Skærbæk sogn

omgives af Brøns, Vodder og Arrild so., Tønder, Højer og Lø hrdr. (Døstrup, Mjolden og Ballum so.) samt af Vadehavet. So. har en ganske kort vadehavskyst, idet det sydligere liggende Ballum so. omfatter kystlandet så langt mod n. som til Brede ås gl. udløb tæt n.f. Rømø-dæmningen. Dette er et typisk eksempel på det forhold, at sognegrænser meget ofte er yderst konservative, idet en grænsedragning som den her nævnte i dag føles ganske unaturlig. Den følger i øvrigt det gl. åløb ned til den nuv. slusekanal og bøjer derfra mod nø. og ø. langs Røgelstrøm. So.s ø.grænse er en gl. grænse i heden, n.grænsen følger Brøns å s. 582 og Renbæk og går derefter mod v. i en skrålinie ned over bakkeøen. Skærbæk so. måler ca. 20 km i v.-ø., men kun ca. 5 i n.-s. Det terrænmæssige centrum er Gasse høje, 51 m, beliggende ca. 1 km ø.f. Skærbæk, hvorfra højden falder til alle sider. Ø.f. Gasse høje ligger et stort, fladt område i ca. 17 meters højde m. svagt nedskårne ådale, der leder mod nv. til Brøns å. De laveste partier er mosefyldte, medens de lidt højere har været og delvis endnu er beklædt m. lyng, hist og her m. rester af egekrat og m. moderne nåletræsplantager. Fra Gasse høje falder terrænet efter bakkeøforhold ret stejlt mod s. ned til en eng- og moseflade, der følger so.s s.grænse. Stejlest er skrænten s.f. Skærbæk by, nemlig ca. 7 m på 100 m. Det jævne land neden for denne skrænt består af to elementer, nemlig nogle ganske lave, få meter høje, sandede kupler el. flader, der adskiller skåle m. tørveaflejringer. Den nordl. og vestl. del af bakkeøområdet har talr. kuplede enheder m. maksimalhøjder på omkr. 30 m. Marskens ø.grænse ligger omtr. s.f. Skærbæk, i en højde på omkr. 2 m m. en svag stigning mod v. Langs åens gl. løb findes på begge sider åbanker i lidt højere niveau, og på ø.siden er disse åbanker besat m. et sommerdige og en række værfter, det gl. Misthusum. Landskabeligt kan altså Skærbæk so. inddeles i 3 hovedafdelinger, nemlig marsklandet mod v., et relativt frugtbart, kuplet gestland omkr. Skærbæk og n.f. denne by samt i ø. og sø. et sandet, delvis moseklædt land af en langt svagere karakter; ligeledes langs so.s nø.rand findes sådanne områder.

Jordbundsforholdene veksler ml. frugtbar marskklæg og vindaflejret sand i so.s østl. dele. Her træffes et navn som Gasse hede. So.s centrale del omkr. Skærbæk og mod ø. over Ø.- og V. Gasse har en god, men noget sandblandet muld, der hviler enten på ler el. på grus, men længere mod n. er underlaget sandet, således i egnen ved Ullerup. Kærengene er nu så godt som alle under plov, moserne er for største delen kultiverede og delvis under plov. De tidl. hedearealer nø.f. Skærbæk er tilplantede og udgør en frodig bevoksning af fyr og gran, navnlig kan nævnes Kalby plantage. Ind imellem de beplantede områder finder man gl. dyrket jord el. nyrydning. I de lavere dele af so.s østl. del findes stedvis ret betydelige lejer af myremalm.

So.s bebyggelsesmæssige centrum er Skærbæk, der har udviklet sig til en bymæssig bebyggelse, men som opr. var en del af en gl. randbebyggelse m. flere landsbyer på s.kanten af gesten, der strækker sig fra Hjemsted v.f. Skærbæk til so.s østl. grænse langs vejlinien Skærbæk-Arrild. De langs denne linie liggende gårde er for største delen gamle; Hjemsted har dog antagelig først fået sin nuv. form, efter at Misthusum i forsk. perioder er blevet ødelagt. De hører til den normale type i denne egn m. besiddelser både i gest, marsk, kær og moser. Den nyere tids kolonisering har givet anledning til oprettelsen af en række nye brug. Hovedbyen Skærbæk er i stærk vækst, dels som handels- og industriby, dels fordi de store, nye anlægsarbejder m. Rømø-dæmningen og vejene har bidraget til at trække folk til. Amtsbanen er nedlagt i 30erne. Hovedvej 11 og den vestjy. længdebane fører igennem so.

