Havnbjerg sogn

grænser til Svenstrup, Oksbøl og Nordborg so. og rækker ligesom naboso. Svenstrup tværs over Als fra Sandvig til Lille Bælt kysten. I terrænmæssig henseende har Havnbjerg so. en noget anden karakter end Svenstrup. Grundlaget er omtr. det sa., nemlig et morænebakkeland i midten, mod Lille Bælt et lavereliggende kystland og mod s. langs Sandvig et bundmorænelandskab af den normale type for Vestals. Tophøjderne er mindre end i Svenstrup so., nemlig 20–30 m. To isolerede bakker, Elsbjerg 43 m og Havnbjerg Møllebakke 49 m, har begge topflader og ret bratte sider og er formentlig begge dannet i issøer. Bakkelandet er gennemfuret af nogle ret iøjnefaldende dale, der deler so. i blokke. Den nordligste dal kan følges fra so.grænsen ved Lille Bælt over Lavensby til Nordborg sø, og en sydl. gren danner på en strækning so.grænse mod Svenstrup so. og kan følges v.over som bugtede, stejlvæggede kløfter, der fører ned mod lavningerne omkr. Bundsø. Disse dale udgør s.kanten af det særprægede, n.alsiske landskab, der omfatter de tre nordl. so., nemlig Havnbjerg, Oksbøl og Nordborg. De større dale tydes som tunneldale, og selv om deres dybde sjældent overstiger 20–25 m, er deres landskabelige virkning meget iøjnefaldende. Bakkelandet er sammensat af flere elementer. Karakteristisk er således nogle fladtoppede forhøjninger omgivet af ofte stejlvæggede kløfter og huller. De flade toppe synes at have hørt sammen som en plateauflade, der nu er sønderskåret. Oven på dette system ligger et antal mindre bakker, formentlig små plateaubakker. Kombinationen udskårne plateaurester og påklistrede, sandede høje ses smukt på strækningen Egebjerg-Brandsbøl. Tunneldalenes bund ligger ofte i et niveau nær o, undertiden endog derunder, fx. i Bundsø. En lavning fra Danfoss n. om Lunden til Bundsø deler so. i 2 bakkeområder, et sydl. omkr. Brandsbøl-Lunden og et nordl. omkr. Elsmark-Havnbjerg-Nordborg. Kystlandet langs Lille Bælt er lavere end længere s.på, og den for de sydl. egne karakteristiske skråflade findes ikke på denne strækning, hvor en kilometerbred flade m. højder på 10–20 m m. nedskårne smådale går frem mod en lav kystklint m. højder på mindre end 10 m. Langs n.kysten af Sandvig ligger en meget smuk bundmoræneflade m. en skarp afgrænsning mod bakkelinien Egebjerg-Brandsbøl og m. jævnt fald mod vigens kyst. Jordbundsforholdene i Havnbjerg so. præges af et næsten sammenhængende dække af moræneler. Også dalsiderne er lerede, og det sa. gælder klinterne. Kun langs dalbundene træffes tørveaflejringer, som i de dybeste dele hviler på et underlag af marine sedimenter.

Sandvig er en ugrenet, åben bugt m. en bredde på omkr. 1 km, m. dybder på omkr. 12 m og en jævnt afrundet, lav kyst m. en helt anden struktur end det n.for liggende område ved Stegsvig. I so.s yderkanter er skoven delvis bev., således i en zone parallelt m. Lille Bælt kysten. Området her minder meget om det tilsvarende i Svenstrup sogn. Et interessant felt er Brandsbøl skov, som indeholder en meget rig blanding af træarter og buske i en meget tæt bevoksning, hvor fornyelse af de s. 1307 traditionelle skovtræer, bøg og eg, ofte synes vanskelig. Det minder i så henseende om skovene i Ulkebøl so.s nordl. del, hvor man ligeledes har en art vildskov m. tæt bevoksning af ahorn, hyld, hassel m. indblanding af kristtorn og en mængde andre træer og buskvækster.

