Sønder Rangstrup herred

Sognene: Bedsted, Hellevad, Egvad, Øster Løgum.

Sønder Rangstrup herred udgør den nordligste del af Åbenrå a. og grænser mod n. til Haderslev a. (Nr. Rangstrup og Gram hrdr.), mod v. til Tønder a. (Lø og Slogs hrdr.), mod s. til Tønder a. (Slogs hrd.) samt til Rise hrd. Mod ø. har Sdr. Rangstrup hrd. en kystlinje på 2,5 km mod Genner bugt. Øen Kalvø, der m. en dæmning er forbundet m. fastlandet, hører til Haderslev amt. I ø.-v. har hrd. en udstrækning på ca. 30 km, i n.-s. mindre end 10 km. Alle hrd.s fire so. strækker sig fra n.grænsen til s.grænsen. En smal, østl. zone (2–3 km bred) langs Genner bugt har overfladeformer og jordbundsforhold af østslesvigsk type m. lerrig bundmoræne og mod n. m. stærkt bakket randmoræneland. Dybt nedskårne dale fører i stejle fald ned mod Genner bugt, og deres inderste forgreninger når kun ca. 1 km fra kysten. V.f. denne bræmme af østslesvigsk landskabstype ligger et meget særpræget overgangsområde, hvortil en stor del af Ø. Løgum so. må henregnes. Man træffer her en intim blanding af østl. og vestl. landskabsformer, unge, sandede moræner, smeltevandssletter, der for en stor del er beklædt m. højmose, småbakker m. lagdelt sand og grus, små pletter af moræneler og en lille ås, der på en strækning følger hrd.s s.grænse. Den vestl. del af hrd. er et vestslesvigsk landskab m. bakkeøer og smeltevandssletter som dominerende landskabsformer, de sidstn. delvis moseklædte. Mod n. griber hrd. ind over Toftlund bakkeø, hvis grænse mod Tinglev-fladen delvis er en skarpt markeret skrænt. Ude på fladerne træffer man flere mindre bakkeøer m. vekslende jordbund. Smeltevandssletternes materiale er mod ø., navnlig i Ø. Løgum so., ret grovkornet sand, men kornstørrelsen aftager mod vest. De største højder findes mod nord. Knivsbjerg er således 97 m – det højeste punkt i hele denne del af Sønderjylland. Også bakkeøens højeste kupler er anselige og når højder ml. 60 og 87 m. Smeltevandssletterne ligger mod ø. i højder på omkr. 40–50 m og falder til ca. 20 m ved hrd.s v.grænse. Hrd. har overvejende afstrømning mod v., idet det øst-vestl. vandskel kun ligger ca. 3 km fra Genner bugt. Langs n.grænsen findes en smal zone m. afstrømning mod Gels å– Ribe å, medens resten af hrd. afvandes over Tinglev-fladen til Vidåen. Arnå, som er en gren af Vidå, opstår således ved sammenløb af to mindre vandløb, Rødå og Surbæk, der begge udspringer i moseområderne i Ø. Løgum sogn. De vældige mosearealer i overgangsområdet havde tidl. meget ringe overfladisk afløb, men ved hjælp af udgrøftning og kanalisering har man i de seneste år forøget afstrømningen såvel til Ribe å systemet som til Vidåen. Man må antage, at der foregår en betydelig grundvandsafstrømning mod Genner bugt. Hrd. er skovfattigt. Af gl. løvskov findes sparsomme rester, og tidl. hedestrækninger er nu næsten forsvundet. En del af højmoserne er stærkt afgravede, medens andre er blevet afvandede og kanaliserede.

Herredets areal udgjorde 1960: 16.957 ha; deraf var 14.617 ha landbrugsareal og 45 ha vandareal. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 4423 indb. fordelt på 1283 husstande (1860: 3725, 1910: 4116, 1921: 4112, 1925: 4276, 1930: 4388, 1955: 4427). – Husdyrholdet var juli 1964: 78 heste, 15.777 stk. hornkv. (deraf 5063 malkekøer), 27.005 svin og 51.598 høns).

I kirkelig henseende udgør Sdr. Rangstrup hrd. sa. m. Rise hrd. og Lundtoft hrd. Åbenrå provsti, Haderslev stift.