Areal i alt 1960: 5514 ha. Befolkning 26/9 1960: 2646 indb. fordelt på 880 husstande (1860: 1467, 1910: 1909, 1921: 1936, 1930: 2222, 1955: 2673). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 648 levede af landbr. m.v., 823 af håndv. og industri, 340 af handel og omsætning i øvrigt, 151 af transportvirksomhed, 184 af administration og liberale erhverv, 103 af anden erhvervsvirksomhed og 382 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skærbæk (*1292 Scerebek, 1293 Skærbæch; u. 1778–79, enge og forte 1841) m. de dermed sammenvoksede bebyggelser Nr. Skærbæk (*1578 Nørscherrebeck), Melby (u. 1777–78) og Gesing (1314 Gesing; u. 1777–78, enge 1784) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1989 indb. fordelt på 691 husstande (1955: 1816); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 153 levede af landbr. m.v., 747 af håndv. og industri, 315 af handel og omsætning i øvrigt, 151 af transportvirksomhed, 174 af administration og liberale erhverv, 102 af anden erhvervsvirksomhed og 336 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., frimenighedskirke, kommuneskole (opf. 1912, udv. 1939–40, arkt. Chr. Skodborg, og 1961–64, arkt. Rosenvold og Janstrup) m. realafd. og kom.bibl. (opret. 1922; 5750 bd.), privat realskole (indr. 1919 i det nedlagte Centralhotel; købt af kom. 1965), missionshus (tilh. Luthersk Missionsforening), kom.kontor, politistat., redningskorpsstat., apotek (opret. 1858), De gamles Hjem (opf. 1952, arkt. Chr. Skodborg), folkebørnehave (opf. 1948, arkt. Chr. Skodborg, 44 børn), lystanlæg (i plantagen ved Ullerupvej), stadion, biograf, Jernbanehotellet, Aablings Hotel, Nørbys Hotel, Melby kro (restauration), Landbohjemmet m. afholdsrestauration, Skærbæk Bank (opret. 1920; 31/12 1964 var aktiekap. 250.000 kr., reserverne 757.000 kr., indskuddene 7,3 mill. kr., udlånene 7,1 mill. kr.), Spare- og Laanekassen for Skærbæk og Omegn (opret. 1860; 31/3 1964 var indskuddene 6,1 mill. kr., reserverne 487.000 kr.; jubilæumsskrift 1950), filial af Tønder Landmandsbank, andelsmejeri (opret. 1886), A/S Skærbæk og Omegns Eksportslagteri (opret. 1924, aktiekap. 166.000 kr., ca. 80 ans.), Skærbæk Eksportsamlestald (opret. 1940), C. Findahls møbelfabr. (opret. 1947, 30 ans.), uldspinderi, elforsyningsselskabet Sønderjyllands Vestkyst under Sønderjyllands Højspændingsværk, to bogtrykkerier, planteskole, udgivelsessted for ugeavisen By og Land og Luthersk Missionsblad, jernbanestat., postkontor og telf.central; Hjemsted (*1476 Heemested, 1479 Hiemstedh; u. 1777–78, enge 1784); V. Gasse (1494 Westhergassy; u. 1779–80, hede 1860); Ø. Gasse (o. 1300 Gashøgmarc, 1314 Gasi; u. 1783, hede 1814, Vesterbyhede dog først 1854) m. forsamlingshus (indr. 1947 i tidl. kro). – Saml. af gde og hse: Mosebøl (*1485 Mossebøl); Barsbøl (*1476 Barsbøle); Barsbølforte; Gårdkrog (1542 Gardekrogh; u. 1777–78); Kæpslund; Nyvang; Snabe; Ullerup (1293 Uldrop; u. 1795); Ullemølle (*1532 Wllmhøl, 1541 Vll moll, Vll Molle); Blankager; Østerhede; Hundegade. – Gårde: Ulleruplund (*1293 Wllerop lundhe; 136 ha; ejdv. 280, grv. 132); Bredbjerg; St. Kæpslund (*1482 Kiæpslund); Bøgevang; Kagebøl (1604 Kagbull); Skærbækgd. (1479 Skierekgardh).