Bebyggelsen var i tidl. tid præget af landsbysamfund. Alle landsbyer ligger i bakkeland, og alle har en karakteristisk beliggenhed ved foden af en bakkeskrænt. I det store, nordøstl. område på 10–12 km² ml. linien Lavensby-Havnbjerg-Elsmark og Lille Bælt kysten er der næsten folketomt, og det sa. gælder kystzonen ved Sandvig. Med oprettelsen af Danfoss indtraf en befolkningsmæssig revolution, som navnlig har ændret zonen Elsmark-Havnbjerg-Lavensby-Nordborg, der nu er gennemurbaniseret m. boligbyggeri og m. oprettelse af bygn. til de for et sådant samfund nødvendige forsyningsvirksomheder, kulturelle centre, kort sagt det som indeholdes i begrebet service-foranstaltninger. Denne proces er også i øjeblikket i hastig udvikling og griber ud over so.grænsen, navnlig mod Svenstrup og mod Nordborg. Der er den mærkeligste modsætning ml. Danfoss-området og det ganske nærliggende, næsten folketomme nordland m. småveje, der stikker ud mod kysten og ender i grusede el. lerede markveje, omgivet af hegn og dyrkede marker, hvis ejere bor et par km borte. Længst mod ø. ligger en øde strand, der kun hist og her er tilgængelig. Enkelte steder i landet træffer man i dag noget, der minder om den her skitserede situation. Nærmest kommer vel nok Munkebo s.f. Odense fjord, hvor man også møder sammenstødet ml. gl. bondekultur og vor tids eksplosive, industrielle udvikling.

