Vindinge sogn

(V. kom.) omgives af Nyborg landso., Holckenhavn bugt, Nyborg fjord og Store Bælt samt Frørup, Ørbæk, Refs Vindinge og Kullerup so. Midt i so. skærer Holckenhavn fjord sig næsten 2 km ind i land, i sin inderste del omgivet af vidtstrakte bevoksninger af tagrør. Fjorden har sin naturlige fortsættelse i Ørbæks dal, og begge må opfattes som en ø.-v.-gående tunneldal, idet der bl.a. ligger tykke grus- og sandlag på siderne. Fjorden modtager yderligere tilløb fra Vindinge å, der n.fra bugter sig hen over en let bølget moræneflade, til hvis laveste dele hører bassinet med Hjulby sø (22 ha) og den delvis opdyrkede Hjulby mose. Sa. karakter af moræneflade har egnen omkr. Sulkendrup, men ø.f. den lille Kogsbølle bæk, der omtrent følger jernbanen mod Svendborg, ligger der et noget mere ujævnt relief, der helt i s. bliver til et kraftigt kuperet bakkeland med højder på over 60 m. Fra flere af disse er der en storartet udsigt over Nyborg fjord og Store Bælt, især fra Øverste Byhøj (64,7 m, trig. stat.). Ud mod Store Bælt ligger på Holckenhavns jorder det inddigede Noret og s. herfor den store Kajbjerg skov, et yndet udflugts- og badested. Andre skove i so. er Bøllevænge og Slottens Dyrehave. Gennem so. går jernbanerne Nyborg-Fåborg (Lamdrup stat.) og Nyborg-Svendborg (Bynkel hpl. og Kogsbølle trinbræt), hovedvej 8 (med forstadsbebyggelsen Pilshuse) samt landevejene Nyborg-Ferritslev-Odense og Nyborg-Svendborg.