Skærbæk

by (1989 indb. i 1960) ligger i et ret frugtbart bakkeøterræn, hvor jordbunden består af sandet moræne fra den næstsidste istid. S. ligger under 55°9’ n. br. og 8°46’ ø.l. for Grw. (3°48’40” v.l. for Kbh.). Fra S. er der til Tønder 27 km ad jernbanen og 26 km ad landevejen, til Ribe 20 km ad jernbanen og 20 km ad landevejen og til Gram 28 km ad landevejen.

Skærbæk by passeres af landevejen Tønder-Ribe (hovedvej A 11), som forløber gennem byen fra sø. til nv. Fra denne fører den korte Jernbanegade mod ø. til banegården og rutebilstationen. Hvor Jernbanegade når den omtalte landevej, findes byens centrum, og heromkr. ligger de fleste city-funktioner. S.f. Jernbanegade kaldes landevejen Tøndervej, medens den n. herfor kaldes Ribevej. Fra s. 584 Jernbanegade fortsætter Storegade mod v. til Torvet. N. herfor findes byens kirke og rester af den gl. landsbybebyggelse. Fra Torvet fører Torvegade og dens fortsættelse, Svingelen, mod s. til Melbyvej, medens Nissumgade, der lidt vestligere udgår fra Torvet, forener sig m. Melbyvej til Hjemstedvej. Denne fører mod sv. og fortsætter 1 km fra bycentret i vestl. retning som landevejen over Rømø-dæmningen til Rømø. I byens sydl. udkant findes rester af den gl. landsby Gesing, som s. 585 indgår i det nuv. byområde. Fra Tøndervej fører Åbenråvej over jernbanen som landevejen mod ø.

Skærbæk er en mangesidig by, selv om industrien er det erhverv, der beskæftiger flest personer. Blandt de vigtigere industrier kan nævnes eksportslagteri og møbelfabr. S. er desuden en betydningsfuld oplandsby, hvis handelsopland mod n. strækker sig til Rejsby og mod s. til Randerup, Husum og Bådsbøl-Ballum. For større indkøb og indkøb af udvalgsvarer vil byens og oplandets befolkning dog ofte handle i Tønder. Foruden at være station på statsbanen Tønder-Ribe er S. et ret vigtigt landevejsknudepunkt og et centrum i den lokale rutebiltrafik.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, hører under 105. retskr. (Løgumkloster) m. tingsted i Løgumkloster, under 72. politikr. (Tønder), under Tønder amtstuedistr. m. amtstue i Tønder, under 68. lægekr. (Tønder), 84. skattekr. (Løgumkloster), amtsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Skærbæk) og under a.s 5. folketingsopstillingskr. (Tønder). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 149. lægd og har sessionssted i Tønder.

