Støvring sogn

(S.-Mellerup kom.) omgives af Mellerup so., Randers fjord, Albæk og Harridslev so. samt Nørhald hrd. (Tvede so.). Det ret højtliggende og nærmest storbakkede landskab kulminerer i Støvring Kirkebakke (75 m), hvorfra der er en fin udsigt. Mod ø. falder istidslandskabet stejlt af mod den hævede stenalderhavbund, hvor Støvring enge er inddigede og afvandede 1942/43 og dermed bragt under kultur. Der er en del skov på morænelandet (Sønderskov, Nørreskov og Koldbakke skov), men i øvrigt er jorderne af god beskaffenhed. Gennem so. går en landevej til Mellerup.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 1213 ha. Befolkning 26/9 1960: 408 indb. fordelt på 120 husstande (1801: 321, 1850: 314, 1901: 474, 1930: 512, 1955: 420).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byen: Støvring (* 1319 Stifringh; u. 1790) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1906), bibl. (i skolen; opret. 1904; 1900 bd.), forsamlingshus (opf. 1889), grundlovslind (plantet 1915 til minde om kvindernes opnåelse af valgret), sportspl. (ml. Støvring og Mellerup), andelskassen Kronjyden (opret. 1925), andelsmejeri (Kronjyden, opret. 1887) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Åstrup (1608 Aastrup; u. 1791); Vestermark; Galgevang (delvis i Albæk so.). – Gårde: hovedgd. Støvringgd. (1324 Stiuiringh, 1470 Støffringard) m. jomfrukloster og kapel (50,1 tdr. hartk., 562 ha, hvoraf 344 skov; ejdv. 1529, grv. 623; heraf under hgd. 28,6 tdr. hartk., 171 ha; ejdv. 800, grv. 297); Halvagergd. (12,4 tdr. hartk., 56 ha; ejdv. 210, grv. 124); Åstrupgd.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

S. so., der sa. m. Mellerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Borup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 390. lægd og har sessionssted i Randers.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den højtliggende kirke, hvis kgd. hegnes af kampestensdiger og tillige rummer en kæmpehøj m. vid udsigt over Randers fjord, var vistnok indv. til Skt. Nicolaus. Det er en kvaderstensbygn. bestående af blytækt skib samt teglhængt kor og et våbenhus mod n. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på profileret sokkel. N.døren m. søjle på hver side og tomt tympanonfelt er endnu i funktion. S.døren er tilmuret i ydre blænding; ved dens østl. karm er indmuret en kvader m. skaktavlmønster (Mackeprang.JG. 324); begge portaler er anbragt påfaldende tæt ved v.gavlen. På korgavlen et opr. vindue, omfattet af en rundstav; på n.siden ses spor af to andre gl. vinduer, et i koret, et i skibet. Ved en rest. omkr. århundredskiftet omsattes v.gavlen og hele s.muren, skibet fik nyt bjælkeloft, og klokken (m. årst. 1762) løftedes op over v.gavlen i et lille spir. I det indre, hvor korbuen er bev., blev der i den sen. middelalder indbygget hvælvinger i koret. Et tårn ved v.gavlen, formentlig fra senmiddelalderen, er forlængst nedbrudt, vistnok i 1700t. Et våbenhus af bindingsværk blev 1865 afløst af det nuv., der er opf. af små, røde mursten. 1924 fremdroges sengotiske malerier på korbuen (rest. 1930). Altertavlen af Jens Hiernø i Horsens fra o. 1790 rummer bestanddele i regencestil og er noget omdannet 1857 og 1940, m. sidevinger, der rummer lovens tavler og et kors, som ramme om et samtidigt maleri, forestillende den korsfæstede. På alterstagerne står årst. 1621 samt Mogens Kaas’ og fru Sidsel Friis’ våben og navnetræk, der genfindes på døbefonten af sandsten (m. s. 782 årst. 1631). Prædikestolen m. himmel er if. skåret indskr. opsat 1720, men synes at rumme ældre bestanddele, nemlig fire evangelistfigurer fra 1600t. I skibet er ophængt fire lysekroner, skænket 1912. På skibets v.væg findes en fortegnelse over ni konventualinder, † på Støvringgård før 1801. Frøkenklosterets gravkrypt m. talr. kister blev fremdraget under koret 1940, da kirken fik el-varme. I våbenhuset en ligsten over sgpr. Jesper Christensen Lund, † 1776. På kgd., der i 1920erne udvidedes mod n., er opf. et nyere ligkapel.

Jan Steenberg dr. phil.

(Foto). Støvringgård.

Støvringgård.

