Lee sogn

(Bjerringbro kom.) omgives af Skjern, Hjorthede, Hjermind, Bjerring og Mammen so. samt Sønderlyng hrd. (Viskum so.). Fra det overvejende storformede bakkeland i so.s midte (højeste punkt 73 m) sænker terrænet sig ned mod Nørreå, der danner skel til Sønderlyng hrd. Fra ådalen strækker der sig talrige, skovklædte sidekløfter 1–2 km ind i plateauet, og her ligger den anselige Viskum skov og Krogsbakkerne, der ligesom det smukke Tukær mod sø. er yndede udflugtssteder. Bakkelandet i so.s midte har overvejende noget lermuldede jorder. Gennem so. går den sydl. landevej Viborg-Randers, hvorfra en vej fører til Bjerringbro.

Areal i alt 1960: 2009 ha. Befolkning 26/9 1960: 460 indb. fordelt på 126 husstande (1801: 265, 1850: 320, 1901: 391, 1930: 488, 1955: 482).

I so. byerne: Lee (1449 Leedh, 1463 Lee; u. 1792–93) m. kirke, skole (opf. 1941, udv. 1959), bibl. (fra 1959 i skolen; opret. 1943; 2000 bd.), forsamlingshus (opf. 1889, udv. 1950) og anlæg m. genforeningssten; Nørre Tulstrup (1490 Tulstrvp; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Krog (her? * 1411 Kraagsgaard); Knebberhede (1683 Kneberheede, Kneber Heede Huus, Kneber Husit); Mangehøje; Fruegde; Koldbæk (* 1453 Kolbecks møllestedt, 1664 Koldbech). – Gårde: hovedgd. Himmestrup (1490 Hemestrvp; 11,8 tdr. hartk., 97 ha; ejdv. 451, grv. 219) m. gartneri; Hedeml. (1664 Heede Mølle); Skærriskrog (1683 Skeris Krog); Kirkeskovgd. (1683 Kirche Skou Krog); Ovenskovgd. (1683 Owerskou); Vesterkrog (1683 Westerkrog Skouhuus); Krogsgd.; Restrup krog (1664 Reistrup Krog); Skrivergd.; Toftegd.; Gydegd.; Lille Torsager (1683 Lille Torsz Ager, Lille Tors Ager Huusz) m. savværk; Dunkø (1683 Donckøe, Dunckøe Huus).

L. so., der sa. m. Hjermind og Hjorthede so. udgør ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, og sa. m. Bjerring, Bjerringbro, Hjermind og Hjorthede so. udgør Bjerringbro kom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vinkel so. So. udgør 4. udskrivningskr., 521. lægd og har sessionssted i Bjerringbro.

Kirken består af kor, skib og nyt tårn mod v. samt ved n.siden et til ligkapel ombygget våbenhus. Kernen er kor og skib af romanske kvadre på skråkantsokkel; murværket synes omsat i nyere tid, især på s.siden, hvor hvert spor af en portal er udslettet. Korgavlen er helt ombygget i bindingsværk. På n.siden er i alt tre romanske vinduer bev., alle noget udv. i lysningen. Den enkle n.dør, der til 1932 brugtes som kirkens indgang, er tilmuret, men ses som niche ind- og udvendig. Ved kirkens rest. 1932 opførtes det høje, hvidkalkede tårn, og det 1858 byggede våbenhus omdannedes til ligkapel (arkt. S. Vig-Nielsen). I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er korbuen bevaret. Den store og brede altertavle er et barokt snitværk fra 1734; if. versificeret indskr. lod Christen Skeels enke Augusta Vinterfeldt dette år både altertavle og prædikestol forny, mens herredsfoged Peder Høeg lod dem staffere; i midtfeltet et stort nadvermaleri, s. 386 i topstykket Gethsemane, begge malerier samtidige m.snitværker. Romansk font af granit. Prædikestolen 1734 har i felterne brystbilleder af evangelisterne og Frelseren. På skibets n.væg et stort barokepitafium over Anne Cathrine Lassen, † 1736, og ovenn. P. Høeg, † 1753; af træ, marmoreret, stafferet og forgyldt. I tårnet en middelald. meget gl. skriftløs klokke (Uldall. 3). Kirken er på ny rest. 1949.

Litt.: AarbViborg 1942. 59ff. Kirke og Sogn. Viborg Stift. 765f.

