendes som fest- og dyrskueplads.

Udover de tidl. og i det foregående afsnit anførte mindesmærker og skulpturer kan nævnes flg.: Umiddelbart ved den østl. bygrænse er s.f. Randers landevej anbragt et mindesmærke, høj bornholmsk granitsten med bronzerelief, portræt i hel figur, af Elias Ølsgaard, afsl. 25/7 1915, for landbrugsminister Anders Nielsen, † 1914, der havde sin bopæl i Tapdrup og var valgt som folketingsmand i Løvelkredsen. Ligeledes s.f. Randers landevej, ved nordenden af Søndersø, er 1919 af Almindelig dansk Gartnerforening rejst en mindesten for anlægsgartner C. J. Brostrøm, tegnet af P. V. Jensen Klint. På en lille høj ved nordsiden af domkirken er 1906 rejst en granitsten til minde om stænderforsamlingerne, der holdtes her 1836–48, og landstingets samt landsoverrettens gamle domhus, der lå her 1639–1877. Højen er omgivet af mindre granitsten med navne på mænd, der har haft tilknytning til landstinget og stænderforsamlingen. På plænen v.f. rådhuset er rejst en granitsten med indskriften »1241 – Jydske Lov – 1941. Rejst af Danmarks Jurister« og smst. Anker Hoffmanns granitskulptur af en stående pige (Retfærdigheden) med indskriften: »Borgergave til Viborg by 1950«. Et stykke længere mod vest tænkes rejst det kongehyldningsmonument, forestillende dronning Margrete og Erik af Pommern, som af kommunen og Statens kunstfond 1961 er s. 76 bestilt hos billedhuggeren Axel Poulsen. På Nytorv står »Skt. Kjelds brønd«, modelleret af A. J. Bundgaard, hugget i granit og fransk kalksten, rejst 8/3 1914 og skænket byen af stiftamtmand H. R. Howard Grøn og hustru. Ved indgangen til »Asani«s administrationsbygning, A. S. Ørstedsvej, er endelig af fabrikkens ejer, fabrikant Aage Sørensen, anbragt 3 bronzeskulpturer af Gerhard Henning: »Stående pige«, »Liggende pige« og »Siddende pige«. (Chr. Ørum. En rundgang til statuer og monumenter i V. V. Stifts Folkeblad 28/9 1961).

V. kommune ejer, udover andel i råd- og tinghus og i sygehuset, administrationsbygningen i Skt. Mogensgade, de kommunale skoler og værker, slagtehuset og badeanstalten bl.a. og eksternatskolen Nørrehus, brandstationen, De gamles hjem og 3 folkepensionistboliger, renovationsanstalten på Holstebrovej, kirkegårdskapellet, centralbiblioteket, »Salonen« på Borgvold«, hjørneejendommen Nytorvgyde/Skt. Mogensgade, af hvilken en del er stillet til rådighed for Skovgaard Museet, Gamle vagt, politigården, den tidl. depotgård og en del beboelsesejendomme.

Kommunens jorder omfatter pr. 31/3 1961 745 ha i og udenfor kommunen, heraf Asmildkloster hovedgård (18 ha), 301 ha skov og plantage (Undallslund, Neckelmann’s og Danerlyng plantager), Forstbotanisk have (7 ha), udskilt fra Asmildklosters jorder, 230 ha i Finderup og Mønsted sogne, Borgvold (3,9 ha). Hans Tausens minde, friluftsbadet ved Nørresø, stadion, Digterparken, 18 ha industriarealer samt ved Søndersø et areal på ca. 8 ha, som erhvervedes af kommunen med henblik på afholdelsen af den landsudstilling i V., der var planlagt til 1940, men blev aflyst på grund af besættelsen. Her har siden været afholdt dyrskuer, men disse er nu henlagt til eksercerpladsen ved Rødevej, og området benyttes som rekreativt areal og sportsplads. Den bogførte værdi af kommunens jorder androg pr. 31/3 1961 2,3 mill. kr. Kommunen ejer videre V. Nørre- og Søndersø m. fiskeretten her.

Politiet består, foruden politimesteren, af flg.: 2 politifuldmægtige, 1 politikommissær, 29 mand i ordens-, 8 i land- og 10 i kriminalpolitiet. Ang. politiets kontorer se s. 60. Ved arresthuset i Gråbrødre Kirkestræde er ansat én arrestforvarer.

Brandkorpset består af brandinspektøren, 1 vicebrandinspektør, 2 brandassistenter, 1 depot- og 1 reservedepotmester, 3 sprøjteførere og 12 brandmænd. Af disse er 2 fastansatte, mens de øvrige har brandtjenesten som bierhverv.

Bispegården, ø.f. domkirken, er en trefløjet bygn. Den var opr. kannikeresidens, men blev 1558 af domkapitlet udlagt til embedsbolig for biskop Kjeld Juel og har siden været bispegård. Den nedbrændte 1567 og under storbranden 1726, efter hvilken »der hverken stod stok eller stage«, men genopførtes (fuldført 1729) af Claus Stallknecht som en firefløjet bygn. Hovedfløjen mod n. var af grundmur, de øvr. fløje af bindingsværk; sydfløjen er sen. sløjfet og erstattet af en lukket mur m. port. Ved hovedfløjens østende er 1887 opf. en grundmuret bygn. i én etage i st.f. den ældre af bindingsværk. Vestfløjen er nu ligeledes i én etage af mursten på fundament af rå kamp, østfløjen blev ombygget 1923 (se i øvrigt s. 80). I bispegården har fra 1835 til 1870erne og siden 1940erne s. 77 Viborg stiftsbibliotek (se s. 65) haft til huse. Bygn. omgives mod n. og nø. af en stor have.

Litt.: P. Severinsen. Viborg Domkirke med Stad og Stift i 800 Aar. 1932. O. v. Spreckelsen. Stænderpladsen IV. før og nu, AarbViborg. 1951. 9–76.

Domprovstegården, Skt. Leonisstræde 1. Hovedfløjen, på den højtliggende grunds s.side mod Sortebrødre Kirkestræde, er opført i 1400t. (fredet i kl. A). Den er bygget af munkesten i to stokværk, med trappegavle mod øst og vest, den sidste velbevaret med smukke blindinger; den østlige er genopf. i 1957. Sydsiden har nederst et af sorte teglsten dannet zigzagmønster. Som adelsgård har den tilhørt bl.a. stiftamtmand Ove Juul († 1686), Danmarks og Norges vicekansler, og Elisabeth Parsberg. 1834 blev den købt af kammerherre L. Chr. Undall, der mod n., mod Skt. Leonisgade, tilbyggede en fløj i ét stokværk. 1838–56 var bygningen udlejet til Viborg Tugthus som kvindefængsel. I bindingsværksforbygningerne mod Skt. Leonisstræde, med velbev. porthus, boede vagt- og spindemester (1958 indrettedes her Domsognets kordegnekontor og konfirmandstue). 1856 overtoges bygningen af landsoverretsassessor, folketingsmand Laurits Nørgaard Bregendahl og hustru Louise Christiane Undall, hvis initialer står på nordsiden af den yngre fløj, som blev forhøjet med et stokværk, forsynet med kamgavle, samtidig med at bygningen restaureredes af arkitekt Nebelong. 1873 erhvervede stiftsprovst H. J. s. 78 Swane gården, som siden har været embedsbolig. Vestgavlen og sydfaçaden blev restaureret i 1912 af Nationalmuseet. (W. Mollerup. Vildskud. 1917. 126–28).

Det danske Hedeselskab residerer i 2 bygninger på Hjultorvet. På nordsiden er den gamle hovedbygning, opf. 1868 (arkt. Julius Tholle) og tilhørte oprindelig Kreditforeningen, men overtoges af Hedeselskabet i 1907, da selskabets administration flyttedes fra Århus til Viborg. Den to-etages bygning har undergået en række ombygninger, de mest omfattende i 1924 (arkt. Fr. Jensen) og i 1957. Ved den sidste ombygning blev selskabets laboratorium meget væsentligt udvidet, idet samtidig andre kontorer blev overflyttet til den i torvets østlige side nyopførte og i 1958 indviede bygning i 3 etager omkring en lukket gård (arkt. Zeuthen Nielsen). Foran den gamle hovedbygning står bronzestatuer af justitssekretær Georg Morville (afsl. 16/10 1910, af Ludvig Brandstrup) og af kammerherre C. D. Lüttichau (afsl. 1/9 1918, af Anders Bundgaard), begge medstiftere af Hedeselskabet. – Hedeselskabet stiftedes i Århus 28. marts 1866 og lededes af E. M. Dalgas indtil s. 79 dennes død i 1894. Det er en selvejende institution, hvis højeste myndighed er et repræsentantskab på 39 medlemmer. Til bestyrelsen udpeger staten 3, de landøkonomiske foreninger 2, og repræsentantskabet vælger 4 medlemmer. Selskabet, der har ca. 17.500 medlemmer, får meget betydelige tilskud fra staten og forvalter på anden måde statsmidler til særlige formål, fx. som tilskud til læplantningsformål, grundforbedring, afvanding m.m. Selskabet ejer selv 12.300 ha plantage, men har været drivkraften ved anlæg af i alt 109.704 ha, hvoraf 88.084 ha er tilplantet (1/4 1961). Selskabet ydede oprindelig gratis vejledning ved plantningsarbejder o.a., men de mange værdifulde plantager, som selskabet nu detailleder, refunderer i dag væsentlige beløb herfor. Læplantningsarbejdet er organiseret gennem 74 plantningsforeninger også på Øerne, og siden 1938 leder selskabet tillige en særlig beskæftigelsesforanstaltning, som udfører kollektiv læplantning gennem lokale læplantningslaug. Der anvendes for tiden ca. 20 millioner planter til læplantning med statstilskud.

I årenes løb har selskabet varetaget mange forskellige opgaver, således organiseret merglings- og kalkningsarbejdet og forvaltet statens tilskud hertil; det har fra 1894 taget mosekultur op ved forsøgsstationer, og fra 1910 toges dræningsarbejdet op, som senere – navnlig fra 1933 – er udvidet til at omfatte alle former for grundforbedringsarbejder. Allerede fra selskabets stiftelse arbejdede selskabet med anlæg af vandingskanaler langs de jyske åløb, en virksomhed, der sammen med plantageanlæg og læplantning fik afgørende indflydelse på de jyske hedeegnes udvikling. De kulturtekniske opgaver er stadig udvidet og er vokset støt i s. 80 betydning, men dog navnlig efter at landvindingsloven af 1940 gennemførtes. Siden 1932 har selskabet med sine 37 grundforbedrings- og kulturtekniske kontorer fordelt over hele landet været planlæggende og rådgivende for dræning, inddigning og kunstig afvanding af ca. 700.000 ha, der derved fra sure og vandlidende områder er blevet til højt producerende jorder. Selskabet beskæftiger f.t. ca. 350 medarbejdere, forstmænd, landbrugskandidater, civilingeniører, ingeniører og andre teknikere, som er jævnt fordelt på kontorer over hele Danmark. I Viborg er der ca. 100 medarbejdere. Hedeselskabet udsender »Hedeselskabets Tidsskrift« (16 gange årligt, siden 1880) og offentliggør hvert år forsøgsberetninger m.m. samt en udførlig årsberetning.

Litt.: C. Nyrop. Det danske Hedeselskab 1866–1916. 1916. Det danske Hedeselskab 1916–41. Red. af Har. Skodshøj. 1941. Har. Skodshøj. E. M. Dalgas. 1943.

Gamle Huse. Mange Brande, navnlig den 1726, har udslettet de fleste af Byens mange og velbyggede ældre Ejendomme, hvoraf ikke faa var opf. i Middelalderens Slutning og i Renaissancen. De endnu staaende statelige gamle Bygninger var dog tillige med en lang Række stilfærdige ældre Borgerhuse indtil for faa Aar siden med til at forlene mange Gadepartier med et fornemt gammelt Præg. I de seneste Aar er det dog med de alvorligste Følger for Helhedsvirkningen gaaet haardt ud over den sidstnævnte Gruppe af Bygninger. Trods Skaar i Husrækken hævder Skt. Mogensgade sig dog endnu som et af Landets fineste Gadepartier.

Et af Byens interessanteste senmiddelalderlige Bygningsværker, det saakaldte »Budolfi Kloster« paa Hjørnet af Skt. Mathias- og Store Skt. Mikkelsgade sløjfedes 1906. Det ejendommelige blindingsprydede Stenhus var Gyldenstiernernes og Rosenkrantzernes gamle Adelsgaard. Under Svaneapotheket, Nytorv 3, findes en af svære Munkestensmure opført tøndehvælvet Kælder fra ca. 1400, maaske en Rest af en Gaard, Dronning Margrethe 1406 købte her »Vesten næst Skt. Hans Kirke«.

Middelalderligt Murværk indgaar i den efter Branden 1726 af Stallknecht genopbyggede Bispegaard øst for Domkirken (se S. 76, fredet i Kl. B). Bygningens middelalderlige Del hidrører fra den Kannikeresidens, som 1558 af Domkapitlet udlagdes til Bispegaard. Denne har nu tre Fløje, hvoraf den nordlige, Hovedfløjen af gule og røde Munkesten, har to Gange seks Rækker Krydshvælvinger hidrørende fra Kannikeresidensen.

Domprovstegaarden, Skt. Leonisstræde 1 (se S. 77, fredet i Kl. A) er et senmiddelalderligt Stenhus i to Stokværk, opført af røde Mursten i middelalderligt Forbandt og med spidsbuede Vinduesaabninger og høje Trappegavle, hvoraf dog kun den vestlige, smukt blindingsprydede er bevaret i sin opr. Skikkelse. Bygningen er rest. 1912. 1856 er tilføjet en Udbygning i to Stokværk, der sammen med Portbygningen gør hele Anlægget til en malerisk Helhed.

