Herredskirke sogn

(H.-Løjtofte kom.) omgives af Løjtofte og Halsted so., Nakskov kbst. samt Branderslev, Sandby, Købelev og Vindeby so. På grænsen til Halsted so. ligger 3 enklaver af Løjtofte so. Den lavtliggende og jævne til let bølgede moræneflade har en jordbund af frugtbart ler. Bebyggelsesbilledet præges af de store enkeltgårde samt villagrupperne ved vejen til Nakskov. De eneste skove er de små Løjtofte skov og Karlelund. Gennem so. går landevejen Nakskov-Birket-Bandholm.

Areal i alt 1950: 955 ha. Befolkning 7/11 1950: 449 indb. fordelt på 123 husstande. (1801: 263, 1850: 399, 1901: 405, 1930: 484).

I sognet den enligt liggende Herredskirke (*1382 og 1571 Herritz kircke) og byerne: Vester Karleby (1451 Karlæby, 1533 Westerkarleby; u. 1791) m. præstegd. og vandværk (opf. 1938); Ringseby (*1512 Rinseby, 1589 Ringsebye; u. før 1807); Store Løjtofte (o. 1560 Vester Løgitofft, 1632 Store Løgetøfte; u. før 1807). – Saml. af gde og hse: Bjergby (1462 Byergby; u. før 1805); s. 777 Bulskov, en del i Halsted so.; Karlelund. – Gårde: Sannegård (m. en gd. i V. Karleby 31,4 tdr. hartk., 131 ha; ejdsk. 461, grv. 295); Ringsebygd. (18,3 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 228, grv. 162); Gammeleje (36,8 tdr. hartk., 148 ha; ejdsk. 513, grv. 320); Løjtoftegd. (13,5 tdr. hartk., 51 ha; ejdsk. 180, grv. 114); Troldelundsgd.

H. so., der sa.m. Løjtofte so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 273. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Kirken, der mul. har sit navn efter herredstinget, ligesom de af Chr. IV ophævede præstekalenter for Nørre hrd. holdtes her, består af tårn i v., skib m. våbenhus mod s., samt kor m. flad altervæg. Af tydelige spor i murværket ses det, at koret er ældre end skibet og dette atter ældre end tårnet; disse tre bygningsdele er dog alle fra romansk og senromansk tid, opf. i den gængse teglstensstil fra beg. af 1200t. Korets ø.gavl har profileret sokkel (ellers forsv. fra den øvr. bygn.); i dets s.mur en præstedør, synlig som niche i det ydre; desuden spor af tilmuret vindue i ø.- og n.muren. Skibet har rigt profileret s.dør, nu tilmuret; n.døren kan skimtes, dog delvis opslugt af nyere vindue. På hver af skibets sidemure har der været to rundbuede vinduer, hvoraf kun det vestl. på hver side kan spores. Den sdr. sidemur har rundbuefrise (ingen hjørnelisener). Af det senromanske tårn er underste stokv. bev.; det har hjørnelisener m. spær- og trappefriser; på v.siden en portal, kronet af tvillingblænding (som i Skovlænge, s. 743), nu kirkens hovedindgang. Klokkestokv. er sen. ombygget. Våbenhuset, nu ligkapel, er formentlig fra renæssancen; gavlen er nymuret 1932. I gotisk tid indbyggedes hvælvinger i hele kirken (undt. våbenhuset). Over skibets stjernehvælv spores rester af kalkmalerier fra 1300t.; på n.muren en stor Kristoforus. – På det murede alterbord står en renæssancetavle fra o. 1590, svarende til den i Horslunde; storfeltet m. sidevinger er ved søjler og pilastre delt i tre smalle felter m. nyere malerier, Kristus, Matthæus og Peter, sign. I. s. 778 Hansen 1843. På triumfvæggen hænger en sengotisk udsk. gruppe, »nådestolen« fra o. 1480. Senromansk døbefont af gotlandsk kalksten. Prædikestolen og det øvr. stoleværk er nye. I tårnet en klokke, støbt af Matthias Benninck i Lybæk 1584. På skibets s.væg et epitafium, rejst over Niels Thomsen, »landskaptajn og kirkeværge«, † 1686. I tårnet en ligsten over Laurids Andersen, foged på Asserstrup, † 1660 (tidl. i koret).

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 573–83.

Gammeleje er en sammenkøbt gd., som 1821 ejedes af Peder Jensen Zacho († 1869), der 1862 for 12.640 rdl. skødede den (ca. 20 tdr. hartk.) til sønnen Jens Peter Zacho († 1912), der forøgede den til 38 1/2 td. hartk., 1868 ved deklaration gav den navnet G. og 1870–71 opførte gden i dens nuv. skikkelse. Han overdrog 1894 G. til sønnen Mads Peter Chr. Ingvard Zacho († 1901), men overtog den på ny efter dennes død. 1912 solgte hans arvinger G. for 350.000 kr. til Emil Krogh Matzen. 1943 købtes den af den nuv. ejer P. F. R. B. Suhr for 650.000 kr.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 60–61. DLandbr. IV. 1932. 119–20.

Sannegård er en sammenkøbt gd., der indtil 1876 var arvefæste under Sæbyholm. 1850 solgtes den af Niels Raahauge for 22.000 rdl. (24 tdr. hartk.) til Niels Erik Petersen, som sen. solgte den til broderen Peter Madsen Petersen († 1883), hvis enke 1885 solgte S. for 200.000 kr. til propr. Hans Skafte, der 1917 overdrog den (ca. 25 1/2 td. hartk.) til svigersønnen Johs. Bachevold. Nuv. ejer fra 1933 J. Nilsson.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 61. DLandbr. IV. 1932. 124–25.

I Bjergby har ligget en målsgd., hvortil 1570 nævnes Jens Andersen, 1611 Niels Jensen. (Om målsgde se Hans Knudsen, Maalsmænd og Maalbønder, i Smaaskrifter tilegn. Aage Friis, 1940. 17–32).

Om en forsv. landsby Bastrup minder vistnok nogle marknavne (1682 Bastrop Enge schifft, o. 1800 Badstrup Enge) og navnet Bastruphusene, nogle forsv. huse v.f. V. Karleby. – I Karleby nævnes 1496 Hawnsgordh (endnu i herredsbogen 1571) og i Ringseby 1682 Bundegd. og Bremsegd.

Skove: Mod n. den lille Løjtofte skov (10 ha), der hører til Gammeleje, samt en mindre skov ved Karlelund.

En hellig kilde fandtes tæt ved kirken i en eng (AarbLollF. 1924. 50 f. Schmidt DH. 125).

H. so. kaldtes endnu 1829 Vester Karleby el. Karleby so.

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i sognet.