Tislund sogn

omgives af Bevtoft og Toftlund so. samt af Gram hrd. (Nustrup so.) og Frøs hrd. (Gram so.). So. falder i to omtr. lige store dele af meget forsk. karakter, nemlig mod s. en del af Toftlund bakkeø og mod n. en del af Gels å’s hedeslette. Hyrup bæk og Gels å, der danner nø.- og n.grænsen, er begge svagt nedskåret i små, engkantede dale. So.grænsen mod Toftlund går gennem en flad, mose-klædt lavning af omtr. sa. højde som Gels å-fladen. Bakkeø-partiet består af 2 kupler, en nordl., der bærer landsbyen Tislund, og en sydl. m. en spredt bebyggelse. Højeste punkt, ca. 55 m, findes sydligst i so., medens Tislund-kuplen kun er 47 m. Jordbunden er gennemgående noget sandet, men dog stedvis af god kvalitet, således omkr. Tislund. Skrænten ml. Tislund-kuplen og hedefladen er ret stejl og danner et noget s. 376 svagere udformet sidestykke til s.siden af den overfor liggende Hjartbro bakkeø. Hedefladen har fald mod v., ca. 1 m pr. km. Dens østl. del er vel afvandet og tør, medens man mod v. nær sognegrænsen møder kanten af de vældige kær- og mosedrag i Gram og Toftlund so. Også indbugtningen ml. Tislund og Ørderup er vandlidende og mosedækket. Gels å er blevet reguleret og uddybet 1948–49, og i Tislund mose har man gennemført omfattende kultiveringsarbejder.

Tislund er en åben landsbybebyggelse på toppen af en kuppel. I den sydl. del af so. er bebyggelsen spredt. Ved broen over Gels å ligger en lille bebyggelse, Åbøl. I øvrigt er hedefladen delvis koloniseret i nyere tid m. spredte ejendomme. Diagonalvejen Kolding-Tønder samt vejen Ribe-Toftlund-Åbenrå går gennem so.

Areal i alt 1960: 2329 ha. Befolkning 26/9 1960: 575 indb. fordelt på 140 husstande (1860: 645, 1910: 526, 1921: 528, 1930: 545, 1955: 578 indb.). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 379 levede af landbr. m.v., 96 af håndv. og industri, 12 af handel og omsætning i øvrigt, 7 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv og 60 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tislund (o. 1330 Tiislwnd; u. 1784 og 1798) m. kirke, skole (opf. 1954, arkt. L. P. Aakjær), bibl. (opret. 1935, 1400 bd.) og forsamlingshus (opf. 1920); Åbøl (1542 Abell; u. 1796) m. skole (opf. 1913) m. afdelingsbibl. og skurvognfabr. – Saml. af gde og hse: L. Åbøl (1542 Abellwck); Østermark; Vestermark; Kilen; Gøttrup (1541 Gettorp, 1604 Gettorp, Gøttrup; u. 1741 og 1783). – Gårde: Bjorholmsminde (199 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 370, grv. 209); Langstedgd.; Langkærgd.; Tolshøjgd. (Toldstedgd.); Møllergd.; Hølleskovgd.; Kirkebjerg; Stampeml. (mølleri nedl.).

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Bevtoft so. ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Toftlund so. So udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 146. lægd og har sessionssted i Toftlund.

Den lille, kullede kirke, der har været viet Skt. Stephanus og endnu i dag på egnen anses for at være Sønderjyllands ældste kirke, består af romansk kor og skib samt våbenhus i s. fra 1852. Kor og skib er af granitkvadre m. hulkantsokkel, murene noget omsatte. På korets nordøstre hjørne har soklen en lille knop af form som et menneskehoved. Af de bev. fire opr. vinduer er korets østre og ndr. samt skibets vestre i s. tilmuret, mens det østre i n.siden er åbent, men noget omdannet indvendig. N.døren er tilmuret i ydre murflugt, s.døren er i brug. Begge er retkantede, men karme og overdækning er helt ommuret. Fra s.døren stammer sikkert to ornamenterede karmsten, hvoraf den ene er anbragt nederst i n.dørens tilmuring, og den anden nu ligger v.f. våbenhuset. Den indmurede sten har en ret mådelig udført bølgeranke; den anden har på den ene side en lign. ranke og på den anden en ejendommelig, kantet ornamentik m. et græsk kors. Triumfgavlen har på v.siden aftryk af en planke, der s. 377 har gået skråt op og ud gennem muren, hvor den har båret en el. anden prydelse. Det lille klokkehus på korets ø.gavl er fra 1805–06. 1646 var klokkehuset i v.enden. Tagværkerne er gotiske, af eg. Kirken står i blank mur og har blytag, våbenhuset er hvidtet og har zinktag. Våbenhuset har fladbuet dør i s. og har i det sydvestre hjørne haft en blystøberkamin. Den ret lille, runde korbue står urørt m. profilerede kragbånd; det indre har bjælkeloft. – Middelald. alterbord af munkesten, hvori er fundet en helgengrav m. relikviekapsel. Bag alteret opbevares en foldeværksfylding af fyr fra †alterbordsforside, svarende ret nøje til Branderups (s. 358). Sengotisk, trefløjet altertavle fra beg. af 1500t. m. dygtigt skårne figurer, i midten nådestolen flankeret af Maria m. barnet og Skt. Clemens og i sidefløjene de tolv apostle (skåret af en anden hånd); midtfløjens figurer har været splittet på forsk. museer, men blev 1939 samlet igen, samtidig med at en staffering fra 1777 blev fremdraget. Et ret ringe nadvermaleri, der 1776 blev udf. på midtskabets bagside, hænger nu på korets n.væg. To gotiske sidealterfigurer, Maria m. barnet og pave Clemens, er nu på Sønderborg Museum. Alterkalk 1755. Alterstager skænket 1632 og 1672, næsten ens. En senmiddelald. messeklokke er nu ophængt ved skolen. Alterskranke 1939, udf. m. stadegavle som forbillede. Romansk granitfont af ranketype (Mackeprang.D. 330f.), nær beslægtet m. Ø. Løgums (Åbenrå a.). Nyere dåbsfad. Fontelåg, måske samtidigt m. stoleværket, på loftet. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1475, ret lille, noget summarisk skåret. Et andet, samtidigt krucifiks er i Sønderborg Museum. Prædikestol o. 1575, i overgangsstil ml. gotik og renæssance; ml. de slanke ungrenæssancesøjler skimtes felternes opr., i 1700t. afhøvlede planteornamentik, dækket af tarvelige evangelistmalerier. Baldakinerne er antagelig fra o. 1750. Om den nuv. staffering fra 1777 oplyser en indskr. i det inderste felt. Stolestadegavle fra 1747. Præstestolen, nu degnestol, er sammenstykket af renæssancepaneler og paneler fra 1749. Af et pulpiturpanel fra 1740erne er bev. seks glatte fyldinger m. reliefskåren indskr., i v.pulpituret. Enkel, jernbunden pengeblok fra 1800t. Seksarmet lysekrone i ungrenæssance skænket 1780, i koret; skibets kroner er nyere. I klokkehuset på ø.gavlen hænger en klokke fra 13- el. 1400t. (Uldall. 134). På skibets n.væg en marmortavle over so.s faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 907–22.

