Feldballe sogn

(F. kom.) omgives af Mols hrd. (Dråby, Agri og Egens so.), Ø. Lisbjerg hrd. (Bregnet og Thorsager so.) samt Ebdrup, Nødager, Tirstrup og Fuglslev so. Landskabet omkr. Feldballe hører til Danmarks mest afvekslende og spænder lige fra frugtbare, lerklædte morænebakker over høje, grusede randmoræner til magre, plantagebevoksede hedesletter. Randzonen for det østjy. isfremstød er repræsenteret ved de bueformede strøg af uregelmæssige bakkekupler og parallelbakker, der fra Feldballe kan følges dels mod v., hvor Våreshøj når 69 m (trig.stat.), og dels mod s., gennem Kaløbuen, hvor de mødes m. en anden randmorænebue fra isfremstødet gennem Ebeltoft vig. I sammenstødspunktet ligger Møgelbjerg (83 m). N. og ø. herfor breder hedesletten sig ud, delvis dækket af plantager (Djurslands og Skramsø plantager) og m. søfyldte huller af stor naturskønhed indimellem som den 42 ha store Langsø, Øjesø (32 ha) og Lillesø (4 ha). Længere mod v. ligger den udtørrede Korupsø, hvorindi stenalderhavet i sin tid trængte. Gode morænelersjorder findes kun mod v., især omkr. Kejlstrup. Her ligger også løvskovene Vesterskov og Stærkær skov. Gennem so. går hovedvej A 15 (Århus-Grenå) og en landevej fra denne til Ebeltoft.

Areal i alt 1961: 3484 ha. Befolkning 26/9 1960: 868 indb. fordelt på 268 husstande (1801: 435, 1850: 713, 1901: 888, 1930: 947, 1955: 902). – Efter erhverv fordelte befolkningen i so. sig 1950 i flg. grupper: 547 levede af landbrug m.v., 160 af håndværk og industri, 33 af handel og omsætning i øvrigt, 30 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 106 af aldersrente, pension, formue olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Feldballe (*o. 1220 Fellæbalg; u. 1797) m. kirke, præstegd., centralskole (7-klasset, opf. 1955), bibl., missionshus, kom.kontor (i gl. forskole), sportspl. (ved skolen), lufthavnsrestaurant Tirstrup (1 km n.f. byen), Feldballe Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1905; 31/12 1962 var indskuddene 385.000 kr., reserverne 47.000 kr.), telf.central og handelsgartneri; Tåstrup (*o. 1220 Tostorp; u. 1794 og 1804) m. forsamlingshus (opf. 1898) og motorml.; Skårup (*1492 Skordrup; u. 1798) m. handelsgartneri; Kejlstrup (1458 Kædelsrop, 1469 Kegelstrup, Keyelstrup; u. 1791) m. missionshus (opf. 1890); en del af Bjødstrup (resten i Bregnet so., Ø.Lisbjerg hrd.), m. fællesmejeri. – Saml. af gde og hse: Essig (1606 Esig, Eysig; u. 1780–85); Barkær; Ulstrup (*1459 Vlstrop; u. 1795); Hedegd. (1610 Hedegaardt) m. planteskole. – Gårde: hovedgd. Møllerup (o. 1350 Mollorp, 1462 Moldrop; 47,3 tdr. hartk., 479 ha, hvoraf 149 skov; ejdv. 1622, grv. 730); Eriksminde.

