Odder sogn

(O. kom.) omgives af Nølev, Bjerager, Randlev, Gosmer, Ørting, Falling, Torrild og Hvilsted so. samt Ning hrd. (Astrup og Tulstrup so.). Grænsen til Ning hrd. dannes af Hadsbæk, der sen. under navnet Sanderbæk løber til Odder å. Den dybe, fladbundede dal, der i n. afvandes af Odder å, i s. af Rævså, og som opr. er udformet som tunneldal, skiller to udpræget forsk. landskabstyper. Mod ø. ligger en jævnt bølget moræneflade af ringe højde, men mod v. et stedvis stærkt kuperet bakkeland, hvori adsk. punkter når over 80 m. Især nv. og n.f. Odder har disse bakker karakter af en randmoræne (Rønhøj 72 m), afsat af en isstrøm fra sø., mens det noget mere jævne terræn længere v.på må betragtes som det østjy. isfremstøds bundmoræne. Fra dette fremstød stammer en mindre tunneldal ved Snærild, afvandet af Stampemølle bæk, der længere mod ø. gennembryder den sen. opsatte randmoræne. Odder å udspringer i Tornbjerg skov i Torrild so. og gennemstrømmer i en smuk, afvekslende dal først landsbyen Fillerup, dernæst Rathlousdal park for gennem Odder at nå frem til den store dal kun 1/2 km fra det sted, hvor Rævså forlader sa. for igen at nå den og Odder å neden for Studshoved. Underlaget for istidsdannelserne består ø.f. dalen af Søvindmergel, men v.f. denne dels af ler fra mellemste oligocæntid (i teglværksgravene n.f. Odder) og dels af miocænt ferskvandssand (i bakkerne v.f. Odder). So. er ret skovrigt (Storskov, Vejlskov, Dyrehave, Fredskov). Gennem det går jernbanerne Århus-Odder-Hov og Odder-Horsens tillige m. landevejene Århus-Horsens og Odder-Skanderborg.

Areal i alt 1960: 4133 ha. Befolkning 26/9 1960: 6953 indb. fordelt på 2454 husstande (1801: 1239, 1850: 2210, 1901: 4231, 1930: 6212, 1955: 6869). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1259 levede af landbr. m.v., 2707 af håndv. og industri, 904 af handel og omsætning i øvrigt, 401 af transportvirksomhed, 557 af administration og liberale erhverv, 815 af aldersrente, pension, formue olgn.; 83 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Odder by (5562 indb. i 1960) ligger under 55° 58’ 19” n.br. og 10° 9’ 14” ø.l. for Grw. (2° 25’ 26” v.l. for Kbh.), beregnet for kirken. Fra Odder er der til Århus 27 km ad jernbanen og 22 km ad landevejen, og til Skanderborg 19 km ad landevejen. Byen ligger dels i en tunneldal (se s. 12), dels på dennes skrænter i leret og frugtbart s. 316 moræneland. Gennem byen løber den lille Odder å, og i byens sydligste del Rævså; disse løber sammen 3 1/2 km n.f. Odder og danner Odder å i byens nordøstligste del. Morænelandet når 58 m o.h., medens den lavestliggende del af byen, ca. 8 m o.h., findes i tunneldalen i Møllebanken i byens nordvestl. udkant.

Banegården ligger ved den n.-s. forløbende Banegårdsgade, som mod s. fortsætter i landevejen mod Horsens. Mod n. fortsætter denne i den ligeledes n.-s. s. 317 gående Skolegade, som fører videre n.på som landevejen mod Århus. Umiddelbart ø.f. denne færdselsåre løber jernbanen gennem byen, også fra n. til s. Hvor denne vej ca. 50 m n.f. banegården skifter navn fra Skolegade til Banegårdsgade, skæres den af byens hovedstrøg og vigtigste forretningsgade, der mod v. bærer navnet Rosengade, og mod ø., efter jernbaneoverskæringen, kaldes Tornøegade. Denne deler sig mod ø. i Rørtvej, der fører til havnebyen Hov, 10 km mod sydøst. 100–200 m n.f. Rosengade, og stort set parallelt m. denne, går Nørregade. Rosengade fortsætter mod sv. mod herregården Rathlousdal, knap 2 km fra bycentret, forbi det vandmøllerige Fillerup ved Odder å. I kvarteret omkr. Rosengade og ved banegården præges bebyggelsen af fleretagers sammenbyggede huse, mens de øvr. bydele overvejende består af villaer o.a. enfamilieshuse. Dette gælder bl.a. kvarteret i morænelandet nv.f. Nørregade mod Møllebanke og Borgbjerg, og kvarteret omkr. Rørtvej i den østl. del af byen.

Odder er en af Danmarks største byer uden status som kbst. Den ligger i et frugtbart, tætbefolket og købstadsløst landbrugsområde, og den har derved haft gode muligheder for at udvikle sig til en vigtig oplandsby. Godt halvdelen af den erhvervsaktive befolkning er beskæftiget i industri og håndv., men også handel er et meget vigtigt erhverv. Byens industri forsyner først og fremmest oplandet m. forbrugsvarer, mens konkurrencen m. storbyen Århus og til dels m. Horsens er særdeles mærkbar på andre oplandsfunktioner. Odders handelsområde rækker mod v. til Hundslund og mod n. til Hvilsted-Norsminde. Bl. de vigtige industrier kan her nævnes svineslagteri, mejeri, møbelindustri, teglværk, madrasfabrik og trævareindustri. Odder er jernbaneknudepunkt m. private jernbaner til Århus, Horsens og Hov, og centrum i de lokale vejnet.

