Sjørslev sogn

(S. kom.) omgives af Middelsom hrd. (Sdr. Rind og Vindum so.), Elsborg, Levring, Hørup, Torning, Vium og Almind so. Mens den sydl. del er mere jævnt bakket, har den nordl. del et noget kuperet terræn med fl. mindre moser (Torsø mose, Brandmose, Nekkersø mose og Bredmose), som dog ved afvandingsarbejder er kommet under kultur. Længst i nø. ligger Vandet mose i det stort, fladt dalstrøg, Gudenåens tidligere leje, da denne s. 414 en tid løb til Hjarbæk fjord. Højeste punkt i so. er Kræmmerhøj (76 m). Jorderne er jævnt gode, men der er en del skov (Aunsbjerg Vesterskov, Duelund skov, Bakkeskov). Gennem so. går banen ml. Kjellerup og Rødkærsbro (Sjørslev stat.) og hovedvej A 13 (Viborg-Vejle).

Areal i alt 1960: 2728 ha. Befolkning 26/9 1960: 1302 indb. fordelt på 407 husstande (1801: 346, 1850: 795, 1901: 1322, 1930: 1414, 1955: 1365). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 848 levede af landbrug m.v., 256 af håndværk og industri, 58 af handel og omsætning i øvrigt, 49 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv og 121 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Sjørslev (*1430 Siørsløff, 1498 Sørsleff; u. 1793) m. kirke, præstebol. (opf. 1918), centralskole m. sognegd. (opf. 1955, arkt. William Splittorff, Viborg), der rummer so.bibl. (opret. 1863; 3000 bd.), forsamlingssal, kom.kontor og Spare- og Laanekassen i Sjørslev So. (opret. 1879; 31/3 1961: indskud 2,6 mill. kr., reserver 141.000), missionshus (opf. 1898), jernbanestat. og posteksp.; Demstrup (*1429, 1499 Demstrup; u. 1786 og 1799) m. konditori, andelsmejeri, cementstøberi og telf.central. – Saml. af gde og hse: Demstrup Hede; Aunsbjerg Hse m. Donsborg jernbanehpl.; Øster Vandet (*1477 Østeruandett; u. 1803); Mellem Vandet (1683 Middel Wandet, Mellom Wandit; u. efter 1805); Vester Vandet (1498 Vanneth, *1512 Westerwandett). – Gårde: hovedgd. Aunsbjerg (*1377 Awænsberg, 1396 Awendsberg; 30,8 tdr. hartk., 425 ha, hvoraf 149 skov; ejdv. 1308, grv. 615) m. jernbanehpl.; Liselund; Duelund, udstykket; Risbak; Brødløsgd.; Bredmose m. jernbanehpl.; Humle vandml. (*1425 Homelmølle).