Areal i alt 1950: 3053 ha. Befolkning 7/11 1950: 1754 indb. fordelt på 509 husstande. (1801: 1036, 1850: 1272, 1901: 1346, 1930: 1593). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 706 levede af landbrug m.v., 474 af håndværk og industri, 104 af handel og omsætning, 151 af transportvirksomhed, 129 af administration og liberale erhverv, 172 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vindinge (1352 Winimgæ ɔ: Winingæ; u. 1799) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1890) m. sognebibl. (se ndf.), forsamlingshus (opf. 1919), alderdomshjem (siden 1919, m. forsamlingssal, 14 pl., tidl. fattighus, opf. 1888) m. kom.-kontor, andelsmejeri (opret. 1888), andelskølehus, jernbanestat. (Lamdrup), posthus og telegrafstat.; Rosilde (1414 Rosildhe, Roseldhe; u. 1798) m. vandværk; Lamdrup (1414 Lammedorp; u. 1799 og 1831) m. stadion; Sulkendrup (*1302 Sulkæthorp, 1425 Solkendorp; u. 1798) m. 2 vandml.; Kogsbølle (*1386 Koxbøle; u. 1796) m. forskole, skole (opf. 1903) m. sognebibl. (opret. 1928; 1400 bd. fordelt ml. de to skoler), lærerbol. i tidl. skolebygn., forsamlingshus (genopf. efter brand 1919) og sværtefabr. – Saml. af gde og hse: Dyrehave Huse; Bynkel m. cementstøberi, legetøjsfabr. og trinbræt; Ravnekær; Pilshuse (1578 Pilshus), forstad til Nyborg – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 334 indb. fordelt på 111 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 20 levede af s. 896 landbrug m.v., 110 af håndværk og industri, 26 af handel og omsætning, 71 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv, 39 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. vandværk; Rosilde Mark; Lamdrup Mark; Blankenborg (1682 Blanchenborg). – Gårde: hovedgd. Holckenhavn, tidl. hovedsæde i baroniet H. (1672 Holkenhafn; i alt 120 tdr. hartk., 1012 ha, hvoraf 319 skov; ejdsk. 1953, grv. 1154; heraf under hovedgd. 74,5 tdr. hartk., 392 ha; ejdsk. 1010, grv. 620) m. vandværk; Kogsbøllegd.; Konradslund; Sofienberg; Søgård. – S. i so. radiopejlestat.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 70. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Kirken, fordum viet Skt. Mathias el. Skt. Nicolaus, ligger højt på en bakke m. stejlt fald mod ø. og s. Det er en anselig bygn. m. korsfløje, tårn i v. og våbenhus (nu ligkapel) mod s. Kernen i dette stærkt sammensatte kompleks er en højgotisk kirke fra 1350–1400; men før den blev rejst, har der her på stedet stået en romansk granitkirke, hvis profilerede kvaderhugne sokkel delvis er genanvendt under det nuv. kor. Det gotiske langhus, der opr. stod i blank mur uden tilbygn. af nogen art, når fra tårnet til korgavlen og omfatter fem hvælvingsfag. I det ydre var kirkens sidemure fagdelt ved støttepiller, hvoraf de fire i hjørnerne er skråtstillede (den sydvestl. er forsv.). Over støttepillerne havde sidemurene en fortløbende gesims af savsnit under rundprofil (ses over korsarmenes lofter). Kirken fik lys fra smalle, lancetformede vinduer, hvoraf eet er bev. på s.siden over en nu tilmuret dør. I det indre er de fem fag hvælvinger adskilt ved meget smalle gjordbuer; de ligeledes smalt formede ribber stiger op fra søjlestave m. kapitæler. – Til dette højgotiske langhus føjedes i sengotisk tid flere udbygninger. Ældst er de to korsarme, hvis murværk ikke er i forbandt m. langhusets, og som er opf. engang i 1400t. Hver af korsarmene dækkes af eet omtr.kvadratisk hvælv; vinduerne er brede og spidsbuede; ndr. korsarm har sengotisk, kamtakket gavl, mens sdr. korsarms gavl tillige m. korgavlen er ommuret i renæssancetiden m. svejede kamme, hvis type minder om Holckenhavn. Yngre tilbygninger er våbenhus og tårn. Våbenhuset, der er en halvtagsbygn. ved sdr. korsarms v.side, er af sengotisk murværk, men ikke i forbandt m. den øvr. kirke. Det ligeledes sengotiske tårn er af en så anselig bredde og dybde, at der er plads til tre glamhuller på hver side, hvert glamhul indrammet af en dobbeltblænding. Tårnet fik fra første færd kamtakkede, blændingsprydede gavle mod ø. og v., men har sen. mod n. og s. fået mindre kvistgavle i renæssancestil af Holckenhavn-typen. På sdr. kvistgavl læses i murankre C F E H (Conrad Fr. Erik Holck) og årst. 1851, der hentyder til en rest., ved hvilken lejlighed våbenhuset blev omdannet til ligkapel og hovedindgangen forlagt til v.siden, hvor tårnrummet nu fungerer som forhal. – I det ydre og indre står kirken hvidkalket. 1895 fik ribber og gjordbuer en kalkmalet dek., der efter installation af varmeapparat i kirken 1954 atter blev overhvidtet (men dog endnu bev. i sdr. korsfløj). – I kirkegårdsdiget ses en romansk gravsten m. reliefhugget kors. N.f. kirken ligger en velbev. sengotisk kirkelade (se ndf.).