I so. den købstadagtige by: Odder (1363 Oddræth, 1405 Odderth; u. 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 5562 indb. fordelt på 2062 husstande (1930: 4628, 1955: 5518); fordelingen efter erhverv i O. var 1950 flg.: 354 levede af landbr. m.v., 2393 af håndv. og industri, 858 af handel og omsætning i øvrigt, 389 af transportvirksomhed, 519 af liberale erhverv og administration og 729 af aldersrente, pension, formue olgn.; 74 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, valgmenighedskirke, præstebol. (opf. efter brand 1895, arkt. Frimodt-Clausen), kapellanbol. og bol. for valgmenighedspræsten (Kirkebakken), 3 kgde (en ved kirken, en mod n. ved Århusvejen, med et 1894 opf. ligkapel, og en ved valgmenighedskirken), menighedshus (opf. 1915, arkt. Fleischer), tinghus (opf. 1856–57, udv. 1918), kommunal administrationsbygn. (opf. 1919) m. kæmnerkontor, kommuneskole (opf. 1956, arkt. H. P. Nielsen m. plads til 1000 elever), privat realskole (ca. 350 elever), friskole (opret. 1870, 25 elever), handelsskole, Østjysk ungdomsskole (opret. 1953), folkehøjskole (opret. 1889), bibl. (i den tidl. kommunale realskole; opret. 1912; 9500 bd.); amtssygehus (opf. 1879–80, omb. 1897–98, arkt. Frimodt-Clausen, nyopf. hovedbygn. 1949–57, arkt. Salling Mortensen, m. plads til 100 patienter; det gl. sygehus omdannet til sygehjem m. plads til 40 patienter), apotek (opret. 1850), alderdomshjem (opf. 1919, moderniseret 1958, 42 pl.), aldersrentebol. (opf. 1943–47, 52 lejligheder), R. Andersens Stiftelse m. fribol. for 12 gamle el. svagelige af begge køn (opret. 1872 af kancelliråd Rs. A., † 1889, og hustru; bygn. opf. 1891), børnehjem (opret. 1886, bygn. opf. 1892 og ejes af Plejeforeningen i Århus), asyl (opret. 1888, bygn. opf. 1896), Haandværkerforeningens friboliger, Odder Bank (filial af Aarhus Privatbank siden 1932; bygn. opf. 1899), s. 318 O. Landbobank (opret. 1906; bygn. opf. 1957, arkt. H. P. Nielsen; 31/12 1961: aktiekap. 750.000 kr., reserverne 1,3 mill. kr., indlån 1,3 mill. kr., udlån 15,1 mill. kr.), Hads Herreds Spare- og Laanekasse (opret. 1862, bygn. opf. 1928, arkt. Puck, moderniseret 1956; 31/3 1962 var indskuddene 28,0 mill. kr., reserverne 1,6 mill. kr.), O. varmeværk (opret. 1956–57), Rathlousdal-O. vandværk (interessentskab, anl. 1878), gasværk (privat, anl. 1897), elværk (privat, anl. 1906), fælleskraftstation for elselskaberne Bovlstrup, Østjylland og O., off. badeanstalt, stadion m. idrætshal, »Odderhallen« (opf. 1962, arkt. Jørgen Frode Jensen), embedsbol. for dommer og politimester, museum (i den kom. tilh. vandml. Sandager ml.), to hoteller: Centralhotellet på Torvet (opf. 1910) og Hotel Phønix, lystanlæg: Skovbakken m. pavillon; erhvervsvirksomheder: A/S Koh-I-Noor (fabr. for formular- og billetsystemer; 300 arb. og funktionærer), A/S Angora og Axva (fabr. for krøluldstæpper), Hydraulico (fremstilling af trykluftskompressorer), maskinfabr. Scanelectric, barnevognsfabr., flere møbelfabr.; jernbanestat., stat. på Hads-Ning Hrdr.s Banen og hovedkontor og driftsbest.bolig for denne, tillige endestat. for Horsens-O.-Banen, telegrafstat., postkontor (posthus opf. 1908, arkt. Schmidt) og toldkontor; i O. udgives O. Dagblad. Foran tinghuset står på et granitfodstykke en bronzebuste af Fr. VII (af F. C. Stramboe, afsl. 1871); ved den nordl. udkant af skoven er 1898 afsl. et mindesmærke (granitsten med bronzerelief af Thod Christensen) for V. v. Holstein-Rathlou, † 1884, fører for de jy. herregårdsskytter 1848. En genforeningssten er 1922 rejst i anlægget, og en anden er 1920 rejst uden for en gd. ved vejen til Hvilsted.