Den anselige kirke, som 1292 angives viet Skt. Simon og Judas, består af kor og skib fra romansk tid, sengotisk v.tårn samt korsarme fra 1863–64. Det romanske anlæg – det ret lange skib indeholder måske en tidlig v.forlængelse – er opført af til dels meget store granitkvadre på en sokkel m. hulkant. Koret har mod s. en præstedør m. halvrundt tympanon. Skibets døre er begge tilmurede og delvis ødelagte, et par granitsøjler m. terningformede baser og kapitæler, s. 586 som indgår i tårnets v.portal fra 1869, stammer sandsynligvis fra s.døren. Opr. vinduer er bev. både i koret og skibet; de indvendige smige synes i senromansk tid at være ommuret m. munkesten og forsynet m. små rundstave i lysningen og på de indvendige hjørner. Korbuen, m. profileret sokkel og kragbånd, er bevaret. Ved midten af 1300t. er der i koret indbygget et ottedelt ribbehvælv og i skibet fire krydshvælvinger, hvoraf de to østre blev nedtaget 1716 i forb. m. opførelse af en ndr. korsarm. I deres sted er sen. indbygget en grathvælving. Efter en nu forsv. bygningsindskr. er tårnet bygget 1509. Det er en munkestensbygning m. spir af Tørninglentype; tårnrummet, m. spidsbue mod skibet og ottedelt ribbehvælv, er 1840 indr. til våbenhus. Korsarmene er opført af genanvendte granitkvadre og mursten; indvendig har de bjælkeloft og står i forb. m. skibet ved to store rundbuer. Forud for den ovenn. ndr. korsarm fra 1716 lå der her et s.k. »skolehus« og mod s. et sikkert middelald., hvælvet kapel. Kirken, der står i blank mur, er tækket m. bly, korsarmene dog m. skifer. – I det murede alterbord fandtes 1932 en blykapsel m. relikvier af Skt. Paulinus og de 11.000 jomfruer. Alterbordet omgives af et renæssancepanel. Den anselige altertavle i senrenæssancestil fra 1631 skyldes som de tilsvarende arbejder i Gram og Brøns Varde-snedkeren Jens Olufsen. De fire malerier (nadveren, Gethsemane, Golgatha og opstandelsen) er de opr., stafferingen derimod udført af Las Jensen 1735 og genfremdraget 1932 (ved P. Kr. Andersen). Alterkalk fra 1713, gjort af Henrich Bøtticher i Ribe. Det ene par alterstager er af gotisk type, det andet fra 1637. Romansk døbefont af gotlandsk kalksten (Mackeprang.D. 383, 413). Dåbsfad af messing fra 1734. I skibet et sengotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t. m. evangelistsymbolerne på korstræet. Prædikestol i renæssancestil fra 1606, af Tønder-type, m. nytestamentlige relieffer og skårne indskrifter; en lydhimmel er forsv. Staffering fra 1630 fremdraget 1932. Stolestaderne er fra 1936–37. Nygotisk pulpitur fra 1861, hvorpå et orgel fra 1879 (16 stemmer). Series pastorum i fire afdelinger, den ældste fra 1756. I kirken hænger et maleri af sgpr. Hans Rahr, † 1779, samt en mindetavle over so.s faldne i 1. verdenskrig. Lysekrone i ungrenæssancestil m. giverindskr. fra 1746. Klokker fra 1748 (I. H. Armowitz, Husum) og 1965. I sdr. korsarms v.mur er indsat en korsmærket, romansk gravsten. En derover anbragt kvader m. rester af et kors er mul. også en gravsten. I kirken og på kgd. er desuden bev. godt en snes gravsten fra 1600t. og 1700t.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 322–38.

På kgd. er bl.a. begr. grønlandsmissionæren Knud Kjer († 1865).

Frimenighedskirken, indv. 28/3 1909, er bygget af røde mursten m. zinktag (arkt. N. Jacobsen, Odense) og består af et langhus m. sideskib, forbundne m. tre døre, således at sideskibet også kan benyttes som menighedssal; i alt er der ca. 450 siddepladser. Opførelsen kostede 25.000 mk. Alterprydelsen er et frescomaleri af den no. kunstner Lofthus, alterbordsforsiden en sønderjy., udskåret kisteforside m. indskr.: »Anders Mekilsen Anno 1593«, stammende fra en gd. i Råhede (Hviding so.). Prædikestolen er af bornholmsk granit ligesom døbefontens fod, mens selve kummen er romansk, m. rundstave og krydsende rundbuer; den stod tidl. i Branderup mølles have og stammer måske fra Dover kirketomt. I kirken en mindesten over 8 pers., der 12/6 1912 druknede i Brede å ved Højbjerg på en udflugt til Ballum.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 339.

Ullerupgård ejedes ca. 1550 af Benedikt Sehested († ca. 1560); hans søn Sivert († 1612) solgte den 1604 for 750 rdl. til Didrik Høk.

