Tøstrup sogn

(Nimtofte-T. kom.) omgives af Djurs Sønder hrd. (Albøge so.), Sønderhald hrd. (Nørager og Koed so.) samt Nimtofte, Ørum og Ginnerup so. Istidslandskabet er overvejende jævnt bølget, men nedskåret i dette ligger adsk. senglaciale tørdale, ofte begrænset af stejle skrænter (Foldbjerg, Brunbjerg). En høj erosionskant begrænser istidsjorderne fra Kolindsunds jævne flade, i hvilken midtkanalen danner skel til Djurs Sønder hrd. (Om Kolindsund se s. 545). De sandede jorder bærer en del skov og plantage, dog især på de mange skrænter.

Areal i alt 1961: 2217 ha. Befolkning 26/9 1960: 527 indb. fordelt på 151 husstande (1801: 214, 1850: 376, 1901: 563, 1930: 615, 1955: 572).

I so. byerne: Tøstrup (*1457 Thøystrup, 1468 Thoystrup; u. 1791) m. kirke, centralskole (5-klasset, centralskole for hele kom. i Nimtofte) og bibl. (i skolen; opret. 1946; 2000 bd.); i den gl. skole bliver indr. eksternatskole; Skiffard (*1373 Skiffar; u. 1793) m. forsamlingshus (opf. 1935); Sivested (*1373 Siuisted, 1455 Sifuistet; u. 1794) m. missionshus (opf. 1884) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Koustrup (*1453 Kaxstrop, 1466 Koustrop; u. 1793); Sivested Mark; Skiffard Pynt. – Gårde: Tøstrupgd. (udstykket); Lykkeslund; Kirstinesminde; Havstedgd.; Pognæs; Koustruplund; Bakkely mejeri (opret. 1909).

T. so., der sa. m. Nimtofte so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 361. lægd og har sessionssted i Grenå.

Kirken består af romansk skib m. sengotisk langhuskor, tårn mod v. og våbenhus mod s. Det romanske skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og af opr. enkeltheder ses den tilmurede n.dør, der har rundstave på karmstenene og har været retkantet. S.døren, i brug, er noget omdannet. I sengotisk tid, o. 1500, er det opr. kor nedrevet, og der er af dets kvadre, iblandet munkesten, opf. et langhuskor m. tresidet afslutn. Samtidig er der i hele kirken indbygget krydshvælv, fire fag og et halvfag i korslutn. Fra denne ombygn. stammer også skibets grove spidsbuevinduer mod s. Mod v. tilføjedes tårnet af genanvendte kvadre og munkesten. Det krydshvælvede underrum står ved en spidsbue i forb. m. skibet, og dets kamtakgavle i n. og s. har mod n. en udmuret blændingsdek. bestående af fem spidsbuede højblændinger. S.siden er stærkt ommuret til dels m. små mursten, bl.a. 1778 (jerncifre). Våbenhuset er helt af munkesten, og dets rundbuede dør flankeres af spidsbuede blændinger. I slutn. af 1700t. har hele langhuset fået en profilgesims af mursten. – Alterbordets panel, der er skjult under et klæde, har listefelter fra slutn. af 1500t. Altertavlen i landlig renæssance er fra beg. af 1600t. m. nyere nadvermaleri, vist fra beg. af 1800t. Kalk 1794 m. indgraverede navne, P. K. Hoff og A. M. Galten, og våben. Balusterformede barokstager. Romansk granitfont, Djurslandstype m. ranker (Mackeprang.D. 301). Nederl. fad o. 1650 m. Skt. Jørgen og graverede initialer MH og våben. Prædikestol i renæssance af sa. art som altertavlen. Ml. skib og våbenhus sidder en smuk, vistnok sengotisk dørfløj m. kraftige jernbeslag.

Tøstrupgård, tidl. Christinebjerg, blev samlet 1845 og 1849 af Ole Larsen, hvis enke 1871 solgte den (19 tdr. hartk.) for 40.000 rdl. til sagf. M. J. V. Bay, Ebeltoft († 1892). Han solgte den 1876 for 120.000 kr. til M. B. Nørgaard, sen. til Ørbækgd., og derefter kom den til kammerherreinde Charlotte C. Sehested, f. Linde († 1894), som 1893 overdrog den til sønnen, landbrugsminister, kmh. Knud Sehested († 1909), hvorpå den kom til F. Nymann og 1914 solgtes for 90.000 kr. til A. Damsgaard. 1916 blev den udstykket i 7 statshusmandsbrug og 2 mindre gde, mens en hpcl. på 7 tdr. hartk. solgtes til Chr. Lassen.

En genforeningssten er 1920 rejst midt i Skiffard by.

Skove: Flere mindre plantager, mod n. i so. således en plantage på 22 ha, der tilh. brødrene Haugaard i Ginnerup.

Fredede oldtidsminder: 3 runddysser, de to m. dæksten over kammeret; 4 langdysser, hvoraf den ene har 3 kamre, dog kun det ene m. dæksten; to jættestuer hvoraf den ene, Helgenhøj, har to kamre, men er noget ødelagt. Dernæst 50 høje, 3 langhøje og bautastenen Tingstenen. Flere af højene er ganske anselige: En af Maglehøjene nø.f. Tøstrup, Egehøj og 2 andre høje n.f. Sivested, hvor også Brandshøj (el. Brombærhøj), Lundhøjene og Hulhøj ligger, Lyshøj v.f. Sivested og de to Pognæshøje ved Koustrup. – Sløjfet el. ødelagt: 3 runddysser, 7 langdysser, et dyssekammer og 194 høje. – En køkkenmødding kendes fra Koustrup.

T. var eget pastorat indtil 1775, da det blev anneks til Nimtofte.

Fra den nu nedbrændte præstegd. findes i Randers Mus. en egebjælke m. indskr., at gd. brændte 7/12 1741.

Litt.: H. Birkelund. Fæstesag fra T. 1789, AarbRanders. 1921. 83–88. Sa. Hoverisag fra Sivested, smst. 1922. 101–7. Se i øvrigt Nimtofte so.