Besser sogn

(B. kom.) ligger nordøstligst på øen og omgives af Stavns fjord, Kattegat, Tranebjerg og Onsbjerg so. Til so. hører også øerne Barnkol, Brokol, Hønsepold og Kollerne i Stavns fjord. So. er rigt på afrundede høje (højest er den lille knold Bøgebjerg, 28 m) og gennemstrømmes af øens betydeligste vandløb, Sørenden, hvis udmunding i Stavns fjord sker gennem en sluse, der skal beskytte den 100 ha store inddæmmede Besser Made fra oversvømmelser. Mod nø. forlænger landet sig i det mere end 5 km lange Besser rev, der mange steder blot er få meter bredt og ofte fuldstændigt oversvømmes. Længst mod n. vider det sig ud til Havnehage. Jordbundsforholdene er yderst varierede. Mod ø. optræder frugtbart moræneler, derefter følger mod v. et bælte med sand, så kommer Besser Mades saltvandssand, og v. herfor morænegrus afvekslende med sand. Af skove findes ingen, men nok et par små plantninger på Bøgebjerg og ved Besser præstegd.

Areal i alt 1950: 1887 ha. Befolkning 7/11 1950: 1123 indb. fordelt på 299 husstande. (1801: 855, 1850: 1124, 1901: 1232, 1930: 1236). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 746 levede af landbrug, 178 af håndværk og industri, 50 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 116 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Besser kirke samt byerne: Besser (1424 Bæstzer, Bætzer; u. 1796) med præstegd. (rest. 1949–50, fredet), skole (opf. 1901), forskole (i den gl. 1732 opf. skole), forsamlingshus (opf. 1899), anlæg (Lunden, anl. af pastor Wagtmann, præst her 1870–82), sportsplads, Besser Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1869; indskud 31/3 1953 0,6 mill. kr.), andelsmejeri (Madebjerggd.), afholdshotel (Munkegården; her kommunekontor), udsigtstårn (i en nedlagt ml.), elektricitetsværk (anl. 1910) og frysehus; Langemark (1424 Longæmarkæ; u. 1793) med frysehus (opf. 1951); Torup (1579 Torup; u. ml. 1793 og 1798) med forskole; Østerby (1603 Ystebye; u. ml. 1793 og 1798) med elektricitetsværk (anl. 1911) og svineavlscentral; Agerup (1603 Aagerup; u. 1798); Alstrup (1579 Alstrup; u. s. 589 1793). – Saml. af gde og hse: Sildeballe; Stenskovhuse. – Gårde: Sandholm (Sannholm) (13,6 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 167, grv. 123), under Brattingsborg; Østerholm (12,7 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 163, grv. 109); Madebjerggd.; Damgd.

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, hører under de s. 577 nævnte kredse. So. udgør 4. udskrivningskr., 261. lægd. og har sessionssted i Tranebjerg. I kirkelig henseende var sognet indtil 1867 anneks til Onsbjerg.

Kirken er en senromansk el. unggotisk teglstensbygn. på syld af kløvet kamp. Kun skibets langmure er bev., og af opr. enkeltheder skimtes udvendig den rundbuede n.dør, der har løberskifte over stikket. I sengotisk tid, o. 1475, er kirken udvidet mod v. med eet fag og et tårn af tegl. I v.forlængelsen er der i s. et tilmuret spidsbuevindue og i n.muren en ligeløbende trappe. Tårnets ø.mur bæres over gjordbuen af en svær spidsbue. Af dets taggavle, der vender i s.-n., er den sydl. nymuret. I seneste middelalder er koret udvidet næsten til skibets bredde. Det har et tilmuret fladbuevindue i ø., og i n.muren ses over hvælvene usikre spor af spidsbuevinduer. Blindingsgavlen er typisk for Kalundborgegnen. Fra sa. tid stammer det enkle våbenhus, der har fladbuet dør og glat kamtakgavl. Alle bygningens nuv. vinduer er ligesom korets hvælv fra 1868. – I skibets østl. hvælv Århusbispen Jens Iversen Langes kalkmalede våben. Af den middelald. kirkegårdsmur er enkelte partier bev., i s. en port m. falset låge og i nø. en lignende med port og låge. De sidste rester af en sengotisk kirkelade er nedbrudt 1950. – Altertavle fra 1589, et godt snitværk i højrenæssance m. fire søjler og i storfeltet et gotisk præget, men samtidigt krucifiks. Tavlen er rest. 1927 af Har. Munk. Sengotiske stager af malm. Messehagel m. metalbroderet krucifiks fra 1725. Romansk granitfont m. terningfod, der har hjørnehoveder og kors, Kalundborgtype (Mackeprang. D. 98). Fadet m. dåbsscene og det tjekkiske våben er en efterligning fra slutn. af 1800t. Et lille messingkrucifiks fra 1600t., sikkert fra en ligkiste. Prædikestol 1602, et rigt renæssancesnitværk, bærer præg af Mikkel v. Groningens værksted og er rest. 1927 af N. J. Termansen. Præstestolen indeholder foldeværksfyldinger fra o. 1550. I koret en i ny tid (fra Brattingsborg) tilkommet, stærkt rest. højrygget senbarok armstol. To gl. lysekroner: 1) Smuk, anselig renæssancekrone m. Skram- og Rosenkranz-våben og årst. 1589 på et lille skjold, der desuden har sekundære initialer og årst. 1774. 2) Senrenæssance m. sen. indskr. 1695. Skibsmodel 1814, »Fredens Minde«. If. Thura har kirken ejet to katolske helgenfaner m. Johannes og Mauritius, vist fra polsk el. kejserlig begravelse. Klokke 1782, M. C. Troschell. På våbenhusloftet rester af to epitafer over sgpr. Elis Eisenberg, † 1676 og sgpr. Erik Olufsen Sletting, † 1697. I våbenhuset gravsten over sgpr. Morten Jørgensen, † 1681. På kgd. 16 gravsten, hvoraf flere i renæssancestil, men fra 1700t. I tårnets v.mur sten over Chr. Overgaard, † 1810, ». . .et uskyldigt offer for fiendtlig niddingsfærd. . .«. – På kgd. er begr. landmanden M. S. Holm, † 1915.

I B. præstegd. oprettedes 1812 Samsø seminarium af amtsprovst C. G. Flemmer, der var sgpr. her 1807–16; det nedlagdes 1818 (AarbAarh. 1916. 29–70).

På Besser rev findes to skanser fra krigen 1807–14.

Sørenden skal i ældre tid have været et adskilligt større vandløb, hvorad man har kunnet sejle op til det gl. Brattingsborg.

Fredede oldtidsminder: Ved Alstrup et dyssekammer med dæksten, Møllebakken; sø.f. B. en hellekiste. 6 høje, hovedsagelig omkr. Langemark. – Sløjfet: 2 ubest. stengrave, 8 høje. – Langs den sydl. del af Stavns fjord har været en rig bebyggelse af ertebøllekulturens folk; langs stranden findes flere bopladser fra et tidligt stadium af den med bl.a. primitivt udseende håndkilelignende stykker, og på marken, navnlig sø.f. Alstrup, bopladser fra et sen. stadium af sa. kultur. Ved stranden sø.f. Besser en gravplads fra vikingetiden.

På en bakke nær kirken mindesten 1916 for landmanden M. S. Holm til Madebjerggård.

I Besser fødtes 1817 officeren Jørgen Hammer, 1818 maleren C. F. Sørensen, 1856 præsten og politikeren S. Keiser-Nielsen.