Andre byer: Sander (o. 1520 Sander, 1544 Sandertt); Tvenstrup (*1454 Thuenstrup, 1488 Twenstrvp; u. 1796); Svorbæk (*1415 Suorbeck, Suorttbech; u. 1777); Balle (*1455 Balle; u. 1795); Snærild (1405 Snæreth; u. 1798); Fillerup (*1414 Filderup, 1438 Fiildropp; u. 1802) m. vandml.; Ondrup (*1427 Ondrup; u. 1798); Morsholt (*1427 Morsholt; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Studshoved; Bjergene; Rold; Blæsbjerg; Egholm (1581 Egholm); Ulvskov; Østermark; Ondrup Mose; Morsholt Mose. – Gårde: hovedgd. Rathlousdal (1688 Ratløfsdall; i alt 67,2 tdr. hartk., 1076 ha, hvoraf 830 skov; ejdv. 3058, grv. 1431, heraf under hgd. 41,7 tdr. hartk., 246 ha; ejdv. 1089, grv. 627); hovedgd. Rodsteenseje (1688 Rodtsteens Eye Hgd.; 47,4 tdr. hartk., 239 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 1440, grv. 712); Petersminde (16,9 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 465, grv. 280); Balle Nygd. (12,7 tdr. hartk., 92 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 450, grv. 239); Favrgd. (10,6 tdr. hartk., 82 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 320, grv. 188); Stenslund (11,3 tdr. hartk., 55 ha; ejdv. 350, grv. 175); Ulvsborg (7,5 tdr. hartk., 93 ha; ejdv. 406, grv. 221); Bendixminde; Grønbækgd.; Kristiansminde; Bakdalgd.; Sandergd.; Vejlskovgd.

O. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 253. (a og b) og 254. lægd og har sessionssted i Odder.

Den anselige kirke, der ligger på den flere gange udvidede kgd. midt i byen, består af apsis, kor og skib fra romansk tid med sengotiske udvidelser: tårn mod v. og våbenhus mod n. samt s. 320 en stor udbygning fra 1674 mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, idet apsidens sokkel dog har en gnidret profilering. Af de opr. muråbninger står den indvendig retkantede n.dør bevaret med udvendigt stik og tympanon, mens s.døren er opslugt af arkaden til udbygningen, hvis profilerede kragsten sikkert stammer fra døren. Dens tympanon sidder i udbygningens fundament. De opr. rundbuevinduer er vistnok alle sen. udvidet – en enkelt monolitoverligger sidder i tårnets n.side. Indvendig er den kvadersatte triumfmur bev. med bred korbue, der har profilerede kragbånd og skråkantsokkel. Apsis har bev. sit halvkuppelhvælv, men dens ydre gesims er ommuret i ny tid ligesom korets og skibets ø.gavle. En ny dør er brudt i apsidens ø.side. En kvader med et ejendommeligt stenhuggerfelt – en rektangulær fordybning omgivet af båndslyng – er indsat i tårnets v.side. I sengotisk tid fik koret et krydshvælv, skibet tre stjernehvælv, og nogenlunde samtidig tilføjedes det svære tårn af genanvendt kvadermateriale og munkesten. Dets stjernehvælvede underrum er forbundet med skibet ved en bred spidsbuet åbning. Fra dets nø.hjørne fører en ligeløbende trappe med fladbuet dør i spidsbuet spejl til mellemetagen. De dobbelte rundbue-glamhuller i uregelmæssigt rundbuet spejl adskilles af affasede piller. Trappegavlene i ø.-v. har mod v. tre, mod ø. elleve smalle, spidsbuede højblændinger, mod v. flankeret af cirkelblændinger. Det ligeledes sengotiske våbenhus er en del omdannet. Blændingsgavlen med syv fladbuede højblændinger er fornyet, og der er indsat et pudset loft med skråvægge. Udbygningen mod s., der er forbundet med skibet ved en bred, spidsbuet arkade, er opf. 1694 af admiral Jens Rodsteen (jerninitialer og årstal på gavlen) som en udvidelse af kirken p.gr.af Tvenstrup kirkes nedlæggelse, og samtidig indr. som gravkapel for familien. Den har i s. et tilmuret, ovalt vindue, og rummet dækkes af et tøndehvælv af pudset træværk. Ved siden af udbygningen opførtes i slutn. af 1800t. et varmeværk med høj skorsten, men begge dele fjernedes ved en istandsættelse 1952. – I tårnets v.vindue er 1939 indsat et glasmaleri, Kristi opstandelse, tegnet af A. Lofthus og udført af glarmester Fledelius. På tårnbuen enkelte kalkmalede bomærker. – Kirkens romanske alterprydelser – et »gyldent alter« – blev ved den nuv. altertavles anskaffelse afhændet til den sen. nedlagte Tvenstrup kirke og er nu i Nationalmuseet (Nørlund. GA. 124). Den nuv. altertavle er et meget smukt snitværk i senrenæssance af Peder Jensen Kolding fra 1645 med relief af nadveren i midten og fritstående korsfæstelsesgruppe i topstykket (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 87). Dens rige staffering er genskabt 1912. Balusterformede barokstager på løver, skænket 1652 af skovrider Ernst Melckersen og Johanne Hansdatter. Romansk granitfont af Horsens-type med løver og bladværk (Mackeprang.D. 258–60). Sydty. dåbsfad o. 1550 med Habsburger-våben og graverede våben for H. Beck og A. Friis samt årst. 1646. Prædikestol i renæssance o. 1600 af den på egnen gængse type. På dens opgangspaneler evangelistmalerier fra 1700t. i Thranernes stil. Himmel fra 1703. Et nyt orgel fra Frobenius er 1963 opstillet i udbygningen mod s. Kirkeskib: Fuldriggeren »Sextus« fra ca. 1946. To klokker, 1847 og 1854, begge støbt af Gamst & Lund. – Epitafier: 1) 1664, m. udskåren ramme og portrætmaleri af tingskriver Jesper Rasmussen, † 1679, og hustru; 2) 1707, stor sandstenstavle med marmordetaljer i svulstig barok over admiral Jens Rodsteen, † 1706, og hustru Sophie Amalie Gersdorff, opsat på udbygningens s.væg over en gravkælder. Fra en begravelse stammer en kårde med læderskede, ophængt ved døren til våbenhuset. I våbenhusets mure er indsat tre romanske gravsten med processionskors omgivet af løvværk. – I kirkegårdsdiget mod n. står en kraftig, sengotisk kirkegårdsportal med fladbuet port og låge, sadeltag, kamtakkede gavle og skjoldblændinger. Uden for en yngre låge i diget mod ø. står en høj kampesten, der kaldes Stodderstenen.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden Chr. F. Jensen, † 1891, maleren Janus la Cour, † 1909, præsten og forf. Vilh. Malling, † 1912, landmanden N. Jacobsen, † 1916, astronomen Torvald Køhl, † 1931, den fiskerikyndige Jens Videbæk, † 1932.