Bjorholmsminde el. Gøttrupgård var opr. en 3 ottings fæstegd., som sognefoged Nis Nielsen havde 1748. Hans søn Nicolaj Nissen nævnes på gden 1766. 1773 overtages den af Jens Bjorholm (el. Bjørholm), 1788 af Peter Bartramsen, 1810 af Christen Petersen Bjørholm, 1840 af Peter Bertramsen Bjorholm, 1876 af fætteren, dyrlæge Rasmus Peter Lauridsen Bjorholm, 1902 af svigersønnen Kresten Madsen Pedersen, der 1912 tilkøbte ca. 34 ha, så at det samlede areal blev 199 ha. Fra 1942 har Hans Bjorholm Petersen gden.

Nr. Rangstrup herredsting synes 1735 at være blevet holdt i Tislund so. I kirkebogen nævnes det, at en barnemorderske dette år blev halshugget »ved tinget vesten på heden«. Hun blev begravet på Tislund kgd. I Gøttrup omtales 1785 Tingele-Høye og Tingeleff-Moesse, der måske skal fortolkes som Tingled, et led ved tingvejen. Tingvej forekommer da også i denne by o. 1785, da tinget i øvrigt blev holdt i Geestrup.

Sognet hørte udelt under Nr. Rangstrup hrd. O. 1710 var der her flg. kgl. gods: 1 helgd., 25 halvgde, 3 trediedelsgde, 10 kvartgde, alle fæstegde. Desuden 3 landbol. So. var ansat til 6 8/9 plov (JB). O. 1825 var her 1 helgd., 1 trekvartgd., 1 femottendedelsgd., 16 halvgde, 2 treottendedelsgde, 3 trediedelsgde, 14 kvartgde, 3 sjettedelsgde, 9 ottendedelsgde, 2 tolvtedelsgde og 5 forbedelser. De var ansat til 1450 skattetdr. Udsæden var: 136 tdr. rug, 54 tdr. havre og 23 tdr. byg. Kreaturholdet: 9 okser, 180 malkekøer, 119 ungkreaturer, 73 heste, 207 får og 49 svin (v. Rosen).

En genforeningssten rejstes 1920 ved Tislund skole.

Efter sagnet om Svend Grå og Tule Vognsen skal der have ligget herregårde i Tullesmose s.f. Åbøl og nø.f. Toldstedgd.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Toftlund herredsfogderi, fra 1889 til Toftlund amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Gøttrup, Tislund og Åbøl.

Personregisterdistr.: Til 1920 Toftlund, derefter eget personregisterdistr.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 114 da., 1 ty.; 1884: 70 da., 2 ty.; 1912: 94 da., 10 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 339 da., 10 ty. (tilrejsende 79 da., 12 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 168 da., 0 ty., 2 S.; 11/4 1924: 178 da., 1 ty.; 2/12 1926: 196 da., 1 ty., o S.; 24/4 1929: 200 da., 1 ty., 6 S.; 16/11 1932: 221 da., 0 ty., 12 S.; 22/10 1935: 193 da., 2 ty., 30 S.; 3/4 1939: 268 da., 2 ty.; 28/10 1947: 252 da., 1 ty.; 5/9 1950: 239 da., 1 ty.; 22/9 1953: 246 da., 1 ty.; 14/5 1957: 257 da., 0 ty.; 15/11 1960: 262 da., 0 ty.; 22/9 1964: 265 da., 0 ty.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, hvoraf Heenhøj, Hesthøj og en tredie høj, alle under Åbøl, er ret store; de to første ligger i gruppe sa. m. en tredie og 3 sløjfede nær Gels å. – Sløjfede el. ødelagt: 27 høje. – Ø.f. Tislund er undersøgt en betydelig gravplads fra ældre og yngre romersk jernalder m. både jordfæste- og urnegrave.

Litt.: Carl Neergaard i NationalmusA. 1931. 75–79.

I T. so. fødtes 1821 frimenighedspræsten og højskoleforstanderen Cornelius Appel, 1825 skolemanden H. M. Tofte.

Litt.: Vider. III. 26f.