Skrave sogn

grænser til Skodborg, Rødding, Hjerting og Lintrup so., til Gram hrd. (Jels so.) og til Ribe a. (Folding, Malt og Vejen so.). Skrave so. ligger ved den nordl. rand af Rødding bakkeø og grænser mod n. til Kongeåen. På dennes s.side findes en kilometerbred smeltevandsflade, som i en højde af ca. 30 m har en ret jævn overgang til bakkeøen. Selve ådalen ligger nedskåret til et niveau o. 20 m. Langs kanten ml. flade og ådal er anl. et system af vandingskanaler. Kanalerne tilhørte tidl. et engvandingsselskab, som imidlertid i 1950erne blev ophævet. Bakkeøens n.vendende skrænt er for største delen dyrket, men mod v. delvis skovklædt. Største højde nås i Kongshøj, 68 m. Den sydl. del af so. præges af en ø.-v.gående lavning, der afvandes mod v. til Hjortvad å. S.f. denne møder man på ny højere land, indtil 67 m. Jordbunden i Kongeå-dalen er lagdelt smeltevandssand m. en strimmel af engjorder langs åen. I bakkeøen har man de frugtbareste områder mod n., medens den sydl. del er mere sandet, delvis m. aldannelse. Hovedbebyggelsen s. 311 er Københoved, der ligger nær skrænten mod Kongeåen omkr. randen af en lille sidelavning, der her skærer sig ind i bakkeøen. Største delen af so. præges imidlertid af spredt bebyggelse. Kirken ligger ensomt s.f. Københoved. So. er ret skovrigt, både på bakkeøens nordvestl. del og langs so.s s.grænse. Den nordl. smeltevandsflade er sparsomt bebygget, men langs bakkeøens fod ligger en række randgårde. Landevejen fra Frihedsbroen over Kongeåen fører over Københoved til Rødding, og landevejen Kolding-Rødding går gennem so.

Areal i alt 1960: 2869 ha. Befolkning 26/9 1960: 755 indb. fordelt på 195 husstande (1860: 758, 1910: 724, 1921: 709, 1930: 745, 1955: 812). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 495 levede af landbr. m.v., 130 af håndv. og industri, 16 af handel og omsætning i øvrigt, 13 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed, 63 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skrave (o. 1300 Skragh, 1310 Skragh, Skraghæ) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1954, arkt. L. og Sv. Aa. Aakjær), bibl. (i skolen; opret. 1921; 1900 bd.), kom.kontor, sportsplads og andelsmejeriet Skrave Fællesmejeri (1963 indgået i Haderslev Vesteramts Mejeriselskab; det er opret. 1886, og det er nu indstillet på osteproduktion); Københoved (*1478 Købingho, Købinghoo, 1486 Købinghoffuet; u. 1774) m. forsamlingshus (opf. 1923, arkt. H. Schmidt) m. restauration, feriehjemmet Bennetgård, filialer af Frøs Herreds Sparekasse og Skodborg og Omegns Spare- og Laanekasse, Scantic Møbelværk (grl. 1957 af Jørgen Petersen), Københoved Betonvarefabr. (grl. 1938 af Hermann Cordes), savskæreri og telf.central; Langetved (*1493 Langtuedt, 1524 Langetwedt; u. 1781). – Saml. af gde og hse: Krogstrup (1489 Krogstrop; u. 1801); Københovedskov; Nørremark; Langetvedskov. – Gårde: Bejstrupgd. (149 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 660, grv. 285); Kongsbjerg; Lerbjerggd.; Lundholt; Vesterlundgd.; Lilholt; Nørskovgd.; Krogstrupgd.; Bækmadegd.; Blåbjesk; Bojgd.; Dallsgd.; Skyttegd.; Grønagergd.; Lundgd. (1693 Lund-gaardtz); Sultkrog; Brunsgd.; Hedegd.; Toftlundgd.; Mikkelborg; Brunskov; Vanggd.; Elmegd.; Ravnholtgd.; Lillevang; Nygd.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Lindet so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 138. lægd og har sessionssted i Rødding.