Ulleruplund var opr. en 6 ottings fæstegd., der 1491–1524 var beboet af herredsfoged Svend Troelsen, vistnok søn af Troels Winther på Astrupgd.; sen. indtil 1564 havde brodersønnen Hans Pedersen fra Astrupgd. gden, som derefter overtoges af sønnerne Anders Hansen Lund, vistnok ridefoged, og Laurens Hansen Lund, der 1605–11 var herredsfoged i Hviding hrd.; herefter sidstn.s søn Hans Lauridsen Lund († 1660), sønnen Bennet Hansen Lund, 1663 Jep Villadsen, 1687 Jacob Andersen, † 1708, hvorefter hans enke havde den til 1724. 1710 var udsæden 15 tdr. rug, 5 tdr. byg, 6 skæpper havre og 3 tdr. 1 skæppe boghvede; høbjærgningen var 75 læs, og besætningen udgjorde 6 køer, 16 stk. ungkvæg, 8 heste og 1 føl. 1743 nævnes Anders Jacobsen som fæster, 1753 Laurids Petersen og 1788 Jes Laursen, der 1794 solgte ejd. til sandemand Nis Petersen (1757–1824), der modtog landhusholdningsselskabets store bæger (nu i Tønder Mus.), og som var autoriseret som vaccinator. 1823 overtoges gden af sønnen Peter Nissen, derefter fra 1855 sønnen Knud Andersen Petersen (1827–89), svigersønnen Johan Joachim Breckvoldt Jacobsen fra Århus, en slægtning Knud Petersen Hansen fra Blanke († 1940), hvis fader solgte den 225 ha store ejd. til dir. Jes Christiansen, Åbenrå († 1962), derefter s. 587 datteren Astrid Christiansen i ægteskab m. politimester Iver Møller, Gråsten. Gden brændte 1865.

Litt.: J. Jørgensen. Sandemand Nis Petersen på U., SdjyM. 1942. 46–54.

Hovedbygningen er ligesom de dermed sammenbyggede avlslænger opf. 1865 af røde sten og m. halvt afvalmet stråtag; mod haven er en frontispice.

Skærbæk og navnlig den dermed sammenbyggede Melby har endnu bev. en del gl., smukke gde og huse, de fleste stående i blank mur af mørktbrændte, uensartede, røde sten, gerne m. hvid, optrukken fuge, kviste og store stråtage, medens enkelte andre huse er hvidkalkede. Mange bygninger stammer fra 1700t. og 1800t.s første del, og er ofte dat. ved store jerncifre på gavlen. I et lille hus i Nissumsgade er indsat en fin ølandssten m. inskription: »I Iesu Navn Vi bygge vil / Gud sin Velsignelse ligge til / Gid Vi saa bygge paa dene Iord / Vi Saligheden Hisset faar / Udi det Evige Samlingsaar / 1775«. Foran en nyere bygn. er rejst to fra en gård i Barsbøl stammende kalkstensstøtter m. navnet Janneck Jensen, rimede indskrifter og årst. 1780, og i den gl. borgerskoles gavl er indsat tre indskriftstavler fra 1742.

Melby kro er fredet i klasse B; det er en meget fin og velbevaret, T-formet bygn., opført af prægtige, rødviolette sten m. hvidkalket fuge og gesims og halvt afvalmet stråtag. Kroen, der må være opf. i 1700t., har bev. gode interiører m. gl. døre og paneler. Også det s.k. Markmandshus er fredet; det er en lille rødstensbygn. m. afvalmet stråtag, rejst ude i marsken som bol. for hyrden, der om sommeren vogtede de store kvæghjorder, som græssede der, hvor den ved stormfloden 11-12/10 1634 ødelagte by Misthusum havde ligget.

Ved V. Gasse skal have stået en kirke el. et kapel. Ved V. Gasse ses resterne af den ty. befæstningslinie, der blev ført tværs over Nordslesvig fra Genner bugt til Skærbæk 1916–17; bortsprængt 1922–25.

På Kagebøl mark skal der efter Pont.Atlas (VII. 191) have stået en herregård.

En hellig kilde (Pont.Atlas smst.) har været v.f. nogle huse, der kaldtes Padborg. Det siges smst., at syge Skt. Hans nat søgte til småkilder (»af en vandspands størrelse«), som af og til opstod på mosebredden s.f. Barsbøl, Mosebøl og Gesing (Schmidt.DH. 156).

