Vorning sogn

(V.-Kvorning-Hammershøj kom.) omgives af Nørbæk, Sønderbæk, Hammershøj, Kvorning og Nr. Vinge so. samt Nørlyng hrd. (Lindum so.) og Randers a. (Glenstrup so. i Nørhald hrd.). Mens Vinge Møllebæk danner skel til Nr. Vinge, følger grænsen mod Lindum og Glenstrup Tjele å, der kommer fra Tjele Langsø, og på et stykke Skals å. Omkr. denne ligger udstrakte enge, der ved randen går over i en sandet terrasse, som igen begrænses af stærkt forkløftede stejlskrænter med lyng og krat s. 351 (Hvidding krat). Resten af so. er et ret jævnt bakkeland med noget sandede jorder mod ø. Udsigtspunktet Vorning Bavnehøj (69 m, trig.stat.) er ligesom partiet omkr. Vinge Møllebæk et besøgt udflugtssted.

Areal i alt 1955: 2403 ha. Befolkning 26/9 1860: 692 indb. fordelt på 187 husstande (1801: 404, 1950: 437, 1901: 616, 1930: 706, 1955: 706).

I so. byerne: Vorning (*1392 Worningh; u. 1784) m. kirke, præstegd., skole, so.-bibl. (i skolen; opret. 1929; 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1895), sportspl. og Vorning og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1884; 31/3 1960: indskud 1,7 mill. kr., reserver 157.000 kr.); Hvidding (*1403 Huitting, 1451 Hviding; u. 1788, 1790, 1798) m. skole, forsamlingshus (opf. 1894), grusgrav og maskinstat. – Saml. af gde og hse: Holme (1347 Holmæ (her?), 1485 Holme; u. 1787); Kæpsmark; Hvidding Skovagre; Vorning Grønning; Hvidding Sønderhede. – Gårde: Vorninggd.; Skotterupgd.; Vorning Ml. (1541 Vorningmøll); Vinge Ml. (1683 Winge Mølle).

V. so., der sa. m. Kvorning og Hammershøj so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tjele so. So. udgør 4. udskrivningskr., 506. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den anselige kirke m. usædvanlig fine ledføjninger fra romansk tid består af kor m. apsis, skib, tårn mod v. og ved s.siden et våbenhus. De opr. mure i apsis, kor og skib er af granitkvadre på dobbeltsokkel; apsiden har tillige profilgesims. Enkelte romanske vinduer er bev., et i apsis og på n.siden et i koret og to i skibet, alle udv. i lysningen. Bev. er ligeledes de to portaler, den enkle s.portal og den rige sekssøjlede n.portal af Viborgtype (Mackeprang. JG. 115ff.). Det ret lave tårn, der er bredere end skibet, til hvilket en sen. gennembrudt spidsarkade fører ind, er utvivlsomt tilføjet i gotisk tid; det er forneden opf. m. rigelig anvendelse af granitkvadre på profilsokkel; materialet er formentlig hentet fra en nedbrudt kirke (se om den nedenn. Hvidding kirke i so.); tårnet har været højere, idet det fortælles, at overdelen skal være styrtet ned i 1800t. Kirken er rest. 1878 (arkt. Tage Olivarius). Også i det ombyggede våbenhus, hvis nuv. skikkelse er fra 1956, er der genanvendte granitkvadre. I det indre, som dækkes af bjælkelofter, idet kun apsis har halvkuppelhvælv, er korbuen udv. i nyere tid. Altertavlen er et snitværk fra o. 1600, stokværkdelt m. tredelt hovedfelt, hvortil slutter sig sidevinger, der 1933 fandtes på kirkeloftet; i midtfeltet et nyere maleri fra o. 1920 af Chr. Bang. Et ældre alterbillede, Nadveren, hænger nu på skibets n.væg. Romansk font af granit (Mackeprang. D. 275f.). Prædikestolen i sen renæssance har koblede korintiske søjler og i felterne udsk. relieffer (syndefaldet, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten); den højt opbyggede himmel bærer årst. 1653, der mul. gælder for hele stolen, hvis udseende nøje passer m. Hammershøj (s. 354). Prædikestolsopgangen er nu i Viborg Stiftsmuseum. På kgd. ligger tre romanske gravsten (Løffler. Gr. Pl. VII, fig. 35). I våbenhuset er desuden henstillet et romansk søjlekapitæl og en stump af et granitalterbord m. helgengrav.

1347 nævnes Niels Mikkelsen (Krabbe af Østergd.?) til Holme, men det er ikke helt sikkert, at det er H. i dette so. 1491 nævnes Jens Grøn af H., og 1535 hans søn Christiern Grøn af H.

I Hvidding boede 1489 Per Skjønning, 1532 Lars Skjønning, g. m. en datter af den 1492 adlede Poul Børialsen.

Hertugerne Albrecht og Johan af Brunsvig overdrog 1276 deres gods i Vorning til grev Albrecht af Eberstein.

Flg. gde i so. er forsv.: Østergård (1528 Østergord), Kokkergården (1683 Kocher gaarden) og Kærsholm (1683 Kiershollmb).

Ved Hvidding skole skal der have stået en kirke, hvoraf der er fundet grundsten, kalk og grus.

Ved Hvidding har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 139).

Morten Mortensen Hegelund, en af reformationens forkæmpere, var præst i V., indtil han s. 352 1527 flyttede til Ålborg. Broderen Mads H., der blev hans efterfølger i V. var også lutheransk og havde en strid med biskop Jørgen Friis. Om en nøddåb i V. pgd. se St. St. Blicher i »Eneboeren paa Bolbjærg«.

En genforeningssten er 1922 rejst på en oldtidshøj ved Blikshøjgd.

Skove: Nø. i so. ligger Hvidding krat, et gl. egekrat. Det ejes af gde i so. Fl. st. forekommer nåletræplantager.

Fredede oldtidsminder: En langhøj med rest af et lille kammer og 30 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Den store Vorning Bavnehøj og en anden høj nø.f. byen, Hulhøj sø.f. Hvidding, hvor der har ligget 4 høje i række. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje samt to høje, der har indeholdt stenkamre. I en høj ved Vorning er fundet en ansigtsurne fra yngre bronzealder, i en anden er fundet et glasbæger fra romersk jernalder med en græsk indskr. – Der er ved Vorning fundet flere stengrave fra ældre romersk jernalder.

Litt.: A. C. Fiil Pedersen. Tre vandmøller, AarbViborg 1954. 123–37.