Støvringgård ejedes 1319 og 1328 af ridderen Palle Jensen (Juul), hvis datter vist var g. m. hr. Niels Bugge til Hald († 1359); dennes svigersøn hr. Christen Vendelbo († o. 1400) ejede S., og hans datter Else skrives til den 1440 og 1442. Hun var g. 1. m. Axel Jepsen (Thott), 2. m. Lyder Holck, der 1429 og 1432 skrives til S.; gden arvedes af sønnen Jep Axelsen Thott, og efter hans død o. 1455 kom S. først til svigersønnen Jørgen Krumpen, der skrives til den 1464 (og vel også 1466: Christen Krumpen), derpå (1469 og 1470) til Erik Pedersen (Glob), og fra 1472 skrives Axel Jepsen Thott († o. 1488) til den. Dennes enke Margrethe Andersdatter Bjørn besad S. endnu 1499, men 1505 og 1509 skrives hendes bror Jep Andersen Mus (Bjørn) til den, derpå (1522) broderen rigsråd Jakob Andersen Bjørn († o. 1525), hans søn Anders Jakobsen († o. 1540), Jakob Bjørns enke Margrethe Poulsdatter (Fikkesen?), der levede endnu 1551, og datteren Dorte Bjørn († o. 1564), enke efter Oluf Glob til Vellumgd. En søn af hendes kusine, Erik Kaas (Sparre-K.) († 1578), arvede S., som derpå tilfaldt hans sønner Niels Kaas til Birkelse († 1620) og rigsråd Mogens Kaas til Restrup († 1656) og siden deltes ml. sidstn.s 7 børn, hvis kreditorer efterhånden erhvervede gden. 1672 blev biskop Hans Svanes arvinger og Thomas Fuiren indført i en part, der havde tilhørt Erik Kaas († 1669), og 1680 fik generalmajor Hans v. Løwenhielm ved indførsel også part i S. Højesteretsass. og justitsråd, friherre Diderik Fuiren († 1686) købte 1685 1/3 af S. (11 tdr. hartk.) af oberst Christian Frederik v. Marschalck til Østerå i Norge og udkøbte vist også de andre parthavere; hans enke Margrethe Ejlersen († 1708) kompletterede S., som tilfaldt datteren baronesse Christine Fuiren († 1735), g. m. gehejmeråd Jens Harboe († 1709). Ved testamente af 23/11 1735, kgl. fundats af 12/3 1745, oprettede hun et jomfrukloster af S. (1778: 40 1/2 tdr. hartk., Bjellerup Ladegd. 17, tiender 68, gods s. 783 459 tdr. hartk.) og en kapital på 15.200 rdl. i kroner, 43.956 rdl. kur. m.m. til ophold for en priorinde og 12 jomfruer, alle døtre af mænd af de første 5 rangklasser. Priorinden fik 120, jomfruerne 80 rdl. årl.; sen. er hævningen flere gange forøget, så at priorinden nu får 1000 kr. og hver af de 12 konventualinder 600 kr. årl. foruden bol. og underhold i klosteret; desuden er der 195 ekspektantinder, hvoraf de 14 ældste hver får 500, de næste 18 400, de næste 29 300 og de næste 28 200 kr. årl. If. kgl. resol. af 1957 skal antallet af nydende ekspektantinder nedsættes til 10, 10, 20 og 25. Ved klosteret, hvis direktion består af stiftamtmanden og biskoppen over Århus stift, er ansat en godsforv.; dets kapitalformue udgjorde 31/3 1961 1.612.910 kr. I den forløbne årrække har klosteret haft flg. priorinder: Johanne Cathrine Bartholin († 1751), Elisabeth Bille Rosenkrantz († 1782), Birgitte Cathrine Fuglede til 1832 († 1836), Johanne Jacobe Schmidt († 1877), Øllegaard Sofie Charlotte Schou († 1900), Elise Christine Bræstrup († 1918), Caroline Birgitte Christiane Regine Feddersen († 1923), Marie Adamine Charlotte v. Rosen († 1932), Kirsten Lind og fra 1953 Doris Elise Varming. – Godsarkiv i NLA.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

(Foto). Salen på Støvringgård.

Salen på Støvringgård.

Litt.: C. Paulsen. Smaatræk af S. Skoves Historie, i AarbRanders. 1959. 48–55. DStørreGde. I. 346–47. Elin Ryder Bach i DSlHerreg. IV. 1945. 226–33. Lili Feddersen. Mindeskr. over Gehejmeraadinde Christine Harboe. 1910.

