Ullerslev sogn

(U. kom.) omgives af Flødstrup, Avnslev og Skellerup so. samt Odense amt (Rønninge so. i Åsum hrd. og Birkende og Rynkeby so. i Bjerge hrd.). Det især i ø. noget bakkede og ujævne relief når i Struebjerg 25,4 m og sænker sig i sydl. retning ned mod et lavt parti, gennemsat af mosestrøg (Bondemose, Maglemose, Dybmose) og afvandet af Vindinge el. Hindemae å. Jorderne er overvejende sandede, idet smeltevandsaflejringer fra slutn. af s. 884 istiden har stor udbredelse, bl.a. i det ovenn. lave parti. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Ullerslev stat.), hovedvej 1 samt landevejen Kerteminde-Nyborg.

Areal i alt 1950: 1340 ha. Befolkning 7/11 1950: 1322 indb. fordelt på 357 husstande. (1801: 447, 1850: 838, 1901: 935, 1930: 1127). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 421 levede af landbrug m.v., 494 af håndværk og industri, 127 af handel og omsætning, 95 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv, 148 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Ullerslev (*1320 Vlwersleff, 1423 Wluersløff; u. 1794), delt i 2 dele, omkr. kirken og omkr. jernbanestat. – sidstn. bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 390 indb. fordelt på 117 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 15 levede af landbrug m.v., 206 af håndværk og industri, 52 af handel og omsætning, 52 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 47 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. kirke, forskole og skole (opf. 1909, udv. 1940) m. sognebibl. (opret. 1872; 2000 bd.), realskole (opf. 1907, A/S), forsamlingshus (opf. 1890, udv. 1935), alderdomshjem (opf. 1955, arkt. J. Folke Olsen), politistat., kro (opf. 1865), stadion, filial af Den danske Landmandsbank, andelsmejeri (opret. 1888, nyopf. 1928), kølehus (opf. 1952), elværk (opf. 1911, privat, m. ml.), vandværk (anl. 1946), Østfyns Frugtlager (opret. 1950), savmølle (opret. 1947, A/S, 60 arb.), plov- og maskinfabr. (»Mullerup«, opf. 1916, 50 arb.), jernbanestat., posthus og telegrafstat. og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Langeskov Huse; Tange; Gedsbjerg m. bryggeri; Bøgeskov, delvis i Rynkeby so. (se s. 290). – Gårde: Bøgeskovgd.; Dalgård (13 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 175, grv. 109); Ravnebjerggd., svineavlscenter.

U. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Flødstrup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 77. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Den hvidkalkede, blytækte kirke består af tårn i v., skib og kor m. halvrund apsis samt våbenhus mod s. Kernen (ɔ: skib, kor og apsis) er bev. og er opf. af rå og kløvet kamp, hvilende på en profileret granitsokkel, ligesom det nederste skifte af muren og kirkens hjørner er af kvadersten. Soklen og korets hjørner står i blank mur. I apsis, hvis indre dækkes af en halvkuppel, ses et lille romansk vindue. Af romanske enkeltheder findes på n.muren et lille rundbuet vindue og en karmsten af den tilmurede n.dør. På s.siden sidder døren i opr. leje, men er omdannet. Både korgavlen og skibets ø.gavl er opf. af kamp, den første helt glat, mens den sidste i den sen. middelalder fik påmuret kamme af tegl m. fod- og midttinder samt i toppen et ottekantet messeklokkespir, i hvis kanter der er indfældet slanke søjlestave, og hvis blytækkede spids m. barokke former utvivlsomt er ombygget i 1700t. – I gotisk tid har kirken fået indbygget krydshvælv, et fag i koret, tre i skibet. Samtidig er vistnok den romanske v.gavl nedtaget og en ny, glat teglstensgavl opført. Korbuen er ligeledes omdannet og har nu en gotisk spidsbue. – Sent i middelalderen opførtes det svære v.tårn, hvori skibets gavl indbyggedes. Endelig byggedes et våbenhus ud for s.døren. Tårnet har fra første færd haft indgang fra v. Tårn og våbenhus er begge teglhængte og har kamtakkede, blændingsprydede gavle. Kirken blev rest. 1928 (arkt. K. Lehn Petersen); blytaget fornyedes, og det lille messeklokkespir blev skalmuret. På kgd. er 1952 opf. et ligkapel.

Alterbordspanel 1584 m. arkader. Altertavle i renæssance m. malet årst. 1584 og indsat maleri: Kristus i Gethsemane, kopi efter Eckersberg, sign. Hans R. 1936. Alterstager, o. 1600. Romansk granitfont af Vindingtype (Mackeprang. D. 111). Krucifiks fra 1600t., på n.væggen. Sengotisk prædikestol m. to rækker foldeværksfyldinger (de nederste fornyet) og snoede hjørnesøjler. Dørfløj m. årst. 1586, indsk. bibelcitat og sgpr. Anders Bertelsens forbogstaver, svarende til Flødstrups, i den gl. n.dør. To klokker, den ene støbt 1433 af Hans Ghyse (Uldall. 178), den anden 1906 af L. Andersen, Århus. – Gravsten over sgpr.erne s. 885 Anders Jensen, † 1574, Peder Jacobsen, † 1582, Anders Bertelsen, † 1601, og deres hustru Karen Knudsdatter.

Hr. Andreas Tagesen gav 1320 til Sorø kloster en gd. i Ullerslev. En Per Jepsen i U., der nævnes 1438, var mul. adelig. Han havde i hvert fald sa.m. adelsmænd indført hr. Steen Basse i noget gods og medudstedt et åbent brev herom. 1486–1508 nævnes Otte Pedersen i U., herredsfoged i Vindinge hrd.

Der er ingen oldtidsmindesmærker i so. og vides heller ikke at have været sådanne. – I en mose ved U. er fundet et depotfund fra ældre bronzealder: 7 spydspidser, 8 savblade, pålstav, kniv, mejsel, dupsko. På kirkegården er fundet en grav fra yngre rom. jernalder m. sølvbøjlenål, bronzehank til spand, rav- og glasperler m.m.

I Ullerslev so. fødtes 1861 orientalisten Dines Andersen, 1869 skolemanden og politikeren Vilhelm Rasmussen.

Litt.: Hakon Müller og Niels Rasmussen. Ullerslev – et fynsk Sogn. 1932.