Gråbrødre kloster, Skt. Mogensgade 12 (fredet i Kl. A), der indgaaende er omtalt Side 67 er ogsaa en interessant Prøve paa senmiddelalderlgt Købstadsbyggeri.

Arkitektonisk mindre karakteristisk, men hidrørende fra Middelalderens seneste Aar, er de nedre Partier af Skt. Mogensgade 7 (fredet i Kl. B). Huset er i to Stokværk med Kælder opført af røde Munkesten, forneden i middelalderligt Skifte, mens Skiftegangen er uregelmæssig i de øvre Partier. En ganske smal Slippe skiller det fra Naboejendommen, Nr. 9 (fredet i Kl. A), ogsaa i to Stokværk s. 81 af røde Munkesten. Ejendommen bestaar egentlig af to Afsnit, i Syd et Gavlhus med Kælder, opf. ca. 1520, og et Sidehus, dateret 1643 med Jerntal paa Façaden. Gavlhusets oprindelige Gavl nedtoges 1811, men 1884 opsattes atter ved Arkt. H. C. Amberg en blindingsprydet Trappegavl, og ved samme Lejlighed fjernedes et Pudslag fra Murene. I to runde Blindinger læses 1520 (det omtrentlige Opførelsesaar?) og 1884. Baade Nr. 7 og 9 siges at være opf. af Landsdommer Jens Mogensen Hvide eller Mogens Thomsen til Damsgaard (Heise, Dipl. Vib. XLVII).

Længere nede i Skt. Mogensgade, Nr. 31, ligger den statelige, saakaldte »Karnapgaard« (fredet i Kl. A), i to Stokværk og bestaaende af et Gavlhus, hvortil der mod Gaden i Syd slutter sig et Sidehus med en Karnap. Der er Kældre under en Del af Gavlhuset. Der er ved Opførelsen foruden Munkesten i stor Udstrækning anvendt tilhugne Granitkvadre, særlig i Husets nedre Dele, dog i Gavlhusets Nordmur helt op til Taget. Blandt Kvadrene ses flere Sokkelsten med Skraakant. De fladbuede Vinduer skal opr. have haft rundbuede Granitoverliggere. Kvadrene stammer fra en af de ved Reformationen nedlagte Kirker, maaske Skt. Mogens. Huset er opført i Reformationstiden, men flere Gange ændret, hvorom Aarstallet 1643 paa Nordfløjens Sydside og 1649 paa Sidefløjen vidner. 1816 blev en Kamgavl paa Nordfløjens Østside og et Stykke af Muren nedtaget, ligesom Karnappen fik Valmtag i Stedet for et tidligere Pyramidetag. 1885 blev Huset ved Arkitekt H. C. Amberg restaureret. Den østlige Kamgavl genopførtes (nogle løse Tal, der fandtes og mentes at skulle læses som 1460, opsattes paa dem). Ogsaa over Sidefløjens Sydende rejstes en Kamgavl, og Karnappen fik atter Pyramidetag. s. 82 Ydermurene rensedes for Puds og Kalk. Et ved Restaureringen fundet Brudstykke af et Granittympanon indsattes i Nordfløjens Sydmur. Et lignende Stykke er senere fundet under Brolægningen.

I Hjørneejendommen Skt. Mogensgade-Nytorvgyde, Salomon Gerbers Gaard, findes hvælvede Kældre fra Renaissancetiden. Af Bindingsværkshuse fra Tiden før den store Brand er kun bevaret faa Spor. I Mathiasgade 27 er indsat et Porttræ med Indskrift og Aarstal 1663, og i et andet Hus i Gaden ses en Løsholt med »Anno 1643« indskaaret.

Andre Mindelser om Byens ældste Bindingsværksarkitektur findes opbevaret paa Museet.

Umiddelbart efter den store Brand opførtes 1726 det gamle Raadhus (se S. 63, fredet i Kl. A), et prægtigt lille Bygningsværk af Stallknecht, af smaa, gule Mursten i et Stokværk over høj Kælder, med brudt Tag og stor Kvistgavl, i hvis Midte Portalen med Fr. IV.s Navnetræk og Aarstal 1728 er anbragt. Paa Taget et lille s. 83 Lanternespir, der fornyedes 1859. Bygningen blev i øvrigt istandsat 1817 og senere og rummer nu Museet (se S. 63). Af betydelig arkitektonisk Værdi er ogsaa Stiftamtsgaarden, St. Skt. Hansgade 1 (»Friedenreichs Gaard«, se S. 57, fredet i Kl. A), opført 1757 af Anne Margrethe Friedenreich, Enke efter J. Friedenreich til Palstrup. Huset er af røde Mursten, et Stokværk højt over Kælderen med afvalmet Tag og Gavlkviste baade mod Torvet og mod Gaarden, med svungne Gavlkamme, pyntelige Vinduesindfatninger og Kvadermurværk ved Hjørnerne. Ud mod Torvet er indmuret en Sten med Familien Friedenreich’s Vaaben.

Fra nogenlunde samme Periode, men enklere i Udformning, er Nytorv Nr. 4 (Portfaget tilføjet efter 1830), Skt. Mogensgade Nr. 3, 11, 29 samt Nr. 1, den gamle Latinskole (se S. 60 f.) opf. 1740–50, ombygget til Skolebrug 1769–72, istandsat og ombygget 1842 og 1928 indrettet til kommunale Kontorer. Den betydelige, 11 Fag lange Gadefløj, der ligger vis à vis Domkirkens Vestfront, er i to Stokværk med Kælder. Façadens Midtparti er fremhævet ved en lav Kvistgavl. I Kompleksets Nordfløj er tøndehvælvede Kældre. I Hjørnet af Haven mod Syd ligger et yndefuldt, muret Lysthus, kaldet »Rektors Lysthus«, fra 1780. Fra 18. Aarh. stammer Hovedparten af det enkle, harmoniske hvidkalkede Bygningskompleks »Brænderigaarden«, med Hovedfløjen i to Etager ud mod Randersvejen. Gaarden udgør et meget karakteristisk Træk i Bybilledet fra Øst. Den er ligesom de ovennævnte Huse fredet i Kl.B og er f.t. under Restaurering med Henblik paa Indretning af Tjenesteboliger til Statshospitalet.

Af Bindingsværkshuse kan nævnes Skt. Ibsgade 45 og Mageløs 1, begge i én Etage, det førstnævnte med gennemstukne Bjælkehoveder. En Bindingsværksgaard s. 84 opført lige efter Storbranden er Skt. Mathiasgade 86–88, i to Stokværk med svag Udkragning af øvre Etage. Huset, hvoraf en Del er overpudset, bærer en Indskrift, Aarstallet 1727 og Niels Jepsøn Salling og Margr. Ledertoer’s Navne.

Fra omkring 1800 stammer en lille Gruppe Huse opført af Bygmesteren Willads Stilling, saaledes det store, noble Nytorv 6, fra 1803, den gamle Hovedvagt, Lille Skt. Hansgade 20, fra 1805, begge i to Etager og pudsede, samt »Morvilles Gaard« (AarbViborg. 1961. 60–124), Skt. Mogensgade 8, fra 1798, og »Ursins Gaard«, Skt. Mogensgade 32, fra ca. 1825, begge i én Etage og opf. af røde Sten uden Puds. Til de sidste to slutter sig »Det Zahrtmannske Hus«, Skt. Mogensgade 26, fra ca. 1790, men det kan ikke med Bestemthed tilskrives Stilling. Denne Gruppe af Huse er fredet i Kl. B ligesom de to Empirehuse i Skolestræde, Nr. 1 og 2, begge grundmurede i én Etage og med runde Hjørner ud mod Skt. Mathiasgade (se AarbViborg. 1959. 9).

En ganske enkel, nu næsten helt forsvunden Hustype, i én Etage med Valmtag og afvalmet 3-Fags Kvist findes i Gravene 30 og Skt. Hansgade 10. Foruden de allerede omtalte Ejendomme i Skt. Mogensgade bør fremhæves dels de lave fordringsløse Huse Nr. 10 og Nr. 28–30 og 21 med karakteristiske Empiredøre, dels Nr. 2, 24 og 32 i to Etager fra 1800t.s Midte. Nr. 2 har afrundet Hjørne og diskret, sirlig Façadedekoration. I 1962 nedbrødes desværre Nr. 34, »Det gamle Posthus«, et Gavl-Kvisthus af Bindingsværk (behandlet af O. v. Spreckelsen i AarbViborg. 1962). En karakterfuld Bygning fra 1851 er »Lars Worres Minde«, Reberbanen, et 20 Fag langt, lavt, grundmuret Hus.

V.s største erhvervsvirksomhed er Asani, fabrik for dameundertøj, grl. 1930 i Karup af fabr. Aage Sørensen, men 1940 overflyttet til V. ved overtagelse af tobaksfirmaet A/S Chr. Kroghs fabrikkers bygn. ved A. S. Ørstedsvej. Efter disses brand 1951 opførtes på grunden et nyt fabriksanlæg (arkt. Jens og Fritz Madsen), taget i brug 1952–55. 1962: ca. 500 ansatte. Tilknyttet Asani og opret. af fabr. Aage Sørensen er Scanlace, Skandinavisk Blonde-Industri, grl. 1959 m. bygn. ved Ringvejen (arkt. Ejler Enggaard), der fabrikerer blonder og stoffer af forsk. art, i alt overvejende grad til eksport, m. ca. 200 ansatte, Eltex, grl. 1960, der fremstiller maskiner til blondeindustrien, også hovedsagelig til eksport, m. ca. 20 ansatte, og Nortex, A/S Nordisk Textil-Forædling, grl. 1961, startet 1962 m. aktiekap. 300.000 kr. og ca. 30 ansatte. Af større erhvervsvirksomheder nævnes i øvrigt: Hansen & Smedegaard A/S, lædervarefabr., grl. 1947, aktiekap. 250.000 kr., 1962: ca. 125 ansatte; A/S Chr. Riegels’ Trævarefabrikker, grl. 1889, A/S 1918, aktiekap. 340.000 kr., 1962: ca. 110 ansatte; Peter Henriksen, autoreparation og automobilforhandl. m.m., grl. 1929, 1962: ca. 100 ansatte; V. Andelssvineslagteri, grl. 1897, opr. privat, andelsselskab 1912, omsætn. 1961–62: 29,8 mill. kr., 1962: ca. 75 ansatte (V. Andels-Svineslagteri. De første 25 Aar. 1912–1937. 1937); A. Philipsen A/S, maskinfabr. og automobilforhandl., grl. 1824 af Jens Chr. Philipsen, 1906 overtaget af dennes sønnesøn, den nuv. indehaver, tidl. borgmester, fabr. Aage Philipsen, A/S 1950, aktiekap. 250.000 kr., 1962: ca. 55 ansatte (A. Philipsen A/S 1906–6/2–1956. 1956); Eden skjorter, grl. 1960, ca. 50 ansatte; Bajersk- og Hvidtølsbryggeriet Odin A/S, grl. 1832, A/S 1899, aktiekap. 150.000 kr., 1962: ca. 50 ansatte; A/S Fællesbageriet i V., grl. 1898, aktiekap. 200.000 kr., 1962: ca. 50 ansatte s. 85 (A. C. Mortensen. A/S Fællesbageriet i V. 1898–1948. 1948); Niels Kalhave A/S, centralvarme-, sanitets- og blikkenslagerforretn., grl. 1911, A/S 1953, aktiekap. 400.000 kr., 1962: ca. 40 ansatte; V. Papir Co. A/S, papirvarefabrik og bogtrykkeri, grl. 1914, A/S 1928, 1962: ca. 40 ansatte; Brdr. Christensen A/S, maskin- og beholderfabr., grl. 1928, A/S 1951, aktiekap. 180.000 kr., 1962: ca. 40 ansatte; Midtjydsk Cylinder Service I/S, grl. 1950, 1962: ca. 35 ansatte; Ernst Pilgaard A/S, skotøjsfabr., grl. 1917, A/S 1957, aktiekap. 275.000 kr., 1962: ca. 30 ansatte; V. Andelsmejeri, grl. 1906 i St. Skt. Hansgade, overtog 1915 byens mælkeforsyning, nuv. bygn. i Dannebrogsgade opf. 1924 (arkt. E. V. Lind, Skive) og ombygget 1947 og 1954, indvejet mælkemængde ca. 10 mill. kg årl., 1962: ca. 25 ansatte; V. Slidbanefabrik A/S, Nordens største og Europas mest moderne i sin art, grl. 1927, A/S og ny bygn. 1957, aktiekap. 300.000 kr., 1962: ca. 25 ansatte; Petersen & Pedersen Elektro A/S, grl. 1929, A/S 1957, aktiekap. 300.000 kr., 1962: ca. 25 ansatte. – H. Theut A/S, ingeniør- og entreprenørfirma m.m., grl. 1920, A/S 1957, aktiekap. 700.000 kr., 1962: ca. 100 ansatte; Weirsøe & Sønner A/S, murermestre, entreprenører, marmor- og betonvarefabr., grl. 1919, A/S 1953, aktiekap. 150.000 kr., 1962: ca. 40 ansatte. – Brostrøms Planteskole v. C. Nielsen, grl. 1864 af den kendte anlægsgartner C. J. Brostrøm, 1962: ca. 20 ansatte. – Brugsforeningen for V. og omegn, grl. 1911, omsætning 1961/62: 3,2 mill. kr., 1962: ca. 30 ansatte (Chr. Christensen. V. og Omegns Brugsforening 1911–1936. 1936); Gartnernes Salgsforening, grl. 1948, ny bygn. v. Skivevej 1961 (arkt. Poul og J. M. Danielsen), omsætning 1961: ca. 1,4 mill. kr. – Vinther og Larsen A/S, isenkram, glas og porcelæn en gros, grl. 1945, A/S 1962, aktiekap. 300.000 kr., 1962: ca. 35 ansatte; Reffskiers Jernhandel A/S, grl. 1912, A/S 1951, aktiekap. 500.000 kr., 1962: ca. 25 ansatte; A/S N. Døssing Jensens eftfl., jern- og stålforretn., grl. 1927, A/S 1935, aktiekap. 120.000 kr., 1962: ca. 20 ansatte; Karl Bedsted A/S, kartofler en gros, grl. 1945, A/S 1957, aktiekap. 650.000 kr., 1962: ca. 20 ansatte; Jens Jensens eftf., vinhandel en gros, grl. 1813; Martin Fischer Trælast A/S, grl. 1860, A/S 1938 (Holger Fischer. Lidt Familie- og Forretningshistorie. 1935).