Kirken består af romansk kor og skib, gotisk tårn i v. samt v.f. dette et våbenhus fra 1890, som afløste et tidl. i s. Den romanske, kvadersatte del af kirken, der hviler på en attisk profileret sokkel, har af opr. vinduer bev. korets østre og ndr. samt et på skibets s.side. Præstedøren i korets s.mur, m. ødelagte karme, samt skibets n.- og s.døre er tilmurede. I korgavlen 2 smukt udførte billedkvadre: Kristus m. korsglorie og en biskop, hvortil knytter sig flere sagn. I en kvader på skibets s.side er udhugget en solurlign. figur. Svagt tilspidset, antagelig omsat triumfbue m. skråkantsokkel, profilerede kragbånd og huller til fastgørelse af korgitter. Kor og skib har bjælkeloft. Tårnet, af genanvendte kvadre fra skibets v.gavl samt kampe- og munkesten, der i nyere tid er skalmuret m. små, røde sten, bærer et lavt, firsidet, blytækt pyramidespir, antagelig fra 1690. Det overhvælvede tårnrum åbner sig mod skibet gennem en rundbuet arkade. Da kirkens blytag 1885 erstattedes af skifer, og skibet samtidig fik nyt tagværk af fyr, bevaredes de middelald. egebjælker. – Nygotisk altertavle fra 1846 m. malerier af C. P. Møller, Haderslev; midtstykket forestiller nadveren, kopi efter Leonardo da Vinci. På skibets n.væg hænger en gotisk træfig., Anna selvtredie fra † (side-?) altertavle, afætset og m. fornyede enkeltheder, rest. af N. J. Termansen 1957. Alterkalk og -disk 1829, helt svarende til Røddings (s. 306). Alterstager 1944, af form som korintiske søjler. Den romanske granitfont, der er af en i Sønderjylland usædvanlig form, har på kummen en fyldig bølgeranke; den firkantede fod har dobbeltarkader. Sydty. dåbsfad 1550–1600, spejderne m. drueklasen, skænket af sgpr. Detlev Blangsteds enke 1770. Over korbuen krucifiksgruppe fra o. 1700 efter gotisk skema, opr. staffering fremdraget 1956 af P. Kr. Andersen. Enkel prædikestol efter 1740 m. glatte felter og balustersøjler på hjørnerne, på muret fundament; opgangspanel 1923–24. Himmel fra slutn. af 1700t. m. Chr. VII.s spejlmonogram, nyere staffering. Stolestader 1923–24. To halvsøjler af fyr fra †pulpitur over skibets døre. Orgel 1942. Klingpung 1844 af skindforet fløjl m. malmklokke og s. 313 drejet skaft. I tårnrummet to tavler til minde om Chr. VIII.s besøg 1844, fra en æresport. Lysekroner skænket 1907. Klokke 1437, antagelig støbt af klokkestøber Kort, m. minuskelindskr. for Maria (Uldall. 170). Gl. klokkestol af eg i bindingsværkskonstruktion. Mindetavler over Peder Lauritsen Knude, † 1849 ved Sundeved, samt over so.s faldne 1914–18, begge på skibets s.væg. I våbenhuset gravsten over Ies Tamsen, † 1634, og over Hans Hansen, o. 1790. V.f. kirkegårdsportalen, der mul. har middelald. kerne og foroven afsluttes af sadeltag og små, svungne gavle, ligger en kirkestald.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 718–28.

På kgd. er bl.a. begr. stænderdeputeret A. H. Posselt, † 1881, gårdejeren H. D. Kloppenborg, † 1882, gårdejeren og politikeren Jørgen N. H. Skrumsager, † 1921, politikeren H. D. Kloppenborg-Skrumsager, † 1930, og politikeren Mads K. Gram, † 1952.

Bejstrupgård i Københoved, der fra 1821 ejedes af den haderslevske tobaksfabr. Christian Otzen, overtoges 1826 af søstersønnen, sognefoged Hans Diderik Kloppenborg, hvis dattersøn, sen. prøjsisk landdagsmand og dansk landstingsmand H.D. Kloppenborg-Skrumsager (1868–1930) arvede den da 152 ha store ejd. Indtil 1893 bestyredes ejd. af faderen J. N. H. Skrumsager; 1930–36 ejedes gden af H. D. Kloppenborg-Skrumsagers enke Anne Kristine, derefter fra 1936 af sønnen Gunnar Kloppenborg-Skrumsager.

Bejstrupgd.s hovedbygning, der vistnok er opf. o. 1870 af den stænderdeputerede H. D. Kloppenborg, er en anselig rødstensbygn. i én etage over høj kælder. Gavlene og den gennemgående toetages-frontispice er udformet m. en slags kamtakker.

Toftlundgård i Langetved ejedes 1865–80 af den kendte landmand Laurids H. Kaltoft, 1880–93 af Hans Jørgen Hansen, der 1893 overdrog gden til den sønderjy. politiker J. N. H. Skrumsager; 1905 fik sønnen Niels Skrumsager den 130 ha store ejd.; 1923 tilskødedes den Kristen Jørgensen. Gdens areal er nu 86 ha.