Sengotisk altertavle, o. 1480, fra sa. værksted som Frørup, m. korsfæstelsesrelief i midtskabet og apostelfigurer i fløjene, hvis yderside har fire malerier af lidelseshistorien. Af tre †sidealtertavler er bev. rester af de to, begge skåret af Claus Berg i Odense: tre figurer af Antonius, Kristoforus og Matthæus, o. 1520, indsat i et nyere skab, samt en stor reliefgruppe fra slutn. af 1520erne, Marias himmelkroning (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 64, 76), alt i n.kapellet. To figurer, Moses og Johannes døberen (i koret), og en del barokt snitværk (på orgelpulpituret), alt fra o. 1650, stammer sikkert fra en †altertavle, vist af Anders Mortensen i Odense. Store, sengotiske alterstager m. en støbt Matthæusfigur. Lille døbefont af norsk marmor, skænket 1853; sydty. dåbsfad o. 1550. Stort og smukt sengotisk korbuekrucifiks, skåret i slutn. af 1520erne af Claus Berg (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 76–79), på n.væggen. Barok prædikestol, o. 1650, mul. af Anders Mortensen i Odense, m. bibelske relieffer; samtidig himmel og opgang. På stolestadernes døre malede adelsvåben, if. Pont.Atlas. (VI. 693) baron Holcks og fru Elisabeth Høegs 16 aner. Ens præste- og degnestol i korets ø.hjørner, fra 1590, m. arkader og frisøjler. Et nu forsv. kirkeskib nævnes 1589 (ældst kendte omtale af s. 897 kirkeskibe i Danmark). Tre klokker, den ældste vist fra 1543, den næste fra 1655 og den mindste, »Ildebrandsklokken«, støbt 1849 af M. P. Allerup i Odense. – S.kapellet er ved et trægitter i renæssance fra o. 1600 adskilt fra kirken og tjener som gravkapel for den Holckske fam. (bl.a. officeren Eiler H., † 1696); tidl. var det og dets underjordiske hvælving gravkapel for Ulfeldterne, indtil Jacob Ulfeldt 1616 flyttede sine forfædres kister til Kværndrup kirke. I kapellet står 16, i kælderen 8 kister, i kapellet findes en gravrustning fra o. 1700, et kyrads fra 1700t., fire kårder og to fanestænger. I kapellet desuden tre gravsten: 1) præstekonen Valborg Hansdatter, † 1617; 2) oberstløjtn. Jørgen Møller, † 1645; 3) sgpr. Niels Poulsen, † 1636, og hustru Anne Jespersdatter, † 1668. En romansk gravsten m. stort reliefkors er indsat i sdr. kgd.dige.