Indbyggerantallet i V. kbst. var 26/9 1960 (foreløbig opgørelse): 23.265 fordelt på 7966 husstande (1801: 2379, 1850: 4039, 1901: 8623, 1930: 16.635, 1955: 22.820); inkl. forstaden Overlund m. Nørresøvej i Asmild-Tapdrup kom. var indbyggerantallet 26/9 1960 (foreløbig opgørelse): 24.352 fordelt på 8287 husstande (1930: 17.146 indb.).

Efter erhverv fordelte befolkningen i V. kbst. inkl. forstæder sig 1950 i flg. grupper: 1587 levede af landbrug m.v., 8084 af håndværk og industri, 3751 af handel og anden omsætning, 1633 af transportvirksomhed, 3404 af administration og liberale erhverv, 3560 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 281 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1960 var der under Viborg toldsted hjemmehørende 5 motorskibe m. i alt 1523 brt.

Skibsfarten på Viborg tolddistrikt (Hjarbæk) omfattede i 1960: 20 indgående skibe m. en nettoregistertonnage på ca. 1000 tons, hvoraf fra indlandet 3 skibe på tilsammen 91 nrt. og m. 216 tons gods og fra udlandet 17 skibe på tilsammen 923 nrt. og 2175 tons gods. Af det udlossede gods var 2050 tons gødningsstoffer udelukkende fra udlandet, 165 tons teglværksprodukter olgn. fra indenlandske havne s. 86 og 176 tons forskellige ubearbejdede varer, for største delen fra udlandet. Der indladedes ikke skibsgods i Viborg tolddistrikt i 1960.

Der var 31/12 1961 i alt 3554 automobiler i Viborg, hvoraf 2377 alm. personbiler, 80 drosker olgn., 70 rutebiler olgn., 1016 vare- og lastbiler samt 417 motorcykler.

Af amtets bilruter på fra 15 til 90 km udgik 21 fra eller berørte byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i V. kbst. inkl. forstadsbebyggelserne i Asmild-Tapdrup landso. 565 håndværks- og industrivirksomheder m. 3463 beskæftigede og 5050 hk maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 81 engros- og dermed beslægtede virksomheder m. 312 beskæftigede og en omsætning på 35,4 mill. kr., 291 detailvirksomheder m. 896 beskæftigede og en omsætning på 43,9 mill. kr. og endelig 51 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 308 beskæftigede og en omsætning på 5,3 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1959–60 11.196.000 kr.; skatterne indbragte i alt 9.546.000 kr., (heraf opholdskommuneskat 8.067.000 kr., erhvervskommuneskat 45.000 kr., aktieselskabsskat 145.000 kr., ejendomsskyld 388.000 kr., grundskyld 658.000 kr. og grundstigningsskyld 89.000 kr.), afgifter og kendelser 209.000 kr., overskud af vandværker 250.000 kr., af el- og varmeværker 436.000 kr. og af gasværker 45.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 11.115.000 kr., var sociale udgifter 3.006.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 1.785.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 240.000 kr., medicinalvæsen 1.438.000 kr., vejvæsen 273.000 kr., gadebelysning 90.000 kr., snekastning 168.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 183.000 kr., brandvæsen 76.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 246.000 kr. og administration 1.153.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1960 37,7 mill. kr., hvoraf 20,4 mill. kr. i faste ejendomme, 15,9 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 9,4 mill. kr. og legatkapitalen 1,1 mill. kr.

Kom.s skatteprocent var 1960–61: 8,8, 1959–60: 9,8, beskatningsprocenten 1960–61: 15,3, 1959–60: 15,6.

I Viborg Byes og Omegns Sparekasse, opret. 1828, var indskuddene 31/3 1961: 72,4 mill. kr., reserverne 5,9 mill. kr.

Privatbanken for Viborg og Omegn A/S, opret. 1917, havde 31/12 1960 en aktiekap. på 1,0 mill. kr. og reserver 1,7 mill. kr.; indskuddene i banken var 21,8 mill. kr., udlånene 21,5 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter V. kbst. de 2 sogne Viborg Domsogn og Viborg Søndre sogn, idet dog Viborg Gråbrødre landdistrikt (med i 1960 62 indb.) hører under V. Domsogn, medens på den anden side en lille del af Viborg kom. (1960: 29 indb.) ligger i Asmild so.

V. Domsogn betjenes af en sognepræst, der tillige er domprovst og provst for Viborg købstads provsti, en residerende kapellan (der tillige er præst ved klostret i Viborg) og en kaldskapellan; V. Søndre sogn af en sognepræst, der tillige er præst ved Statshospitalet, og en residerende kapellan. Asmild-Tapdrup pastorat, af hvis indbyggere ca. halvdelen er bosiddende i Viborgs forstad, betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 15 medlemmer (7 S., 4 K., 4 V.). V. kbst. hører under 85. retsrk. (Viborg) og har tingsted i Viborg, under 57. politikr. (Viborg) s. 87 og er bopæl for to dommere og en politimester. Kom. hører under V. amtstuedistrikt med amtstue i Viborg, under Viborg lægekr. (Viborg), under 63. skattekr. (Viborg), 20. skyldkr. (Viborg amtskr.), amtets 2. folketingsopstillingskr. (Viborg) og udgør 5. udskrivningskr., 161. lægd, der har sessionssted i Viborg.

Viborg kbst. er sessionssted for lægderne nr. 130–146, 151–156, 161, 323–330 i 5. og 497–506 og 514–516 i 4. udskrivningskr.

V. kbst. udgør et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i Viborg.

Historie. Fra ældgammel tid har V. – det hellige bjerg – været samlingspunktet for befolkningen i Nørrejylland. Her fandt ofringer sted, og her mødtes man til afgørelse af vigtige pol. og retslige spørgsmål. Hvornår et egentligt bysamfund er opstået, lader sig ikke tidsfæste, men byen er utvivlsomt meget gammel.

Man kom til kultstedet ad veje, der løb langs v.siden af søen fra n. og s. Studerer man Resens kort fra ca. 1670, kom man fra s. gennem Skt. Mikkels port, fra n. enten gennem Skt. Mogens el. Skt. Ibs port og fra v. gennem Skt. Mathias el. Skt. Hans port. Alle veje førte frem mod den høje bakketop, hvor formodentlig kultstedet var beliggende, og hvis højeste punkt lå umiddelbart v.f. den nuv. domkirke. Bakken skrånede ret stejlt ned mod søen, mere jævnt mod de andre verdenshjørner.

Gennem hele middelalderen bevarede V. sin centrale betydning for Nørrejylland og for riget. På landstinget fandt kongevalg og -hyldinger sted, og vigtige pol. og jur. beslutninger blev taget. Byen blev desuden et vigtigt kirkeligt centrum. Omkr. domkirken og bispesædet grupperede sig et stort antal kirker og klostre. Kongernes hyppige besøg med rigt følge, og de mange ærinder, som de talrige verdslige og gejstlige stormænd havde i byen, krævede mange tjenesteydelser af borgerne, og bysamfundets økon. opblomstring har i høj grad været betinget heraf. Byens centrale beliggenhed har sikkert også fremmet handelen, og manglen af en havn og gode søværtsforbindelser spillede foreløbig ingen større rolle. Foruden med håndværk og handel har borgerne været beskæftiget med landbrug og noget fiskeri. Til byen hørte et ret betydeligt markområde.

Byen menes at være befæstet af Svend Grathe omkr. 1150. Mod s., v. og n. omgav volde og grave byen, og adgangen fandt sted gennem de ovenfor nævnte porte. Mod ø. dækkedes byen af søen og af et borganlæg, hvoraf kampestensfundamenter og murrester er udgravet på en stejl banke i det nuv. lystanlæg Borgvold. Om borgens udseende vides ikke meget, og den blev allr. nedrevet i beg. af 1300t. 26/10 1496 og 1/1 1505 indskærpedes det borgerne at holde porte og planker i god orden. Fæstningsværkerne synes at være gået i forfald i løbet af 1500t., selv om gravene og de gl. byporte bevaredes endnu nogle århundreder.

Medvirkende til at kaste glans over det middelalderlige bysamfund var det forhold, at V. var stedet, hvor mange konger lod sig fremstille og hylde. Det skete 1027 med Hardeknud og 1042 med Magnus den Gode. 1043 og 1047 hyldedes Svend Estridsen og efter ham Harald Hen, Knud den Hellige og Oluf Hunger. Det var i V., at Erik Ejegod 1103 tog afsked med sit folk, inden han drog på den lange pilgrimsrejse til det hellige land, fra hvilken han ikke skulle vende tilbage. Efter Erik Lams død valgte jyderne i V. Knud Magnussen til konge, og det var i byens nærmeste omegn, at Knud kæmpede med Svend Grathe om herredømmet i riget. 1154 lod både Valdemar og Knud sig hylde på landstinget, og efter bloddåden i Roskilde 1157 fremstillede Valdemar sig på ny på tinget. Også sen. lod kongerne sig hylde i V., fx. Christoffer I. Erik Glipping kronedes i domkirken 1259. Erik Glipping og Erik Menved opholdt sig ofte i byen, og 1320 blev Christoffer II hyldet og undertegnede i V. sin håndfæstning. Sen. hyldedes 1326 og 1340 henh. Vald. V og Vald. Atterdag. Selv om disse strålende begivenheder for en tid samlede interessen om V., tyder meget dog på, at byens betydning som politisk centrum for riget var aftagende fra midten af 1300t. Tyngdepunktet forskubbedes mod ø., og København blev rigets pol. brændpunkt. Kongehyldinger fandt dog fortsat sted i V. Således hyldedes Christoffer af Bayern 1440 og Chr. I 1448. Det var på landstinget i V., at den jyske adel 1523 sammensvor sig mod Chr. II. 1523 hyldedes Fred. I her, samtidig med at han underskrev sin håndfæstning. Også senere konger blev hyldet i V., den sidste var Chr. V som prins 1655. Ved samtlige disse begivenheder har byen vrimlet med folk, og borgerne har gjort gode forretninger.

Kongernes hyppige besøg medførte ligeledes, at byen blev begunstiget med adskillige privilegier. De ældste privilegiebreve kendes ikke. Det ældst bevarede er Christoffer af Bayerns s. 88 privilegiebrev af 11/4 1440, der i 38 punkter opregner de rettigheder og friheder, tidligere konger havde givet. 11/6 1442 gav kongen yderligere borgerne toldfrihed i hele riget med undtagelse af Skanørmarkedet. 1444 og 1445 fulgte privilegier, der tilsikrede borgerne, at alle, der besad fast ejendom i byen, også betalte skat til byen. 15/3 1461 gav Chr. I borgmesteren ret til at lade alle stævne for landstinget, som drev forprang omkr. Viborg, og lørdag blev gjort til torvedag. 21/8 1469 stadfæstedes de gl. privilegier, og disse bekræftedes på ny 5/11 1515 og flere gange senere. Ved flere lejligheder greb kongen ind til fordel for borgerne under konflikter med byens gejstlighed. 14/11 1488 gjaldt det fiskerettighederne i Limfjorden, 15/11 1488 drejede det sig om de gejstliges skattepligt over for byen og 22/2 1494 om gejstlighedens ønske om at stævne borgerne for kirkens domstol. Også borgernes erhvervsinteresser beskyttedes. 13/3 1491 og 21/1 1492 blev det forbudt at indføre dansk øl til byen, og 28/11 1505 bestemte kongen, at kun borgere, der betalte skat, måtte købe og sælge på torvet, at alle varer, der tilførtes byen, skulle sælges på torvet, og at ingen fremmede måtte handle i en omkreds af 4 mil omkr. byen. Forbudet mod handel uden for byens porte gentoges 24/8 1520.

Byen var hele middelalderen igennem et betydningsfuldt kirkeligt centrum. Allr. 1065 oprettedes et bispesæde i V., og i årene derefter grundlagdes adskillige kirker og klostre. Den ældste bispekirke kendes ikke, men omkr. 1130 påbegyndtes opførelsen af den sen. domkirke i granit. Til domkirken hørte det mægtige domkapitel, hvis medlemmer alle tilhørte det i beg. af 1100t. oprettede Augustinerkloster, indviet t. Vor Frue el. Skt. Maria. Klosterets bygninger lå umiddelbart n.f. domkirken, men adskilt fra denne, muligvis på det sted, hvor den ældste kirke har været beliggende. Klosteret ophørte 1440. Der eksisterede også et nonnekloster af sa. orden i byen, sandsynligvis grundlagt ca. 1150–60 af bisp Niels, indviet til Skt. Budolfi og ca. 1450 sammenlagt m. det i Asmild eksisterende nonnekloster. Nonneklosteret med sin kirke lå ml. Skt. Pederstræde og Skt. Mathiasgade.