Himmestrup tilhørte Lange Jens Hvas (af Ormstrup), hvis enke Johanne Hansdatter af Vindum og søn Erik Hvas 1511 overdrog den til landsdommer Niels Clementsen til Aunsbjerg. Derpå ejedes den af Peder Ebbesen Galt til Palsgd. († 1548), hans svigersøn Erik Kaas (Sparre-K.) til Lindbjerg († 1578), dennes enke Kirsten Pedersdatter Galt († 1616) og deres søn rigsråd hr. Mogens Kaas til Støvringgd. († 1656), der er den egl. stifter af hovedgden, idet han samlede ca. 250 tdr. hartk. gods til gden (30 1/2 tdr. hartk., hvoraf 11 skovskyld). Efter hans datter Mette Kaas’s død 1695 solgte arvingerne på auktion H. (39 tdr. hartk., heraf 12 skovskyld; gods 201) til Benedicte Margrete Brockdorff, enke efter Jørgen Skeel til Gl. Estrup. Sønnen grev Christen Scheel († 1731) og dennes søn grev Jørgen Scheel († 1786) ejede den, men solgte 1749 den og Viskum til Hans Christensen Juul († 1769), hvis arvinger 1770 skødede H. (39, 13 og 224 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til deres bror og svoger kancelliråd Christen Juul til Viskum, som 1787 solgte den (39, 44 og 208 tdr. hartk.) og Viskum for 50.000 rdl. til sin søn Hans Juul, der 1795 fik kgl. bevilling på at afhænde godset uden tab af hovedgdsfriheden og på gdens udparcellering, hvorefter han 1801 solgte den (24, 33 og 94 tdr. hartk.) for 26.000 rdl. til birkedommer, kancelliråd Christen Hedegaard († 1816). Hans enke Margrethe Sehested ejede H. til sin død 1847, hvorpå den kom til hendes brordatter Elisabeth Birg. Preetzmann († 1877), der 1853 solgte den til Theodor Hermann Rendtorff. Han sammenlagde Store- og Lille Himmestrup og nedbrød 1858 L.-H.s bygninger. Efter hans død 1898 solgtes H. (22 tdr. hartk.) med Hjermind og Hjorthede kirker 1899 for 85.000 kr. til Jens Laursen, som 1905 afhændede H. for 160.000 kr. til Anders Jensen, sen. til Viskum, som ejede den til 1916, og som ved salget beholdt skoven. Derefter tilhørte den forsk. ejendomshandlere, indtil den 1920 købtes af forpagter P. Rasmussen, Tjele Hedegd., der 1923 afstod den til Th. Thomsen, der frasolgte ca. 115 ha til udstykning. Efter hans død 1933 købtes den af forpagteren Chr. From. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Actstykker fra H., i JySaml. II. 175–82. DLandbr. VI. 553–55. JySaml. 4. Rk. VI. 30, 86 m.fl. C. J. Pape. Familien Rendtorff på H. og Vindum Overgd., AarbViborg. 1956. 103–37. A. Heise. H.gd. [= Himmestrup.] og Gods, JySaml. II. 323–92.

Den højtliggende hovedbygning består af en hvidkalket, grundmuret bygn. fra 1830 i ét stokv. med tre gavlkviste samt to sidefløje, tidligere af bindingsværk, men nu ombygget i grundmur o. 1920.

I so. lå Hedehuset (1683 Hede Huszit, Heede Huuszitt).

En helligkilde lå ved Himmestrup markskel (Schmidt. DH. 139).

Om tingstedet ved Knebberhede, se s. 368.

En genforeningssten er 9/7 1920 afsløret midt i byen. En befrielsessten findes i et anlæg ved kgd.

Skove: Mod n. på bakkeskrænterne ned mod engstrækningerne langs Nørreå findes en del skov, således Viskum skov (Viskum Sønderskov), 170 ha, hvoraf bøg 72 ha, andet løvtræ 13 ha og nåletræ 72 ha. Terrænet er meget stærkt bakket. Jorden er let sandmuldet. Skoven ejes af Harald Thisted, Thorsager savværk. Lige s.f. Viskum skov ligger Himmestrup skov, 60 ha, hvoraf bøg 18 og nåletræ 41. Den ejes af skovejer K. E. Hansen. Endv. kan nævnes Himmestrup plantage, anl. 1900, 25 ha, og Lee skov 32 ha, hvoraf bøg 19, andet løvtræ 2 og nåletræ 9 ha. Blandt de talrige mindre skovejendomme, der i øvrigt findes, er den 10 ha store Rejstrupkrog skov samt Tulstruplund skov.

En Herregaard, Restrup el. Rejstrup, skal have ligget paa Rejstrup Gaardsted, en Bakkeudløber ud i en Dal ved Krogstederne (Matr.Nr. 23). Det udpegede Sted bærer nu ikke synlige Spor af at have været en Gaardtomt endsige paa nogen Maade at have været befæstet (Pont.Atlas. IV. 661).

Fredede oldtidsminder: Ved Fruegårde to langdysser nær hinanden; den ene, Jyndovnen, har et kammer med dæksten. 10 høje, hvoraf en, ved Himmestrup, er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 50 høje. Sv.f. Lee lå en smuk gruppe, Mangehøje, 10 høje, hvoraf kun 3 er bev. Desuden synes der at have været et par stengrave i nærheden af de fredede langdysser. – En runesten, fundet s. 387 neden for kirkebakken, blev ført til Kbh., hvor den gik tabt ved branden 1728; det eneste læselige var: …dor… rejste denne sten efter … (DRun. 114–15).

I Lee so. fødtes 1831 assurancemanden og politikeren J. N. C. Wistoft.

Litt.: F. Paludan i Kirke og Sogn i Fortid og Nutid. 1952. 761–69. Niels Nielsen. Hede Mølle, AarbViborg. 1956. 138–46.