Hovedbygn. (fredet i kl. A), der er opf. i brødrene Niels og Mogens Kaas’ ejertid, er et charmerende, men for sin tid højst gammeldags, firfløjet anlæg. Bygn., der ligger på en snæver borgholm, er opf. i røde mursten i to stokv. over høj kælder, samt m. alle gavle glatte. De enkelte fløje er ikke jævngamle. Ældst – og mul. samtidige – er n.- og ø.fløjen (o. 1600), derefter tilføjedes 1622 s.fløjen, som er noget fornemmere end de andre, idet den har kvadersokkel, hvælvede kældre, samt blændingsprydede gavle. V.fløjen, som ikke er længere, end at den efterlader en indkørsel fri, opf. kort derefter m. en tårnagtig udbygn. ved sin n.gavl, og byggeriet afsluttedes 1630 m. en kort udløberfløj midt på s.fløjen. Efter klosterstiftelsen 1735 ombyggedes ø.fløjen og det øvr. restaureredes. Flere interiører – sommerspisesalen, kapellet – stammer fra denne tid. – Den tidl. ladegd. af bindingsværk var vistnok omb. i 1700t., men i v.fløjen s. 784 sad dog to sandstenstavler m. Mogens Kaas’ og Sidsel Friis’ våben, den ene dat. 1623. Den nuv. ladegd. opf. efter en brand 1921 ved arkt. J. Christensen Hag.

Mogens Bencard museumsinspektør, mag. art.

Åstrup var tidl. en hovedgd. (20 tdr. hartk., heri skov til 20 svins olden), som dog allr. 1661 var udstykket i 2 bøndergde, der 1688 begge tilhørte borgm. Søren Andersen, Randers; 1693 gav han den ene gd. til Skt. Mortens kirke i Randers, der ejede den til 1796; den anden gd. lå 1790 under Støvringgd. Tæt vnv.f. den nuv. Åstrupgd. ses tomten af den gl. gd. endnu som en lavning i terrænet.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Skove: På det stærkt bakkede terræn ned mod engene langs Randers fjord ligger en række skove, således Nørreskov (Mellerup skov), 96 ha, Sønderskov (Støvring skov), 86 ha, Ellekær, 3 ha og Hvedelandet m.m. 114 ha. Helt mod n. i so. i den smalle udløber ligger Koldbakken, 34 ha. De nævnte skove udgør sa. m. Østrup skov (tidl. Østrup krat), 43 ha, i Albæk so. (jf. s. 780) Støvringgård Klosters skovdistr., der er på i alt 344 ha, hvoraf bøg 148 ha, eg 38 ha, andet løvtræ 29 ha, nåletræ 92 ha og ubevokset areal 37 ha. Skovarealet er siden fredskovsforordningen af 27/9 1805 forøget m. i alt ca. 140 ha. Det tidl. hedeareal Koldbakken er tilplantet i sidste halvdel af forrige årh. Sen. er Sønderskov og Østrup skov blevet forbundet ved tilplantning af gl. fæstejord, det s.k. Hvedeland, hvoraf dog ikke det hele er ny skov, idet det omslutter enkelte gl. egekrat. Tidl. oversvømmedes den østl. del ofte, men i 1940erne sænkedes vandstanden ved inddæmning af engen langs Randers fjord. Rødgranplantninger udgør den overvejende del af Hvedelandet. Et parti af Hvedelandet går under betegnelsen Det lange Hov, ca. 5 ha. Jorden her er meget stift ler, bevokset m. græs, lyng, enebær og egepur. Pletvis er plantet skovfyr. Arealet henligger nærmest i øjeblikket som naturpark. I Sønderskov findes en hejrekoloni, der tidl. var ret samlet, men nu er spredt i flere grupper. Et sted i Sønderskov kaldes Spaniolernes Ridebane, fra den tid da spanske hjælpetropper indkvarteredes på egnen (1808). I udkanten at Sønderskov finder man »Kirkegården«. Den er opr. anlagt som begravelsesplads for klosteret. På markerne ø.f. vejen til klosteret findes nogle bemærkelsesværdige trægrupper, således Hellebøge, gl. bøgetræer, der nu er i forfald, og lidt længere mod ø., en gruppe ege, kaldet De dovne Ege, fordi hovbønderne efter sigende i gl. dage tog sig lange hvil under disse træer (C. Paulsen. Smaatræk af Støvringgaard Skoves Historie, AarbRanders. 1959. 48–55).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: En hellekiste s.f. Mellerup og 5 høje, hvoraf en ligger på kgd. Store Olgershøj nv.f. Støvringgd. er ganske anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 4 høje.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: M. P. Ejerslev. Godsherre og Præstekald, AarbRanders. 1952. 44–60.