Voer sogn

(V. kom.) omgives af Albæk, Aså-Melholt, Dronninglund, Hellevad og Skæve so. So. deles næsten i to dele af Pulsbæk. I den nordl. del breder Vorsådalens tungeformede, flade bækken sig ud, gennemstrømmet af Vorså og dens mange tilløb. Bortset fra den allervestligste del, hvor det bakkede moræneland når inden for so.s grænser ved Vesterskov, udgøres denne del af de to for Vendsyssel så typiske og tidsmæssigt forsk. hævede havbundsaflejringer, den højereliggende, senglaciale og den lavereliggende stenalderhavbund, som regel adskilt indbyrdes ved tydelige terrassekanter, der følger såvel Voersådalen som flere af tilløbene. s. 267 S.f. Pulsbæk hæver sig de stærkt kuperede Agersted bakker, hvis terræn falder jævnt mod v., hvor Kvisselholt bæk danner skel til Dronninglund, mens de mod ø. står med en lige stejlside, udformet af yoldiahavet, hvis jævne havbundsaflejringer breder sig ud foran den. Jorderne i Voersådalen er relativt gode, selv om de mange steder ligger hen som varigt græs. Mindre gode er de derimod i Agersted bakker, hvor små plantager og pletter med lyng veksler ml. agrene. Her hæver Ellehøje sig til 56 m, mens en trig.stat. v. herfor når 58 m. Eneste større skov ligger omkr. hovedgden Voergård. Her findes også en mindelund. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Sæby (Agersted stat.) og hovedvej A 10.

Areal i alt 1955: 4844 ha. Befolkning 1/10 1955: 2642 indb. fordelt på 729 husstande (1801: 841, 1850: 1170, 1901: 2106, 1930: 2659). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1512 levede af landbrug m.v., 563 af håndværk og industri, 184 af handel og omsætning, 109 af transportvirksomhed, 79 af liberale erhverv og administration og 221 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 32 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Voer kirke (1408 Worthssochn) m. præstegd. (opf. 1902) ved hovedgden Voergård; Gl. Agersted (1408 Agherstædh; u. 1814); stat.byen Agersted – bymæssig bebyggelse med 1955: 535 indb. fordelt på 171 husstande (1930: 464 indb.) – m. filialkirke, centralskole (opf. 1940) m. so.bibl. (opret. 1945; 3200 bd.), forsamlingshus, missionshus (Salem, opf. 1894, flyttet til stat.byen 1922), lystanlæg, stadion, markedsplads, kro, filial af Sæby Bank og af Landbosparekassen i Ålborg, privatmejeri (opret. 1903), maskinstat., frugtplantage, kom.grusgrav, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Idskov (1355 Øster Egyskough, 1408 Egheskowgh; u. 1837) m. maskinstat.; Hald (1578 Hald); landevejsbyen Flavenskjold (1578 Flavindskød, 1662 Flavenschal) – bymæssig bebyggelse med 1955: 587 s. 268 indb. fordelt på 190 husstande (1930: 447 indb.); fordelingen efter erhverv i de 2 bymæssige bebyggelser tilsammen var 1950 flg.: 131 levede af landbrug m.v., 442 af håndværk og industri, 150 af handel og omsætning, 93 af transportvirksomhed, 53 af liberale erhverv og administration og 107 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kom.kontor (opf. 1951), centralskole (1940) m. so.bibl. (opret. 1941–42; 4200 bd.), missionshuset Bethesda (opf. 1898), politistat., De gamles Hjem (opf. 1951), lystanlæg, stadion, markedsplads, biograf, kro, filial af Sæby Bank og Landbosparekassen i Ålborg, privatmejeri (opret. 1888), andelsmejeri, cementstøberi (20 arb.), rutebilstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Bunkerne (1688 Boncherne); V. Idskov (1578 Vester Egschovf); Kærsgde; Dyssevad (1408 Dusiwad); V. Gårdsholt (1408 Westergardsholt); Mellem og Sdr. Gårdsholt (1578 Gaardtsholt; u. 1801); Frederiksberg; Vesterskov (1662 Schoufen); Bitteby; Tranget (1578 Trangid); Endel (1578 Endeliden); Pulsen; Idskovhede; Togårde (1610 Tougaarde; u. 1814); Østerenge; Store (1579 Stovr); Vestergde (1688 Wester Schouf Gaard); Agersted Kær; Agersted Skov; Ensted; Skellet (delvis i Dronninglund so.); Båndhagen (1662 Bandhagen); Overgd. (1662 Offuergrd.); Enodden (1579 Enodden, 1662 Eenodd). – Gårde: hovedgd. Voergård (*1481 Worde gaardtt) (i alt 30,3 tdr. hartk., 330 ha; ejdsk. 755, grv. 378; heraf under hovedgd. 19,4 tdr. hartk., 223 ha; ejdsk. 525, grv. 251); Østmark (udstykket fra Voergård; 15,8 tdr. hartk., 132 ha; ejdsk. 325, grv. 178); Albertinesminde; Pulsgd. (10,9 tdr. hartk., 107 ha; ejdsk. 230, grv. 127); L. Ravnholt (1662 Liden Raffnholt); Højsted; Rykind (1578 Røckind) (7,1 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 208, grv. 101); Lunderhede (1610 Lundehie); Smalbro (1688 Smalbroe); Strudsholm (1662 Struszholm); Vandsted (1662 Wandsted); Hvidkilde (1688 Hvid Kilde); Gyden (1688 Gyden); Bjeldbakke (1688 Bild Bachen); Kniben (1662 Knibben); Knarren (1688 Knarren); Nørholt (1688 Nørholt); Åbolt (1578 Avbolid, 1662 Aabolt); Volbro (1578 Volbrof); Brunvang (1662 Brunvang); Bøgeskovhale (1578 Bisschoufhale, 1662 Bøgschov Hael); Svinhave (1662 Svinhofen); Krogen (1355 Krogyn); Dammen (1688 Dammen); Mølkær (1688 Molkier); Skovmølle (1688 Schouf Mølle)

