Villerslev sogn

(Hassing-V.kom.) omgives af Limfjorden (Visby bredning), Visby, Hassing, Hørdum og Skyum so. Gennem det noget ujævne terræn strækker der sig en markeret bakkeryg fra nø. mod sv., og i denne ligger en række højdepunkter som Vibbersbakke høje og Stærhøj (40 m). Mod ø. skyder Gudnæs sig ud i Limfjorden, hvor det ender med Næsbjerg. Ml. de overvejende sandede bakker mange moseagtige lavninger. I det skovløse so. går hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 1227 ha. Befolkning 1/10 1955: 528 indb. fordelt på 142 husstande (1801: 287, 1850: 411, 1901: 561, 1930: 567).

I so. ligger byen: Villerslev (*1426 Willersleff; u. 1800) m. kirke, skole (opf. 1914, arkt. M. Tandrup, Thisted) m. sognebibl. (opret. 1953; 1100 bd.) (centralskole under opførelse 1961), missionshus (opf. 1901), forsamlingshus (opf. 1905, arkt. M. Tandrup), Hassing-Villerslev Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1960 var indskuddene 2,7 mill. kr., reserverne 268.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1886, fra 1901 andelsmejeri), jernstøberi og maskinfabr. – Saml. af gde og hse: s. 630 Vibberstoft (1556 Webestofte, 1602 Wibistofft; u. 1800); Lilbjerg (u. 1800); Gudnæs (1450 Gudomnes, 1512 Godenæss; u. 1800); en mindre del af Gudnæsstrand. – Gårde: Mellemmølle (1664 Meel Mølle, 1688 Meldwandmølle); Gundegd. (*1475 Gunnegaardt); Vangsgd. (1608 Wangsgrdt); Gudnæsmølle (* 1479 Gudenis mølle).

V. so., der sa. m. Hassing so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderhå so. So. udgør 5. udskrivningskr., 224. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken, der i sine ældste dele er en blytækket romansk kvaderstensbygn. på skråkantsokkel, består af tårn mod v., skib, kor og apsis samt et nyere våbenhus mod s. I apsiden, hvis mure er omsat 1910, findes et opr. vindue; kirkens nuv. romanske kerne er apsis, kor og skib, i hvis nordl. sidemure der endnu er spor af opr. vinduer. Skibets n.portal er tilmuret m. munkesten, mens s.portalen stadig er i brug. Det sengotiske tårn, der ved spærremur er adskilt fra skibet, har på n.siden en sengotisk dør, der formentlig engang har tjent som hovedindgang til kirken. Nyt våbenhus er opf. af arkt. Jens Foged, som tillige 1910 har omsat korets og apsidens ydermure. Det indre dækkes af bjælkelofter. Korbuen i blank mur af granitkvadre er romansk i sin oprindelse, men er sen. gjort spidsbuet. På det af granitkvadre murede romanske alterbord står en trefløjet renæssancetavle fra slutn. af 1500t. (af den s.k. Næssundtype), m. en trekantgavl ml. småspir på hver fløj og m. nyere malerier (1910), der gentager de motiver, der fra ældre tid fandtes: nadveren i midten ml. korsfæstelsen og himmelfarten. De balusterformede alterstager er if. indskr. skænket 1613 af Tames Laursen i Refstorp. Romansk font af granit m. indristet kors i overranden; en fontehimmel fra 1715 er nu på loftet. På skibets n.væg hænger et korbuekrucifiks fra o. 1500 og et par figurer fra en forsv. sengotisk altertavle, Den hellige Anna selvtredie og Nådestolen. Prædikestolen m. dobbeltsøjler i kanterne og i felterne arkader m. malerier (Kristus og evangelisterne, malet 1718 af Anders Gundal) er et renæssancearb. fra 1627.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 539–45.

En gd. Dalgård blev 1495 solgt af Henrik Stampe (slægten S. af Klarupgård), hans broder Mogens Stampe og hans svoger Claus Jensen (Skeel) til prioren i Økloster.

1500 nævnes i Villerslev Markus Krabbe, hvad der nok er en fejl for Mogens Krabbe, der nævnes sst. 1502 og 1510.

Under Gudnæs nævnes gdene Gudnæsgård (1688 Gudnisgaard), På Bakke (1602 Paa Back) og Nørgård (1606 Nørgrdt). Om Dalgård se ovf.

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 26 høje; anselige er de 3 Vibbersbakke høje og en høj sv.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 113 høje.

I Villerslev var der 1868–76 et børnehjem for forsømte børn (opret. af lærer Niels Chr. Hove (1815–81) og hustru, (jf. AarbThisted. 1916. 111–15).

Litt.: AarbThisted. 1929. 453 (indskrifter). Henrik Laursen. Villerslev Byvedtægt, sst. 1944. 113–17. Jf. Hassing.