Sdr. Rangstrup herred (*1231 Rafnstorpheret). Det synes at fremgå af ValdJb., at Rangstrup hrd. allr. på dette tidspunkt var delt i to områder, selv om der endnu næppe har været tale om to selvstændige herreder. Endnu i Ribe Oldemoder ca. 1340 nævnes kun Rangstorphæreth, hvortil også hører Bedsted, Hellevad og Egvad. Sunder Ranxtrup hrd. nævnes første gang 1345, sa. år som Nr. Rangstrup hrd., så en endelig deling af hrd. er vel sket om ved denne tid.

Strandelhjørn i Bevtoft so. var tingpligtig under Sdr. Rangstrup hrd., men største delen af ejendommene hørte under Haderslev a., Strandelhjørn distr., tidl. en del af Bolderslev fogderi. Strandelhjørn blev 1850 henlagt under Nr. Rangstrup hrd. Dybvad, Lunderup, Mjøls og Rødekro i Rise so. var ligeledes tingpligtige til Sdr. Rangstrup hrd. Fårhus i Ø. Løgum so. var tingpligtig under Rise hrd., mens Goldbæk og Muspyt i Hellevad so. hørte under Nr. Rangstrup hrd. Løgum kloster havde en del gods i Bedsted so., nemlig i Arndrup, Gravlund, Terp, Bedsted og i Mårbæk. Det hørte sen. under Løgumkloster a., Alslev fogderi, men var tingpligtig under Sdr. Rangstrup hrd. m. undt. af ejendommene i Arndrup, der hørte under Slogs hrd. Hertil hørte også 1 Solvig-ejendom i sa. by, mens 1 gd. og 2 inderster i Terp, Bedsted so., der lå under Kogsbøl, var tingpligtige til Tønder hrd. 1641 havde Søgd. 2 gde i Hovslund. De kom sen. til Gråsten, men blev solgt herfra 1727. De havde tidl. hørt under den særl., grevelige ret i Gråsten, men fik ved salget egen jurisdiktion. 1807 kom de under Sdr. Rangstrup hrd., idet stamparcellen Grønnebækgd. dog kom til at sortere direkte under landretten. 1853 kom også den under Sdr. Rangstrup hrd. Biskoppen i Slesvig havde 1 gd. i Genner, som efter reformationen kom under Svavsted amt. I slutn. af 1600t. var den tingpligtig under den særl. ret i Kolstrup for det svavstedske fogderi af dette navn. Det blev 1702 indlemmet i Rise hrd. og Åbenrå amt. Til Sattrupholm hørte 1 kåd i Hellevad. Det kom 1631 under Mårkær a., fogderiet Karlsvrå, men var tingpligtig under Sdr. Rangstrup hrd. 1777 blev det indlemmet i Åbenrå amt.

Foruden i Strandelhjørn var der et betydeligt antal undersåtter i Sdr. Rangstrup hrd., som hørte under Genner og Bolderslev fogderier, Haderslev a., i Klovtoft, Øbening, Ø. Løgum, Genner, Hesselbjerg, Hjarup, Rugbjerg og Hovslund. De var alle tingpligtige til Sdr. Rangstrup hrd. og blev 1850 indlemmet i Åbenrå amt.

Sdr. Rangstrup hrd. kaldtes ofte Nr. hrd. i modsætning til Rise hrd. De to hrdr. havde fra 1804 fælles herredsfoged.

Fra 1/9 1867 blev herredsretterne ophævet, og Sdr. Rangstrup hrd. kom under Åbenrå amtsret II, som fra 1/10 1871 blev forenet m. amtsret I, idet den nye amtsret dog var delt i 2 afdelinger. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/7 sa. år. De nye herredsfogderier havde kun m. forvaltning at gøre. Sdr. Rangstrup hrd. kom under herredsfogderiet i Åbenrå. Dette blev ophævet ved den nye kredsordning af 26/5 1888, og 18/8 1889 blev en del af Sdr. Rangstrup hrd. – m. virkning fra 1/10 – henlagt under Ø. Løgum amtsforstanderdistr., der omfattede Andholm, Genner, Hovslund, Nr. Hjarup, Ø. Løgum, Rugbjerg og en del af Åbenrå »Forstgutsbezirk«. Den øvr. del af Sdr. Rangstrup hrd. kom under amtsforstanderen i Hellevad.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 349 af 8/7 1920, blev Bedsted so. henlagt under retskr. nr. 96, Lø hrd. m.m. m. tingsted i Løgumkloster, mens Hellevad, Egvad og Ø. Løgum kom under retskr. nr. 92, Åbenrå kbst. m.m. De to retskr. har fra 1956 nr. 105 og 102. Ved sa. lov og bkg. nr. 350 af 8/7 1920 kom Bedsted under politikr. nr. 71, Lø hrd. m.m., som ved bkg. nr. 239 af 12/6 1922 blev forenet m. politikr. nr. 72, Tønder kbst. m.m. Den nye politikr. fik nr. 71 og har kontor i Tønder. De 3 øvr. so. kom ved den nævnte lov og bkg. af 1920 til politikr. nr. 68 – nu nr. 69 – Åbenrå kbst. m.m.