Valgmenighedskirken, der ligger ved Rørtvej, er opf. 1885–86 (indv. 14/8 1885) af røde mursten i nyromansk stil (arkt., løjtn. Chr. Jensen) og består af kor og skib samt tårn med spir mod v. Den har indvendig fladt træloft og er dek. af Johs. Malling. Altertavlen er et maleri af Troels Trier, Englene ved graven.

Fr. II skødede 1570 kronens rettighed i en jordegen bondegd. i Loverstrup by til Knud Mogensen (Løvenbalk); denne gjorde den til hovedgd. under navnet Loverstrup, men mageskiftede den 1580 til kronen, der lagde den (18 1/2 tdr. hartk.) under Åkær len. M. Åkær kom L. m. 2 møller 1661 til rigsdrost Joachim Gersdorffs arvinger; L. tilfaldt hans datter Margrethe Gersdorff, hvis mand hofmester Gregorius Rathlou 1674 gav den (40 tdr. hartk.) navnet Rathlousdal; s. 321 1686 fik den sædegårdsfrihed fra 1674 at regne. 1681 arvedes den af sønnen jagtjunker Frederik Carl Rathlou, 1708 af dennes bror gehejmeråd Christian Rathlou († 1752), der 7/8 1749 fik R. og Gersdorffslund opret. til stamhus (R. 25, Gersdorffslund 48, tiender 211, gods 509 tdr. hartk.; sen. forøgedes hartk. til i alt 1002 tdr.) for sin hustrus brorsøn, statsminister Joachim Otto Schack-Rathlou, der overtog stamhuset 1771, men døde barnløs 1800, hvorefter det kom til en fjern slægtning, gehejmeråd Christian Frederik v. Holstein til Lystrup († 1828). Sønnen kmh. Niels Rosenkrantz v. Holstein, der 1828 fik tilladelse til at føre navnet Holstein-Rathlou, efterfulgtes 1848 af sin søn af sa. navn († 1850). Sidstn.s søn hofjægerm. Christian Frederik Emil v. Holstein-Rathlou døde 1919, stamhuset kom til sønnen Huno v. Holstein-Rathlou, men overgik 16/6 1921 til fri ejd., hvorefter 220 ha blev afgivet fra Gersdorffslund og Sophienlund til udstykning, hvorefter hovedparcellerne af disse to gde blev solgt. Efter ejerens død 1957 overtoges godset af enken og de 5 børn, som 1961 solgte det til kmh. Edw. Tesdorpf, Gjorslev, for 61/2 mill. kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 129–36. DLandbr. V. 1933. 730–32. F. Elle Jensen. Major Holstein-Rathlou og hans huslærer, AarbAarh. 1960. 112–23. Ejler Haugsted. J. O. Schack-Rathlou, smst. 1949. 106–30.

Den 1950 nedbrudte hovedbygn., der lå lavt i et engdrag ml. to arme af Odder å, skal være bygget til afløsning af et ældre, mul. af Gregorius Rathlou opf. anlæg, der nævnes i Pont.Atlas (1768) som værende af bindingsværk og »ikke af stor Anseelse«. Endnu i 1760erne påbegyndte geheimeråd Chr. Rathlous højtbedagede enke Dorothea Sophie von Schack opførelsen af en ny hovedbygn., hvis 1910 efter ildsvåde nedrevne sidefløje bar årst. 1769. Geheimestatsminister J. O. Schack-Rathlou, der 1771 tiltrådte stamhuset, fortsatte byggeriet, der blev afsluttet 1775, hvilket årst. tillige m. bygherrens forbogstaver var anbragt på hovedfløjen. Imidlertid synes der at have foreligget planer til at videreføre byggearbejderne, men disse planer blev vistnok opgivet på grund af Schack-Rathlous eneste barns død 1778. Hovedbygn., der 1918–49 var underkastet fredning i kl. B, bestod af to bindingsværkssidefløje og en bredere grundmuret hovedfløj m. halvafvalmede gavle; et fremspringende midterparti, dækket af et s. 322 svært pyramideformet mansardtag, skød sig i to fulde stokv. pavillonagtigt op over det langstrakte lave anlæg, som det ved sine gode proportioner gav en egen djærv rytmisk spænding. Hovedfløjen, der var udformet m. kraftige øregevændere om vinduer og døre, profileret hovedgesims og trukne hjørnebånd, stod gul m. hvidkalkede detaljer; på midterpavillonen var til begge sider over portalen anbragt to af Wiedewelt 1776 forarbejdede, halvrunde marmorrelieffer, hvoraf s.sidens sen. blev erstattet af alliancevåbnet Schack-Holstein-Rathlou, samt ml. etagerne to runde guirlandeomslyngede indskriftstavler. Hovedbygn. var komponeret sa. m. den meget anselige stråtækte ladegård til et sluttet symmetrisk anlæg af stor dybde og nobel helhed. Som arkt. for dette anlæg, hvis aksefast lukkede plan og tunge arkitektoniske udformning knytter sig nøje til jy. tradition m. anv. af den af Thurah benyttede tårnagtige mansardpavillon anføres gerne sen. hofbygmester Chr. Joseph Zuber, der selv har meddelt, at han dels har opf., dels givet projekt til en række herregde, hvoribl. R. Det forekommer imidlertid usandsynligt, at Jardins elev skulle have haft nogen større andel i udformningen af dette anlæg, hvis fordringsløse provinsielle tilsnit afspejler en da forældet arkitekturopfattelse, som næppe heller kan have tiltalt den højt kultiverede geheimestatsminister. Det er derfor tænkeligt, at Zubers indsats alene gælder en projekteret, men efter 1778 opgivet omarbejdning af bygn.