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Nødager so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngby so. So. udgør 4. udskrivningskr., 346. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Kirken består af kor og skib, tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er fra senromansk tid, af munkesten, m. profileret sokkel (kun bev. på koret) og gesims. Opr. vinduer er bev. i koret (tilmurede) og i skibets n.side. Af de rundbuede og profilindfattede døre er den ndr. tilmuret. Korbuen er udv. Det indre har fladt loft, tidl. pudset, men ved en rest. 1962 ændret til bræddeloft, hvori er indsat malede felter (engle m. skriftbånd) hidr. fra en loftsudsmykning fra o. 1700. Det lille v.tårn og det to stokv. høje våbenhus er senmiddelald. tilføjelser, begge af munkesten. Tårnet, m. gavle mod n. og s., har opr. været åbent mod v., men sen. er v.siden blevet tillukket og det snævre underrum sat i forb. m. skibet gennem en høj rundbue. Til minde om reparationer læses på tårnets v.side init. HGS og på s.siden årst. 1774. En hovedistandsættelse (arkt. N. M. Buhl og Hans Egon Klithøj) har fundet sted 1962. Hele kirken er hvidkalket og tagene (kor og våbenhus har helvalm) teglhængte. – Et kalkmaleri, Skt. Jørgen og dragen, fra o. 1500 er 1950 fremdraget på korets s.væg (rest. af E. Lind 1952). På triumfvæggen er fundet rester af to rækker kalkmalede våbenskjolde. – Altertavle fra 1607, bekostet af Hartvig Kaas til Møllerup og hustru Anne Juul; 1709 er tavlen omdannet og forsynet m. malerier forestillende nadveren, Kristus og Aron. Hartvig Kaas’ og Anne Juuls navne samt årst. 1612 ses på foden af den store, togrenede alterstage, hvis arme bærer skjolde m. Predbjørn Gyldenstjernes og Hilleborg Billes våben og init. fra 1672. Romansk granitdøbefont m. tovsnoninger om kummen. Dåbsfad af Nürnberg-type. Ml. kor og skib er o. 1700 opstillet et tralværk m. udsk. figurer (evangelisterne og Moses) på gesimsen; over hovedet på den midterste fig. er anbragt et krucifiks. Prædikestolen, i renæssancestil, er ligesom altertavlen bekostet af Hartvig Kaas og Anne Juul (lydhimmel fra o. 1700). Lukkede stolestader fra 1800t. Et pulpitur i kirkens v.ende er 1962 nedtaget tillige m. et derpå opstillet orgel. Nyt orgel forventes anskaffet. Lysekroner fra 1962. Klokken, skriftløs, er fra kirkens første tid (Uldall.K. 11). Kirkeskib »Frem« fra ca. 1908. Ved hver side af alteret er opstillet en barokportal m. tralværksdøre og Rosenkrantzernes, Gyldenstjernes og Schackernes våben førende ind til et gravkapel, som fru Elisabeth Rosenkrantz til Møllerup († 1721) har ladet indrette for sig selv og sine to ægtemænd, Knud Gyldenstierne († 1682) og amtmd. Joach. Schack († 1700). Rummets vægge er beklædt m. udsk. og malede egetræsepitafier, hvis gravskrifter, delvis på vers, er forfattet af Elisabeth Rosenkrantz selv. Under gulvet en i nyere tid tømt gravkælder. Flere, nu ligeledes tomme gravkældere findes under skibet. En del indskrifter fra kisterne er gengivet i Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn. 1806. 430. I korets n.side står en stor gravsten m. portrætfigurer over Hartvig Kaas († 1625) og fru Anne Juul, indfattet i en udsk. renæssanceramme. I s.væggen en gravsten fra 1682 over skriver på Mariagerkloster Laurits Jensen Bay, † 1680. I våbenhusets v.mur en mindetavle over præsten Hans Fønss, † 1816, desuden en gravsten over kmh., amtmd. Peter Severin Fønss, † 1824, og hustru. I skibets v.gavl mindetavle over kapt. Erik Chr. Müller, † 1827. På kgd. et monument over ejer af Møllerup Rasmus Schmidt, † 1866. Et ligkapel er opf. på kgd.

På kgd. er endv. bl.a. begr. husmandslæreren P. Nielsen, † 1905.

Møllerup skal være bygget af marsk Stig Andersen (Hvide) († 1293) og have tilhørt hans søn hr. Anders Stigsen (Hvide). Dennes søn hr. Stig Andersen (Hvide) († 1369) skrives til den o. 1350. Hans sønnesøns datter Inger Andersdatter (Hvide) bragte den til sin mand rigsråd hr. Jakob el. Joachim Flemming til Knudstrup († 1457), hvis søn Anders Flemming til Gelskov skrives til den 1462–81. Hans datter Inger Flemming besad M. 1507 og 1525 som enke efter Oluf Jensen (Skovgaard); den tilhørte 1541 hendes søsterdatter Magdalene Emmiksen, g. m. Albert Maltesen (Viffert) († efter 1585), derpå sønnen Christen Maltesen(!) (Viffert); efter hans død 1592 arvedes den af Hartvig Kaas (Mur-K.) († barnløs 1625) og Herman Kaas († o. 1612), sønner af Albert Vifferts svoger Erik Kaas. Herman Kaas’ børn Frands, Christen, Eggert og Iver Kaas samt Anna Nielsdatter Kaas ejede herefter part i M., ligeledes Iver Lykke 1618–21 og Laurids Skinkel 1650, men 1626 var gden (1638: 54 tdr. hartk.) stort set samlet af Anna Kaas’ ægtefælle Hartvig Bille til Damsgd. († 1649). Datteren Hilleborg Bille bragte den (1662: 30 tdr. hartk.) til sin mand Predbjørn Gyldenstierne til Bogensholm, hvis søn Knud Gyldenstierne ejede den til sin død 1682. De næste ejere var hans enke Elisabeth Rosenkrantz († 1721), g. 2. m. Joachim Schack († 1700), datteren Hilleborg Gyldenstierne († 1734), g. m. oberstløjtn. Christian Trolle († 1709), deres søn kmh. Knud Trolle († 1760) og dennes enke Birgitte Restorff († 1790). Efter deres testamente skulle M. og Bogensholm inddrages under stamhuset Rosenholm, men gehejmeråd Frederik Christian Rosenkrantz afslog tilbudet og købte i stedet gden af medarvingerne. 1796 solgte han M. (40, 85 og 243 tdr. hartk.) for 70.500 rdl. til landvæsenskommissær Rasmus Müller, der 1799 for sa. sum overdrog den (40, 85 og 232 tdr. hartk.) til sin medinteressent, birkedommer og landeværnskapt. Erik Chr. Müller († 1827), der 1798 fik bevilling på at udstykke gden og 1799 på at sælge godset uden at miste hovedgdens skattefrihed. På auktion efter ham 1827 købtes M. (33 tdr. hartk.) med tiender (34) for 31.000 rbdl. sølv af Rasmus Schmidt († 1866), der 1863 solgte den for 160.000 rdl. til hofjægerm. grev Frederik Ahlefeldt-Laurvigen († 1888). Efter enken Louise Neergaards død 1900 overtoges den af sønnen, cand. polit. grev Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen, der 1915 solgte den (44 tdr. hartk.) for 485.000 kr. til forp. Kr. Wester, som 1918 solgte den for s. 986 1.300.000 kr. til V. Müller. Af ham købtes den 1920 af skibsreder Poul Carl († 1939), hvis enke fru Kiss Carl nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 506–08. Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 351–59. C. M. Smidt. To jyske Herregaarde, JySaml. 4. Rk. VI. 1928–30. 260–306.