V.f. Skærbæk lå tidl. den af gentagne stormfloder ødelagte by Misthusum (1394 Mysthusum), også kaldet Husum, hvis sidste beboere flyttede bort 1811. Nu står på stedet kun et lille hus, tilh. Tønder Mus.; i huset findes en bjælke m. indskr.: »1634 da skede den store Flod oc borttog al det Hus«. Bebyggelsen her lå på 8 værfter i marsken. En udgravning i det sydligste af disse, Gammelværre, 1932 viste, at bebyggelsen her går tilbage til 1200t. (V. Nordmann i Aarb. 1935. 1–28. Svend B. Troelsen i SdjyM. 1962. 1–9).

Under den første verdenskrig var der fangelejre i Barsbøl og Ullemølle; krigsfangerne byggede de 1924 bortsprængte artilleristillinger i Kalby plantage og Hjemsted Bjerg.

Om den tyskvenlige sgpr. Chr. Johs. Jacobsen og hans foretagender 1884–1903 se H. P. Hanssen i SdjyAarb. 1907. 324ff.

Foruden ovenn. Misthusum synes der at have ligget yderligere to sen. forsv. gde i so.: Brønstrup (o. 1300 Brynstorp, *1578 Brønstrup) og Størup (1683 Störops Agre) ved Ø. Gasse. Gårdkrog hed tidl. også Krogsgård (1542 Kroxgard). Om Gasse Bjerg se ndf.

I Skærbæk so. var der 1599 193 1/2 otting. 16 1/2 lå under Riberhus, 132 under Haderslev a., 13 til Løgumkloster amt. 19 hørte under kapitlet i Ribe, 2 tilhørte fru Magdalene Sehested, 3 hospitalet i Ribe og 8 Skærbæk kirke. Antallet af tiendeydere var 79. I Riberhus jordebog 1537/38 opføres 1 gd. i Gasse og 7 gde i Gesing under stiftsgodset, desuden hørte til Riberhus 2 mindre ejendomme. I domkapitlets jordebog fra 1530 nævnes 1 ejd. i V. Gasse, 1 i Ulleruplund, 4 i Skærbæk og 3 i Misthusum. Ribe Skt. Hans kloster havde 1 gd. i Skærbæk. Sa. m. klostrets øvr. gods blev den 3/1 1547 skødet til Claus Sehested til Spandetgd. 5/9 1661 fik Hans Schack skøde på flg. gods i Skærbæk so.: 1 gd. i Ø. Gasse, der også gav afgift af Thulleshemb stufeng, 1 gd. og 1 kvartgd. i Gesing, den sidste svarede også af Thulleshemb. Desuden 1 vikarietjener i V. Gasse, 2 i Gesing og 2 i Hjemsted. 3/3 1663 erhvervede feltherren af Ribe kapitels gods flg. i Skærbæk so.: 3 gde og 1 bol i Misthusum, 1 gd. i V. Gasse, 1 gd. i Ullerup og 1 gd. og 4 huse i Gesing, af Ribe vikariegods: 3 gde i Gesing og 2 i Hjemsted, af Ribe hospitalsgods: 2 gde i Gesing og 1 i Mosebøl. 4/11 1673 fik han desuden til indlemmelse i grevskabet Schackenborg 3 gde og 2 bol i Misthusum. I matr. 1664 opføres under Schackenborg 1/2 gd. i Skærbæk, 8 gde og 4 forbedelser i Gesing, 2 gde i Hjemsted, 2 kvartgde i V. Gasse, 1 gd. i Ø. Gasse, 1 kvartgd. i Mosebøl og 1 gd. i Ullerup. 3 halvgde i Husum el. Misthusum samt 2 helgde, 1 gd. på 1 1/2 td. hartk. og 4 forbedelser smst. hørte ligeledes til Schackenborg. Der var ikke andre kongerigske undersåtter end disse i so. I matr. 1688 opføres en ødegd., om hvilken det siges, at den er anført ved Trøjborg hovedgd. Alt andet gods i so. hørte under grevskabet, nemlig: 1 gd. i Skærbæk, 7 gde i Gesing og 1 stk. stufjord, 3 gde i Hjemsted, 1 gd. i Mosebøl, 3 el. 4 gde i Misthusum, 1 gd. i Ullerup, 1 gd. og 1 hus i V. Gasse og 1 gd. i Ø. Gasse. Disse ejendomme var i gl. matrikel ansat til 85–5–0–0 tdr. hartk. og i ny matrikel til 77–3–1–2 tdr. hartk. 1787 var der i Skærbæk so. under Schackenborg i alt 11 gde og 6 huse. 1860 var fordelingen således: i Skærbæk 1 kro, vandml., 1 gd. og 1 hus, i Hjemsted 2 gde, i Gesing 3 gde og 2 huse, i Hundegade 2 gde og 5 huse, i Mosebøl 1 gd., i V. Gasse 1 gd. og 2 huse, i Ø. Gasse 1. gd. og 2 huse, i Ullerup 1 gd. og 1 hus. Af so.s 1467 beboere var 147 el. 10,0% kongerigske. De kongerigske ejendomme i so. var alle tingpligtige til Ballum birk.