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Almind so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 531. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken, ude og inde helt præget af en ombygn. 1768–72, består af kor (m. †apsis?) og skib fra romansk tid samt v.tårn, der formentlig er fra o. 1500–50. Kor og skib, på profileret dobbeltsokkel (forneden skråkant, foroven karnis) af granit, har udvendig været helt klædt med dette materiale, således som tilfældet endnu er i n. Kun skibets ene n.vindue og den runde triumfbue med profilerede kragbånd er bev. Begge døre, hvis pladser angives af tærskelstenene, har formentlig været udformet som søjleportaler; de blev ødelagt 1768 f. og sammen med andet kvadermateriale genanvendt til fod på Steen Steensens gravhøj nv. f. kirken. Her ses monolitoverliggere og nogle karmkvadre fra mindst tre vinduer, samt fra dørene fire kapitæler el. baser med perlerækker, akantusblade etc. og en karmsten med båndslyng (Mackeprang. JG. 345). Koret har en ottedelt, gotisk hvælving. Tårnet, som er af granit og munkesten, har en med murene samtidig krydshvælving og rund arkade til skibet. 1768–72 blev bygn.s mure i ø., s. og v. omsat el. skalmuret m. små teglsten over tre kvaderskifter; de tre bygningsafsnit fik profilgesims, kor og skib fladrundbuede vinduer og opskalket tag, der er afvalmet over koret, hvis to ø.vinduer sen. er tilmuret. Tårnet fik stærkt svajet, blytækt pyramidespir med vindfløj (årst. 1768), og dets underetage indrettedes til våbenhus med v.indgang; en stærkt forvitret kalkstenstavle herover oplyser, at det af justitsråd Steen Steensen, Aunsbjerg, og fru Mette Elisabeth Schinkel 1768 bekostede arbejde omfattede mur og træværks omsætning fra grunden samt nye gulve, stole og ornamenter. På v.muren tillige jernankre m. SS MES og 1768. Skibet, der endnu har sit middelald. egetagværk, fik bræddeloft med stor hulkel mod væggene og deltes i fire store felter omkr. en midtrocaille med forgyldte navnetræk og våben for SS og MES samt årst. 1768; bortset fra hjørnemedaljoner m. de fire evangelister er loftet holdt i blåt, rødt og hvidt. Vinduerne fremhævedes m. kalkmalede indfatninger og korbuens v.side med en profileret træliste kronet af en rocaillekartouche med 1772 og gudelig indskrift. Efter 1915, da Peter de Neergaard overtog Aunsbjerg, fik kor og skib nye, røde tegltage, vinduer af træ og en indre istandsættelse (sml. ndf.); kirkegården fik udvidelser mod sø. 1929 og 1936, og på den s. 415 sidste opførtes 1938 et kuppeldækket ligkapel (efter forbillede af en østerlandsk moské, arkt. H. Lønborg Jensen). – Kalkmalerier. 1930 (Harald Borre) restaureredes på korhvælv og korbuens underside en 1927 afdækket renæssancedekoration fra o. 1550 m. blomsterranker i ret stærke farver; på korets vægge har der været en lign. dekoration. Samtidig afdækkedes og istandsattes omkr. vinduesåbningerne kalkmalede rokokoindramninger fra 1768–72. Gotiske kalkmalerier fra to perioder findes under de nuv. på korhvælvingens ribber og skjoldbuer. – Inventar. Det smukke, helstøbte inventar er i stil og farve præget af rokokotiden og klassicismen; overmalede farver fremkaldtes 1921 (Harald Munk). Alterbord og -tavle, skænket 1783 af Steen Steensen til Aunsbjerg, er en samlet opbygn. i Louis XVI.