Foruden disse to Augustinerklostre eksisterede yderligere 3 klostre i byen. Det ældste var et Gråbrødrekloster, opret. 1235 og beliggende n.f. Gråbrødrestræde og i v. begrænset af Skt. Mogensgade. Klosteret var et fire-fløjet anlæg, hvoraf kirken udgjorde s.-fløjen. Endnu står en del af ø.fløjen, en sidefløj til denne samt en stump af n.fløjen. Klosteranlægget menes opf. ca. 1270. Det var til dette kloster, at Hans Tausen blev sendt for at blive påvirket i den rette lære, og det var herfra, at hans reformatoriske virksomhed udgik. 1530 blev munkene udjaget, og kirken blev overladt byen til sognekirke. Som sådan nedlagdes den 1809. Kirketårnet stod til 1813, bygningen til ca. 1830. De øvrige klosterbygninger forfaldt hurtigt efter reformationen med undtagelse af de fløje, der indgik i det af Chr. III 1541 stiftede hospital.

Sortebrødreklosteret var ikke meget yngre, idet det nævnes 1246. Også dette kloster var et anseligt firefløjet anlæg med korsgang rundt om fratergården. Af det opr. anlæg står endnu Søndre sogns kirke, som ved reformationen blev sognekirke. De øvrige bygninger gik hurtigt i forfald efter 1536.

Byens yngste kloster var grundlagt af Johannittermunke fra Antvorskov. Dets oprindelsesår er usikkert, men det eksisterede 1284, da sognefolkene i Skt. Ibs so. skænkede deres kirke til munkene. 1448 modtog klosteret et stor godsgave. Det var beliggende inden for Skt. Ibs port, og dets jorder strakte sig fra Skt. Ibsgade og ned mod Nørresø. Der var sandsynligvis også her tale om et firefløjet anlæg, hvor kirken dannede n.fløjen. Ved reformationen blev klosteret inddraget og bortforlenet til adelige. 1578 udgik kgl. ordre om kirkens nedbrydning, og de øvrige bygninger forfaldt lidt efter lidt.

Foruden de allr. nævnte klosterkirker fandtes endnu 10 kirker i byen, nemlig Skt. Stefans kirke ml. Skt. Ibsgade og Skt. Nikolaigade, Skt. Nikolai kirke ml. Skt. Ibsgade og Skt. Nikolai Kirkestræde, Skt. Mogens kirke ml. Skt. Mogensgade og Rosenstræde, Skt. Hans kirke ved Nytorv, Skt. Mathias kirke på Hjultorvets n.side, Skt. Peders kirke ved ø.siden af Lille Skt. Pedersstræde, Skt. Mikkels kirke lige ved Skt. Mikkels port, Skt. Trinitatis kirke mellem Leonisstræde og Riddergade, Skt. Villads kirke ml. Riddergade og det tidl. Skt. Villadsstræde og Skt. Mortens kirke i det n.hjørne ml. de to nævnte gader. Hertil må endnu føjes et Skt. Laurentii kapel n.f. byen i nærheden af det sen. krudthus og et Skt. Jørgens el. Jerusalems kapel s.f. byen. De mange gejstlige personers nærværelse i byen må i høj grad have præget livet i middelalderen, og adskillige borgere har utvivlsomt haft omfattende leverancer til den mere velhavende del af præsteskabet. At dette undertiden søgte at tilrive sig økon. fordele på borgerskabets bekostning, vidner de allr. citerede kgl. beskyttelsesbreve om. Det hører med til billedet af kirkens liv, at domkapitlet 1159 skænkede Skt. Mikkels kirke til et hospital. 1498 tog kong Hans hospitalet under sin beskyttelse, og det eksisterede endnu på reformationstiden. Det har sikkert ligget s.f. byen uden for Skt. Mikkels port. Nær ved lå Skt. Jørgensgården. Denne nævnes s. 89 s. 90 i et testamente fra 1263. 1542 blev spedalskhedshuset overladt Morten Hegelund til nedbrydning. Hospitalsjorderne anvendtes længe til kirkegård. Ved siden af det kirkelige hospital eksisterede også et borgerligt Helligåndshus. Endelig fandtes en række gilder indviet til Skt. Knud, Skt. Birgitte, Skt. Anna m.fl.

1525 kom Hans Tausen til Viborg og tog ophold hos prior Peder Jensen i Gråbrødreklostret. Han vandt hurtigt denne for den nye lutherske lære, og han begyndte at prædike. Sen. flyttede han sin prædikestol til Skt. Hans kirke, hvor præsten Jak. Skjønning, der tillige var rektor ved latinskolen og siden blev byens første lutherske biskop, ydede ham støtte. Reformationsrøret voksede trods modstand fra biskop Jørgen Friis og den øvrige katolske gejstlighed. Kongen tog Hans Tausen i sin beskyttelse, udnævnte ham til sin kapellan 1526, og borgerne tvang igennem, at han kunne vende tilbage til Gråbrødrekirken. 1529 havde lutherdommen sejret. Kongen overlod borgerne samtlige kirke- og klosterbygninger i byen, og Hans Tausen blev sognepræst ved Gråbrødrekirke. Han forlod dog kort efter byen. Da reformationsrøret så nogenlunde havde lagt sig, opstod ny gæring som følge af Fr. I.s død og den påfølgende borgerkrig. Selv om byen ikke direkte var indblandet i Skipper Klement-fejden, mærkede man dog dens dønninger, og det var her, at den tilfangetagne bondefører henrettedes 9/9 1536. En blykrone, der sattes på hans hoved, opbevaredes længe i domkirken.

Utvivlsomt har den katolske gejstligheds forjagelse givet adskillige borgere økon. tab, men alligevel var de nærmeste 100 år efter reformationen en lykkelig tid for byen. Stadig opretholdtes den gl. skik med hyldinger på landstinget, og kongerne kom ofte på besøg for at holde retterting olgn. Kongebesøgene gav anledning til store festligheder. Undertiden opførtes i forbindelse hermed skuespil, som fx. Kong Salomons hylding, skrevet til prins Christians hylding 1584 af præsten ved Gråbrødrekirke Hieronimus Justesen Ranch. Det betød ligeledes meget for byens næringsliv, at store dele af den jyske adel stadig satte hinanden stævne her. Man søgte til V., når man skulle feste, og domkirkebyen var stadig den foretrukne begravelsesplads eller stedet, hvor man fejrede de store sørgehøjtideligheder. Adelens samlingspunkt i byen var den s.k. »Kongens gård i V.«, den tidl. katolske bisperesidens på pladsen foran det nuv. rådhus. Kongen overlod adelen denne ejendom 1586. Desuden ejede adskillige adelsfamilier, fx. Bille, Brockenhuus, Daa, Due, Dyre, Friis, Gyldenstierne, Juul, Kaas, Krabbe, Krag, Levetzau, Parsberg, Rantzau, Rosenkrantz, Sehested, Skeel, Skram, Urne og Vind deres egne gårde i byen. De fleste af disse strakte sig ned mod søen. På disse ejendomme tog adelen ophold under lands- og snapstingene. Snapstinget el. Snapslandstinget, der nævnes 1. gang 1442, holdtes helligtrekongersdag og var årets 1. og fornemste landsting. Sen. forskubbedes terminen til marts og 1786 til juni. Fra gl. tid havde det været sædvane, at adelen lod sine skøder læse på landsting, 1622 blev det påbudt. De store adelige familier havde i øvrigt en række økon. mellemværender, som blev afgjort på snapstinget, som lidt efter lidt blev en alm. omslagstermin for hele landsdelen. I forbindelse med snapstinget afholdtes alm. marked, som drog mange handlende til fra nær og fjern, også fra udlandet.

Årene mellem reformationen og enevældens indførelse 1660 var ikke en ubrudt lykkelig tid for bysamfundet. 1567 og 1615 hærgede store brande, således at byen måtte have hjælp udefra til genopbygningen. Endvidere slog pesten ned ved flere lejligheder, således 1620, 1629 og 1631 samt 1654, og dødeligheden var betydelig. Hertil kom endelig 1600t.s krige og fjendtlige besættelser 1627, 1644–45 og 1657–58. Borgerne måtte åbne deres huse for de fjendtlige krigere, og der blev pålagt borgerskabet svære udskrivninger i penge og naturalier.

Ved enevældens indførelse 1660 og ved indskrænkningen af den gl. adels magt begyndte et nyt kapitel i byens historie. De adelige besøg i byen blev sjældnere. Adelen havde ikke længere råd til at have eget hus i byen, og man blev hjemme på gårdene. Dette betød et alvorligt afbræk i byens erhvervsliv, og hertil kom, at den enevældige regering begunstigede hovedstadens handel på provinsbyernes bekostning. Det fik nu også betydning, at Viborg lå inde i landet og ikke havde nem adgang til havet. Det var kun en ringe erstatning, at V. i årene efter 1660 periodevis blev garnisonsby. Storhedstiden var uigenkaldelig forbi, og en nedgangsperiode begyndte. 1667 ramte en ny brandkatastrofe byen, og 25/6 1726 udbrød den hidtil største brand, der lagde de nordlige og østlige kvarterer i aske. Ved den lejlighed brændte to kirker (bl.a. domkirken), rådhuset, bispegården, stiftamtmandens gård, en længe af hospitalet samt 71 gårde og 78 huse. 215 familier blev husvilde, og det varede adskillige år, inden genopbygningsarbejdet, der bl.a. blev finansieret ved en særlig skat, der blev udskrevet over hele landet, kunne afsluttes. Tilbagegangen læses bedst ud af befolkningstallet, der fra 1672 til 1769 sank fra 2704 til 1990.

Landbrug og handel var i disse år byens hovednæringsveje. Da byen manglede en havn, kunne købmændene vanskeligt drive kornhandel i større stil, men måtte nøjes med handel med kreaturer, uldtøj og bindegarn. Lørdag var torvedag. Det gl. snapsting havde stadig betydning både som marked og som omslagstermin for hele Jylland. 1656 fik byen tilladelse til at afholde et kvæg- og hestemarked på Skt. Mauritii dag (22/9) også kaldet Moustmis. 1755 fik man yderligere tilladelse til et kvægmarked i oktober og et hestemarked i februar måned. Håndværkerne var i beg. af 1700t. fordelt på flg. 7 lav: smede-, skomager-, hattemager-, skrædder-, feldbereder-, handske- og snedkerlavet. I løbet af århundredet kom hertil bl.a. et slagter- og et vognmagerlav.

De sidste tiår af 1700t. var kendetegnet ved en svag økon. opgang, der vel først og fremmest skyldes de forbedrede landbrugskonjunkturer og de for landet som helhed gunstige handelsforhold. Byen var blevet genopbygget, og nye kapitaler var blevet skabt. Periodevis havde byen en forholdsvis stor garnison, og 1743 havde man åbnet »Tugt og Manufakturhuset« og til brug for dette opført et stort firefløjet bygningskompleks. Byen var fortsat bispesæde, og den husede en stiftamtmand, ligesom byen stadig var et vigtigt retsligt centrum for Nørrejylland. Alt dette betød, at byen blandt sine borgere talte mange embeds- og lavere tjenestemænd, og at der fortsat kom mange besøgende, som havde ærinde til øvrigheden og hvis nærværelse gav omsætning. V. var allr. da ved at udvikle sig til en embeds- og institutionsby. Fra 1682 lededes byens styrelse af 2 borgmestre og 3 rådmænd. 1747 indskrænkedes magistraten til 1 borgmester og 2 rådmænd, og 1814 overtog byfogden borgmesterhvervet.

I perioden 1801–50 indtraf en ny opgang. Befolkningstallet blev nærmest fordoblet i disse år, idet det steg fra 2379 til 4039. Årsagen må søges i de stigende økon. konjunkturer, efter at landbrugskrisen var overstået. De forbedrede samfærdselsmidler, navnlig landevejsnettets udvikling, skabte større kontakt ml. by og land. V. havde aldrig haft et rigt opland. Heden havde fra gl. tid strakt sig helt frem til byens porte, men også disse karrige egne kom nu med ind i den alm. økon. opgang. De første tilløb til en moderne industri viste sig i form af farverier, møllerier og brændevinsbrænderier. En lille maskinfabrik oprettedes 1824 og nogle år sen. det første bryggeri.

Det betød et tab for byen, at det gl. landsting ophævedes 1805, og at som følge heraf også snapstingets fordums betydning svandt bort. En vis erstatning fik man derved, at der samtidig indrettedes en overret i byen. Langt større bet. fik det, at man i 1831 besluttede at henlægge s. 92 de nørrejyske provinsialstænder til Viborg. Fra 1836–48 mødtes de stænderdeputerede hvert 2. år i V., og byen genvandt for en tid en del af sin gl. pol. betydning. De mange fremmedes nærværelse skabte en ikke ringe omsætning i byen. Stænderforsamlingen mødtes for sidste gang 1848, men i marts måned havde der været afholdt en række vigtige pol. møder i byen, der for en kortere tid havde placeret byen som et pol. brændpunkt. For byen betød det et stort tab, at stænderinstitutionen ophævedes.