I Ø. Løgum by findes Tinghøj Ager hos Mejer og i Jb. 1704. Også i Rugbjerg er der på Mejers kort 1641 en Tinghøjager lige s.f. byen, og sv. herfor er Tinghøj Hede. På Lerskov mark findes V. og Ø. Tingbjergager ø.f. byen. Tinget synes således en tid at have været holdt i Ø. Løgum so. Herfra er det mul. flyttet til Horsbyg, hvor der nu er en bebyggelse Tingbjerggd., og hvor Tingbjerg ager nævnes på Mejers kort og sen., i 1710. Dette sted var lige ved Hærvejen, og lidt længere mod s. lå Galgehøj. I Mjøls nævnes på Mejers kort »Dingholtz«, vel snarest Tingskov, n.f. byen. Lige n. herfor har han skrevet »salve justitia«, et udtryk, han andetsteds bruger om bestående galger. På dette kort er der i de omliggende byer, i Lunderup, Hønkys, Egvad, Hydevad og Hellevad, tingveje, som går mod Mjøls. Der kan således ikke være tvivl om, at tingstedet 1641 blev holdt i denne by. 1687 blev tinget holdt i Rødekro, der jo hørte s. 858 til Sdr. Rangstrup hrd. Her var tingstedet endnu 1771 og 1837. Sen. blev tinget holdt i Åbenrå.

Sdr. Rangstrup hrd. lå i Barvid syssel. Det hørte fra gl. tid til Åbenrå el. Brundlund len el. amt. Ved delingen 1490 kom det til kongen, mens det ved delingen 1544 tilfaldt hertugen af Gottorp, under hvem det forblev indtil 1713. I h. t. forordn. af 22/9 1867 blev det en del af Åbenrå kr., og ved lov nr. 299 af 28/6 1920 kom det under det genoprettede Åbenrå amt.

Bedsted, Hellevad og Egvad hørte fra gl. tid under Ribe stift, men kom 1564 under Slesvig stift og Åbenrå provsti. Ø. Løgum so. hørte derimod under Slesvig stift. Det er usikkert, om det hørte til Barvid syssels el. Ellum syssels provsti. Efter reformationen kom det til Åbenrå provsti. Kassø i Hjordkær so. lå indtil o. 1521 i Hellevad so., men hørte dog til Slesvig stift. Byen har formodentlig opr. været en del af Enlev so., hvis kirke blev ødelagt, vist i 1411, hvorefter so.s byer blev fordelt på de omliggende sogne. Da Haderslev stift blev opret. 1922, kom Sdr. Rangstrup hrd. til at høre hertil.

O. 1825 var den del af herredet, som hørte under Åbenrå a., ansat til 11.071 skattetdr. m. en taksationsværdi af 522.595 rbdl. Plovtallet var 112 21/24. Der var 1368 malkekøer, 1303 stykker ungkvæg, 547 heste, 1525 får, 196 svin og 942 bistader. Udsæden var: 22 tdr. hvede, 1340 tdr. rug, 582 tdr. havre, 146 tdr. byg, 602 tdr. boghvede. Foldudbyttet var henh. 4,6, 3,9, 3,2, 5,1 og 5,3.

Tingbøgerne er bev. 1685–88 og fra 1795.

Litt.: ValdJb. II. 80. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 59–61, 87f., 91–93, 107f., 201–16. H. N. A. Jensen. Versuch einer kirchlichen Statistik des Herzogthums Schleswig. I. 1840. 275–92.