Holckenhavn (tidl. Kogsbølle, Ulfeldtsholm, Ellensborg, Nygård). Hovedgden Kogsbølle i byen af sa. navn tilhørte fra 1300t. slægten Ulfeldt. Den nævnes første gang 1386, da Erik Andersen (Ulfeldt) († 1420) skrives hertil, men det formodes, at allr. hans fader Anders Jacobsen (Ulfeldt) († senest 1383) har ejet den og mul. fået den m. sin hustru Mette Rixtorp. Erik Andersen fulgtes af sønnen Anders Eriksen (Ulfeldt) († 1456), der skrives til K. 1414–38. 1426 omtales »en mø, som hed Margrette Vlfeldt af K.«, men hendes slægtsforhold til de ovenn. kendes ikke. Næste ejer var Anders Eriksens søn Ebbe Andersen (Ulfeldt) († 1502?), som skrives til K. 1474–1501 og fulgtes af enken, Kirsten Ottesdatter Bøistrup, nævnt til K. 1505–07. 1500 omtales en væbn. Ebbe Viliumsen i K., men dersom der ikke er tale om en forskrivning, er det måske mest rimeligt at formode, at han har beboet en anden af byens gde. Efter fru Kirsten ejedes K. af sønnen Knud Ebbesen (Ulfeldt) († 1540), g.m. Anne Eriksdatter Hardenberg († 1564). På skiftet efter sønnen, rigsråd hr. Corfitz Ulfeldt, som døde ugift 1563, fik hun overladt K. på livstid. Ved hendes død n.å. tilfaldt den sønnen, rigsråd Jakob Ulfeldt til Selsø († 1593), som efter at være udstødt af rigsrådet 1579 p.gr. af udfaldet af hans gesandtskab til Rusland 1578 gik op i styrelsen af sine godser m. stor iver. K. afrundede og forøgede han ved køb og mageskifter, ligesom han flyttede gden ud af byen og opf. de ældste s. 898 dele af den endnu bev. hovedbygn. og gav den navnet Ulfeldtsholm (senest fra 1587). Han fulgtes af sønnen, sen. rigskansler Jakob Ulfeldt († 1630), der 1616 købte Egeskov (se s. 696) og s.å. solgte U. til fru Ellen Marsvin († 1649), Chr. IV.s svigermoder, som kaldte den Ellensborg og forøgede bygn. betydeligt. Hun fulgtes af datteren fru Kirsten Munk († 1658), efter hvem den arvedes af datteren Leonora Christina († 1698), g.m. rigshofm. Corfitz Ulfeldt († 1664). De opholdt sig efter fangenskabet på Hammershus nogle måneder 1661–62 på E., som efter deres flugt tillige m. deres øvr. godser ved højesteretsdom 1663 blev tildømt kronen. Denne overdrog 1663 bestyrelsen af E. til amtsskriver Claus Rasch (se under Juelsberg) og 1665 til den holstenske adelsmand Wolf von Buchwald til Lundgård († tidligst 1706). Gden fik ved denne tid navneforandring til Nygård, men E. anvendtes vedblivende de flg. år, selv i officielle dokumenter. 27/3 1672 oprettedes af N. (godt 849 tdr. hartk., hvoraf hovedgdstakst godt 80 tdr.) baroniet Holckenhavn for amtmand, sen. højesteretsass. og gehejmeråd Eiler baron Holck († 1696), hvem kongen skænkede godset mod at få udlagt 300 tdr. hartk. bøndergods andetsteds på Fyn til ryttergods. Han fulgtes af sønnen, oberstløjtn. Fr. Chr. baron Holck († 1708) og denne af sønnen, sen. stiftamtmand Eiler baron Holck († 1740), hvis arvinger fragik arv og gæld. Baroniet overtoges af sønnen, sen. kmh. Chr. Fr. baron Holck († 1760), hvis sønner var døde som børn, hvorfor H. overgik til broderen, major, sen. kmh. Erik Rosenkrantz baron Holck († 1777). Da heller ikke han efterlod sig sønner, overgik baroniet til farbroderen, gehejmekonferensråd Iver baron Holck († 1781), som fulgtes af sin yngre broders sønnesøn Mogens Fr. Anton Iver baron Holck († 1801). Næste besidder var broderen, sen. kmh. Fr. Conrad baron Holck († 1830), for hvis søn, hofjægerm., sen. kmh. Conrad Fr. Erik baron Holck († 1877) det omsider lykkedes at stabilisere baroniets økonomi, som lige siden oprettelsen havde været stærkt betrængt. Han fulgtes af sønnen, hofjægerm., sen. kmh. Chr. Eiler lensbaron Holck (fra 1919) og denne af sønnen, den nuv. ejer af H.gods, Mogens Conrad Chr. lensbaron Holck (fra 1930 Howden-Rønnenkamp Holck), g.m. Jessy lensbaronesse Howden-Rønnenkamp Holck til Næsbyholm og Bavelse. 1921 overgik baroniet til fri ejendom. Det bestod før afløsningen af hovedgden H. m. Konradslund og Dyrehaven samt avlsgdene Frederikshøj og Kogsbøllegård, i alt ca. 301 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 134, skovskyld ca. 7 og bøndergods ca. 160 tdr., i bankaktier 12.400 kr., i fideikommiskapitaler ca. 1.892.146 kr. og i afløsningssum for Vindinge so.s kirketiende ca. 50.755 kr. Ved afløsningen afgaves 172 ha udstykningsjord, overvejende fra Frederikshøj. Resten af denne gd. solgtes 1922 og Kogsbøllegård 1924. – Godsarkiv LAF. og på H.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. III. 1943. 293–308. M. Mackeprang og W. Norvin. Holckenhavn. 1911. DLandbr. III. 1930. 112–14. C. E. Holck. Holckenhavn 1580–1907, i SvendbAmt. 1908. 31–40. Sa. Jacob Ulfeldt, smst. 1910. 175–82. Svend Eriksen. Om vælske gavle. 1956.