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Volstrup so.; so. udgør 5. udskrivningskr., 463. lægd og har sessionssted i Dronninglund.

Den hvidkalkede kirke består af romansk skib med sengotisk langhuskor, tårn i v. og våbenhus i s. samt et stort, tårnagtigt renæssancekapel ved korets s.side. Af den romanske granitkvaderbygning står kun skibets flankemure, der har skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder spores n.døren indvendig, mens s.døren, der endnu er i brug, er udvidet. Et rundbuevindue ses tilmuret som niche i skibets n.mur. Skibet har bemalet bjælkeloft. I sengotisk tid erstattedes det opr. kor af et hvælvet langhuskor af munkesten med kamtakket blændingsgavl i ø., og ved sa. tid tilføjedes det ligeledes blændingsprydede våbenhus mod s. Lidt sen. er vistnok v.tårnet, der har krydshvælvet underrum med tilmuret, fladrundbuet vindue i n.; dets stærkt fornyede taggavle har fod- og toptinder samt blændingsdekorationer, der minder om dem på »bispehuset« på Voergård. Om bygningsarbejder 1579 minder en sandstenstavle på tårnets v.side. Det store kapel ved korets s.side kan mul. rumme en sengotisk kerne, men præges helt af en ombygning efter Erik Banners død 1585, da hans enke Ingeborg Skeel indrettede det som et pragtfuldt gravkapel med meget højtsiddende renæssancehvælv og firkantede vinduer. De nu glatte gavle har vistnok været rigere. Tårn og våbenhus istandsattes gennemgribende 1788 af Holger Reedtz-Thott (årst. og initialer for denne og hans hustru Anna Beate Magdalene v. Woida). Nyeste rest. 1942–43 ved arkt. E. Packness. I korhvælvet er kalkmalede anevåben s. 269 for Jørgen Arenfeldt og Rigborg Lindenov. – Altertavlen, der står på et muret, vistnok sengotisk alterbord, er en fløjtavle i ungrenæssance med æselrygbuet midtparti, men stafferet 1621, bl.a. med våben for Jørg. Arenfeldt og hustru. Midtfeltets maleri, korsfæstelsen, er fra 1777 af E. A. Exner. Meget kraftige renæssancestager. Romansk granitfont med fire (tidl. fem) stærkt fremspringende knopper, hvoraf én fortsættes i en meget primitiv menneskefremstilling, og rester af låsetøj. Foden er vistnok ny el. meget stærkt ophugget (Mackeprang. D. 67f., 152). Glat messingfad, mærket VG. Prædikestol i højrenæssance, opr. anbragt som lektorium, med relieffelter af Arnt van Darvidt, forestillende årets måneder (DanmBill. 162); nogle af felterne nu i Nationalmus. Herskabsstole 1621 med våben for Jørgen Arenfeldt og Rigborg Lindenov. I døren til våbenhuset renæssance-dørfløj. – Klokke 1800 af Reimer, Randers (AarbVends. 1937. 7). – I kapellet er af Ingeborg Skeel opsat et pragtfuldt renæssanceepitaf, beslægtet med Kronborgs kirkeportal (DanmBill. 154) med rig ornametik og knælende figurer af Otto Banner, † 1585, og Ingeborg Skeel, † 1604. I ø.væggen mindesten over Niels Skeel, † 1561, hans hustru Karen Krabbe og sønnen Hans Skeel, der faldt 1565 ved Falkenberg. Kisterne, der har stået i kapellet og dets kælder samt i koret (Pont.Atlas. V. 293), er alle nedgravet på kgd. – Ligkapel 1956.