-stil, en tempelgavl m. søjler flankerende en niche, nu m. Thorvaldsens Kristus i gips, kronet af gudsøje i trekant. Alterkalk 1652, m. Marsvins og Gyldenstiernes våben (Jørgen M. og Helvig G.), noget fornyet 1817. Kandelaber af bronze m. våbenskjold og skriftkartouche: »Skænket 1770 af Iustice Raad Steen de Steensen og Frue Fru Mette Elisabeth Schinkel til Aunsberg«. Nyere alterskranke. Fin, romansk døbefont af granit, »et af Løvefontenes Hovedstykker«, m. rester af vistnok opr. (?) farver (Mackeprang. D. 423). Stort, glat dåbsfad af messing m. fire våben og tilhørende initialer, henvisende til Mette Rosenkrantz og hendes tre ægtefæller, Niels Vind, Erik Bille og Niels Krabbe, samt årst. 1665; under bunden våben for hendes første mands forældre, Niels Vind og Kirsten Juel. Korbuekrucifiks, o. 1475. Rig rokoko-prædikestol, skænket 1770, m. givernes våben (jf. kandelaber); samtidig opgang og himmel. Stoleværket har for største delen ryglæn fra renæssancetiden, men gavlplankerne er samtidige m. prædikestolen; en bev. senrenæssance-dør ved prædikestolen har et stærkt opmalet maleri af »Retfærdigheden«. Fire andre døre har malede våben og initialer for Jørgen Marsvin, hans forældre (Peder M. og Mette Brahe) og hustru. Af et gotisk stolesæt (fra Karup kirke) er fire noget ændrede gavle bev. m. relieffer af Maria m. barnet, Skt. Kristoffer, Skt. Margrethe og Skt. Clemens (se Tegn. af æ. nord. Arkit. 2. 2. rk. pl. 12). På præstestolens rygbræt malerier af Moses og Kristus i skyer. Louis XVI.-pulpitur i v., m. indbygget orgelfacade og på den glatte brystning bronzekandelabre (seks lys) m. kronet N og M (Neergaard og Moldrup). Opgang m. renæssancepanel (tidl. alterbordsforside?) fra tårnrum, rokokodør. Orgel (fem stemmer), leveret af »Orgelbygger A. C. Zachariasen, Aarhus«. Stor, fornem malmlysekrone, »Forfærdiget af Hans Fasting i Randers« og skænket af Steensens svigerfader, kammerråd og regimentsskriver Niels Moldrup på Skanderborg Ladegård. Salmenummertavle i rokoko. Klingpung skænket 1706 af Samuel Olufssøn. To jernbeslåede, kisteformede pengebøsser af træ, o. 1775. Klokke, skænket 1616 af »Mette Brae til Holufgaard« og kirkeværgen Tøger Jensen »i Dulund Gaar«, støbt af Adam Nielsen, Kolding, istandsat 1911 af De Smithske Støberier, Ålborg. – Gravminder: Epitafier. 1) Efter 1754, over »Steen Iørgensen til Aunsberg, kommerceråd, f. 1677, † 30/11 1754, og to hustruer, Agnete Catharine Mortensdatter, gift 1705, † 1722, og Marie Catrine Balslev, gift 1723, † 1744 fra ham og ni børn. Af fyr malet som marmor m. initialer for ham og hans anden hustru; på skibets n.væg (jf. JySaml. 2. Rk. I. 367ff. og PersonalhistT. 1894. 129), 2) 1943, over godsejer, apoteker Peter Johansen de Neergaard til Aunsbjerg, f. 7/3 1864, † 23/9 1940, gift m. Christiane (Kissie) Charlotte Boeck, adopt. Lotze, f. 1871. »H. Lønborg-Jensen del. Kapt. Hector Boeck inscr.«; på skibets n.væg. Gravsten af granit, fra 1600t., over»Kield Nielsen oc Marie Elisebet«, foran v.indgangen. Empire-stele m. tysk indskr. over »Inspector Ernst Iohann Hepcke, Gutsbesitzer von Aunsberg«, f. 1754, † 21/5 1840; v.f. tårnet. Støbejernskors over Peder Pandrup Frisenberg, »Proprietair til Duelund«, f. 20/6 1770, † 20/1 1841; v.f. tårnet. I kgd.s sv.hjørne indhegnet gravsted for fam. de Neergaard m. gravsten for 1) Peter Christopher, † 1870, 2) Christopher, »Inspecteur«, † 1897, 3) Ida, † 1907, 4) Arthur, læge, † 1916, 5) Ejgil, »Sergent Major ved Australia Light Horse«, faldet ved Beercheba 1917, 6) Harald † 1917, 7) Theodor, fabrikant, † 1919, 8) Thorvald † 1927, 9) Dika † 1933, 10) Agnes, f. Hansen, † 1940, 11) Peter J., godsejer, apoteker, † 1940. Nv.f. kirken gravhøj for fam. Steensen, med fod af granitkvadre (sml.ovf.); heri ligger bl.a. de på epitaf nr. 1 nævnte, der opr. hvilede i en muret begravelse under koret. – I kirken holdtes 1523 et møde ml. den oprørske jyske adel og Chr. II.s udsendinge.