1910 brændte ladegården, og genopførtes et stykke fra hovedbygn. s.f. vejen. Da det p.gr.af ildsvåden viste sig nødvendigt også at nedtage sidefløjene, isoleredes det grundmurede hovedhus, og blev i stedet m. balusterbærende arkader forbundet m. fire ny pavillonbygn., hvis simili-arkitektur udformedes uden ringeste forståelse for det gl. anlægs sluttede rumvirkning, der var en forudsætning for den myndighed, hvormed det noget usikkert proportionerede hus forstod at hævde sig. Fra 1919 stod R. ubeboet. En tid anvendtes hovedbygn. til sommerrestaurant, og under krigen belagdes den m. ty. soldater og flygtninge. Samtidig trængte fugt og svamp op fra den fugtige grund, efter at dræningssystemet i årh.s beg. var blevet forstyrret ved udgravning af kælder. Efter krigen befandt bygn. sig i stærkt molesteret tilstand, og da det trods en betydelig indsats for at få R. opretholdt ikke lykkedes at komme overens m. ejeren, blev det værdifulde arkitekturmonument – efter at fredningen var blevet slettet – nedrevet s. 323 1950. De fire 1910 opf. villa-agtige pavillonbygn. er bev. og tjener nu til bol. for ejer, skovrider m.m. På den tidl. gårdsplads er opstillet fem kgl. vildtbanesten m. Chr. d. VI.s og Fr. d. V.s kronede monogrammer. En prægtig allé fører fra Odder til R.

N.f. hovedbygn., i ådalen og op ad den stejle skovklædte skrænt anlagdes i årene efter 1773 en udstrakt park, hvis bevoksning er rig på sjældne træer, spec. fremmede nåletræsarter. I forlængelse af gårdens akse var på højden opf. et nu længst forsvundet, træbeklædt, muret rundtempel m. sandstenssøjler. Schack-Rathlou anlagde efter datteren Dorothea Sophie g. von Haxthausens død 12/1 1778 i parkens østl. del en lille mindelund, i hvis midte han 1783 lod rejse en 4 1/2 alen høj obelisk, udf. af Johs. Wiedewelt i Gjellebæk-marmor. Monumentet, der 1948 blev underkastet fredning i klasse A, havde under krigen lidt overlast og var i øvrigt i stærkt fremskreden forvitringstilstand, hvorfor det 1948 blev istandsat ved billedhugger C. J. Baumbach. En fuldstændig fornyelse af obelisken blev dog undgået. Omkr. monumentet er fire enkelt udformede marmortavler opstillet til erindring om begivenheder i statsministerens liv (Gustaf d. III.s bryllup 1766, grænsernes sikring 1772, det gottorpske mageskifte 1773, kronprins Fr.s (VI) bryllup 1774); foruden disse tavler, der var udf. af Wiedewelt og opstillet 1777, har der eksisteret tre andre, nu forsvundne tavler til minde om Struensees fald 1772, loven om indfødsret 1776 og kronprins Fr.s overtagelse af regeringen 1784. Monumenternes lat. inskription skyldes vistnok Bolle Willum Luxdorph. I parkens vestl. del er 1857 ind i skrænten opf. et muret gravkapel for slægten Holstein-Rathlou. I tilknytning til parken var tidl. en indhegnet dyrehave, bl.a. m. bjørnegrotte.