Filialkirken i Agersted er opf. 1903 (indv. 6/12) af arkt. L. Olesen af røde mursten i romanske stilformer og består af kor og skib med tårn i v. og sakristi ved korets s.side. Tårnets underrum fungerer som våbenhus. Altertavlen er et maleri af H. A. Brendekilde: Kristus og Nikodemus.

Voergård nævnes tidligst 1481 og 1494 og tilhørte da en Anders Pedersen; den væbner Jakob Andersen, som 1518 solgte to dele af gden til børglumbispen Niels Stygge, var formentlig hans søn, og en Maren Andersdatter, g. m. Jens Grøn, vel hans datter; sidstn.s søn Erik Grøn nævnes 1509–10 til V.; han har formentlig solgt bispen den resterende part i gden. Denne henlagde rimeligvis gods i omegnen under V., ligesom han el. hans søstersøn Stygge Krumpen mul. har opført de bygn., der 1534 blev indtaget og af brændt af skipper Clements krigere; s. 270 efter et sagn måtte biskop Stygge skjule sig i »Peder Ridemands bagerovn« med sin frille Elsebe Gyldenstierne. Ved reformationen inddroges V. m. det øvr. bispegods under kronen. 1540–54 bortforlenedes V. til Iver Lykke til Buderupholm († 1556), hvis bestyrer den Jens Splid (Fasti) († tidligst 1565), der 1543 skrev sig til V., mul. har været; 1546 gæstede Chr. III gden; 1547 fandtes her et kgl. stod. 1554–59 fik den fhv. katolske odensebisp Knud Gyldenstierne til Estrup lenet. 1559–73 var Erik Rud til Fuglsang († 1577) og 1573–76 Axel Gyldenstierne til Ljungby († 1603) forlenet dermed. 1576 fik fru Karen Krabbe til Skovsgård († 1586), enke efter Niels Skeel til Nygård (Brusk hrd.) († 1561), kgl. tilladelse at indløse lenet; 1578 tilmageskiftede hun sig sa. m. sin svigersøn Otte Eriksen Banner til Asdal († 1585) på hans hustru Ingeborg Skeels vegne V. m. tilhørende fæstegods. 1579 erhvervedes mere fæstegods ved nyt mageskifte m. kronen. 1578 havde fru Karen Krabbe, fru Ingeborg Skeel og deres arvinger fået fri birkeret til V. og det til V. liggende gods i Albæk, Voer og Skæve so., som de da havde el. sen. måtte få. – Fru Ingeborg lod 1586–91 opføre den endnu stående hovedbygn. (se ndf.), som Chr. IV 1598 gæstede; hendes rigdom og foretagsomhed har skabt sagn om hendes gerrighed og grusomhed mod undergivne; hun spøgede på gden (også i fangehullet Rosodonten), hvorfor sagnet lader en præst mane hende ned i Pulsen, et morads sv.f. V.; hver nytårsnat nærmer hun sig et hanefjed til gden; når hun kommer så nær, at hun kan kigge ind ad vinduet, skal V. gå til grunde. – Fru Ingeborg døde 1604 barnløs, og efter svære retslige stridigheder tildømtes V., Knivholt og Ullerup i Thy ved herredagsdom 1608 hendes fætter Hans Axelsen Arenfeldt til Palsgård, ved hvis død 1611 V. kom til Jørgen Arenfeldt til Rugård. I hans tid var gden under