Areal i alt 1960: 2230 ha. Befolkning 26/9 1960: 3076 indb. fordelt på 874 husstande (1860: 999, 1910: 983, 1921: 872, 1930: 860, 1955: 1429). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 377 levede af landbr. m.v., 2272 af håndv. og industri, 100 af handel og omsætning i øvrigt, 39 af transportvirksomhed, 74 af administration og liberale erhverv, 54 af anden erhvervsvirksomhed og 139 af formue, rente, understøttelse olgn.; 21 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Havnbjerg (1347 Haken. . ., 1483 Hakenberghe; u. 1772) – sa. m. Lavensby og Langesø bymæssig bebyggelse m. 1960: 2551 indb. fordelt på 745 husstande (1955: 925); fordelingen på erhverv var 1960 flg.: 165 levede af landbr., 2043 af håndv. og industri, 86 af handel og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 73 af administration og liberale erhverv, 43 af anden erhvervsvirksomhed og 93 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1958, arkt. Chr. Brix), bibl. (i skolen; opret. 1957; 6300 bd.), kom.kontor (i tidl. skole, opf. 1889), stadion, Havnbjerg kro, ml. (fredet, under restaurering), Stationskroen, filialer af Folkebanken for Als og Sundeved og Sønderborg Bys Sparekasse og modelfabr. »Skamo«; Elsmark (*1423 Elismark, 1533 Egelsszmarck; u. 1770) m. Madekro og Danfoss-fabrikken (se ndf.); Lavensby (1245 Langesio, 1483 Langesbw; u. 1772) m. cementstøberi og chinchillafarm; Brandsbøl (*1197 Brandsbole, o. 1450 Branzebul; u. 1771); Langesø, en ny by, opf. 1956–64, hovedsagelig for funktionærer og arb. fra Danfoss-fabrikken, m. skole (opf. 1961, arkt. Chr. Brix), KFUM-kollegium (m. 64 værelser; opf. 1964–65, arkt. Arne Poulsen), stadion (Fægteborg stadion) og Søby kro. – Saml. af gde og hse: Lunden (1543 Im Lunde, 1604 Lunden; u. 1772); Lavensby Mark; Brandsbøl Mark. – Gårde: Fægteborg (*1691 Fechtenburg); Brandsbølgd.; Skovhave; Vestergd.; Fjordgd. (*1661 Fjordgaard); Lundsgd.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Holm sognekom. (Nordborg landso.). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 187. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den højt- og fritliggende kirke, i katolsk tid viet Vor Frue, hegnes af et kampestensdige, der langs indersiden har en række store træer. Den hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib, sakristi mod ø. fra 1780, tårn mod v. (1856–57), samt sengotisk våbenhus mod n.; dækket af blåglaserede tagsten, spiret af spån. †Træklokkehuse, se ndf. Kor og skib er af kampesten m. hjørner og andre detaljer af granitkvadre. Begge de høje, rundbuede døre står som udvendige blændinger. På korets og skibets n.side er 1954 genåbnet to romanske vinduer, korets er indvendig præget af en senromansk ombygning m. munkesten. I sengotisk tid ombyggedes koret m. munkesten. N.- og s.murene fik to savskifter, medens den fornyede ø.gavl fik tre sen. tilmurede højblændinger, triumfbuen fik sin nuv. form, og koret overhvælvedes m. en krydshvælving. Indvendig i ø.væggen muredes en fladbuet piscina m. afløb. Ligeledes i sengotisk tid byggedes våbenhuset af rå kamp m. gavl af munkesten; fladbuet dør, udvendig under spidsbuet spejl; i gavlen tre spidsbuede højblændinger, helt omsluttede af et blændingsbånd, der følger den kamtakkede gavls konturer. Sakristi, opf. 1780 af tømrerm. J. C. Seiffert, udv. mod n. 1812. Tårnet opførtes 1856–57 af L. A. Winstrup, samtidig med at v.gavlen fornyedes; dets ydre skal blev fornyet 1883. Ved opførelsen indrettedes tårnrummet til våbenhus m. indgang fra vest. 1954 rejstes i forlængelse af skibets mure et trapperum i s. og et målerrum i n. (arkt. M. Meyling). Tårnet afløste et 1855 nedrevet klokkehus nv.f. kirken, opf. 1757 af tømrerm. Hans Jensen Junter m. rådmand S. J. Thortsen som entreprenør, begge Sønderborg. Dette klokkehus afløste atter et ældre, afbrændt, tidligst nævnt 1669. Skibet har bjælkeloft. På ø.siden af triumfmurens taggavl ses aftryk efter korets sikkert opr. trætøndehvælving. Skibets tagværk må være samtidigt m. murene, korets m. overhvælvingen. I de to romanske vinduer kom 1962 glasmosaikvinduer af Carl Bjerring. 1954 afdækkedes i koret rester af kalkmalerier fra romansk og gotisk tid, der atter delvis blev overkalket, mens en hvælvdek. restaureredes 1956 (E. Lind). – Det indre præges af en rest. 1954 (arkt. M. Meyling) og en nystaffering 1960 ved Carl Bjerring. Altertavle (bønnen i Gethsemane), sign. af Eckersberg 1831, rammen efter tegn. af J. H. Koch. En række figurer fra den tidl. fløjaltertavle, ca. 1500–25, findes siden 1851 på Nationalmuseet, ligesom en samtidig Maria m. barnet fra en †sidealtertavle. 1507 omtales et Skt. Nicolai alter. Alterkalk 1718, af J. M. Jürgensen, Sønderborg, disk og oblatæske omgjort 1773/74 af Peter v. Hamm. I præstegården en vinkande fra 1754/56 af Marcus Bendixen, Sønderborg. Alterstager på tre ben fra sidste halvdel af 1500t. Alterskranke 1958. I koret dobbeltsidig trælæsepult, anskaffet o. 1960. Romansk granitdøbefont hvis kumme har 10 naive arkader; på granitfod fra 1949 af M. Meyling. Fonten, der en periode var gravmonument m.m., genopstilledes 1887 på foden af en romansk, gotlandsk †kalkstensfont; nu i præstegårdshaven. På loftet en ottekantet fyrretræsfont m. låg fra 1820’rne. Dåbsfad, o. 1700, af messing. På triumfvæggen mod n. et krucifiks, kopi af 1400t.s, herunder smalt konsolbord i hvis støtter udskårne reliefigurer; skåret af Th. Pedersen, Odense 1958, skænket af fru M. Clausen. Prædikestol, rig senrenæssance, o. 1625, syv fag, hvoraf de fem i arkaderne har hver to relieffer, et i bueslaget og et i storfeltet. De sidste har scener fra Jesu liv; platty. reliefindskrifter; på hjørnerne dydehermer; rest. og nystafferet 1960 af Carl Bjerring, hvorved der i de glatte n.- og s.fag afdækkedes hertug August af Pløn’s kronede initial og årst. 1679 samt i det ligeledes glatte s.fag malerindskr. af H. Johnsen, Nordborg 1863. Stoleværk 1895f. af snedker Jensen Schmidt, Lavensby, efter tegning af sønnen, arkt. Hans J. S. Orgel 1958 (brødrene Bruhn, Åbenrå) på pulpitur mod v., vistnok identisk med et i n. af snedker Christen Christensen, 1748/50. Tre præsterækketavler, den ældste fra 1734, bogstaverne renoveret 1760 og 1772; i tårnrummet. Præstemaleri af L. Wegerslev (jf. gravsten), sign. af J. C. Conradi 1772; i forgyldt rokokoramme m. reliefversalerne LW; nu i tårnets 1. stokv. Kirkeskib, skoleskibet »Danmark«, af Jørgen Koch, 1945. To klokker: 1) Fra ca. 1350–75, af Olaf Henriksen (Kegge) m. indskr. om halsen »Ave Maria gracia plena« (hil dig, Maria, fuld af nåde), klokkestøberens sigil samt midt pa legemet tegninger af Maria m. barnet og Laurentius (Uldall. 35 f. og 60 ff.). 2) Genforeningsklokke, 1920. Tre lyseskjolde fra midten af 1800t. i tårnrummet. Gravsten over sgpr. Ludvig Christensen Wegersleff, † 1778, sign. af Andreas Hinrichsen Bildhauer, Åbenrå; i skibets n.væg. To kirkegårdsmonumenter: 1) 1880 over seks da. soldater, døde 1848 og 1864. 2) 1921 over so.s 40 faldne i 1. verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2564–87.

