Fiskbæk sogn

(Vorde-F.Romlund kom.) omgives af Vorde so., Viborg kbst., Romlund so., Fjends hrd. (Kvols so.) samt Hjarbæk fjord. Det ujævnt småkuperede terræn, der mod ø. er rigt på mosehuller og småsøer (Rogenstrup sø 3,3 ha), når i Villumbjerg på grænsen til Vorde so. 76 m, mens Jelshøj mod s. er 50 m. Mod v. er landskabet gennemskåret af smalle, lyng- eller nåletræsklædte dalkløfter (Boller dal), der åbner sig mod Fiskbæk å, som danner skel til Fjends hrd. I en af dalene ligger den udtørrede Fiskbæk sø. Fra Fiskbæk kirkebakke er der god udsigt over fjorden. Der er en del plantage i so., men ingen egl. hede. Gennem det går den nedlagte bane Viborg-Ålestrup og landevejen Viborg-Skive.

Areal i alt 1955: 1338 ha. Befolkning 26/9 1960: 850 indb. fordelt på 259 husstande (1801: 152, 1850: 257, 1901: 447, 1930: 743, 1955: 824).

I so. byerne: Fiskbæk (1263 Fiskæbek, Viskebæch, 1336 Feskebæk; u. 1796–97) m. kirke, forsamlingshus (opf. 1931), andelsmejeri (opret. 1899), telf.central og svineavlscenter; Rogenstrup (1492 Raanstrop, 1524 Roenstrvp, Roeenstrop; u. 1795); Løgstrup (1408 Løghsthorp; u. 1792) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 299 indb. fordelt på 99 husstande (1930: 296 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 34 levede af landbrug m.v., 154 af industri og håndværk, 45 af handel og omsætning, 60 af transportvirksomhed, 14 af liberale erhverv og administration og 47 af aldersrente, pension, formue olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (for Vorde-Fiskbæk-Romlund kom., opf. 1961), forsamlingshus, kom.kontor, sportspl., gæstgiveri, filial af Viborg Bys og Omegns Sparekasse, andelsmejeri (opf. 1929), cementstensfabr. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Meldgde. (u. 1795). – Gårde: Ørregd. (*1440 Ørregard(t), 1461 Ørægardh); Snabe (1664 Snabe); Vestergd.; Over Løgstrup; Neder Løgstrup.

F. so., der sa. m. Vorde og Romlund so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 137. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den lille, hojtliggende kirke, hvis nærmeste omgivelser er fredet ved deklaration af 1949, består af kor, skib, sen. tilføjet våbenhus mod s. samt ved v.gavlen underdelen af et tårn, hvis øvre partier sen. er nedbrudt. Ældst er kor og skib, fra romansk tid, af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder er bev. et tilmuret vindue i korets o.mur og skibets s.mur, mens et lille vindue i skibets n.mur endnu er i funktion. Begge skibets portaler, i firkantet spejl m. overligger af granit, er bev., den ndr. tilmuret, den sdr. ved våbenhuset er stadig i funktion. Tårnet, der formentlig er fra senmidddelalderen, har forneden genanvendte kvadre, derover munkesten; efter at tårnets overdel var nedbrudt til skibets gesimshøjde, har man over v.gavlen rejst en tagrytter af bindingsværk m. løgformet spir i 1700t.s stil (repareret 1900; i vindfløjen årst. 1863), tidligere spåntækt, nu blytækt. På korgavlen står i murankre F B S M 1843, hentydende til, at Fiskbæk sognemænd dette år købte kirketienden. I det indre er kor og skib dækket m. bjælkeloft, mens tårnrummet, der ved døre kan sættes i forbindelse m. kirkerummet, er hvælvet. Den romanske korbue af granitkvadre m. svære kragbånd er bev. På skibets n.væg fremdroges 1946 et kalkmalet årst. 1624. På alterbordet (af træ, 1946) står to malmstager, skænket 1650 af Hans Olufsen og Else Bolisdatter i Løgstrup, og en altertavle af lutheransk fløjtype o. 1600, stafferet 1946; i midtfeltet en fremstilling af den korsfæstede frelser, malet og sign. J. Th. Skovgaard 1950; et ældre billede fra beg. af 1800t., Kristus i Emmaus, hænger på korets s. væg. Kalken har middelald. knop m. rudebosser og minuskler. Romansk font af granit har firsidet basis m. hjørnehoveder og bladornamenter på kummen, som i Vorde; dåbsfad m. fru Alhed Urnes våben, o. 1550. Prædikestolen i senrenæssance har skåret årst. 1641; i hjørnerne søjler m. prydbælter, som i Ravnstrup. På skibets n.væg et senmiddelald. krucifiks o. 1450. Gl. jernbundet dørfløj ml. våbenhus og skib. Kirkeskib, barken »Kohrasin«, fra 1946. I korgulvet en ligsten over Bolle Christensen i Løgstrup, † 1643, og hustru, ovenn. Else Bolisdatter. – Kgd., der hegnes af gl. kampestensdiger, er i ny tid udv. mod ø.