Kejserkrigen hyppigt tilholdssted for den ty. øverstkommanderende, hertug Frantz Albrecht. Under Torstensson-fejden blev 1644 den sv. besætning på V. af oberst Vogn Vognsen (af Stenshede) og hans krigere tvunget til kapitulation. Efter Jørgen Arenfeldts død 1658 og hans enke Rigborg Lindenov’s 1661 skrev deres to svigersønner, sv. kmh. Christoffer Fr. Buck (g. m. Anne Sophie Arenfeldt († tidligst 1706), som han forlod) og Tage Høg (Banner) til Dallund († tidligst 1673, g. 1663 på V. m. Margrethe Arenfeldt) sig derefter til V., sidstn. endnu 1666–71, men senest 1670 overtog Jens baron Juel gden m. i hvert fald det meste af fæstegodset. Han var g. 1. m. Vibeke Ottesdatter Skeel († 1685) og ved nyt ægteskabs indgåelse n.å. blev V. (1688: 97,24 tdr. hartk. m. 196,1 tdr. land under plov) udlagt børnene af 1. ægteskab som deres arv. Af disse ægtede Birte Christine baronesse Juel 1688 sen. amtmand Holger Reedtz til Palsgård, der udkøbte de andre arvinger, søstrene Helvig Eleonora baronesse Juel († 1685, g. m. Fr. baron Krag til Stensballegård († 1728)), Ide Sophie baronesse Juel († 1685, g. m. generalløjtn. Fr. Gersdorff til Bramstrup († 1724)) og Sophie Catharine baronesse Juel († 1706), g. m. sen. stiftamtmand Fr. Vind til Harrested († 1702)) af ejendommen. Sidstn. skødede 1694 sin hustrus trediepart i V. gd. gods (425 3/4 tdr. hartk.) m. tiender (38 1/2 tdr. hartk.). Efter Holger Reedtz’s død 1707 tilhørte V. enken til hendes død 1732, da sønnen, major, sen. oberst Peder Reedtz arvede den, siden tog bopæl her og ægtede Henriette Sophie Rosenkrantz fra Kringelhede († 1747); han fortsatte moderens restaureringsarbejder og erhvervede foruden Rugtved og Kringelhede også en del strøgods. Ved hans død 1780 overtog sønnen Holger Reedtz V. og Rugtved, men arvede 1785 Gavnø (se IV. 280) og antog iflg. kgl. patent af 21/4 1786 navnet Reedtz-Thott. S.å. bortforpagtede han de to vendsysselske gde for endelig 1791 at sætte V. (98 tdr. hartk.) m. skove (27 tdr.hartk.), tiender (53 1/2 tdr. hartk.) samt Rugtved (23 tdr. hartk.) og 462 1/2 tdr. hartk. bøndergods + 5 1/2 tdr. kontribuabelt skovhartk. på auktion, hvor ejendommene solgtes (skøde n.å.) for 104.250 rdl. m. forbehold af forkøbsretten til brødrene Jens og Niels Steenild. Jens Steenild († 1825) skødede 1814 sin halvpart i V. m. tiender og fæstegods for 100.000 rbdl. n.v. til broderen Niels, som året før sin død 1819 testamenterede V. (98 tdr. hartk.) m. tiender (53 1/2 tdr. hartk.) og fæstegods (ager og eng 450 tdr. hartk., skov- og mølleskyld 39 tdr. hartk.) til Jens Steenilds datter Bendine Cathrine Margrethe Steenild, mod at hun udbetalte 69.000 rbdl. sølv til de øvrige arvinger. 