Hovedstrup tilhørte vist i 1300t. hr. Lars Truedsen i Gylling og kom m. hans datterdatter Elsebe Markvardsdatter Rostrup til Jens Allesen, hvis søn Laurids Jensen ejede H. 1438 og 1444. 1488 nævnes væbneren Jens Nielsen i H., 1494 og 1514 tilhørte H. Henrik Steen, 1550 hans søn Christen Steen, m. hvis datter Else den kom til Oluf Brockenhuus, der 1581 mageskiftede s. 324 den til kronen, som lagde H.gd. (24 tdr. hartk.) og H. by (5 gde, 1 bol og 4 huse) under Åkær. H. (64 1/2 tdr. hartk.) skødedes 1674 til rigsdrost Joachim Gersdorffs arvinger og tilfaldt datteren Sophie Amalie Gersdorff, g. m. admiral Jens Rodsteen, som 1681 opførte ny hovedbygn. og gav gden navnet Rodsteenseje. 1682 afbrød han m. kgl. bevilling hele byen og lagde jorderne under gden. Efter hans død 1707 kom R. til datteren Øllegaard Rodsteen, g. m. oberst Frederik Christian Rantzau († 1724), og da hun døde 1736, tilfaldt den (42, skov- og mølleskyld 14, tiender 90, gods 248 tdr. hartk.) for 21.500 rdl.svigersønnen oberst Malte Sehested († 1754). Dennes enke Sophie Amalie Rantzau døde 1790, og if. testamentets bestemmelse skødede boet 1791 R. (44, 73 og 279 tdr. hartk.) for 34.000 rdl. til hendes datter Mette Sophie Sehested († 1824), g. m. oberstløjtn. Peder v. Weinigel († 1797); 1801 fik hun bevilling på at solgte godset uden at miste R.s hovedgårdsfrihed og frasolgte næsten alle bøndergdene. 1817 solgte hun R. for 20.000 rdl. til major, kammerjunker Christian Magnus Voss († 1835), som var g. m. hendes brordatter Sophie Amalie Sehested († 1838). På auktion 1835 solgtes R. (44, gods 7 tdr. hartk.) for 50.400 rbdl. sølv til Otto Valdemar Hagemann († 1890), som 1857 afhændede den for 190.000 rdl. til kmh. Torkild Chr. Dahl til Moesgd. og Henrik Chr. Leonhard Møller († 1874), som 1869 solgte gden (50 og 7 tdr. hartk.) for 212.000 rdl. til hofjægerm. Christian Frederik Emil v. Holstein-Rathlou til Rathlousdal, i hvis tid den kendte landmand Chr. Fr. Jensen († 1891) var gdens forpagter. 1914 solgtes R. for 436.100 kr. til forp. Chr. Lund m.fl., som 1915 afhændede den for 480.000 kr. til Aksel Høyer, tidl. til Vissingsminde. 1927 købtes R. for 700.000 kr. af Eigil Schmiegelow. 1954 solgtes R. for 1.600.000 kr. til A/S Rodsteenseje Hovedgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: A. Thiset i Herregdenes Adresseavis 1879, nr. 1–6. S. Nygård i DSlHerreg. IV. 1945. 411–16. H. L. Møller. Slægtshistorie fra R. og Rantzausgave, AarbAarh. 1915. 1–67. DLandbr. V. 1933. 732–34.

Hovedbygn., der 1918 blev underkastet fredning i kl. B, er if. årstal på façaden opf. 1681 af admiral Jens Rodsteen, utvivlsomt på den ældre gård Hovedstrups endnu til dels kendelige voldsted. Den lavtliggende hovedbygn. består af en lang midterfløj med to kortere sidefløje mod n., opf. af egebindingsværk i ét stokv. med gennemgående midterkvist. Huset står på en høj, nu overpudset kampestensgrund, men har på façaden indgang umiddelbart i niveau med gårdspladsen gennem et karakteristisk, ottekantet bindingsværkstårn m. højt, spidst tag. Tårnet skal if. Pont.Atlas være opf. af oberst Malte Sehested; den overpudsede portal med slægten von Holstein-Rathlous våben er ændret i 1800t. Anlægget er kun bev. i stærkt omb. og fornyet tilstand. Såvel hovedfløjens høje gavle som kvisten mod haven synes opf. i nyere tid; gavlene har formentlig tidl. været afvalmede. Hele tagstolen er fornyet i forrige årh.s slutn. m. meget ringe materialer og fik samt. sin nuv. udformning m. skifertag; endv. er en væsentlig del af murtavlen ommuret med nyere sten. Hovedbygn.s vestre fløj har tidl. rummet mølleri m.v. Avlsgården er delvis nyopf. efter brand 1918.

Petersminde fik insp. ved Rathlousdal Th. Terndrup 1817 ved at ægte Elisabeth Margrethe Bærentzen, enke efter forv. ved Rathlousdal Jens Kjær. Han sammenlagde 1833 P. (6 1/2 tdr. hartk.) m. en gd. på Nølev mark (4 tdr. hartk.), og efter hans død 1843 kom gden (1850: 16 tdr. hartk.) til Nic. Matzen, som 1884 solgte den for 167.000 kr. til forp. på Holbækgård Anders Jørgen Høiriis. Denne solgte den 1912 til N. R. Møller til Sandballegd., der 1919 for 430.000 kr. solgte den til J. P. Eriksen. 1922 kom den til P. Chr. Dybbroe, hvis enke 1928 solgte den for 275.000 kr. til Jørgen Beck.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 729–30.