På Havnbjerg kgd. er 1966 begr. fabrikanten Mads Clausen.

Danfoss, fabr. for automatiske kontrolapparater og hermetisk lukkede kølekompressorer, blev startet 1933 af ing. Mads Clausen († 1966), der i nogle år havde været ansat hos kølefirmaet Brdr. Gram i Vojens, i stuehuset til faderens gård i Elsmark under meget beskedne forhold. 1936 opførtes den første træbarak, der 1941 udvidedes til to etager. 1947–50 opførtes fabrikshaller af materialer fra nedrevne, ty. militærbarakker, så der var et gulvareal på 5000 m² til rådighed. 1951 påbegyndtes opførelsen af den store, tidssvarende fabriksbygn., der siden stadig er udv., så det samlede areal nu udgør omkr. 50.000 m². Fabrikkens vækst illustreres også af medarbejdertallet: 1935: 4; 1939: 26; 1943: 179; 1947: 316; 1951: 764; 1955: 2321; 1958: 3000; 1965: 5200, hvortil kommer 1700 i filialer og salgsorganisationer rundt omkr. i verden, idet langt største delen af fabrikkens produktion eksporteres over hele kloden. 1961 overgik fabrikken til et A/S m. en aktiekap. på 40 mill. kr. og m. Mads Clausen som formand for bestyrelsen. Danfoss er nu Danmarks næststørste arbejdsplads (efter B & W).