Hovedbygn. (fredet i kl. B) består nu af tre fløje omkr. en borggård, der åbner sig mod nø., bort fra ladegården. Hovedlængen er i to etager, sidelængerne i én, og alt er teglhængt. Den har en lang og kompliceret bygningshist. Marsk Stigs Møllerup, ligeledes et trefløjet anlæg på omtr. sa. plads som det nuv., blev bragt for dagen ved udgravning 1920 af arkt. C. M. Smidt, Nationalmuseet. Dette blev nedrevet 1681 af Knud Gyldenstierne, som opf. en lang, toetages bindingsværksbygn. m. kældre under de 8 vestre fag og en usymmetrisk anbragt portgennemkørsel i ø.enden. Hilleborg Gyldenstierne, g. m. Christian Trolle, opf. v.fløjen i egebindingsværk, og Knud Trolle byggede 1743 den østre bindingsværksfløj, som er bev. i en noget forkortet stand. Sa. Knud Trolle lod 1751 hovedfløjen skalmure og gavlene afvalme, og om denne ændring vidner en indskriftstavle, der nu sidder over indgangsdøren. 1863 overtog grev Frederik Ahlefeldt-Laurvigen gden. Han opførte det fremspringende portparti i midtaksen på hovedfløjens n.side, lod ø.fløjen istandsætte og v.fløjen ombygge i grundmur. 1918 indledte V. Müller og 1920–22 fuldendte Poul Carl ved arkt. A. Høeg-Hansen både i det indre og det ydre en grundig istandsættelse, som gav bygn. dens nuv. udseende. De næsten tilgroede voldgrave rensedes, portgennemkørselen blev lukket, og på hovedfløjens tag anbragtes en åben tagrytter. – Ladegården genopførtes 1709 i bindingsværk efter en brand, og store dele af dette er endnu bev.

Skårupgård skrev Ide Hansdatter Arenfeldt († 1650) sig til; hendes bror Mogens Arenfeldt til Rugd. udkøbte 1656 og 1660 sine søstre Helvig, Ellen og Karen af gden. 1662 var den (12 tdr. hartk.) beboet af bønder, sen. af skriver på Mariagerkloster Laurits Jensen Bay († 1680). Dens skov til 24 svins olden blev nedhugget »i kejserens tid«; sen. lå S. (2 gde à 6 1/2 tdr. hartk.) under Møllerup.

Hedegård var 1688 4 gde, derunder Troldhusmarken m. 2 gde, der forsvandt i 1700- og beg. af 1800t. De 2 Hedegde sammenlagdes o. 1800 af sandflugtskommissær Martens, som tilplantede en del af jorden, men den flg. ejer fældede plantagen og udstykkede jorden.

Bisp Ebbe henlagde o. 1220 3 gde i Feldballe samt en gd. og 6 mark guld jord i Tåstrup til bispeembedet i Århus.

Præstegd., der er fredet i kl. B, er opr. opf. i 1. halvdel af 1500t., m. ombygn. og tilføjelser 1688, 1760 og sen.

