Mejlby sogn

(Todbjerg-M. kom.) omgives af Todbjerg so., Århus a. (Spørring so. i V. Lisbjerg hrd.), Galten hrd. (Ødum og Halling so.) samt Sønderhald hrd. (Skader og Søby so.). Det jævnt storformede bakkeland har højeste punkt 94 m (Bastruphøj 93 m) og er af noget sandmuldet beskaffenhed. Mod ø. ligger et par mindre skovpletter (Koballe og Krannestrup skove).

Areal i alt 1961: 1190 ha. Befolkning 26/9 1960: 440 indb. fordelt på 136 husstande (1801: 238, 1850: 345, 1901: 464, 1930: 525, 1955: 477).

I so. byen: Mejlby (o. 1300 Methalby; u. 1779 og 1799) m. kirke, bibl. (i gl. skole; opret. 1946; 4500 bd.), forsamlingshus (opf. 1949), alderdomshjem (for Todbjerg-Mejlby kom.), genforeningssten, sportspl., filial af Købmands- og Håndværkerbanken i Århus, Todbjerg-Mejlby Pastorats Sparekasse (opret. 1872; 31/3 1962 var indskuddene 1.084.000 kr., reserverne 39.000 kr.) og rutebilstat. – Saml. af gde og hse: Hedehse. – Gårde: Krannestrup (*1459 Kranistorp; 13,5 tdr. hartk., 185 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 675, grv. 278); Ogstrup (* 1451 Agstroppæ, Ogstruppæ; 13,0 tdr. hartk., 113 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 400, grv. 197); Bygballe (1610 Biugballe; 12,9 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 385, grv. 172); Kalstrup (*1433 Kalstrop), udstykket; Mejlgd.; Dyrgd.

M. so., der sa. m. Todbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skødstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 303. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken, der 6/12 1874 genindviedes efter en gennemgribende ombygn. (arkt. F. Uldall, Randers) p.gr.af brøstfældighed, består af apsis, kor og skib fra romansk tid og et tårn i v., som 1957 (arkt. H. P. Nielsen, Odder) er bygget over det 1874 opførte kvaderstensvåbenhus. Den romanske del, som synes opf. i to tempi, m. skibet som yngste parti, er af granitkvadre på dobbeltsokkel (skråkant under uregelmæssig attisk profil). Apsiden, m. opr. halvkuppelhvælv, og s. 1060 koret er nogenlunde urørt; af bevarede enkeltheder findes her apsisbuen m. skråkantede kragbånd og korets tilmurede n.vindue m. monolitoverligger. Skibets sokkelbrydende n.dør m. reliefsmykket tympanon (løve og tovstave) sidder på plads, mens s.døren 1874 flyttedes til v.indgangen i våbenhuset; dens karmsten har tovstave (efterligning efter bygmester Horder) og et elegant løverelief, dens tympanon tre siddende figurer, Kristus ml. Petrus og (formentlig) Paulus (Mackeprang.JG. 172). N.f. døren sidder en kvader m. et ophøjet skaktavlfelt (Mackeprang.JG. 324, fig. 181). De i senmiddelalderen indbyggede hvælv erstattedes 1874 af bjælkeloft. Skibets tagværk er ligeledes fra 1874, korets lidt ældre. Kirken står i blank mur, tårnet (m. åbent klokkestokv. mod v.) dog delvis hvidtet; der er tegltage, rundbuede blyvinduer og gulve af gule fliser. – Inventar: Alterbordet er en fritstående fyrretræskasse. Altertavlen, skænket 1934 af gdr. S. A. Poulsen, Enggård, er et maleri, Den gode hyrde, kopi efter Joak. Skovgaard ved Albert Elmstedt, i ramme, kopi efter sa. og Thorv. Bindesbøll ved Joh. Thomas Skovgaard. Den gl. renæssancetavle m. tre lige store arkader og delvis bev., opr., lat. skrift hænger på s.væggen. På n.væggen er opsat en stygt opmalet Maria m. barnet fra en senkatolsk altertavle. Alterstager fra slutn. af 1500t. m. graveret årst. 1647 og SI MSD i Bvgballe (jf. gravsten). Nyere, halvrund alterskranke. Døbefont, romansk, af granit m. løver i lavt relief, fugle og løver i fontens felter (Mackeprang.D. 262, jf. Ålsø s. 954). Dåbsfad som i Todbjerg, m. sa. indskr., men kirkenavn »Meyelby« og 1691. Dåbskande 1937. Enkel prædikestol fra 1700t.s slutn., på fire fag og vægfag, skilt af slanke, drejede søjler. Stole og salmenummertavler fra genopførelsen, ligesom orgelfaçaden; værket, fra A. C. Zachariasen, Århus (4 stemmer), skænket af ovenn. S. A. Poulsen og hustru. Klokker. 1) Omstøbt 1906 ved C. H. Jønning, Åbyhøj, af klokke fra 1656 (ved Jørgen Hansen, Århus). 2) 1957, De Smithske Støberier, Ålborg. – I tårnets mellemstokv. et lille mus. m. jernbundet dør fra 1700t. (som i Todbjerg), fem gipsfigurer og to gravsten. – Gravsten. 1) O. 1647, Søren Jensen, død i Bygballe 1647, 67 år, og hustru Marens Simensdatter, † □; figursten (knæstykker), i triumfmuren. 2–3) To jævngl. sten i »museet«, den ene m. udslidt skrift, den anden m. sekundær over Mads Nielsen fra Bygballe og hustru Mette Pedersdatter, døde i Kalstrup 1800 og 1777.