Ikke desto mindre udvikledes bysamfundet støt videre i sidste halvdel af 1800t. På ny fordobledes befolkningstallet, idet det steg fra 4039 til 8623 i 1901. For at skaffe plads til denne voksende befolkning skød nye kvarterer frem, navnlig i retning af banegården. En forudsætning for byens vækst var den stadige udvikling af samfærdselsmidlerne. De gl. veje blev udbygget og forbedret, og man lagde en dæmning over søen, således at man fik en bekvemmere forbindelse mod oplandet mod ø. og Randers. 1863 åbnedes jernbaneforbindelsen til Langå og året efter til Skive. 1893 indviedes privatbanen til Ålestrup. Indtil videre fik disse anlæg dog ikke større betydning, da V. ikke havde noget rigt opland og ikke var i besiddelse af nogen havn. En del industri voksede dog frem. Man fik flere maskinfabrikker, en ret anselig tobaksfabrikation, en mineralvandsfabrik og en trævare- og legetøjsfabrik. Endelig oprettedes en klædefabrik og et dampvaskeri samt i århundredets allersidste år en svineslagteri. Fra gl. tid fandtes der også en del bogtrykkerier i byen.

Af langt større betydning var det, at en række statsvirksomheder og andre institutioner fik deres sæde i V. Fra gl. tid havde byen periodevis haft garnison. Fra 1866 blev denne permanent, og der måtte i den anledning opføres forsk. militære anlæg, såsom eksercerplads, depotbygning, eksercerhus, krudthus m.m. Fra 1868–80 afholdtes store militære lejrøvelser ved Hald. Der deltog gerne ca. 10.000 mand i disse øvelser, og dette gav en betydelig omsætning. Af stor betydning var det endv., at man 1877 tog det nye sindssygehospital i brug, som var anlagt på det gl. tugthus’ areal. 1889 fik byen et amtssygehus, og 1891 åbnedes landsarkivet. 1851 oprettedes kreditforeningen, som 1868 rykkede ind i den ejendom på Hjultorvet, som Hedeselskabet senere overtog.

Også efter år 1900 er V. vokset, og indbyggertallet nærmer sig nu 25.000. Den udvikling af samfærdselsnettet, som var begyndt i en tidl. periode, fortsattes nu. 1906 åbnedes jernbaneforbindelsen med Herning, og 1919 påbegyndtes anlæg af en privatbane, der over Fårup skulle sætte V. i forb. med Mariager. Også vejnettet blev udnyttet, og i takt med automobilismens udvikling opbyggedes et net af rutebil- og fragtruter ml. V. og dets opland, som skabte en intim kontakt ml. by og opland. Den nu gennemførte opdyrkning af heden kom også bysamfundet til gode. Industrien udvikledes yderligere, navnlig ved en videre udvikling af allr. eksisterende anlæg. I takt med den økon. ekspansion oprettedes sparekasser og banker. 1907 forlagde Hedeselskabet sit administrative hovedsæde fra Århus til V.

Den stærke befolkningsvækst medførte en udflytning fra den gl. middelalderlige bykerne, som i alt væsentligt var blevet bevaret gennem tiderne, til nye kvarterer. Den stærkeste udflytning fandt nu sted mod v., hvor der opstod helt nye kvarterer omkr. Ringvejen, der forbinder hovedvejen n. og s.f. byen. Også mod n. og mod s. skød nye boligkvarterer op, ligesom en vis udflytning har fundet sted til ø.siden af søerne. Byens præg af at være en embeds- og institutionsby er stadig bevaret, selv om det ikke mere er så dominerende som i fordums tid. Byen er endv. i moderne tid takket være de nye trafikmidler blevet et yndet udflugtsmål i turisttiden. Byens største turistattraktioner er domkirken med Skovgaards malerier, men byen tiltrækker også ved sin naturskønne beliggenhed, sine gl. gader og velbevarede gl. huse. Endv. er der fra V. til alle sider let adgang til særpræget og storslået natur.

Siden folkestyrets grundlæggelse 1849 har byen haft en vis pol. bet., og vigtige valghandlinger har fundet sted her. Allr. 1773 fik byen egen avis, nemlig »Den Viborger Samler«, sen. V. Stiftstidende, der var borgerskabets og de mere konservative anskuelsers organ. 1877 grundlagdes Viborg Stifts Folkeblad af C. Berg, og denne avis er i dag byens førende dagblad. 1902 oprettedes V. Amts Social-Demokrat (nu Aften-Posten). Indtil slutn. af 1800t. beherskede Højre V.-kredsen, men derefter vandt Venstre frem inden for bysamfundet, og i 1920 opnåede Socialdemokratiet også repræsentation. Også i bystyret dominerede det konservative folkeparti længe, og en årrække var landsdommer, sen. retspræsident J. Hørring borgmester. 1937 erobrede socialdemokraterne flertallet i byrådet, og hospitalsinspektør V. Aggerholm blev borgmester. Partiet kunne imidlertid ikke fastholde flertallet, og siden 1943 har der på ny været borgerligt flertal i byrådet. 1945–58 var grosserer E. Lauritzen (kons.) borgmester. Han efterfulgtes 1958 af red. Th. Wellejus (venstre), der 1962 afløstes af partifællen lrs. J. Ringgaard-Christensen.

Viborg (1018–35 Viber, *1231 Vvibiærgh, Wybærgh, 1368 Wiburg) nævnes tidligst på mønter fra beg. af 1000t. Navnet er sammensat af vi »helligdom« og bjerg, der senere erstattes af borg, som forekommer hyppigt i andre købstadnavne.

Om sagnets Danærygh (el. Danarig), den sten, på hvilken kong Dan if. Lejrekrøniken skulle være blevet kåret til konge, og som skulle ligge i nærheden af Viborg, se Viborg Amts Stednavne. 1948. 7f.

På V. bys område fandtes følgende helligkilder, foruden den under domkirken nævnte Skt. Kjelds kilde: Skt. Mikkels kilde uden for Skt. Mikkels port; Skt. Leonis kilde ved en port i Skt. Leonisstræde; Thekilden i Kildetoften ved Borgvold; Maries Sundhedsbrønd i gråbrødreklosterets have; Kachkilde, omtalt i Kjelds levnedsbeskrivelse som liggende v.f. V. (Schmidt. DH. 138–39; Henning Heilesen i AarbViborg. 1953. 57–73).

Der har været slået mønt i Viborg allerede under Knud den Store og senere, formentlig lige til udmøntningernes standsning i 1330erne. Knud den Stores mønt blev slået af Svartgol og Braem; den sidste virkede også under Hardeknud; fra Sven Estridsen kendes ca. 12 møntprægere, fra Harald Hen 2, fra Knud den Hellige 7 og fra Oluf Hunger én. Endnu på Valdemar den Stores tid nævnes WIBERGIS på mønterne. I kong Valdemars jordebog (1231) opføres en kongelig indtægt af mønten på 80 mark penge – et beskedent beløb i forhold til Lund og Roskilde. En mønt med AS ved et patriarchalkors fra en biskop Asger eller Asgot (1191–1208–1220) og en anden mønt fra ca. 1300 med VI ved en bispestav viser, at biskoppen her som ved flere andre danske møntsteder havde andel i møntindtægten.

Ved gravning på en mark, tilh. en borger i Viborg, fandtes ca. 1699 »en ikke ringe mængde« angelsaksiske mønter, de yngste fra Knud den Store. Auctarium til Museum Regium (1703) og Numism. Forenings Medlemsblad XIV (nov. 1935) 325.

Ved gravning til en kloak i en købmandsgård i St. Hansgade fandtes 1882 en skindpose med 600 overvejende jyske mønter fra Erik Klippings tid, nedlagt ca. 1284 (Aarb. 1884, 274f.).

Ved udgravning til en nybygning i Nytorvgyde fandtes 1954 75 hanseatiske mønter fra tiden 1379–89.

Ved grundgravning til latinskolens gymnastiksal 1847 fandtes et stort antal mønter fra hansestæderne, nedlagt kort efter møntordningen 1403; kun 154 af fundets mønter blev bjerget, resten blev liggende på stedet.

Skove: En hel del plantager. Skrikes plantage, anl. 1873, 74 ha, hvoraf nåletræ 66 ha og ubevokset 8 ha, ejes af Julius Skrikes Stiftelse. Margrethelund plantage, 112 ha, hvoraf andet løvtræ 1 ha og nåletræ 108 ha, tilh. familien Morville. Plantagen er tilplantet ca. 1860–90. Den står på gammel egekratbund. Undallslund plantage, anl. 1881, 198 ha, hvoraf bøg 7 ha, eg 9 ha, andet løvtræ 6 ha, nåletræ 161 ha og ubevokset 15 ha, Neckelmann’s plantage, 66 ha, hvoraf bøg 2 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 57 ha, og Danerlyng plantage, anl. 1919, 37 ha, hvor af nåletræ 36 ha og ubevokset 1 ha, tilh. alle Viborg kommune. Liseborg plantage, anl. 1900, 120 ha, hvoraf nåletræ 109 ha og ubevokset 11 ha, er i privat eje. Viborg plantage med Viborg Krat, 435 ha, hvoraf bevokset 385 ha. Bøg 42 ha, eg 8 ha, andet løvtræ 8 ha og nåletræ 327 ha. Plantagen hører under Viborg statsskovdistrikt og er overtaget af staten ved resol. af 23/6 1846. Ud over de nævnte større plantager findes der i so. flere mindre.

Fredede oldtidsminder: I Viborg hedeplantage en høj med rester af en jættestue samt en hellekiste; dernæst 53 høje, hvoraf adskillige er af anselig størrelse: Finderuphøj sv.f. byen, Grydehøj, der har fået en vandbeholder i toppen, nær nordskellet, en høj ved Vint mølle, to i hedeplantagen, Sortehøj i Undallslund plantage og en i Margrethelund plantage. I Viborg hedeplantage findes 4 højgrupper: Vestligt 11 høje, der danner fortsættelse af højrækken i Ravnstrup so.; dernæst, østligere, de 3 Røverhøje, endnu østligere 3 høje og endelig tæt ved landevejen 3 høje; alle disse høje danner begyndelsen til den store vestlige oldtidsvej, der her fra Viborgegnen går mod vest og når havet lidt s.f. Bovbjerg; ved Vintmølle sø, hvor der nu er 4 høje, men har været en gruppe på 13, støder den sammen med Jyllands anden store oldtidsvej, Hærvejen. – Sløjfet el. ødelagt: 112 høje. På Viborg vestermark er fremkommet et yngre bronzealders offerfund med hængekar, 2 halsringe og bøjlenål.

I Viborg fødtes ærkebiskop Tuve Nielsen († 1472), ca. 1499 biskop Jørgen Sadolin, 1518 biskop Niels Jespersen, 1528 el. 29 præsten og digteren Hans Jørgensen Sadolin, ca. 1532 biskop Peder Thøgersen, 1543 (1547?) biskop Jacob Holm, 1610 biskop Peder Villadsen, 1612 s. 94 professor Niels Lauridsen Aagaard, 1616 digteren og præsten Christen Lauridsen Aagaard, 1617 historiografen Vitus Bering, 1618 præsten Hans Jensen Viborg, 1619 professor Christen Ostenfeld, 1624 biskop Hans Wandal, 1625 officeren Mogens Krag, 1639 præsten Christen Erichsen, 1656 digteren Tøger Reenberg, 1660 præsten Morten Reenberg, 1664 søofficeren Just Juel, 1667 officeren og godsejeren Gregers Juel, 1742 matematikeren og astronomen Ole Nicolai Bützow, 1755 mineralogen Gregers Wad, 1763 statsøkonomen og forf. Christian Olufsen, 1764 maleren Mogens Thrane, 1765 officeren Ernst Frederik v. Zütphen, 1766 forf. Anton Frants Just, 1769 naturforskeren C. G. Rafn, 1784 generalguvernøren Peter v. Scholten, 1793 søofficeren C. C. Zahrtmann, 1797 officeren Niels la Cour, 1809 politikeren C. M. Jespersen, 1810 officeren Paul Scharffenberg, 1812 filosoffen P. M. Stilling, 1816 officeren G. A. Falkenberg, 1819 skuespilleren Kristian Mantzius, 1829 lægen Carl Reisz, 1833 vandbygningsdirektør Chr. Otterstrøm og skuespillerinden Julie Møller, 1844 lægen Emmerik Ingerslev, 1845 præsten og forf. C. Th. Bahnson, 1849 præsten Frederik Bruun, 1851 officeren og forf. Harald Jenssen-Tusch, 1858 industrimanden og politikeren Alex. Foss og præsten Chr. Welding, 1859 billedhuggeren Lauritz Jensen, 1860 skolemanden Karl Hude, lægen Carl Lorentzen og officeren Martin Nørresø, 1868 jernbanedirektør Theodor Andersen-Alstrup og officeren Johannes Jensen, 1870 grosserer L. Elsass, 1872 polarforskeren L. Mylius Erichsen og maleren Axel Søeborg, 1873 ingeniøren Vilhelm Glud, 1875 direktør J. F. Schibler, 1882 officeren, hist. forf. Thorkil Thaulow, 1885 grosserer Holger Laage-Petersen, 1887 filminstruktøren A. W. Sandberg, 1890 boghandler Ejnar Munksgaard.