1530 hørte under Løgum kloster 2 gde i Skærbæk, 1 gd. i Gesing, 1 i Mosebøl og 1 i Barsbøl. De 3 sidstn. var 1484 og 1485 blevet solgt til klostret af væbneren Niels Skram til Stovgd. Til gden i Barsbøl lå jord i Kæpslund og på Gasse og Brønstrup marker, gden i Mosebøl kaldes i skødet 1484 Gossebierg, dvs. Gasse Bjerg. I Løgumkloster a.s jordebog 1607 nævnes 1 gd. i Barsbøl m. 2 beboere, 1 gd. på 3 otting i Mosebøl og 1 gd. på 1 otting i Gesing samt 2 halvgde og 1 gd. på 3 otting i Skærbæk. 1704 var der 2 gde i Barsbøl, 1 gd. og 1 kåd i Mosebøl, 1 gd., 1 kåd og 1 inderst m. hus i Gesing og 1 gd. på 1/2 plov og 1 på 1/4 plov samt 8 kåd og 7 inderster i Skærbæk. 1860 var der 6 gde, 22 huse og Ullemølle, som hørte under det løgumklosterske fogderi Skærbæk. De var alle tingpligtige til Hviding hrd.

1651 havde Chr. Rantzau til Lindeved 1 gd. i so., vel de 2 ottinger, som 1599 tilhørte Magdalene Sehested. 1726 lå der 1 gd. og 1 mindre ejd. i Gesing under Lindeved, 1782 var der her 1 frikøbt gd., som hørte under fogderiet Høgsbro. Den var tingpligtig til Hviding hrd. og blev 1796 indlemmet i Haderslev amt. 29/8 1662 erhvervede oberst Jochim v. Dibbern en del kgl. gde og huse i Skærbæk so., men 23/6 1669 afstod han dem på ny til kongen mod en del gods i Nordjylland. O. 1710 siges det, at gden Mosebøl m. 2 gdmd. hørte til Astrup i Brøns so.