Danfoss’ verdensomspændende virksomhed illustreres bedst ved selskabets filialer: Danfoss International A/S, Danfoss Manufacturing Co. Ltd., Toronto, Danfoss (London) Ltd., Danfoss S.A.R.L., Paris, Danfoss Flensburg, Automat. Schalt- und Regelapparate GmbH., OY Danfoss AB., Helsingfors, Danfoss Propriety Ltd., Australia, Danfoss Inc, New York, Danfoss (Japan) Manufacturing Co. Ltd., Danfoss India Ltd., Danfoss Far East A/S. Dernæst er til firmaet knyttet flg. selskaber: Danfoss Aviation Division, Stempel-Hermetik GmbH., Frankfurt/Main, Als Motor A/S, Nord Als Færgefart A/S.

Fabrikkens stærke vækst har medført et boligproblem, der for største delen er løst af kooperative boligselskaber, der har opført hele boligkvarterer i de omliggende kommuner: i Havnbjerg således byen Langesø, i Nordborg kvartererne Danbo, Kirkevænget og Apotekervænget og også nye kvarterer i Svenstrup og Egen so., hvorved Nordals’ befolkning er steget meget s. 1310 stærkt. Desuden befordres et stort antal medarbejdere til fabrikken i busser og andre motorkøretøjer.

Havnbjerg mølle, fredet i kl. B, har en smuk beliggenhed på en bakkeknude m. vidt udsyn. Den ret kortstammede vindmølle, opf. 1835, var fornylig beklædt m. blik, men den opr. stråtækning er nu blevet retableret. Til møllen slutter sig et pakhus af særegen type m. meget høj tagrejsning samt et anseligt, stråtækt stuehus m. høj frontispice, desværre nu ombygget.

Præstegården i Havnbjerg, der bestod af 94 fag bindingsværk, nedbrændte 22/6 1681, men genopførtes sa. år. Den nuv. præstegård består af et 1818 opf. stråtækt stuehus på 17 fag bindingsværk, der dog delvis er blevet omsat i grundmur, samt en grundmuret staldlænge fra 1863.

På et hus i Lunden sidder en gl. dørhammer fra Broballe m. gudelig indskr. samt årst. 1697. I en bindingsværksgård fra 1764 er genanvendt en planke m. indskr. fra 1688. Et par gårde i Brandsbøl har dørhammere m. årst. 1676 og 1726.

Hertug Abel og hans broder Christoffer skødede 1245 bl.a. flg. gods til deres broder kong Erik: i Lavensby Gunnildebol og 2 1/2 otting. I et skatteregister fra Nordborg len 1483 nævnes 13 mænd i Lavensby, 13 i Havnbjerg og 7 i Brandsbøl. Lunden omtales ikke i registret. 19/1 1517 skødede Wulf Holck til Mjelsgd. Brandsbøl ml. til kong Chr. II. Ved delingen 1564 kom det kgl. gods til hertug Hans d. Y., der dog først tog det i besiddelse, efter at hans moder dronn. Dorothea var død 1571.

I 1490’erne havde kong Hans erhvervet forsk. gods på Als ved mageskifte m. biskoppen over Fyn. Fr. II mente, at dette hørte under riget, og efter moderens død 1571 blev det lagt under Nyborg. Af en Jb. fra dette år fremgår, at det bl.a. drejede sig om 6 gde og 1 kåd i Elsmark. Også præstegodset var kommet til Nyborg. Hertil hørte 1 gd. i Lavensby, som tjente til kapellanen i Havnbjerg. Denne havde også noget stuvjord, som blev drevet af en af hertugens fæstere. Ved kgl. skøde af 6/3 1584 fik hertugen dette gods overdraget.

Der var en del adeligt gods i sognet. Efterhånden blev dette erhvervet af hertug Hans. 1578 købte han af fru Christine Ulfeld, enke efter Poul Abildgaard, 3 gde og en del kåd i Lavensby, 1 gd. i Lunden og 1 kåd i Brandsbøl. Da hertugen 6/1 1584 købte Hellevedgd. og Gammelgd. af Hans Blome, hørte der til den førstn. gd. 1 gd. og 2 kåd i Brandsbøl, 1 gd. og 1 kåd i Lunden, til den sidstn. 3 gde i Lunden. 1585 købte hertugen 3 kåd i Brandsbøl af Jørgen Blome til Mjelsgd. Ahlefeldt’erne synes også at have haft et par gde i Brandsbøl, som blev erhvervet af hertug Hans.