I Viborg døbtes 1759 filosofen Christian Hornemann

Litt.: Henri Hansen. Litteratur om Viborg. 1948. Maskinskrevet tillæg 1948–59, ved Inge Sakstrup Pedersen, i V. centralbibliotek. Christen Erichsen. V. Bys Beskrivelse. 1727, genoptrykt 1925 med fortale af Jeppe Aakjær. A. C. Krog. Samlede Efterretninger om V. Bye. 1779. M. R. Ursin. Stiftsstaden Viborg. 1849. A. Heise. Diplomatarium Vibergense. 1879. Henrik Wulff. Da Fjenden var i Landet. 1906. W. Mollerup. Vildskud. 1917. G. Saxild. V. By, i Danske Byer og deres Mænd. XIV. 1918. V. som Universitetsby. 1921. P. M. Rørsig. De store Ildebrande i V. 1926. Hugo Matthiessen. V.s Beliggenhed i historisk Belysning, AarbViborg. 1929. 24–31. P. Severinsen. V. Stifts kirkelige Historie i Middelalder og Reformation, smst. 128–57. Albert la Cour. V. Thing, smst. 1930. 1–13. Hans Knudsen. V.s kulturelle og politiske Betydning, smst. 34–59. Otto Smith. V. Smedelaug, smst. 1933. 43–88. Aage Philipsen. V. Smedelaug i Tiden efter Laugenes Ophævelse, smst. 89–98. Hugo Matthiessen. V. Veje. 1933. P. H. Resen. Atlas Danicus VI, B. V. Bispedømme. Udg. af Gunnar Knudsen. 1934. Otto v. Spreckelsen. Stadsmusikanter og Organister i V., AarbViborg. 1937. 1–97. V. Købstads Historie. Red. af Svend Aakjær. 1–4. 1940–41. Hugo Matthiessen. Snapstingklubben i V., Smaastudier tilegnede Chr. Axel Jensen. 1943. 63–72. J. Carl Christensen. Skoleforhold i V. for godt 200 Aar siden, AarbViborg. 1944. 138–50. Hugo Matthiessen. Snapstinget. 1946. H. Ballund Jensen. Træk af forlystelseslivet i V. 1800–50, særtr. af V. Stiftstidende 1948. Kjeld Galster. V. Amt under Besættelsen 1627–29. AarbViborg 1948. 64–79. Carl Lindberg Nielsen. Skt. Keld af V., smst. 1950. 5–26. O. v. Spreckelsen. V. Vandring. 1950. Chr. Bokkenheuser. Nogle V.-Skikkelser. AarbViborg 1950. 58–74. Knud Oldendow. Fra min Drengetid. 1950. O. v. Spreckelsen. Stænderpladsen i V. før og nu, AarbViborg 1951. 19–76. Henning Heilesen. Om Graabrødrenes fordrivelse fra deres kloster i V., smst. 1952. 38–51. Anna Riising. V. Hattemagerlavs udenbys forbindelser i det 18. årh., smst. 1953. 74–87. F. Elle Jensen. Menighedshuset i V., smst. 1954. 72–86. O. v. Spreckelsen. V. Bys Borgerbog 1713–1860. 1955. Sa. V.-vægtere gennem 300 år. AarbViborg 1958. 22–38. Sa. Fra V. for 100 år siden. Fru Johanne Marie Magdalene Pedersens livserindringer, smst. 69–97. Birger Jensen. Blodigleparken i V. Smst. 1959. 130–33. Nedergaard. S P. 1960. 63–86. Henning Høirup. Biskop Gunner af V. 1961. Sa. Sankt Kjeld. 1961. O. v. Spreckelsen. V. bys gadenavne. 1962. Vider. II. 124–52, III. 522–38, IV. 243–58. V. Domkapitels Statutter 1649, ved Bjørn Kornerup. Danske Magazin. 8. R. I. 1958. 67–77.

Viborg domkirke

Den nu stående Viborg domkirke er en på adsk. punkter helt fri rekonstruktion af den romanske, i tidernes løb stærkt forvanskede bygn., som blev revet ned 1863 og flg. år. 1954 foretog Nationalmus. et par mindre undersøgelser under domkirkens gulv. Grunden fandtes meget stærkt forstyrret ved sen. begravelser, men det lod sig konstatere, at den romanske katedral er blevet opf. på et lag kulturjord; rimeligvis har den efterfulgt en mindre, totalt forsv. træbygning. Der er ikke på stedet påvist spor af ældre stenkirke. Af den romanske bygn., hovedsagelig opf. af granitkvadre tilhugget af istidens vandreblokke, eksisterer ikke stort mere end krypten. Viborg domkirke var indv. til Vor Frue, Jomfru Maria. Ingen samtidig skriftlig kilde giver direkte oplysning om det store byggeri, som antagelig er s. 95 blevet påbegyndt under biskop Eskild († 1132) og fuldført under biskop Niels († 1191). Skønt en af Europas største bygninger opf. af granit var Viborg domkirke kun lille i forhold til de stilbeslægtede katedraler langs Rhinen. Den var langt mindre end den lidt ældre domkirke i Lund, af omtr. sa. længde, men af omfang mindre end den samtidige katedral i Ribe, dens nærmeste stilfrænder.

Bygn. bestod af et på det nærmeste kvadratisk kor, hvortil i ø. sluttede sig en halvrund apsis (under begge disse østligste bygningsdele den bev. krypt), et tværskib og et treskibet syv fag langt langhus, hvis midterskib var bredt og sideskibe ret smalle. For enden af sideskibene i v. var to tårne kvadratiske af grundplan og kun ubetydeligt fremspringende i forhold til sideskibene. Ml. tårnene fandtes en forhal, som sprang 1,25 m frem, og hvori v.portalen sad. Forhallens ø.mur m. den indre dør til hovedskibet var kraftig, hvilket kan bestyrke formodningen om, at forhallen har haft en øvre etage, som sa. m. denne udgjorde et også i det ydre selvstændigt udformet v.værk. Ved sammenstødet ml. apsis og kor fandtes (ligesom i den ældste Århus domkirke) to mindre kortårne og i vinklerne ml. kor og tværskib to mindre sakristibygninger i to etager med direkte adgange fra krypten og koret. Foruden v.portalen fandtes en s.- og en n.portal anbragt i sideskibenes næstvestligste fag. Desværre har man dels p.gr.af bygn.s i tidernes løb stærkt ændrede tilstand, dels p.gr.af ufuldstændige undersøgelser ved nedbrydningen for 100 år siden kun et begrænset kendskab til dens opr. enkeltheder. Som vanligt må af det ydre apsis have været rigest udsmykket; murene hvilede på en kraftig, attisk profileret sokkel, som fortsatte hele koret rundt. I det glatte bælte herover, der ligeledes fandtes på korets langsider, er de vinduer anbragt, som giver lys til krypten, tre på apsis, to på hver af korets langmure. Af apsisvinduerne s. 96 har det midterste og det nordøstligste rundstav langs kanten. Førstn. er flankeret af to billedkvadre, fint formede relieffer af udyr, »løver«, som ved deres fremragende kunstneriske kvalitet hæver sig højt over kirkens øvr. nu kendte skulpturer. Over soklen og vinduesbæltet var apsis prydet m. et galleri af tre hele og (op til kortårnene) to halve blindarkader, hvis slanke halvsøjler havde terningkapitæler og attisk profilerede baser m. hjørneknopper. Basernes runde led var gennemløbende. I de tre fulde arkader var apsis’ slanke, rundbuede vinduer anbragt. Midtervinduet var i omtrent halv højde flankeret af kvadre m. et stærkt fremspringende mands- og kvindehoved. Hvorledes apsis opr. har været afsluttet foroven under taget, vides ikke m. sikkerhed. En lille tilmuret bueåbning ved ndr. tårn blev under nedrivningen tolket som en rest af et kolonettegalleri. På dette spinkle grundlag og efter forbillede i Lund blev den nye apsis kronet m. et dværggalleri. Kun de underste skifter og hjørnerne af kortårnene var opf. af granit, resten af frådsten. Om tværskibets og langhusets façader har man endnu ringere oplysning. Sdr. tårns s.- og v.façade havde endnu 1863 bev. en karnisprofileret sokkel, som fortsatte under hele langhuset indtil koret. Tre rundbuede blindarkader prydede sdr. tårns s.façade, og sådanne fandtes derfor rimeligvis også opr. på de øvr. frie sider af tårnene. Ved nedbrydningen 1863 fandt man højere oppe i tårnenes murværk søjlestumper og andre rester af gallerier. Om hvorledes tværskibsgavlene har været dekoreret, er man helt uden viden. Traditionelt er foruden apsis portalerne en romansk kirkes rigest smykkede partier. Vort kendskab til Viborg domkirkes tre portaler er beklageligt ringe. Helt uvidende er vi om kirkens hovedindgang, v.portalen; udfra de i Midtjylland ret hyppigt forekommende portaler med seks frie søjler, har man sluttet tilbage, at Viborg domkirkes v.front må have haft en sekssøjleportal, der er blevet efterlignet ved opførelsen af adsk. landsbykirker ude i stiftet. Sdr. sideskibs portal (»mandsdøren«) kendes fra et par tegninger fra kort før nedrivningen. Den var da (og har ganske afgjort altid været) dobbelt falset m. kraftigt (omvendt karnis-) profilerede kragsten. Usikkert er derimod, om de søjler, som ved nedrivningen stod i falsene, opr. har haft den form, i hvilken de var blevet overleveret. De lave terningkapitæler m. perlestav langs kanterne og palmetter i de halvcirkulære fyldinger var af sandsten; både form og materiale tyder på, at de er blevet hentet i Ribe. Det yderste søjlepars baser var rundt profileret med hjørneknopper, det inderste havde omvendte kapitæler af plump form. Søjleskafterne var påfaldende tynde. Portalen blev stærkt repareret og delvis fornyet efter kirkens alvorlige brande 1567 og 1726, hvilket kan være hovedårsagen til dens provinsielle udseende. Ndr. sideskibs portal (»kvindedøren«) var simpelt rundbuet.

Af den romanske Viborg domkirkes indre er alene krypten under højkor og apsis bev. m. de to nedgange fra korsarmene. Rummet er delt i tre lige brede skibe og dækket af tolv ribbeløse krydshvælv af frådsten (al er benyttet i apsisvæggen og i v.væggens alterniche). Hvælvenes brede gjordbuer hviler dels på ti halvsøjler i væggene, dels på seks lavstammede frisøjler midt i rummet. Disse har firskårne terningkapitæler, baserne er runde, attisk profilerede m. fire kraftige knopper. Af de svagt opefter tilspidsende søjleskafter er de to midterste af rød porfyr, baserne her uden hjørneknopper ligesom de tilsvarende halvsøjler. Ved udgravninger 1863 og 1957 er konstateret, at kryptens gulv har været drænet af et regelmæssigt system af brønde. Om korets og tværskibets opr. indre har man få præcise oplysninger. s. 97 Dog tør man gå ud fra, at apsis har haft et halvkuppelhvælv, korsskæringen måske en kuppel. Langhusets vægge var opdelt i tre etager: underst en række rundbuede pillearkader, i midten et triforiegalleri, der åbnede sig til sideskibenes tagrum (tagtribune), og øverst en række små, rundbuede vinduer. Arkadepillerne havde en præcist hugget, attisk profileret sokkel; omtr. sa. profil gik omvendt igen i arkadebuernes vederlag, på den gennemløbende gesims under triforieåbningerne samt vægpillerne herimellem. Triforieåbningernes småsøjler havde lave terningkapitæler m. perlestav og akantusblade (i enkelte tilfælde dekorative småmotiver, fr. lilje, kors, svastika olgn.) i felterne. Baserne er rundt profilerede inden for en kubus, hvis hjørner er fuldt markeret. Ved opmuring af triforierne er blevet anvendt tuf, navnlig i udfyldningsmuren over søjlerne. Sideskibene havde krydshvælv, s. 98 hvis gjordbuer hvilede på lisener, på østligste pille i sdr. sideskib dog på en halvsøjle med terningkapitæl af den for kirken overalt typiske form. Basernes attiske profiler var en videreførelse af pillebaserne, hjørnerne markeret m. knopper.

Den romanske domkirkes tilbygninger og ændringer. Af tilbygningerne var sikkert Skt. Kjelds kapel ældst, mul. har det stået færdigt på translationsdagen 11/7 1189. 1251 blev biskop Gunner gravsat foran alteret i kapellet. Det var opf. af teglsten i hjørnet ml. ndr. tværskibsarm og ndr. sideskib; dets n.mur flugtede m. tværskibsgavlen og havde to ret slanke rundbuede vinduer, den smalle v.mur kun ét. Netop kapellets ringe dybde har – velsagtens i forb. m. kirkens ombygning efter branden 1501 – givet anledning til en udvidelse mod s. ind i ndr. sideskib, samtidig med at det således udv. rum er blevet overdækket med et krydsribbehvælv.

Modsat Skt. Kjelds kapel, i hjørnet ml. sdr. sideskib og sdr. korsarm, lå et andet kapel, som måske har været viet til Skt. Anna. Dets s.mur flugtede m. tværskibsgavlen. Det havde spidsbuede vinduer mod s. og v. og var overdækket af et krydsribbehvælv. Stiftelsesåret kendes ikke; men kapellet var ældre end Vor Frue kapel, domkirkens største tilbygning, stiftet af dronn. Margrete 1393 og opf. v.f. Skt. Anna kapel, hvis v.gavl herved blev dækket. Kapellet svarede til tre fag af sideskibet og stod i forb. m. dette ved tre høje spidsbuer. Det var dækket af fire stjernehvælv, som i midten hvilede på en slank pille, mindende både ved form og størrelse om det yngre Helligtrekongers kapel ved Roskilde domkirke. Det var meget veloplyst fra to store spidsbuede vinduer i s. og to i v. og havde to s.vendte gavle. Senest i beg. af 1500t. blev et kapitelhus bygget til sdr. tværskibsarm mod øst.