Hovedbygn., der ligger nær s.kysten af Holckenhavn fjord, er en af Fyns anseligste herregårde. Den består af fire sammenbyggede fløje, hvoraf de tre er i to stokv. m. kælder, mens den fjerde, s.fløjen m. portgennemkørsel, er i eet stokv. m. kælder. Det hele storstilede anlæg, der er omgivet af voldgrave, blev stykkevis, gennem en o. 60-årig byggeperiode, udviklet til sit nuv. format, der ikke opr. var tilsigtet. Ældst er den nordl. og østl. fløj, der sa.m. porthuset blev opf. af Jacob Ulfeldt i 1580erne. Materialet er røde mursten, lagt i et ejendommeligt kvadermønster m. forsænkede fuger, der i de øvre murpartier undertiden danner en à la grecque-bort. Foran n.fløjen, der var indrettet til beboelse, stod der opr. ud til borggården et trappetårn, mens et krydshus skyder sig frem foran n.façaden. I ø.fløjen ligger endnu den store dansesal, hvori der findes en kamin fra husets opførelsestid; desuden har fløjen sandsynligvis indeholdt et huskapel. Begge husene samt portfløjen havde vælske gavle m. svungne forsiringer, hvis stil – sammenholdt m. murværkets kvadermønster – gør det sandsynligt, at gårdens arkt. var Domenicus Badiaz. Efter rigsrådens død har den yngre Jacob U. i 1590-erne bygget videre efter en fantasifuld, om end noget tilfældig plan. Foran ø.fløjen ud til borggården byggedes et klokketårn m. højt, slankt etagespir. Ml. tårnet og n.fløjen indrettedes en forbindelsesbygning ml. de to, tidl. ikke direkte sammenhængende fløje, m. tre sammenkoblede gavle ud mod borggården, og samtidig fik ø.fløjen ud mod voldgraven tre smalle karnaptårne. Endelig opførte man ved ø.fløjens sø.hjørne en høj, kortstammet udbygn. i to fulde stokv. og et øvre halvstokv. m. glugger, der ligner skydeskår, af en ejendommelig fæstningsagtig karakter og foroven afsluttet af sadeltag m. ø.-v.vendende gavle. Sin endelige skikkelse fik H., da Ellen Marsvin byggede v.- og s.fløjen, begge m. tårne; således fik v.fløjen et nu forsv. trappetårn m. højt spir, og i s.fløjen, hvori den ældre portbygn. delvis indgik, rejstes der et lille rundtårn. Murværket i v.fløjen var af sa. karakter som i de ældre huse; det er dog konstateret, at fugerne her stod hvide og kvadrene var stærkt rødmalede. På v.fløjens s. 899 s. 900 s.gavl, der endnu bærer sine renæssanceforsiringer, ses Ellen Marsvins navn og årst. 1631; over porten står årst. 1634. I den sydl. ende af v.fløjen lod Ellen M. indrette et slotskapel (se ndf.). Det hele firefløjede anlæg m. den lave sdr. forbindelsesfløj var ved disse sidste udvidelser kommet til at minde om Fr.-borg, der utvivlsomt også var forbilledet. I slutn. af 1700t. blev H. en del beskåret. Ikke blot blev boligindretningen ganske ændret, men den ydre arkitektur mistede meget af sin fordums pryd. Smågavlene på forbindelsesbygn. ved klokketårnet og spirene på n.- og v.fløjens tårne blev taget ned. Sen. nedrev man alle trappetårne i n.- og v.fløj, de fleste gavle (undt. v.fløjens) mistede deres svungne konturer og fik ligeløbende kamme, de to nordligste af ø.fløjens karnaptårne forsvandt, og endelig blev 1827 klokketårnets høje spir revet ned og erstattet af en kreneleret tindekrans. Ved reduktionen blev murene gulkalkede, og således stod H., indtil den 1904–10 underkastedes en større istandsættelse (arkt. Aug. Colding). Murene rensedes, gavlene fik på ny svungne fordakninger, og over klokketårnet rejstes et nyt, kobbertækket etagespir. 1938–39 blev riddersalen rest., ved hvilken lejlighed bjælkeloftets opr. staffering m. Ellen Marsvins og Ludvig Munks våben blev genfremstillet. Avlsbygningerne, der opr. lå s.f. hovedbygn., var et anseligt trefløjet stråtækt anlæg, delvis m. kamtakkede gavle og væsentlig opf. af Ellen Marsvin; de brændte 1912 og flyttedes derefter længere sydpå, hvorefter tomten inddroges i slotsparken.