Ved den inddeling i len, som blev gennemført af hertug Hans, kom Havnbjerg og Lavensby under Nordborg len, Brandsbøl under Mjelsgd. og Elsmark samt Lunden under Hjortspring len, og denne inddeling blev bev. i de flg. århundreder. Ved delingen efter hertug Hans’ død 1622 kom disse tre len til den nordborgske linie. Ved dennes konkurs 1667 overgik de til kongen. I en kgl. matrikel fra det flg. år nævnes 14 gde og 7 kåd i Brandsbøl, 6 gde og 1 kåd i Elsmark, 5 gde og 1 kåd i Lunden, 15 gde og 7 kåd i Lavensby, 13 gde og 21 kåd i Havnbjerg.

1676 kom Nordborg a. på ny under en særl. hertug, men 1723 erhvervede kongen atter Hjortspring len, og 1730 kom også Nordborg og Mjelsgd. len under kronen. O. 1825 var der i Brandsbøl 14 helgde, 9 kåd med jord og 7 uden, i Lunden 5 helgde, 1 kåd med jord og 5 uden, i Elsmark 6 helgde, 1 kåd med jord, i Lavensby 14 helgde, 1 halvgd., 8 kåd med jord, 6 uden, og i Havnbjerg 13 helgde, 7 kåd med jord, 7 uden. Jorden i Havnbjerg so. var ansat til 3090 skattetdr. Kreaturholdet var: 396 malkekøer, 162 ungkreaturer, 240 heste, 400 får, 57 svin og 39 bistader. Udsæden var: 117 tdr. hvede, 236 tdr. rug, 480 tdr. havre, 383 tdr. byg, 79 tdr. boghvede og 138 tdr. ærter.

Guldholm kloster havde 1196 to ottinger jord i Brandsbøl. Domkapitlet i Slesvig havde en mindre ejendom smst., og i kapitlets Jb. fra o. 1450 er der her opført 1 mand m. en afgift på 6 skilling sterling. Denne ejd. må sen. være gået tabt for kapitlet. I fundatsen for Skt. Jørgens hospital i Sønderborg 1565 nævnes 1 gd. i Brandsbøl. Den opføres også i Jb. over rigets gods fra 1571, men må sen. være kommet bort fra hospitalet.

Havnbjerg so. hørte opr. til Als Nr. hrd. Da Egen hrd. blev udskilt som en særl. jurisdiktion, kom de 2 byer i Hjortspring len, Elsmark og Lunden, til at høre herunder, mens de øvr. byer fortsat lå i Als Nr. hrd.

So. har – bortset fra korte perioder efter reformationen – altid hørt under Fyns stift. Da det 1676 kom under hertugen af Pløn, mistede det forbindelsen m. biskoppen i Odense og kom under den særl. provst for Nordborg amt. 1730 kom det atter under Fyns stift, 1819 under den særl. biskop for Als og Ærø, 1864 under generalsuperintendenten i Slesvig, 1922 under s. 1311 det nyoprettede Haderslev stift. Det hørte indtil 1676 under det fælles provsti for hele Als, derefter under Als Nr. hrd.s provsti. 25/11 1878 blev det m. virkning fra 1/5 1879 lagt under Sønderborg provsti, hvortil det siden da har hørt.

Fra gl. tid har der været en særl. kapellan i sognet. Embedet blev nedlagt 1752, og kapellanhuset, der lå i Lavensby, blev gjort til enkesæde.

Der vides intet om, hvor Als Nr. herreds ting har været holdt, før det blev flyttet til Nordborg. I Havnbjerg nævnes i en udskiftningsakt fra 1772 Tingstedmark og Tingstedvej. Traditionen siger, at tingstedet har været på den store møllebakke, lidt nnø.f. Havnbjerg kirke. Ved bakkens fod, lige over for kroen, er der i nyere tid rejst en sten med inskriptionen »Tingstedet for Als Nørre herred«. Der er fra bakkens top en vid udsigt, og stedet kan på sin vis minde om tingstedet for Als landsting og Egen hrd. ved Egen kirke.