Favrgård tilhørte 1816 krigsråd H. Chr. Møller, tidl. til Hvidstedgd., som 1823 skødede den (4 1/2 tdr. hartk.) for 2345 rbdl. sølv og 1100 rbdl. sedler til C. E. S. v. d. Merwede, der 1824 solgte den til litteraturhistorikeren Thomas Hansen Erslew, som 1833 afhændede den for 4000 rbdl. sølv til cand. pharm., landvæsenskommissær N. J. Secher († 1881), der øgede gdens hartk. til 14 tdr. og 1856 solgte den for 52.000 rdl. til P. J. D. Breckling. Fra 1882 tilhørte den S. P. P. Wahl, der 1887 solgte den for 115.000 kr. til sen. hofjægerm. Ernst Frederik Georg v. Lowzow, som 1905 afhændede den til Viggo Eggertsen. Denne solgte 1915 gden for 200.000 kr. til Jakob Andersen, som efter udstykning s.å. solgte den for 125.000 kr. til forv. E. Brandstrup. 1917 kom den til landbrugskand. K. Bak, der 1923 solgte den for 220.500 kr. til Peder Petersen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 725–26.

Hovedbygn. er opf. 1858 i én etage med bred, gennemgående midterkvist; i murværket indgår ældre bygningsrester, hvori efter sigende skal være sten fra den nedbrudte Uld kirke.

Tyge Kalf af Tvenstrup nævnes 1492 og 1493.

Ulvsborg er samlet af hofjægerm. C. F. E. v. Holstein-Rathlou, der overdrog den til en af sine sønner; siden 1923 ejes den af J. Sloth Aagaard.

Hovedbygn. er en herskabelig landvilla, opf. 1919 som enkesæde for stamhuset Rathlousdal. Den anselige avlsgård er opf. 1917, da gården sammenlagdes af tidl. skovparceller, og er udformet ganske i lighed med avlsbygningerne på Rathlousdal som et symmetrisk 3-længet anlæg med højere, pavillonagtigt midterparti.

Tvenstrup m. Svorbæk var tidl. et eget so. og anneks til O. Ved kgl. reskr. af 20/7 1674 bevilgedes det, at T. kirke måtte nedbrydes og materialet benyttes til O. kirke, efter at admiral Jens Rodsteen havde indberettet, at T. so. »er saa ringe og af saa liden en Almue, at den ikke skal være god for at holde Kirken vedlige, men den daglig derfor mere og mere skal forfalde, saa endelig dens totale Ruin i Længden befrygtes«. Sognefolket bevirkede dog, at det fik lov til at beholde kirken mod selv at vedligeholde den, og den vedblev at være anneks til O. indtil 1820, da den nedbrødes p.gr.af brøstfældighed. Den lå lige ø.f. byen og var uden tårn. Altertavlen, der indtil 1645 stod i O. kirke, var fra 1100t., af egetræ m. drevne og forgyldte kobberplader, forestillende scener af Christi liv (Nørlund. GA. 124). Klokken kom til O. kirke (nu på den nye kgd.), uret til Rodsteenseje hovedbygn. og to døbefonter til denne gd.s have (F. Elle Jensen. Tvenstrup kirke, AarbAarh. 1950. 57–66).

Uld kirke stod i middelalderen ved skellet ml. Fillerup og Lundhof marker; 1490 udstedtes et lovhævd på 3 gde i U. so.; kirken nævnes endnu 1506 og 1524. Grundstenene på hovedbygn. på Favrgd. (opf. 1858, men midtpartiet er ældre) skal være taget fra den. Tomten er nu overpløjet. 1911 undersøgte Nationalmus. den og konstaterede fundamentrester af skib og kor. 19,5 m lang, 9 m bred. U. so. omfattede 1662 Fillerup, Balle, Ondrup, Snærild og Morsholt samt den forsv. by Astrup.

På Rodsteenseje skal der tidl. have været tingsted på den s.k. Tingbanke; sen. var det ml. s. 326 Fillerup og Lundhof; det nedlagdes ved beg. af 1800t. og holdtes midlertidigt i en gd. i Fillerup, indtil tinghuset i O. blev opf.

Ved Rathlousdal er der en hellig kilde (Ottilies kilde), der ansås for god mod hudsygdomme; den søgtes endnu i 1800t. 1889 opførtes om kilden en halvrund kampestensmur ind i bakkeskrænten, og vandet optoges i en stenkumme. Også ved Balle er der en hellig kilde (Schmidt. DH. 147).

Odder folkehøjskole er opret. 1889 i forb. m. valgmenigheden af A. Kr. Dolleris som pigehøjskole; 1919 blev den overtaget af C. P. Corneliussen, der indrettede den til karle om vinteren og piger om sommeren. Forstander var 1949–63 J. Slotsbro-Nielsen († 1963), derefter fru Agnes Slotsbro-Nielsen og J. F. Lykke. Skolen blev udv. og moderniseret 1962.

1903–31 drev Torvald Køhl, der indtil 1903 havde været realskolebestyrer, det astronomiske Carina-observatorium i O. (Johan Skakke. Torvald Køhl in memoriam, ØstjyHj. 1958. 56–66).

Odder Museum er opret. 1930 og havde til huse i sparekassens bygn. indtil 1956, da kom. købte O. gl. vand- og dampmølle (tidl. Sandager ml.) og overlod den til museet, der ejer ret righoldige samlinger af oldsager og bondekultur.

O., der nu har købstadpræg, var i beg. af 1800t. blot en stor landsby m. kirke, kro, 24 gde og en del hse. Dens 3 vandmøller skaffede den dog en del besøg, og efterhånden nedsatte der sig en del håndværkere og købmænd (den første kbmd. 1846). 1850 blev der givet bevilling til de første markeder (flere ulovlige markeder havde tidl. været holdt), der kom apotek 1850, og 1858 blev byen sessionssted. Den var således allr. ret anselig, da den blev stationsby ved anlægget af Hadsherredsbanen 1884 og Horsensbanen 1904, og disse baner gavnede byen meget.