1825 ægtede hun sen. overkrigskommissær Joh. Fr. Schultz († 1851), som – efter hendes død 1833–1841 solgte V. (m. omtrent sa. tilliggende som 1819) til et konsortium for 230.000 rbdl. Kmh. Reedtz-Thott’s arvinger gjorde nu forkøbsretten gældende, hvorved gd. og gods kom til et andet konsortium, bestående af kammerjunker, sen. min. og overpræsident i Kbh. Ernst Emil Rosenørn, højesteretssekr. Harald Aug. Hoppe og jægermester Henrich Bloch († 1847). I sidstn.s sted kom højesteretsassessor Peter Daniel Bruun til Asmildkloster, der sa. m. Rosenørn udkøbte Hoppes arvinger. Efter Bruuns død 1864 udløstes hans enke Reinholdine Vilhelmine Christine Bruun, f. Schønheyder († 1883), af ejendomsfællesskabet; Rosenørn var derefter eneejer, indtil han 1872 – efter at største delen af fæstegodset var solgt fra – afhændede V. til landvæsenskommissær, cand. jur. Peter Brønnum s. 271 Scavenius, der restaurerede hovedbygn., til dels nybyggede avlsbygningerne (1874, delvis brændt 1908) og tilkøbte store skovarealer (bl.a. Birkemose, Endel og 1881 Dronninglund Storskov) samt tilplantede andre (Vesterskoven i Allerup bakker); han lod af byggergden Pulsgården opføre. Efter hans død 1914 solgte boet n.å. V. gods samlet til brodersønnen, dav. udenrigsmin. Erik Julius Chr. Scavenius, der 1915 solgte Dronninglund Storskov (o. 716 ha) fra og s.å. yderligere ejendommen Alfarvad (ca. 257 ha) (s.d.) og Pulsgården (o. 151 ha) (s.d.), 1915–16 64 ha, hvorpå gden Højsted opstod, 1916 og 1921 i alt 178 ha til gden Østmark (s.d.), 1915–17 afgaves jord til 7 husmandsbrug à 6,5 ha. 1933 kunne endelig Statens Jordlovsudvalg for 317.000 kr. overtage V. avlsgård (m. 358 ha), hvorfra bl.a. udstykkedes 20 statshusmandsbrug. Hovedparcellen m. den tidl. forpagterbolig (Voergård Hovedgård) og avlsbygningerne m. 148,6 ha jord solgtes 1934 til propr. Svend Schrøder-Jørgensen. Den gl. hovedbygn. Voergård slot m. have og park forblev sa. m. Voergård skov i Erik Scavenius’ eje til 1946, da han solgte slottet til gross. i Ålborg, konsul Poul Einar Rützebeck, der genoprettede den gl. forbindelse ml. slottet og avlsgden ved køb af V. Hovedgård og Pulsgården. 1955 afhændedes V. m. godset til Det grevelige Oberbech-Clausen-Péanske Familielegat. Stifteren af dette, greve Oberbech-Clausen, har ladet den gl. gd. tilføre værdifulde kunstgenstande fra sit franske gods; der er på slottet indrettet et romersk-katolsk kapel, der benyttes af johanniterordenens danske provins. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Christensen. V. 1930. Th. Poulsen. V., en hist. Beskrivelse. 1912. Urban Hansen. Fru Ingeborg paa V. 1920. S. Nygård i DSlHerreg. III. 1943. 458–69. Vendsyssel Folk og Land. IX. 1919. 17–37. DLandbr. VII. 1935. 137–40.