Kapellet i v.fløjen er indviet 1637 og af Ellen Marsvin udstyret m. usædvanlig pragt. Ved s.væggen i det krydshvælvede rum, der får lys fra høje, spidsbuede vinduer, står en sengotisk altertavle af Claus Bergs skole, mul. stammende fra Thurø. På alterbordet to malmstager fra 1635. Fonten i form af en udsk. dåbsengel er fra 1700t. I øvrigt er interiøret helt præget af stoleværkets overdådige snitværk. Prædikestolen er formentlig skåret af »Mester A. S.«, hvis monogram kendes fra skånske kirker; stolens opgang m. højt opbygget rygpanel samt stolestaderne, bl. hvilke ses en gavl m. årst. 1634, er skåret af Hans Dreier i Haderslev, der if. ligprædikenen over ham arbejdede syv år på Ellensborg.

Lige forbi gden løber landevejen Nyborg-Svendborg, der går over en ca. 280 m lang dæmning (»Holckenhavns dæmning«), der lukker Holckenhavn fjord. Dæmningen, der er bygget på et fundament af 4 med jernankre forbundne pælerækker, er anlagt 1844–48.

Sulkendrup. Peder Nielsen de Sulkæthorp var 1302 i Odense bl. vidnerne ved Erik Mændveds forpligtelse til at betale Rostocks borgere 15.000 mark. En Mads Lud, der 1500 nævnes i S., førte adelsvåben m. et ben i.

I Rosilde lå allr. i middelalderen en Rosildegård, der 1425 tilhørte Jørgen Rud til Skjoldenæs og beboedes af Per Henriksen. 1500 nævnes en Jes Lang i R.gd.

Ø.f. Vindinge By strækker der sig fra Ø. en naturlig, opdyrket Højning ud i Aadalen. Stedet kaldes Gamborg el. Gammelborg; der er dog ikke synlige Spor af kunstige Jordværker el. af tidl. Bebyggelse, og kun en arkæologisk Undersøgelse kan afgøre, om Stedet har været befæstet (om et formodet Trælleborg-lignende Anlæg her se Fyns Tidende 28/6 1954). Efter en usikker Tradition skal det ældste Nyborg have ligget her (jf. S. 627).

En Lokalitet N.f. Ørbækkens Udmunding i Holckenhavn Fjord har været udpeget som et Voldsted. Der er dog heller ikke her Spor af kunstig Tildannelse el. af Bygninger.

Af de Voldgrave, som har været ved Kogsbøllegård, ses kun Rester NØ.f. Gaarden. 1933 blev de svage Spor mod SØ. opfyldt. Ved Gravning er man stødt paa Fundamenter langs Graven, ligesom der er oppløjet Munkesten. Selve Banken, hvorpaa Gaarden ligger, er en naturlig Dannelse, der i NV. og delvis i S. omgives af Engdrag.