Feldballe birk. Biskop og domkapitel i Århus havde allr. fra 1100t. en del gods i Feldballe og Tåstrup byer, og efter reformationen lå disse byer helt under Århusgård. Uvist fra hvornår har dette gejstlige gods udgjort et birk. 2/2 og 21/5 1565 lagdes hertil Ebdrup by og Skårupgård. 5/4 1661 blev Feldballe birk, der var på 232 tdr. hartk., overdraget til Gabriel Marselis. Siden blev det lagt under baroniet Vilhelmsborg, men 17/9 1687 blev det på ny overdraget til kronen. Ved brev af 17/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev det lagt sa. m. Djurs Sønder og Mols hrdr.

I markbogen nævnes under Tåstrup by »tinghuset..i krogen ved søen«, så mul. har Feldballe birks tingsted været her ved den sen. udtørrede Korupsø. Galgebakken, nu overpløjet, lå på Essig bys mark ml. denne by og Tåstrup.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 294. Aage Reiter i AarbRanders. 1945. 118–20.

Om herredstingstedet i Ulstrup se ovf. s. 952.

I Ulstrup var der et marked, som 1757 henlagdes til Ebeltoft.

En folkehøjskole oprettedes 1867 i F., men nedlagdes allr. 1870.

På en pcl. af Hedegd. og Troldhus har Nationalmuseet 1922 udgravet en teglovn fra 1200t.; antagelig er der her brændt sten til kirken og det ældste Møllerup.

Et genforeningsmonument, formet som et dyssekammer, er 1921 rejst på Toruphøj i Skårup.

I so. nævnes tidl. Toft Skovhus (1688 Toft Schouhuus) samt møllerne Tovmølle (1688 Tauf Mølle), Askemølle (1496 Aske mølle) og Øjemølle (1468 Øye mølle), antagelig ved Øjesø.

Skove: Flere skove og plantager. Møllerup skovdistr., 149 ha, hvoraf bøg 37, eg 13, andet løvtræ 17 og nåletræ 78 ha, omfatter Vesterskov, 55 ha, Stærkær, 17 ha, Abildhoved, 18 ha, Rødkærsig, 5 ha, Skovhaven, 8 ha, og Strandkær plantage, 46 ha, i Agri so. I skovene er gode jordbundsforhold – god lermuld – og vækstbetingelserne gode. Møllerup tilh. godsejer fru Kiss Carl. Valskov plantage, 192 ha, er anl. 1928. 172 ha er tilplantet. Løvtræ indtager 7 ha, rødgran m.v. 61 ha, skovfyr og østrigsk fyr 77 ha og andre nåletræarter 27 ha. Ca. 55 ha af plantagen ligger i Ebdrup so. og ca. 45 ha i Nødager so. Plantagen tilh. Hedeselskabet. Djurslands plantage, 233 ha, hvoraf tilplantet 189 ha, løvtræ 21 ha, rødgran m.v. 89 ha, skovfyr og østrigsk fyr 50 ha og andet nåletræ 29 ha. Plantagen er anl. 1921. 103 ha af arealet ligger i Dråby so. Også denne plantage tilh. Hedeselskabet. En del, 105 ha, af Valeur’s plantager, der tilh. dir. Holger Valeur, Hellerup. Langesøgård plantage, der tilh. skovejer Johs. Friis, omfatter ca. 290 ha, hvoraf ca. 20 ha i Agri so. Udover de nævnte større plantager findes der flere mindre, ofte m. beplantning af nyere dato. En mindre del af den under Tirstrup lufthavn hørende plantage (jf. Nødager so.) ligger endvidere i so.

Fredede oldtidsminder: En smuk runddysse i Tåstrup plantage, en delvis ødelagt langdysse under Tåstrup og en høj. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse og 13 høje. – Ved Barkær er undersøgt en interessant landsby fra yngre stenalder (dyssetid); der blev afdækket to lange, parallelle huse m. en brolagt gade imellem, og disse huse var ved tværskillerum delt i et stort antal »værelser«, antagelig et for hver fam.; mange flintredskaber og lerkarskår blev fundet. Ved Korupsø er fundet to pladespænder og 400 bronzeperler fra keltisk jernalder. En ældre romertids grav ved Kejlstrup indeholdt en bronzeskål og beslag til to drikkehorn.

Litt.: P. V. Glob i Nationalmus.A. 1949. 5–16.

F. so. var tidl. i kommunefællesskab m. Nødager, men blev fra 1/4 1908 en egen kom.

Litt.: P. M. Pedersen. Begivenheder i F.-Nødager Sogne i Krigsaarene 1848–50 og 1864, AarbRanders. 1917. 77–87. Sa. Et Blad af Skolevæsenets Hist. i F.-Nødager Pastorat, smst. 1918. 60–68. Sa. F.-Nødager Pastorat i gl. Dage, smst. 1922. 55–86, 1923. 60–80, 1924. 62–65 og 1925. 98–115.