Hovedbygn. er en af landets smukkeste og rigeste renæssancegårde. Den ligger på et ret lavt, næsten kvadratisk voldsted, omgivet af grave, og består i sin nuv. skikkelse af to i vinkel sammenbyggede fløje i to stokv. over høje kældre. Ældst er n.fløjens ø.parti, der er opf. af Stygge Krumpen o. 1520 som et opr. fritliggende, gotisk stenhus af røde munkesten i munkeforbandt med spor af spidsbuevinduer og mod ø. en endnu delvis bevaret blændingsgavl med ejendommelige, kølbuede højblændinger. Øverst har bygn. et halvstokv., der har haft skydeskår, vistnok til alle verdenshjørner. Indvendig har bispens hus tøndehvælvede kældre, hvori det sen. indrettede, berygtede fangehul Rosodonten er indrettet, mens stueetagen har to meget smukke krydshvælvede sale, den ene med fire hvælv båret af en midtersøjle af granit med ejendommeligt kapitæl og tilsvarende vægkonsoller. Til denne bygn. har tidl. været føjet to udbygninger, den ene ind mod gården, den anden på n.siden (omtalt 1578 som en kvist af grundmur forneden og bindingsværk foroven), samt en ringmur, hvoraf rester indgår i ø.fløjens murværk. N.fløjens større v.parti er en nøgtern murstensbygn. af sa. højde og bredde som bispehuset, men uden væsentlige detaljer. Den er vistnok opført i første halvdel af 1600t., men v.gavlen blev 1876 helt ombygget i nygotik med kamtakker og blændinger. I årene 1586–91 lod fru Ingeborg Skeel, vistnok med Filip Brandin som arkt., ø.fløjen opføre som en pragtbygning af røde mursten med ødsle prydelser af sandsten. Den består af en længe med svære, ottekantede hjørnetårne for begge ender af hovedfaçaden, der vender mod ø. og to, ligeledes ottekantede trappetårne mod gårdsiden, det ene ét fag s.f. porten, det andet i hjørnet mod bispens hus. De høje kældermure over kvadersoklen er glatte, uden prydelser ud over de gennembrudte sandstensplader, der dækker muråbningerne, hvoraf nogle er udformet som runde skydeskår, opefter forlænget med en smal spalte. Først fra stuevinduernes brystningshøjde udfoldes den overvældende rige arkitektoniske udsmykning, der både vandret og lodret leddeler murene ml. de regelmæssigt anbragte vinduer, hvis sandstenskarme er rigt varieret. Første stokv. leddeles af bosserede murpilastre med toskanske kapitæler, mens overetagen har tilsvarende pilastre med joniske kapitæler. Tagudhænget bæres hele vejen rundt af svære volutformede knægte af egetræ med kassetteværk og hængedråber. Ø.façaden domineres helt af den s. 273 prægtige portal, der er udformet som en triumfbue med fire, kraftige, doriske halvsøjler, der har højt prydbælte og hviler på løvehoved-prydede postamenter. Den kraftige portbue, som indrammes af diademhoveder og andet prydværk, flankeres ml. halvsøjlerne af nicher. Over den kraftige triglyfgesims flankerer endnu to nicher det høje topstykke med bygningsindskrift, våben for Otto Banner og Ingeborg Skeel og, øverst, Fr. II.s monogram. Også gårdsiden er rigt udformet med portindramning i kvaderrustika og meget smukke dørindfatninger på trappetårnene. Bygningens gavle er i forhold til dens øvrige udsmykning påfaldende enkle, ligesom hjørnetårnene virker noget trykkede, hvad enten dette skyldes sen. ændringer, el. at byggeprogrammet ikke er fuldført. Hjørnetårnene har formodentlig skullet have yderligere et halvstokv. og rigere spir. Deres lave tegltækkede pyramidehætter afsluttedes indtil for få år siden meget nøgternt af skorstenspiber, som af den nuv. ejer er erstattet med smedejerns fløjstænger. I det indre af ø.fløjen ses ingen påviselige spor af den opr. indretning. I n.enden er fra 1730erne bevaret den s.k. »guldstue« med gyldenlæders tapeter og kamin samt loftsprydelser i regence-barok. Der er under den nuv. ejer foretaget omfattende istandsættelser udog indvendig, og i bispefløjen er der bl.a. indrettet et katolsk kapel (1958), se ovf.