De voldsomme brande 1567 og 1726 udslettede næsten alle spor af de ændringer, som den romanske bygn. havde undergået i løbet af middelalderen, navnlig efter den heftige ildsvåde 17/6 1501. De omfattende genopbygningsarbejder, hvortil overalt blev benyttet teglsten, fandt sted under biskop Niels Friis († 1508). Efter denne brand, der navnlig synes at have fundet næring i kirkens tagværker og træloft, blev dens kor, tværskib og langhusets midterskib overhvælvet, øverste del af apsis fornyet, v.tårnene gjort bredere og kronet m. høje tømmerværksspir. Højkirkens v.gavl blev rykket tilbage på linje med tårnenes v.façader og forsynet m. et stort spidsbuet vindue, som indlod lyset i midterskibet. Højkirkemurene blev forstærket ved opførelsen af en langmur bag triforierne og murkronen udstyret m. en åben vægtergang, der gik hele kirken rundt, en sikkerhedsforanstaltning, som må stå i forb. m. anskaffelsen af forsk. brandredskaber 1505. De høje spidsbuede vinduer i tværskibsgavlene og disses støttepiller hidrørte mul. ligesom kapellet i ndr. tårns underste etage fra sa. ombygning. Allr. 1545 betegnes domkirken som forfalden, og den led meget ved en brand 16/5 1567, der især gik ud over spir, tage og gavle. Istandsættelsen tog tid og var ikke grundig nok. 1694 reparerede man kirkens indre, hvorved de adelige våben, som prydede hovedskibets vægge, blev overhvidtede. Branden 25/6 1726 gjorde det næsten helt af med den så ilde medtagne bygn., af hvilken kun de nøgne, ildskørnede mure var levnet. Istandsættelsen, som nærmest var en genopførelse, dog m. anvendelse af alle hovedmure, blev overgivet arkt. Claus Stallknecht fra Altona i entreprise 9/5 1727 for en alt for ringe sum. For 36.000 rdl. påtog Claus Stallknecht sig at genopføre ikke blot domkirken, men Sortebrødre kirke, bisperesidensen, rådhuset og degnens s. 99 hus. Den barokke Viborg domkirke, indv. 25/6 1730, var både kunstnerisk og teknisk præget af manglen på tilstrækkelige byggemidler og er blevet hårdt kritiseret af eftertiden, delvis m. urette. At Stallknechts værk manglede soliditet, kan ikke bortforklares, men i to henseender ejede det værdier fremfor den moderne Viborg domkirke. Den barokke bygn. indeholdt betydelige dele af den middelald. og var dog samtidig et originalt bygningsværk, hvis ydre trods uheldige enkeltheder var i harmoni m. omgivelserne, således som de udformedes under byens genopførelse, og hvis indre var særdeles vellykket. Det ydre var for en stor del præget af de brede, svungne gavle, som de jy. murmestre efterlignede talrige steder i de flg. 30 år. Det indre blev overhvælvet, pudset og kalket hvidt, alle de beskadigede baser og gesimser overtrukket af kraftige profiler i puds. Triforierne blev muret til og krypten lukket og indr. til gravkælder. Det lykkedes virkelig at give rummet både helhed og holdning. Hertil bidrog ikke lidet den nye indretning. Hele den østligste del af rummet, apsis og højkor, blev 1730 ved den høje altertavle m. de to flankerende portaler fraskilt som landemodesal. Altertavlen s. 100 og den samtidige prædikestol var en gave fra oversekretær Chr. Møinichen, snitværket skyldtes F. Ehbisch, alterbilledet (Korsfæstelsen) H. Krock. Maleriet findes nu i sakristiet, billedskærerarbejderne i Viborg Museum.

Hovedårsagen til, at Viborg domkirke snart atter gik i forfald, var den lidet gennemgribende istandsættelse af det romanske murværk, hvis ildskørnede granitsten i alt for ringe udstrækning var udskiftet. Alt det meget puds havde skjult, men ikke bødet skaderne. Der måtte stadig gribes til nye reparationer: således 1772–74, da en stor mængde af kirkens ligsten ødelagdes og gravene forstyrredes, 1796–98 (under krigen 1807–14 benyttedes kirken en tid til kornmagasin!), og fra 1828, da krypten restaureredes og ligene optoges af den, til 1835, da kapitelhuset ved korets s.side nedbrødes. Men i 1850erne var man på det rene med, at der måtte tages anderledes alvorligt fat. En af arkt. N. S. Nebelong foretagen undersøgelse 1859 og flg. år førte til det resultat, at største delen af ydermurene måtte nedtages til grunden, og hans plan til en restauration gik efter datidens skik ud på at fremdrage det opr., hvor dette fandtes, og erstatte det manglende i overensstemmelse dermed. Undersøgelserne, ved hvilke man efterhånden fjernede kalkpudset og fik øje for den opr. stil, fortsattes, og da hvælvingerne begyndte at åbne sig og kirken derfor måtte lukkes aug. 1862, stemte det særl. kirkesyn (Høyen, Herholdt) sa. m. Nebelong for, at kirken helt skulle ombygges; hertil sluttede stiftsprovst Welding sig. Trods økon. og teoretiske betænkeligheder bevilgedes ved lov af 19/1 1863 400.000 kr. til Viborg, Maribo og Kalundborg kirkers restauration, hvilken sum for Viborgs vedk. sen. suppleredes dels ved nye bevillinger, dels ved omtr. 100.000 kr. ved privat subskription over hele landet. I slutn. af 1863 begyndte den næsten fuldstændige nedrivning, som kun skånede krypten og den nederste del af koret, skønt det ikke manglede på manende røster, således 1865 fra Worsaae, om i det mindste til dels at bevare midtskibets mure. 8/4 1864 begyndte opførelsen m. nedlæggelsen af den første sten i den sdr. korsfløj. Arbejdet lededes af Nebelong, der havde givet tegn., og J. Tholle; da begge disse døde 1871, fuldførtes det af H. B. Storck. Den nye kirke indviedes 10/9 1876. Det gl. Stænderhus, der lå tæt n.f. kirken, var blevet nedrevet 1871–74.

Den nye kirke. Som kirken nu står, er den det klareste eks. på den ideale romanske storkirke. Dens første mestre har bestemt rummets harmoniske forhold, og i samspillet ml. alle husets mange dele har kirken stadig sa. skønne, perspektiviske rumvirkning, som den opr. havde. Den stivhed, som den strenge rekonstruktion medførte, blev først i vort årh. lykkeligt overvundet af Skovgaards kalkmalerier. Hvad man end mener om deres kunstneriske værdi – der er delte meninger herom – er det givet, at denne enestående protestantiske billedbibel atter har gjort kirken til valfartssted for turister.

Kirkens mure er for en stor del af grå, ensfarvet granit fra Uddevalla, især i korsfløjene, medens der ellers i nogen grad er indblandet mangefarvede jy. kvadre; bag granitten skjuler sig en murkerne af teglsten. Den er en af Europas største granitkirker. Dens udvendige længde er 69,7 m, bredden af skibet 22,5, af korset 30,7 m; den indvendige længde uden forhallen er 65,9 m, bredden 19,5, deraf midtskibet 8,8, sideskibene 3,7 m (det ndr. lidt smallere); til tagryggen er der knap 22, til v.tårnenes spir 27, til spiret over korset 33,5 m; midtskibets loftshøjde er omtr. 16,3 m. Over apsidens blindarkader ses det åbne søjlegalleri med i alt 10 søjler, som er rekonstrueret efter sparsomme rester; rundingens mur afsluttes s. 101 af en rundbuefrise under gesimsen, der fortsættes om hele kirken; i højde med halvsøjlernes kapitæler sidder de tidligere nævnte to menneskehoveder og nederst på hver side af det midterste kryptvindue en kvader m. løver i relief. På v.siden af det ndr. v.tårn er indmuret en sten med en lindorm og et mindre dyr underneden. S.dørens romanske tympanon m. en Kristusfigur er fundet i Gråbrødrekirkens tomt, n.dørens m. to modvendte løver ved regulering af pladsen foran Stænderhuset 1834; over hovedportalen i v.gavlen findes en ny tympanon m. korsfigur m.m. Den nordl. og sydl. indgang har hver 4 søjler ved siderne, den vestl. 6. Kirken er tækket m. bly.

Enten gennem sidedørene el. gennem forhallen ml. tårnene kommer man ind i hovedskibet. Over sideskibsarkaderne m. deres enkle, firkantede piller og deres runde buer (kun den østlige arkadepille i s.rækken er rigere udformet end de andre, idet den har en smuk halvsøjle) ses de smukke, tredelte, m. sikkerhed i deres opr. former rekonstruerede triforier, der hver under en rundbuet blinding har mindre buer, båret af søjler m. terningkapitæler. Øverst, tæt oppe under det kasettedelte bjælkeloft, findes på hver side 7 vinduer, der sa. m. et større vindue i v.gavlen oplyser hovedskibet. Sideskibene, m. ribbeløse krydshvælvinger, oplyses hvert af 6 lign. vinduer, hver af korsarmene af to store, tvedelte vinduer og højkoret af 4 små, højtsiddende vinduer (2 i hver side). Over korsskæringen hæver sig en kuppel, der bæres af 4 med rundbuer forenede halvpiller. Korsarmene og koret, s. 102 til hvilket en stentrappe (10 trin) fører op, har ribbeløse krydshvælvinger, apsis halvkuppelhvælving. På begge sider af kortrappen er nedgang til krypten. Den er 2,5 m under kirkens gulv, 13,8 m lang, 8,4 m bred og 4 m høj; i v.væggen er der en alterniche og på hver side to små firkantede, hvælvede rum, svarende til de ligeledes hvælvede småkapeller ovenover i hjørnerne ml. korsarmene og højkoret. I det sydl. rum ses Skt. Kjelds brønd, hvor mange syge fandt helbredelse, fundet ved kryptens restaurering 1957. Endv. står her en læderbetrukken kiste m. Valdemar Daa, † 1691. I det nordl. kryptkapel står en ligkiste af granit, fundet 1863 ved nedbrydning af kannikekorets sidemure. Krypten får lys fra 7 små vinduer, der sidder lige ved jorden i kor og apsis. Det nordl. kapel ved koret indeholder præsteværelse (til hvilket er adgang ad en udvendig trappe), i ældre tid kaldet »brevkammeret«, idet der her stod en del adelige og gejstlige brevkister (ødelagte 1726). Ad vindeltrapper i kortårnene er der adgang til det åbne søjlegalleri på apsis.

Allr. ved kirkens ombygning dekoreredes det indre m. malerier, udf. af F. C. Lund efter udkast af Storck. På apsiskuppelen efterlignedes motiver fra det romanske maleri (Skibby kirke, se III. 287f.), i korsskæringskuplen maledes de 12 apostle, og skibets loft var en efterklang af loftsdekorationen i Skt. Michaelis i Hildesheim. Disse dekorationer var lidet holdbare, og da de var kommet i forfald, overdroges det 1899 Joakim Skovgaard at pryde kirken m. nye fresker. En række prøver var allr. forud gjorte. Nu begyndtes der i korsarmene, og efterhånden gennemførtes det vældige arbejde; vægmalerierne fuldendtes 1906, skibets loft udførtes 1912–13. Til malerierne slutter sig en af Bindesbøll og Skovgaard komponeret glasmosaik i v.vinduet, opsat 1907. På skibets vægge, der er forbeholdt gammeltestamentlige scener, underordner dekorationerne sig arkitekturens linjer, idet kun triforiernes spejl og sideskibsvæggene er udmalede. På loftet ses scener af Frelserens barndomshistorie samt profetskikkelser. Rigere udmalede er korsarmene m. store, nytestamentlige vægbilleder og m. keruber, evangelister og apostle i hvælvene. Koret endelig viser Frelserens forherligelse efter døden; i apsis troner Kristus i sin herlighed. Hvad enkeltheder angår, har Skovgaards hjælpere s. 103 (Larsen Stevns, Mielche, Lofthus, Viggo Madsen og flere andre) haft ret frie hænder, men alt er dog præget af den ledende kunstner. En kunstnerisk analyse af det maleriske storværk kan ikke gives her; det skal blot fremhæves, at Skovgaard har formået at omsmelte sine indtryk af gl. kunst i national-dansk ånd og sat sit personlige præg på hele arbejdet. Da der ikke var taget forholdsregler mod væggens s. 104 fugtighed, blev det først malede billede »Indbydelsen til Gæstebudet« nedtaget af ital. teknikere og overført til Statens Museum for Kunst, medens der i Viborg blev malet et tilsvarende, nyt billede på sdr. korsarms v.væg. Ved hovedrestaureringen 1954–55 (ved kgl. bygningsinsp. Th. Havning) blev der i kirken lagt ølandsfliser, og de faste stolestader blev erstattet af stole. Triforiegallerierne, der hidtil havde haft åben tagstol, overdækkedes m. paneler.

Alteret, der står på sa. plads i apsis som domkirkens opr. hovedalter, er af forgyldt metal (motiv fra Sahl kirke, Ginding hrd.), efter tegn. af Storck udf. af prof. C. Peters (om det gamle alterbillede fra 1730 se ovf.). Døbefonten, i midtskibet ved nordl. korsarm, er af granit. Prædikestolen, af bremer-sandsten, bæres af 3 polerede granitsøjler, der hviler på liggende granitløver, modelleret af H. Bissen. Det meget store orgel, over forhallen på begge sider af det store gavlvindue, er bygget 1874–76 af Køhne. Også korstole (de gl. kannikestole brændte 1726), døre osv. er moderne arbejder i romansk stil. Kun ganske få ældre ting er bev., deribl. den foran opgangen til koret opstillede, 2,8 m høje, syvarmede lysestage (»lyskloven«), hvilende på 3 bronzeløver og m. en på stangen fastgjort bogstol; den er efter en indskr. forfærdiget i Lübeck 1494 og skænket kirken af kanniken Peder Povlsen; efter branden 1726 blev den restaur. 1730 af Caspar König fra Danzig (se Tegn. af æ. nord. Arkt. I. 2, pl. 7). I midtskibet hænger et middelald. krucifiks (opr. ikke hjemmehørende i kirken), i sydl. sakristi 3 helgenfigurer fra Karup kirke (skænket af pastor A. Kall-Rasmussen, Finderup), i hver af korsarmene en stor messinglysekrone, begge m. indskr.: Peter Jessen, Dorothea Ostenfeldt og årst. 1781. Kirken har desuden 7 andre lysekroner. Efter fuldendelsen af de Skovgaardske fresker er der 1911 indlagt elektrisk lys; som lysebærere tjener i midterskibet otte bronzeengle, modelleret af Skovgaard, på konsoller tegnede af Bindesbøll; andre væglampetter er tegnede af arkt. Plesner; på hver side af højalteret ligeledes en bronzeengel. De af Storck tegnede stolestader blev 1954 erstattet af løse stole.