Måske allr. i 1600t. var Nørre hrd.s rettersted ved Fægteborg. Dette stednavn forekommer første gang 1691. 1748 blev en enke henrettet med sværd på Lavensby mark »ved højen, som ligger ved Fægteborg«. Denne Galgehøj var en lille gravhøj, der lå på det højeste sted på Fægteborgs mark, sø.f. gden. Højen er nu udjævnet.

Genforeningssten er rejst i Lavensby (1920), Havnbjerg (1921) og Elsmark.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 160 da., 13 ty.; 1884: 58 da., 49 ty.; 1912: 114 da., 48 ty., 13 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 477 da., 72 ty. (tilrejsende 38 da., 20 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 221 da., 11 ty., 42 S.; 11/4 1924: 217 da., 19 ty., 48 S.; 2/12 1926: 228 da., 53 ty., 74 S.; 24/4 1929: 206 da., 38 ty., 99 S.; 16/11 1932: 230 da., 43 ty., 107 S.; 22/10 1935: 254 da., 74 ty., 113 S.; 3/4 1939: 372 da., 90 ty.; 28/10 1947: 464 da., 18 ty.; 5/9 1950: 472 da., 15 ty.; 22/9 1953: 512 da., 36 ty.; 14/5 1957: 789 da., 46 ty.; 15/11 1960: 1331 da., 45 ty.; 22/9 1964: 1549 da., 54 ty.

Skove: Ved Als fjord Brandsbøl skov. Mod nø. i nærheden af Lille Bælt Havnbjerg skov og Elsmark skov. Skovene er opdelt i parceller, der tilh. egnens gde. Til præstegården hører 22 ha. I øvrigt har en ejd. et skovareal på 10 ha og 6 ejd. skovarealer på fra 5 til 10 ha (33,5 ha).

Fredede oldtidsminder: 10 langdysser, et dyssekammer, en høj, der vist har rummet en stengrav, en langhøj, 12 høje, 2 skålsten og en ubestemmelig stensætning. 7 af langdysserne ligger i og omkr. Brandsbøl skov, hvor der også findes et dyssekammer og 2 høje; en af langdysserne har i midten en lille jættestue bevaret. Sø.f. Brandsbøl ligger de 2 ret store Brandshøje, opr. en gruppe på 4. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langdysser, 2 dyssekamre, 32 ubest. stengrave og 40 høje. I en sløjfet langdysse nv.f. Lunden blev der uden for kamrene fundet 6 drevne bronzeskåle fra yngre bronzealder, hvoraf kun to er bevaret. – På Flintholmen i Bundsø har der været en betydelig boplads fra jættestuetid, og rige affaldslag fra denne ligger i søen, dækkede af tykke lag af sand og dynd. Ved Brandsbøl er undersøgt en boplads fra keltisk jernalder.

Litt.: Therkel Mathiassen, Knud Jessen og Magnus Degerbøl. Bundsø, Aarb. 1939. 1–198. C. J. Becker. Bueskytten fra Havnbjerg skov, Raben-Mindeskrift 1960.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Nordborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Havnbjerg amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Brandsbøl, Havnbjerg, Lavensby og Lunden-Elsmark.

Personregisterdistr.: Indtil 1920 Lunden, derefter Havnbjerg personregisterdistrikt.

I Havnbjerg so. er 1905 født fabrikanten Mads Clausen.

Litt.: J. Raben. Havnbjerg Kirke og gamle Minder fra Havnbjerg Sogn, Fra Als og Sundeved. I. 1926. Sa. Gl. Minder fra H. So., smst. XIX. 1943. Sa. Fra H. So., SdjyM. 1951. 122–28. Chr. Knudsen. Om H. so.s landsbyers og gårdes historie. Vider. V. 289–91.