Kalstrup skødede Niels Jonsen i Underup 1450 til Essenbæk kloster; 1483 gjorde Peder Pallesen i Ålsrode lovhævd på K., der 1511 tilhørte Øm kloster og i 1600t. lå under Kalø. 1661 solgte kongen den til Gunde Rosenkrantz, 1669 solgte Erik Rosenkrantz til Vosnæsgd. den sa. m. Skæring Munkgd. til Jesper Thygesen, hvis søn Thyge Jespersen ejede Skårupgd., som den (9 tdr. hartk.) lå under 1687. 1693 udlagdes den (6 1/2 tdr. hartk.) til ryttergods, men solgtes 1765 af kronen til amtsforv. Jens Thygesen, Århus. 1794 ejedes den af prok. Chr. Westergaard smst. († 1807), derefter af Mads Bygballe († 1800), hvis enke 1803 ægtede Jens Iversen Lanng († 1845), som 1833 solgte den til Johan Hansen. Han solgte den (9 tdr. hartk.) 1855 for 28.000 rdl. til Mogens Christensen Mohnsen († 1890), der sammenlagde den m. den ene Bygballegd. Efter enkens død 1898 ejedes den (17 tdr. hartk.) til 1914 af sønnen J. Chr. Mohnsen. 1915 købtes den af Udstykningsforeningen for Kaløvigegnen for 143.000 kr. og udstykkedes.

Litt.: DLandbr. VI. 317–18.

Hovedbygn., der er opf. i egebindingsværk i ét stokv. m. gennemgående gavlkvist, er bygget 1794–96 af Christian Westergaard.

Krannestrup tilhørte som ubebygget mark 1459 hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz) til Bjørnholm if. skøde fra Christiern og Anders Petz og udlagdes af sønnen Erik Ottesen (Rosenkrantz) 1499 m. meget andet gods til den afdøde søn Holgers børn. Før 1552 var den bebygget og nedarvedes i slægten til 1654, da Gunde Rosenkrantz mageskiftede den til kronen, fra hvilken han igen erhvervede den 1661 og 1662 skødede den til søsteren Dorthe Rosenkrantz; 1690 ejedes gden af Jens Rosenkrantz til Faurskov. Jørgen Bielke, sen. til Kærbygd., og hans hustru Ide Dorthe Rosenkrantz skødede den (11 tdr. hartk.) 1697 til forp. på Faurskov Niels Nielsen Hjersing, som lagde den under Amdrupgd. Med denne kom den 1725 til kronen og udlagdes til ryttergods. 1766 skødede kongen den for 2280 rdl. til Niels Jensen Degn, der straks afstod den til Niels Behr til Skaføgd. († 1778). Hans søn Poul Behr ejede den (11, 19 og 62 tdr. hartk.), og dennes enke Anne Mørch solgte den 1792 uden gods for 5000 rdl. til Mads Galthen Meulengracht († 1818), der 1802 skødede den for 13.000 rdl. til Jens Jacob Wiid († 1822). 1812 tilhørte den Hans Bech († 1821), hvis enke 1822 ægtede Jørgen Pind († 1857), som ejede den (13 tdr. hartk.) til o. 1855, da den for 62.000 rdl. kom til Janus Anton Rahbek Larsen († 1861). Dennes enke solgte den 1862 til P. Hviid til Sorvad, fra hvis søn A. M. Hviid Kreditforeningen s. 1061 overtog den. 1896 købtes den for 80.000 kr. af Julius Pedersen, hvis svigersøn Niels Aage Arve overtog den 1935.

Litt.: DStørreGde. I. 430–31.

Ogstrup var 1451 en selvejergd., men blev 1511 af kong Hans solgt til Mogens Gøye. Den var fæstegd. under Clausholm (1662: 13 1/2, 1789: 8 tdr. hartk.) til den 1871 (13 tdr. hartk.) solgtes til fæsteren Marthinus Nielsen († 1898), hvis svigersøn Jens Pedersen ejede den fra 1896 til 1934, da den overtoges af sønnen Niels Pedersen Ogstrup.

Litt.: DStørreGde. I. 431–32. S. Hansen. Gden O. i Mejlby so., AarbRanders. 1908. 5–52.

Mejlby var bl. det gods, som Erik Plovpennings døtre Jutta og Agnes 1263(?) fik i arv efter faderen. Niels Andersen testamenterede 1302 sit gods i M. til Øm kloster.

Bygballe har siden 1887 tilhørt slægten Helms, nu fru R. E. Helms.

Skove: Enkelte mindre skove. Til Krannestrup hører 22 ha, hvoraf bøg 5, andet løvtræ 5 og nåletræ 12 ha. Til Ogstrup hører 13 ha skov.

Der er ingen bevarede oldtidshøje i so., men har været 37 høje, der nu alle er sløjfede el. overpløjede.

I M. so. fødtes 1557 præsten og forf. Poul Andersen Medelby.

Litt.: S. A. Poulsen og Povl Jørgensen. M. So.s Historie. I–II. 1942. Lods Christensen. Lidt om M. og Fortids minderne, AarbRanders. 1933. 77–79.