Skove: Til Holckenhavn gods hører flg. skove: Kajbjerg skov med Koskov (295 ha), Bøllevænge (17 ha), Slottens Dyrehave (5 ha), Stenø (6 ha) og Anlægget (1 ha). Terrænet er gennemgående bakket el. bølget. Jordbunden kan være leret, men også af lettere beskaffenhed, som oftest mulddækket. Træartsfordelingen: bøg 194 ha, eg 19 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 82 ha, samt ubevokset 24 ha. Kajbjerg skov er et yndet udflugtssted. Andre skove i so. er den delvis bevoksede Ærtekilde, der er opdelt i flere parceller, og Dyrehave (11 ha) ved Kogsbølle, der tilhører en gård i Frørup so.

Forsv. landsbyer: S.f. Holckenhavn lå Kajbjerg (1588 Kaiberg, Kaybergh) og Kogsted (1500 Koxtet); de blev nedlagt og jorderne lagt under Holckenhavn, medens denne ejedes af Ellen Marsvin (1616–1649). Om Kajbjerg minder endnu Kajbjerg skov s.f. Nyborg. Efter marknavnes vidnesbyrd har der mellem Kogsbølle og Slude ligget yderligere to landsbyer: Bistrup (1682 Bistrop ager Schiffte) og Gedstrup (1682 Giedstrup Schifft). – Ved Dunnemade i Lamdrup lå Dunnemosegård (1572 Dunnemosze gordt). Om Gamborg se ovf.

Fredede oldtidsminder: I en lille skov ved Sulkendrup Mølle findes 4 høje, hvoraf den ene rummer en velbev. jættestue, undersøgt af Nationalmuseet; den indeholdt bl.a. et par flintøkser, 5 flintdolke og en del keramik; desuden fandtes i højen 5 brandgrave fra keltisk jernalder. I Dyrehaven s.f. Kogsbølle en noget forstyrret dysse. I Kajbjerg skov en langdysse, der i s.enden har en stor sten m. skålgruber, samt 11 små høje. – Sløjfet: En langdysse, en runddysse, to dyssekamre og 41 høje, de fleste på Kogsbølle og Holckenhavns marker; en af disse sidste indeholdt en grav fra ældre bronzealder med bælteplade, fingerring m.m. – Bopladser fra yngre stenalder kendes fra bunden af Holckenhavn fjord og sv.f. kirken, fra bronzealderen ved fjordens n.side. I banken Smedehøj ved Rosilde er fundet en gravplads fra yngre rom. jernalder.

Litt.: Aarb. 1929. 205–11. E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 33–34.

Befrielsessten uden for kirkegården 1945.

Et hospital i Vindinge, opret. 1806 af baron Fr. C. Holck til Holckenhavn og forligskommissær P. Bondo, for 8 fattige af Vindinge og Frørup sogne, blev nedlagt 1916, og bygningen, den gl. kirkelade, benyttedes derefter i en årrække som menighedshus. Se Arch. 15/6 1912.

Efter hvad Jómsvikinga saga beretter, sejlede jomsvikingerne 993, da de havde fanget Svend Tveskæg og afpresset danskerne løsepenge, op ad Vindinge å og landsatte ham her. 26/7 1353 sluttedes ved V. et forlig ml. Vald. Atterdag og de holstenske grever.

Det under kirken nævnte Skt. Matthæi kapel har ligget i el. ved Vindinge kirke. Dette og Skt. Madses kilde (Schmidt. DH. 129), der lå på Kogsbølle mark, blev i ældre tid meget besøgte, navnlig Skt. Hans aften, og gav navn til »Skt. Madses marked«, der senere henlagdes til Nyborg.

På Holckenhavn fødtes 1601 officeren Frantz Ulfeldt, i Vindinge præstegård 1731 præsten og udgiveren Johan Wandall.

Litt.: K. C. Uldall. En Bataille paa Vindinge Gade i Aaret 1610. SvendbAmt. 1917. 43–53.