Byen Skrave eksisterede i 1300t., men var forsvundet 1580, da beboerne af Københoved og Langetved måtte betale 5 mk. årlig af Skrave mark. Endnu kaldes jorderne omkr. kirken s. 314 Skrave mark, og indtil o. 1845 lå Skrave so.s anneksgd. her; den nævnes første gang 1526, da mag. Thomas Knudsen var præst. Nu er der igen kommet lidt landsbybebyggelse omkr. kirken.

N.f. Københoved har der været et stensat vad over Kongeåen.

Hele so. hørte under Frøs hrd. O. 1710 havde kronen flg. gods i Skrave so.: 4 helgde, 14 halvgde, 5 trediedelsgde, 2 sjettedelsgde og 1 ottingsgd. 12 af disse var selvejergde, resten fæstegde. Hertil kom 3 landbol. Ejendommene var ansat til 9 19/36 plov (JB). En enkelt gd. i Langetved hørte dog under Lindeved gods’ fogderi Mejlby, men var tingpligtig under hrd. 1796 blev den indlemmet i Haderslev a. O. 1825 var so. ansat til 1966 skattetdr. Der var 1 trekvartgd., 1 totrediedelsgd., 10 halvgde, 1 treottendedelsgd., 8 trediedelsgde, 9 kvartgde, 3 sjettedelsgde og 2 ottendedelsgde samt 5 kåd. Udsæden var: 162 tdr. rug, 233 tdr. havre og 98 tdr. byg. Kreaturholdet var: 331 malkekøer, 239 ungkreaturer, 114 heste, 309 får og 47 svin (v. Rosen).

En genforeningssten er 1937 rejst ved vejgrøften sv.f. kirken.

I Langetved har ligget en gd. Horshave (o. 1300 Horshaghe). Navnet bruges endnu som marknavn (Horsager).

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Rødding herredsfogderi, fra 1889 under Skodborg amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Københoved (m. Krogstrup) og Langteved.

Personregisterdistr.: Til 1911 Rødding, 1912–20 Skodborg og derefter eget personregisterdistr.

1904 udskiltes so. som selvstændigt præstekald fra Rødding, som det hidtil havde været anneks til.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 108 da., 7 ty.; 1884: 75 da., 16 ty.; 1912: 103 da., 20 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 491 da., 29 ty. (tilrejsende 192 da., 21 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 226 da., 4 ty., 1 S.; 11/4 1924: 221 da., 8 ty., 12 S.; 2/12 1926: 260 da., 9 ty., 11 S.; 24/4 1929: 257 da., 8 ty., 29 S.; 16/11 1932: 288 da., 5 ty., 22 S.; 22/10 1935: 275 da., 6 ty., 29 S.; 3/4 1939: 349 da., 11 ty.; 28/10 1947: 348 da., 0 ty.; 5/9 1950: 341 da., 0 ty.; 22/9 1953: 392 da., 0 ty.; 14/5 1957: 362 da., 0 ty.; 15/11 1960: 346 da., 0 ty.; 22/9 1964: 371 da., 0 ty.

Skove: En del skov til gde. Københoved skov, hvoraf bl.a. til Lilholt 15 ha og til Bejstrupgård 18 ha. Langetved skov, hvoraf bl.a. til Brunsgård 10 ha og til Toftlundgård 17 ha. I alt er der i so. 10 gde m. skovarealer ml. 10 og 20 ha (i alt 136 ha) og 14 ejd. m. skov på ml. 5 og 10 ha (i alt 92 ha).

Fredede oldtidsminder: 7 høje, hvoraf de 4 danner den smukke gruppe Lokhøje, ø.f. Københoved; ret anselige er to andre høje, én nø.f. Københoved og én i Københoved skov. – Sløjfet el. ødelagt: 51 høje, hvoraf de fleste lå i so.s nordøstl. del, ø. og nø.f. Københoved. – Ved Krogstrup er fundet en jernudvindingsplads.

I S. so. fødtes 1842 landøkonomen H. Iversen, 1868 politikeren H. D. Kloppenborg-Skrumsager, 1873 foregangskvinden Jutta Kloppenborg Skrumsager, 1874 historikeren P. Eliassen, 1880 gårdejeren og politikeren Niels Skrumsager.

Litt.: A. J. Marcussen. Optegnelser fra Skrave So. 1913. G. Horstmann. Erinnerungen aus verlornem Land. 1925. Marie Boesen. De Københoved Bønder, SdjyM. 1933–34. 17–37. Københoved bysamfund. Bidr. til Skrave so.s hist. I. 1950. Morten Kamphøvener. Skrumsager. En sønderjy. fører. Hist.Samf. f. Sønderjyll. 1959. Vider. V. 171–78.