Litt.: Vilh. Lorenzen. Studier i dansk Herregaardsarkitektur i 16. og 17. Aarh. 1921. 234–36, 296. Ældre nord. Arch. VIII. 1929.

Pulsgården er en afbyggergd. fra Voergård, udskilt 1915 af godsejer Erik Scavenius og af ham s.å. solgt til et konsortium, som 1916 afhændede den til propr. Berg. 1918 videresolgtes den til propr. Chr. Christensen, Østmark, som 1923 overdrog den til sin svigersøn, forp. sst. fra 1919 H. V. Fabricius. 1946 erhvervede Voergårds ejer, konsul Poul Einar Rützebeck gden (se Voergård).

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 135 f.

Østmark er ligeledes en afbyggergd. fra Voergård. 1916 købte propr. Chr. Christensen 102 ha af denne gd.s ejer Erik Scavenius og opførte her bygninger til en ny gd. 1921 erhvervede han yderligere 76 ha jord sst. En årrække havde Ø. 20 1/2 tdr. hartk., nu kun 15 3/4 tdr. hartk. s. 274 (132 ha). 1946 overgik Ø. til propr. Christensens svigersøn H. V. Fabricius, tidl. Pulsgården.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 141 f.

Albertinesminde er oprettet 1838 af cand. jur. Adolph Nicolaj Winkel til Dybvad († 1885) under navnet Winkeldal af to fra Idskov udflyttede fæstegde (Mellergårdene). S. å. bortfæstedes den til godsforv., exam. jur. Jakob Nicolaj Kjellerup Kold, som 1849 gav den navnet A. efter sin 1848 afdøde ægtefælle Albertine Caroline Kold, f. Wessenbjerg. S.å. solgte Winkel gden (m. 7 1/2 tdr. hartk.) for 6500 rdl. til propr. Claus Thommerup Henrichsen († 1890). Denne forøgede gdens tilliggende, men solgte den (13 1/2 tdr. hartk.) 1861 (skøde n.å.) for 36.000 rdl. til forv. H. Nielsen, som 1882 afstod den for 107.000 kr. til forp. Albert Balthasar Due, af hvem den 1899 solgtes for 80.000 kr. til broderen, gross. Julius Due. Han solgte 1908 A. for 101.000 kr. til inspektør N. P. Jensen, Dybvad, efter hvis død 1923 enken fru K. Jensen besad den. Den nuv. ejer er deres svigerdatter, fru Ellen Jensen.

Litt.: Vendsyssel Folk og Land. VIII. 1917. 38–44. DLandbr. VIII. 1935. 134 f.

Idskov er formentlig det Egskov, hvortil væbneren Jens Thomsen (Galskyt?) 1468–78 nævnes. 1501–20 skrev Niels Eilersen Juel (Krabbe J.) sig til I., 1514 sa. m. hustruen Johanne Madsdatter.

En gd. Øster Egeskov, der mul. også er identisk m. I., skødede Knud Stigsen (Hvide), som havde arvet den efter sin onkel (avunculus) Esge Knudsen og efter sine forældre, til hr. Nicolaus Limbek († senest 1373).

Idskov vandmølle skødedes 1578 blandt Voergårds gods fra kronen. 1683 lå den under Dybvad. Vandmøllen var nedlagt før 1830.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 4–6.

Under Agersted nævnes 1688 bebyggelsen Schualler Bachen, bestående af 1 gd. og 1 hs.

Skove: Kun lidt skov. Voergård skov, ca. 30 ha, er den største. Mindre, spredte plantage- og skovarealer forekommer v.f. Agersted.

Fredede oldtidsminder: 21 høje, alle i den under Agersted hørende højere del af sognet; ret anselige er Lundehøj og den vestl. af de to Ellehøje. – Sløjfet el. ødelagt: 22 høje, også næsten alle omkr. Agersted.

Ved Agersted er optaget et depotfund, bestående af 45 flintdolke. To bronzehalsringe er fundet ved Volbro, en jernalders boplads ved Voergård, en jernalders urnegravplads ved Bjerghuse og en lerkargrav ved Agersted.

V. birk, der blev opret. 1578 og omfattede Voer, Albæk og Skæve so., nedlagdes 1820 (AarbVends. 1916. 229).

I et anlæg ø.f. Voergård afsløredes 1915 en mindesten for godsejer P.B. Scavenius († 1914), rejst af egnens beboere.

Ø.f. Agersted skal der have været en hellig kilde, Vikilde (Schmidt. DH. 131).

V. so. var tidl. anneks til Albæk, blev 1896 eget pastorat og 1918 kommunalt udskilt fra Albæk.