Litt.: Ministerialtidende for 1892 nr. 4. 46f. (synsforretning). Hector Boeck. Sjørslev Kirke. 1949. Maskinskrevet beskrivelse i Nationalmus. (17 pp.).

På kgd. er bl.a. begr. andelsmanden L. Broberg, † 1937, og andelsmanden K. Røhr Lauritzen, † 1960.

Aunsbjerg tilhørte 1340 Erik Christophersen (Løvenbalk), 1377 sønnen Niels Eriksen (Løvenbalk), 1391 og 1430 hans søn, landsdommer hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) († o. 1438). Dennes sønner Mogens og Erik Jensen (Løvenbalk) skrives til A. henh. 1429 og 1438. Gden arvedes s. 416 af sidstn.s sønner Peder (1447) og hr. Erik Eriksen (Løvenbalk), efter hvis død o. 1500 den deltes ml. børnene. I årene 1509–12 måtte de imidlertid pantsætte og sen. sælge deres parter; herved kom hr. Predbjørn Podebusk i besiddelse af 1/3, rigsråd Niels Clementsen af 2/3 af gden. Efter Niels Clementsens død 1518 inddrog kronen hans gods; 1518–21 var det forlenet til Ejler Bryske, 1523 til Peder Lykke, men s.å. fik Niels Clementsens søn Rasmus Clementsen af kronen skøde på faderens del af A. Efter hans død 1529 købtes denne af rigshovmester Mogens Gøye († 1544), der 1536 også erhvervede Predbjørn Podebusks del. Dernæst ejedes A. af sønnen Christoffer Gøye († 1584), hans enke Birgitte Bølle († 1595), hans søster Helvig Gøye († 1597), dennes dattersøn Peder Marsvin († 1614), hans enke Mette Brahe († 1622) og sønnen Jørgen Marsvin, der 1655 solgte gden til rigsmarsk Anders Bille til Løgismose, som straks afstod den til sin søn Erik Bille til Løgismose († 1656). Hans enke Mette Rosenkrantz ægtede siden Niels Krabbe (af Østergd.) til Randrup († 1663) og solgte 1669 A. og Marsvinslund til Christoffer Ulfeld († 1670); hans enke Sophie Amalie Krag bragte dem i sit 2. ægteskab til grev Otto Rantzau († 1719), hvis søn baron Otto Rantzau 1732 solgte A. (74), Marsvinslund (13), tiender (60) og gods (i alt 467 tdr. hartk.) til kommerceråd Steen Jørgensen († 1754). Han overlod 1752 A. (i alt 439 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til sin ældste søn, etatsråd Steen Steensen († 1800), der 1793 skødede A. (75, 108 og 325 tdr. hartk.) for 72.000 rdl. til sukkerraffinadør Hans Ammitzbøll († 1801), som 1798 med birkedommer Erik Christian Møller til Møllerup solgte A. for 106.000 rdl. til Hans Ægidius og Søren Schiøtt; de solgte 1802 A. (69, 72 og 247 tdr. hartk. m.m.) for 92.500 rdl. til generalauditør Hans Jakob Lindahl, der bortsolgte godset og udparcellerede gden. Hovedparcellen solgtes 1805 til justitsråd Th. Wissing og kammerråd M. R. Gjørup, og sen. kom den til landsdommer Henrik Muhle Hoff, men disse handeler gik over styr. Efter H. J. Lindahls død 1812 solgte hans enke Maren Svindt til Vestervig Kloster 1820 A. (32 tdr. hartk.), Sjørslev kirke (22 tdr. hartk.) m.m. for 25.000 rbdl. sølv til tiendekommissær Laurids Christian Djørup, som solgte flere parceller og 1834 skødede A. (29 tdr. hartk.) m.m. for 26.000 rbdl. sølv til kbmd. H. Landmark. 1839 købtes den for 39.000 rdl. af E. Joh. Hepcke, og 1841 af birkedommer, kammerråd Christen Christensen, hvis søn C. V. A. Christensen 1853 solgte den for 116.500 rdl. til Peter Christopher Neergaard († 1870), hvis enke Ida, f. Laussen, ejede den til sin død 1907; derefter overtoges den af sønnerne Harald og apoteker Peter Johansen Neergaard. Sidstn. blev eneejer 1916; efter hans død 1940 overtoges A. af datteren, fru B. V. Preetzmann. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Hans Knudsen. A., i AarbViborg. 1930. 128–54. Johan Hvidtfeldt. Bidrag til A.s økonomiske historie, sst. 1933. 13–42. DLandbr. VI. 1934. 569–71. S. Nygård i DSlHerreg. IV. 1945. 155–65. Peter J. Neergaard. Blade af A.s Historie, AarbLysg. 1925. 5–66. C. M. Smidt. A., i JySaml. 4. Rk. VI. 242–59. C. E. Secher. Danmark i ældre og nyere Tid. III. 1876. 147–66.

Hovedbygningen, hvis gamle fløj er fredet i kl. B, ligger på et meget rummeligt voldsted, der også omfatter avlsgården og delvis har bev. de gamle grave, og består af en bindingsværksfløj, der er opf. over kældermure af munkesten vist i første halvdel af 1500t. af Mogens Gøye. Det »store korshus« skal have været tre stokv. højt, men reduceredes i beg. af 1800t. af gårdslagteren Lindahl, samtidig med at de andre gamle længer forsvandt til fordel for et par små fløje, der stod indtil 1897, da den gennemgående gavlkvist opsattes. Ved sa. tid opførtes et fritstående portparti i nygotik s.f. bygningen. N.fløjen er bygget 1917–18 (arkt. Lønborg-Jensen og C. M. Smidt) over motiver fra tidlig dansk murstensrenæssance med lille rundt trappetårn i vinkelen ml. de to fløje og udkragende fladbuegesims i stokværksdelingen, alt af røde munkesten med enkelte kalkede detaljer. I spisesalen er anbragt en kamin med Peder Marsvins og Mette Brahes våben.