Til Tørning len hørte 1542 i Ø. Gasse 8 ejendomme, i Gårdkrog el. Krogsgd. 1, i V. Gasse 5, i Barsbøl 2, i Gesing 10, i Hjemsted 5, i Kæpslund 1, i Mosebøl 2, i Misthusum 5, i Skærbæk s. 589 5 og i Ullerup 4. O. 1710 var der i Skærbæk so. 74 gde, som hørte under Haderslev a., heraf var de 28 selvejergde. Der var 1 halvandengd., 7 helgde, 3 trekvartgde, 24 halvgde, 1 tofemtedelsgd., 3 treottendedelsgde, 16 kvartgde, 4 femtedelsgde, 8 ottendedelsgde og 5 mindre gde. Hertil kom 6 toftefolk og 31 landbol. Ejendommene var sat til 20 59/72 plov (JB). O. 1825 var der i den løgumklosterske del af so. 1 trekvartgd., 4 halvgde, 2 kvartgde, 12 kåd samt Ullemølle. De var ansat til 170 skattetdr. I den haderslevske del var der 9 helgde, 7 trekvartgde, 28 halvgde, 23 kvartgde og 2 mindre gde, 1 toftegods, 11 forbedelser og 58 inderster. I den slesvigske del af so. var kreaturholdet: 74 okser, 267 malkekøer, 366 ungkreaturer, 186 heste, 345 får, 73 svin og 89 bistader. Udsæden var: 215 tdr. rug, 201 tdr. havre, 113 tdr. byg, 74 tdr. boghvede (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdngsvalgene. 1871: 212 da., 13 ty.; 1884: 132 da., 30 ty.; 1912: 208 da., 105 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 980 da., 164 ty. (tilrejsende 156 da., 85 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 535 da., 36 ty., 48 S.; 11/4 1924: 520 da., 37 ty., 135 S.; 2/12 1926: 581 da., 81 ty., 168 S.; 24/4 1929: 539 da., 66 ty., 200 S.; 16/11 1932: 574 da., 65 ty., 216 S.; 22/10 1935: 609 da., 88 ty., 261 S.; 3/4 1939: 1026 da., 96 ty.; 28/10 1947: 1191 da., 56 ty.; 5/9 1950: 1182 da., 33 ty.; 22/9 1953: 1215 da., 43 ty.; 14/5 1957: 1380 da., 29 ty.; 15/11 1960: 1420 da., 34 ty.; 22/9 1964: 1502 da., 42 ty.

Skove: Tidl. betydelige hedestrækninger er nu tilplantet, således er opstået Kalby plantage, 68 ha, hvoraf tilplantet 59 ha i årene 1930–58, og Sølbækhede plantage, 72 ha, hvoraf tilplantet 56 ha i årene 1932–39. Begge tilh. A/S Plantningsselskabet »Sønderjylland«. Københavnsplantagen, 148 ha, hvoraf tilplantet 96 ha i årene 1943–53, tilh. A/S Københavns Plantageselskab. En del af Brøns skov (jf. Brøns so. s. 581), nemlig Ulleruplund plantage, 47 ha, der tilh. andelsselskabet »Brøns skov«, og en del (38 ha) af den under Lindet statsskovdistr. (jf. Højrup so. s. 567) hørende Lovrup skov ligger også i Skærbæk so. Der findes en del gl. egekrat, fx. Åved krat, 4–5 km nø.f. Skærbæk.

Fredede oldtidsminder: 22 høje, hvoraf de fleste findes på det store bakkedrag ø.f. Skærbæk, omkr. Gasse. Her ligger de 4 Gasse høje, hvoraf de 3 er ret anselige; opr. har gruppen bestået af 11 høje. Lidt østligere ligger 3 ret store høje, og ø.f. Ø. Gasse ligger en; et par store høje ligger nø.f. Skærbæk. – Sløjfet el. ødelagt: 40 høje. – Ved Ullemølle er undersøgt en urnegravplads fra keltisk jernalder; en jernalderboplads kendes langs s.skråningen af Hjemsted Bjerg.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Brøns so. Skærbæk amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Skærbæk (m. Nr. Skærbæk, Melby, Gesing, Hjemsted og fra 1874 Barsbøl), Ø. Gasse (m. Kæpslund) og V. Gasse (indtil 1874 m. Barsbøl).

Personregisterdistr.: Skærbæk.

I S. so. fødtes 1745 handelsmanden Jeppe Prætorius, 1850 lægen og hygiejnikeren H. A. Nielsen, 1851 øjenlægen Jannik Bjerrum, 1861 fysikeren Kirstine Meyer.

Litt.: Præste-Indberetning fra 1766, SdjyAarb. 1913. 115ff. H. Lausten-Thomsen. Skærbæk, Nordslesvigsk Søndagsblad 1908. N. M. Carlsen. Et vestslesvigsk Smaakaarshjem. Hjemstavnsskildring fra Skærbæk S. i Firserne. 1944. Nicolai Svendsen. En vestslesvigsk Egn. H. P. Hanssen. Festskr. 1932. 346–73. Sa. Sønderjydsk Skæbne. I. 1953.