Af de mange begravelser, til dels i særskilte kapeller, epitafier og ligsten, der tidl. fandtes i kirken, var der kun bev. forh. få indtil ombygningen, og der er endnu færre efter den. Under forhallen er der 1869 indr. en gravhvælving (8 krydshvælvinger), hvortil der gennem en smedejernsdør er nedgang ad en granitvindeltrappe i det sydl. v.tårn; selve gravhvælvingen lukkes også af en gl. smedejernsdør. Her står 8 kister (før i den 1663 indr. Sehestedske begravelse ml. v.tårnene, hvor nu forhallen er) m. lig af Malte Sehested til Rydhave, † 1661, og hans 2. hustru Margr. Reedtz, † 1697, Fr. Sehested, † 1726, og hans to hustruer Else Margr. Rothkirch, † 1704, og Sophie Birg. Sehested, † 1755, Iver Nic. Sehested, † 1753, og hustru Abel Margr. Schwaneveide, † 1734, samt oberstløjtn. Jens Sehested til Rydhave, † 1773 (stor granitkiste, bekostet 1796 af datteren Birg.). Fra denne gravhvælving er der indgang til et andet hvælvet gravrum under nordl. v.tårn, hvori 3 kister (før i Vor Frue kapel, se ovf., senest kaldet det Jessenske kapel), der indeholder ligene af rektor P. Jessen, † 1780, og hustru Dorothea Cathrine, f. Ostenfeldt, † 1798, samt efter sigende fru Gertrud Hofman til Sørbygd.; i sidevæggene to mindetavler over ovenn. Jessen og hustru og over rektor Jens Ostenfeldt, † 1744, og hustru. Nederst i nordl. v.tårn er der et 1665 indr. hvælvet gravrum, der lukkes m. en smuk smedejernsdør, hvorpå to adelige våbenskjolde, årst. 1665 og navnene Hans Juul, Elisab. Krag, Kjeld Krag og Sophie Krabbe; her står 5 kister m. lig af Kjeld Krag til Trudsholm, † 1673, og hustru Sophie Krabbe, s. 105 † 1693, Hans Juul til Stårupgd., † 1697, og hustru Elisab. Krag, samt ritm. Iver Krag til Trudsholm, faldet ved Malmø 1677. I det lille kapel (tidl. sakristi) ml. koret og sydl. korsarm, før kaldet »Wandals kapel«, står 3 kister m. lig af generalmajor Gregers Daa til Hald, faldet ved Gadebusch 1712, og hustru Jeanne Marie Ruse, † s.å. (to smukt rest. metalkister), samt af major Chr. Kruses datter Joh. Marie, † 1713. If. Ursin var »Præstekapel«, ikke »Provstens skriftekammer«, navn for kapellet ml. sydl. korsarm og sydl. sideskib (nemlig det kapel, som Ursin formoder var viet til Skt. Anna, jf. ovf. s. 98).

Mange historiske personer har i tidens løb fundet deres sidste hvilested i domkirken. Endnu inden kirken var færdig, jordedes her domprovsten i Viborg, Kjeld, † 1150, kanoniseret 1189; det 1 m lange helgenskrin af træ m. forgyldte messingbeslag og dragehoveder og m. lænker til ophængning blev ødelagt ved branden 1726, men Henry Petersen mente at have genfundet et af dragehovederne ved nedbrydningen i 1884, nu i Nationalmuseet (se Henry Petersen. Skt. Kjelds Helgenskrin, i Aarb. 1888. 110ff., og Nord. Ugebl. f. kat. Kristne. 36. årg. 548ff. og 891ff.). Erik Klipping blev efter mordet 1286 begr. i koret foran højalteret, i en dobbelt kiste af bly og træ, der nedsattes i en muret grav; 1708 blev graven, på hvilken der 1638 var lagt en ny træplade i st. f. den forrige, som var bortrådnet, åbnet, og ved branden 1726 ødelagdes den næsten helt; 1863 blev bunden af den murede grav genfundet på foranledning af Fr. VII; en indskriftsten s. 106 i korgulvet betegner stedet. Ved stenens fod angiver to sten m. kongens monogram og årst. 1956, hvor kongens jordiske rester, der hidtil var udstillet i en montre, er nedlagt; en lille sten til en signetring er nu i Nationalmuseet. I sydl. kapel hænger en hjelm, et bryst- og rygpanser og et afbrudt sværd, som man før mente havde tilhørt kongen; men de er bevislig flere årh. yngre. Den tidl. antagelse, at der i katolsk tid og helt op til 1630 er blevet holdt sjælemesser i krypten for den myrdede konge under navn af »vådesang«, er i alt fald for den protestantiske tids vedk. urigtig (vistnok misforstået tydning af »ottesang«, jysk »wuttesang«, se A. Heise i Kirkehist. Saml. 4. rk. 1. 380ff.). At Svend Grathe har været begravet i kirken, er også urigtigt. Den fra Valdemar Sejrs tid kendte bisp Gunner († 1251) var jordet foran alteret i Skt. Kjelds kapel, kansleren Niels Kaas, † 1594, ved den øverste pille på midtskibets nordl. side, og bisp Hans Wandal, † 1641, i ovenn. Wandals kapel; også bisp Henr. Gerner, † 1700, var jordet i kirken; men disse grave, foruden mange andre, er nu forsv.

I domkirken er endv. begr. marsken Ludvig Albertsen Eberstein, † 1328, rigsråden Johan Skarpenberg, † ml. 1413 og 1421, prælaten Anders Skovgaard, † 1554, biskop Niels Lauridsen Arctander, † 1616, statholderen Jens Juel, † 1634, officeren Ulrich Sandberg, † 1636, lensmanden og godsejeren Otte Brahe, † 1642, rigsråden Niels Krag, † 1650, lensmanden Mogens Sehested, † 1657, biskop Johan Dideriksen Bartskær, † 1661, hofmesterinde Karen Sehested, † 1672, alkymisten og godsejeren Valdemar Daa, † 1691, officeren og godsejeren Gregers Daa, † 1712, biskop Johannes Trellund, † 1735, stiftamtmanden Christian Møinichen, † 1749, biskop Andreas Wøldike, † 1770, biskop Christen Michael Rottbøll, † 1780.

Af ligsten og epitafier er flg. bev.: I ndr. sideskib er under vinduerne indmuret 5 ligsten: rektor Chr. Foss’ hustru Maren, † 1588; apoteker, dr. med. Hans Stabel, † 1738, og hustru, samt hans efterfølger ved Svaneapoteket C. L. Cappel, † 1774, og dennes hustru; biskop Kjeld Juel, † 1571; underkantor Anders Olufsen Schytte, sen. præst ved Gråbrødre kirke, † 1502; Gråbrødre klosters forstander Johs. Kanuti, † 1506; et dommedagsrelief fra renæssancetiden, antagelig fra en altertavle. I sdr. sideskib findes i væggen 6 ligsten: kantor Niels Friis, † 1557, og hustru Anne Høeg, † 1545; biskop Peder Villadsen, † 1673; biskop Peder Thøgersen, † 1595, og hustru; præst Vilh. Paludan, † 1634; biskop Søren Glud, † 1693; barnet Marthen Sørensen Hegelund, † 1600. I den ndr. korsarm findes en stor ligsten over biskop Niels Glob, † 1498, afbildet i skrud m. mitra og krumstav. I sdr. korsarm er i væggen indmuret 4 ligsten: apoteker Daniel Friedenreich, † 1706; lektor, magister Peder Johansen Høeg, † 1603, og hustru; Kjeld Krabbe til Brusgård, † 1612, m. gravskrift af hans hustru Christence Juel; borgmester Claus Christensen, † 1671, Reenbergernes stamfader, og hustru. Ved siderne af indgangen til det sydl. hovedtårn to sten fra 1566, den ene for lektor Niels Sørensen Juuls første hustru Anna Martini; over tårndøren et stateligt epitafium over Malte Sehested til Rydhave, † 1661, hans hustru Margrethe Reedtz, samt Fr. Sehested, † 1726, og hans to hustruer. På pillerne ml. hovedskibet og sideskibene findes bispemalerier; mod n.: Henrik Gerner, 1693–1700 (skænket 1876 af dronn. Louise), Joh. Trellund 1725–35, Andr. Wøldike 1735–70, Chr. M. Rottbøll 1770–80, P. J. Tetens 1781–1805, Jens Bloch 1805–30, N. E. Øllgaard 1830–55; mod s.: H. O. C. Laub 1855–78, H. J. Swane 1878–1901 (de s. 107 to sidste malet af A. Jerndorff), A. S. Poulsen 1901–21 (af Herman Vedel) og Johs. Gøtzsche 1921–36 (af Gustav Vermehren).

Ved udgangen fra sideskibet til ndr. korsarm hænger et maleri af Joakim Skovgaard, † 1933, malet af Arne Lofthus.

Ad en granitvindeltrappe i sydl. v.tårn er opgang til orgelet og triforiegallerierne; trætrapper fører videre op til klokkerne, af hvilke der i hvert af v.tårnene er to (i alt fald 3 af disse er omstøbt 1730 af Caspar König); i spiret over korset er en lille 1897 af fhv. sgpr. A. Kall-Rasmussen, Finderup, skænket klokke. Kirken fik varmeapparat 1888, 1954 gulvopvarmning v. fjernvarme. – I tårnet er 1924 opsat et slagværk, bygget af Bertram Larsen, og skænket af en unævnt viborgenser. I tårnurrummet findes en model af kirken, som den så ud, da den var genopf. efter branden 1567.

Kirken har i katolsk tid haft et stort antal altere, hvoribl. det ovenn. Skt. Kjelds, Helligtrefoldigsalteret (i Helligåndskapellet), Vor Frue alter, Helligkors alter (i Helligkorskapellet), Alle Helgens alter, Skt. Mortens alter, Skt. Hans Baptiste alter, Guds Legems alter, Skt. Sørens alter, Skt. Nicolai alter i det ny kapel og Skt. Botulphi alter. Desuden havde den foruden Skt. Kjelds helgenskrin en usædvanlig mængde relikvier, således af Skt. Villads, noget af Vor Frues hår og klæder, et stykke af de 5 brød, noget af de 11.000 jomfruer, noget af de 10.000 riddere m.m. (se Ursin. 119ff.), hvad der også i høj grad bidrog til kirkens anseelse.

Kirken var før omgiven af kirkegården, som mod v. var lukket m. en mur, der gik fra rådhuset mod n. til hjørnestedet (se Resens tegn. 37). I muren var en 1584 bygget gennemkørselsport; en da anbragt indskriftsten blev 1749 flyttet til den indvendige side af muren, og der blev ved porten sat en ny sten m. årst. 1749; 1801 blev muren nedbrudt, og kgd. planeredes 1811. Indskriftstenene bevares nu i domkirkens forhal. N. og ø.f. kirken lå i katolsk tid kannikernes boliger.

Ved domkirken, der er selvejende, er ansat en sgpr. (domprovst), en residerende kapellan, der tillige er præst ved Gråbrødre klosterkirke, og en kaldskapellan.

Litt.: N. Høyen i Danske Mindesmærker. 1. 35 ff. M. R. Ursin. Stiftsstaden V. 1849. 104 ff. Ved V. domkirkes indvielse den 10/9 1876. Hist. oversigt af J. L. Ussing. 1877. Sa. V. Domkirke og den romanske kirkebygningsstil, i Dansk Tidsskr. 1869. 1. 13. J. B. Løffler. Uds. over Danm. Kirkeb. 69 ff. A. Heise. Dipl. Viborgense. Kirkehist.Saml. 4. Rk. IV. 1879. 589 ff. C. Gullev. Bidrag til V. Domkirkes Reparationshist. smst. III. 284 ff. M. Mackeprang. V. Domkirkes Sæcularisering, i JySaml. 3. Rk. 1. Karl Madsen og M. Mackeprang. V. Domkirke, Joakim Skovgaards Billeder, Domkirkens Hist. Udg. af Kunstforen. i Kbh. 1910. H. Høirup. V. Domkirke. Kort vejledning. 1961. J. Skovgaard. Billederne i V. Domkirke. 1907 (ny udgave). G. Saxild. Joakim Skovgaards Billeder i V. Domkirke. Arbejdets Historie. 1915. Th. Oppermann. Joakim Skovgaards Billeder i V. Domkirke. 1916. 5. opl. 1930. Georg Saxild. V. Domkirke og dens Dekoration, AarbViborg. 1929. 156–64. P. Severinsen. V. Domkirke. 1932. P. Hansen Resen. Atlas Danicus VI, B. V. Bispedømme. 1934. 7–11 og 24–45. Skt. Kjeld, ved H. Høirup og O. F. Stjernfelt. 1961.