Duelund var ladegd. til Aunsbjerg. H. J. Lindahl solgte den 1803 til Jens Tydsk, men if. forlig med denne solgte Lindahl den (21 tdr. hartk.) 1806 ved auktion for 18.600 rdl. til Lauge Klingbye, som 1813 solgte den til prokurator, kancelliråd Søren Fogh, der s.å. skødede den for 30.000 rbdl. sølv til amtmand T. G. Gumprecht, som 1814 solgte den for 40.000 rbdl. sedler til J. C. Schuchardt m.fl. 1819 tilhørte den Søren Chr. Glud, men 1823 blev den på tvangsauktion købt for 5600 rbdl. sølv og 900 rbdl. sedler af amtstuefuldmægtig P. P. Frisenberg, hvis bo efter hans død 1841 solgte den med Humlemølle (7 1/2 tdr. hartk.) for 31.000 rbdl. sølv til V. F. Buurmeister. Derefter tilhørte den premierløjtn. S. V. v. Brakle og etatsråd P. I. Neergaard, men 1861 blev den af F. Mourier-Petersen til Rugd. solgt for 71.000 rdl. til sen. dir. for Landbohøjskolen og landbrugsminister Frederik Friis, der oparbejdede D. til en fortrinlig avlsgd. Han overdrog 1907 gden. til sin søn Sophus Friis, som efter udstykning 1912 solgte den s. 417 for 81.000 kr. til I. Riisberg, der yderligere frasolgte en del jord og 1915 solgte den til J. P. Nielsen.

Litt.: DLandbr. VI. 571. J. V. T. Hertel. D. 1882. (Særtryk af Ugeskrift for Landmænd).

Liselund er en afbyggergd. fra Aunsbjerg. Etatsråd Steen Steensen beboede den, efter at han 1793 havde solgt Aunsbjerg. 1803 solgte H. J. Lindahl L. for 9000 rdl. til H. Ægidius († 1817), som 1813 skødede den for 40.000 rdl. til Lorenz Lund til Ny Skivehus, der 1829 solgte den for 8400 rbdl. sølv til Dines P. Møller († 1852). 1835 købtes den af exam. jur. C. C. Bloch († 1867), som 1837 m. kgl. bevilling lagde en bondegd.s jorder (3 tdr. hartk.) under L. 1848 kom gden til kammerråd O. E. T. Nagel († 1905), som 1904 solgte L. (11 tdr. hartk.) til inspektør Johan Fr. Hansen. Sen. blev den til dels udstykket. Hovedbygningen, fra ca. 1800, er fredet i kl. B.

Humlemølle, Donsborg, Stensborg og Risbak er ligeledes parceller fra Aunsbjerg.

I so. har ligget en landsby Skovstrup (*1329 Skoustrop marck), som nedlagdes i 1500t. Jorderne blev lagt ind under Aunsbjerg. N.f. Demstrup lå gden Kistrup (*1511 Kiistrup). Endv. nævnes i so. gden Lille Medelhede (*1496 Medelby, *1543 Lidell Melhede) og huset Graverhus (1683 Grafver Huus March).

1872 opret. tidl. forst. for Uldum højskole E. M. Rotwitt en højskole i Sjørslev; 1877 flyttedes den til Almind og nedlagdes i beg. af 1890erne.

Skove: So.s største skovejendom er Aunsbjerg skovdistrikt, 149 ha, hvoraf bøg 48 ha, andet løvtræ 12 ha og nåletræ 84 ha. Ejendommen består af partierne Vesterskov, 64 ha, Mellemskov, 25 ha, Bakkeskov, 36 ha, Stensborg, 4 ha, og plantagen 20 ha. Ejendommen tilh. enkefru B. V. s. 418 Preetzmann, Aunsbjerg. Endv. kan nævnes Liselund skov, 20 ha, hvoraf bøg 12 ha og nåletræ 8 ha og Duelund skov, 37 ha.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, hvoraf Egenhøj ved V. Vandet er ganske stor. – Sløjfet el. ødelagt: 85 høje, hovedsagelig i so.s nordl. del, hvoraf der flere steder har været større grupper, således ved Brødløsgd., n.f. Sjørslev og nv.f. Demstrup.

I Sjørslev so. fødtes 1859 andelsmanden L. Broberg, 1866 præsten H. P. Mollerup, 1885 andelsmanden K. Røhr Lauritzen.

Litt.: Vider. V. 312–23.