En række landsbyer i so. er forsv.: Astrup (*1365? Astrup, Ostrup), Astruplund (*1384 Astruplund), Hovedstrup (1438 Honestropp (fejl for Houe-), 1488 Howetzstrvp), der 1662 var en landsby m. 5 gde, og som nedlagdes 1682 (se ovf. under Rodsteenseje), og Loverstrup (*1490 Loverstrup), hvis 5 gde nedlagdes 1674 (se ovf. under Rathlousdal). Af forsv. møller omtales bl.a. Tuesmølle (1567 Thus Mølle).

Skove: En del skov, således Ulvskov, 48 ha, Vejlskov, 145 ha, og Dyrehaven, 80 ha. Skovene udgør sa. m. arealer i Torrild, Halling, Hundslund, Framlev og Gylling so. det samlede Rathlousdal skovdistr., 830 ha, hvoraf bøg 338 ha, eg 57 ha, andet løvtræ 77 ha, nåletræ 219 ha og ubevokset areal 139 ha. Siden 1961 ejes Rathlousdal af kmh. E. Tesdorpf, Gjorslev. Vejlskov, Dyrehaven og Rathlousdals park er yndede udflugtssteder. I lystskoven er der 1857 i en banke opf. et gravkapel for fam. Holstein-Rathlou (se under Gosmer kirke). – I haven m. tilh. Dyrehave er der mange smukke og sjældne træer, særl. saml. af fremmede nåletræer. Rathlousdal er et af de godser i Østjylland, der har mest skov. Der findes her en del gl. ege og bøge, bl.a. en meget anselig repræsentant for fortidens mægtige ege, »Fr. VII.s eg«, der står i udkanten af Vejlskov ved Odder-Horsens landevej. Træet er antagelig mindst 500 år gl. og endnu kraftigt, det er et af landets anseligste træer og måler 6,25 m i stammeomfang og ca. 20 m i højde. Navnet stammer fra, at Fr. VII skal have skudt en kronhjort ved træet. Ud over de nævnte skove findes der mange mindre, der tilh. egnens gde, således er de største Fredhaven (tidl. Rodsteenseje) 5 ha til Balle Nygård, 10 ha til Bisgård, 10 ha til Favrgård og 7 ha til Rodsteenseje.

Ved Rensningsanlægget ved Odder Aa er der konstateret en Vandrende m. svære, nedrammede Pæle i Bunden. Smst. er fundet en Urne m. Knogler, en Skjoldbule, Armbrøstpile og en Kniv. I øvrigt vides intet nærmere om Lokaliteten.

Fredede oldtidsminder: To høje, Troldhøj i Ulvskov og Amhøj ved Tvenstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 6 store stengrave, hvoraf den ene vist har været en jættestue, og 21 høje, hvoraf en stor del lå omkr. Snærild. – En jernalders boplads kendes fra Fillerup skole og en gravplads fra ældre romersk jernalder fra Odder by. – På en stammebåd af eg, fundet i Morsholt mose, nu i Odder Mus., findes en indskrift m. »efter-Wormske« runer: asa fruþa (vise aser) (DRun. 91–92).

I O. so. fødtes 1633 borgmesteren Jens Erichsen Westergaard, 1733 generalrevisoren ved tallotteriet Søren Engelbreth, 1802 landmanden Lauritz la Cour, 1833 landmanden Chr. F. s. 327 Jensen, 1836 landbrugsmanden og plantepatologen J. L. Jensen, 1842 industrimanden G. A. Hagemann, 1843 landmanden N. Jacobsen, 1852 postembedsmanden V. Kiørboe, 1859 overretssagf. Johan Pedersen, 1869 præsten og forf. N. A. Jensen, 1873 distriktskommissær i Kongo Søren Sørensen.

Litt.: Johs. Malling. To Præster, AarbAarh. 1912. 146–52. A. Eriksen. Odder By, Jydske Byer og deres Mænd VII. 1917. N. A. Jensen. En Mand og hans Samtid, ØstjyHj. 1944. 21–40. Ejnar Jørgensen. Fra samlet til spredt Bebyggelse. Træk af Snærilds Hist., smst. 1945. 1964–68. Thorv. Madsen. Behrmannslægten i O., smst. 1949. 167–74. Sa. Fillerup Overmølle, smst. 1953. 39–48. Sa. Fillerup Nedermølle og dens Møllere, smst. 1954. 78–87. Sa. Skægs Mølle, smst. 1955. 92–102. Esther Malling Pedersen. O. Valgmenighed og dens første Præst, smst. 1957. 99–110. Thorv. Madsen. Sandagers Mølle, smst. 1960. 29–42. Sa. Odder Nedermølle, smst. 1961. 57–68. O. Haandværkerforening 1869–1944. 1944. Ejler Alkjær. Købstad eller landkommune. 1945. Odder Gasværk 1897–1947. 1947. Stefan Greve. O. midt i et godt opland. 1956. Thorvald Madsen. O. Hads Herred. 1958. E. Jørgensen O. so. Aarhus Amt, Topografisk-historisk håndbog bd. 6. Aarhus Amt. 1949. 115f.