Litt.: C. Pedersen. F. Kirke (særtryk af Viborg Stifts Folkeblad). 1926.

Niels Mikkelsen (Krabbe af Østergd.) m.fl. skødede 1336 som arv efter Peder Mikkelsen, kaldet Bonde, den østl. gd. i Vormstrup til væbneren Jakob Mikkelsen Palk. Denne skødede 1355 O. til Mikkel Nielsen (Krabbe af Østergd.), som 1359 fik tilskødet sin afdøde søster Marens gods i so. af svogeren Jens Palnesen Kældersvend. Hans søn hr. Niels Mikkelsen (Krabbe) måtte 1408 afstå sit gods i Fiskbæk til dronn. Margrete for brud på tingfreden. Godset var forlenet til rigsråd Niels Clementsen († 1518) og derefter til Niels Mikkelsens oldebarn, rigsmarsk hr. Tyge Krabbe, der 1523 fik godset tilbage som ejendom. Ormstrup bestod 1664 af 4 gde og 1688 af 2 gde og et øde byggested Knudslund (nævnt allr. 1443).

Ørregård var 1440 et af de 12 kannikepræbender ved Viborg domkirke. (Efter reformationen ændredes navnet i forbindelse med et mageskifte til Fly, se Fly so., s. 257). Ø. lå under Viborg domkapitel til 1578, da den af kronen blev mageskiftet til Karen Krabbe (af Østergd.), enke efter Niels Skeel til Nygd., og hendes svigersøn Otte Banner. 1663 lå den (10 tdr. hartk.) under Tårupgd., hvis forvaltere i reglen beboede den, men 1724 var den overladt til Frederik Christian Høeg (Banner) († 1744). 1817 skødede kaptajn Erik Christian Müller til Tårupgd. den (8 tdr. hartk.) for 5160 rdl. til L. Stabell, men 1824 skødede auktionsretten den til Th. Rønning, som 1842 solgte den til C. M. Mussmann. 1848 blev den (6 tdr. hartk.) af H. P. Stabell afhændet til A. Thisted; sen. tilhørte den Math. Skow († 1890).

Løgstrupgård tilhørte i slutn. af 1500t. bonden Christen Pedersen, derpå sønnen Bolle Christensen († 1623). Dennes søn, forstander på Herlufsholm Christen Bollesen, blev stamfar til slægten Luxdorph.

I so. lå landsbyerne Bredsris (1263 Breezrijs-, 1408 Breethsriis) og Vormstrup (1336 Ormstorp), hvoraf gden Knudslund (*1443 Knudzlund) er den rest (se ovf.). Endv. nævnes tidl. gdene Kiltrup (1664 Kiltrup) og Bakgård (1683 Bachgaard).

Ved Fiskbæk samledes en del af den flåde, som Knud den Hellige samlede 1085 med henblik på Englandstogtet.

I lyngbakkerne ved Fiskbæk står en mindesten for husmandsføreren, landstingsmand Johs. Chr. Johansen.

Skove: Den største plantage er Fegteborg plantage, 27 ha, der er anlagt 1897. Plantagen ejes af professor Schmiegelow’s legat for Sct. Joseph Søstrenes Hospital og Det danske Hedeselskab. Andre plantager tilh. gde i so.

Ved gravning på en mark i Fiskbæk fandtes 1831 en malmgryde med 8–9000 kobbermønter fra Erik Mændved og Christopher II, nedgemt ca. 1328 (Nord. Tidsskr. f. Oldk. I. 206. Aarb. 1884. 282).

Fredede oldtidsminder: Sv.f. Fiskbæk Bollerhøj med et dyssekammer med kort gang; dernæst 35 høje, hvoraf adsk. er ganske store: Jonshøj og en anden høj s.f. Fiskbæk, ø.f. Løgstrup to høje (den ene på Villumbjerg), samt Østerbjerghøj i en plantage; s.f. Rogenstrup Stolhøj og to andre i en gruppe på 5 høje, sø.f. Rogenstrup Store Lergravshøj og nær skellet Stingershøj, Nordre og Søndre Skelhøj. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue, en hellekiste og 73 høje. – Køkkenmøddinger kendes fra Ørregård og Nybro.