Understed sogn

(U.-Karup kom.) beskylles mod ø. af Kattegat og omgives af Volstrup og Karup so. samt Horns hrd. (Gerum so. og Frederikshavn kbst.). Langs Kattegat findes en 0,5–1,2 km bred bræmme af hævet havbund fra stenalderen, mest sandede aflejringer, delvis i form af tætliggende strandvolde og hist og her med lave klitter. Flere steder æder havet kraftigt af kysten. Mod v. begrænses det lave land af stenalderhavets gl. kystklint, oven for hvilken der ligger en 0,5 km bred terrasse af hævet havbund fra senglacialtiden, der igen indadtil afløses af en skrænt, der betegner grænsen for istidslandskabet. Mod n. når morænen helt ud til kystsletten, og den tidl. klint når her en højde af 50 m. Bakkelandet er afsat af et isfremstød fra ø. og kulminerer i Bålhøj med 91 m og Øksnebjerg med 95 m. Fra disse punkter er der en storslået udsigt til alle sider. Mod v. falder terrænet atter ned mod Bangsbo å, der i en dyb dal strømmer mod nø., samtidig markerende grænsen til Gerum so. Jorderne er fortrinsvis lerede og frugtbare, selv i Understed bakker. Derimod er de meget sandede på kystsletten. Skovbevoksning findes især på bakkeskråningerne; mod v. nogle plantager. Gennem so. går jernbanen Sæby-Frederikshavn (Sulbæk trinbræt og Understed stat.) samt hovedvej A 10.

Areal i alt 1955: 2162 ha. Befolkning 1/10 1955: 553 indb. fordelt på 144 husstande (1801: 480, 1850: 574, 1901: 739, 1930: 645). Ved resol. 19/2 1941 overførtes 19 ha fra Flade so. (Horns hrd.) til U. so.

I so. ligger Understed (1408 Vndenstædh) m. kirke, præstegd., kom.kontor (opf. 1954), skole (opf. 1905) m. bibl. (opret. 1944; 2400 bd.), forsamlingshus (opf. 1949), missionshus (opf. 1897), sportsplads, andelsmejeriet Odin (opret. 1888), maskinstat., gartneriet Boelsminde og telf.central. – Saml. af gde og hse: Dal (1560 Dalen, 1610 Dall, 1662 Dalbye); Kise (o. 1467 Kiess; u. efter 1804); Hestvang (*1274 Hesteuadtzmølle, *1499 Hestewadtt, 1560 Hestvang); Skibtved (*1493 Skibtved); Rugtved (1560 Rogtvedt); Gadholt (*1483 Gadeholltt); Krattet (1662 Kratted); Fladholt (1465 Flatholt; u. 1796); Klattrup (1560 Klattrup; u. 1796) m. Bakkely minkfarm og Understed jernbanestat.; Vrangbæk (*1484 Vrangbech; u. 1796); Sulbæk (1560 Soelbeck), delvis i Volstrup so., m. svagbørnsferiekoloni og jernbanetrinbræt; Vangen (1560 Vonger, 1662 Wangen) m. skole (opf. 1909); Kvissel (1610 Quesell). – Gårde: Holtet (1610 Holted, 1662 Plettis holt); s. 235 Stendal; St. og L. Stensig (1610 Steenns heede); Ravntoft; Grene (1662 Grøn, 1688 Grene); Rosengd. (1579 Rossengaard); Højerholt (1560 Hogerholt); Nr. og Sdr. Knuden (1408 Knwnd, 1560 Knuden; u. 1796); Haldbjerg (1610 Halbierig); Tværkær (1560 Tverkier); Gunggd. (1662 Gunggard); Langvad (1662 Languad); Heden (*1496 Hene, 1662 Heeden); Knappen (1560 Knappen); Letholt (1662 Lethold); Gårdsted (1610 Grdsted, 1662 Gaadsted); Risbjerg (1523 Riisberig); Hul (1662 Huolle, 1688 Hollen).

U. so., der sa. m. Karup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Sæby og hører under 76. retskr. (Sæby), 50. politikr. (Sæby), Frederikshavn-Sæby, lægekr. (Frederikshavn), Hjørring amtstuedistrikt med amtstue i Hjørring, 55. skattekr. (Frederikshavn), 18. skyldkr. (Hjørring amtskr.) og amtets i. folketingsopstillingskr. (Frederikshavn). So. udgør sa. m. Karup so. 5. udskrivningskr., 450. lægd, der har sessionssted i Sæby.

Kirken, der ligger højt med dybe dalstrøg mod v. og n., består af senromansk kor og skib med gotisk v.forlængelse og våbenhus mod s. Den senromanske bygn. er opført af munkesten, og de uændrede dele af murværket – korets og til dels skibets n.side – viser den som en meget pyntelig repræsentant for den vendsysselske teglstensgruppe (Aarb. 1914. 139ff). Korets n.side har velbevarede lisener og rundbuefriser, der hviler på konsoller, formet som menneske- og dyrehoveder, samt et lille rundbuevindue. Skibets n.mur er enklere, med dobbelt savskifte foroven, dog noget forstyrret, samt spor af to rundbuevinduer, der ledsages af løberstik. Korbuen er vistnok noget udvidet, og kor og skib har forskallet loft. I sengotisk tid udvidedes bygn. mod v., og begge døre flyttedes til forlængelsen. Den tilmurede n.dør i forlængelsen har været spidsbuet i fladbuet spejl, mens den stadig benyttede s.dør er fladbuet. Våbenhuset er sikkert sengotisk, men ligesom hele bygningens s.side stærkt ommuret og skalmuret i nyere tid. – Fra en helgengrav i alterbordet har Vends. hist. Mus. nogle relikvier. Lille altertavle i rig akantusbarok o. 1700, stammende fra Sæbygårds kapel, med sen. maleri: Kristus som smertensmand. Kalk 1853. Barokstager med indskr.: Sl. Holger Pachs – Fru Elisabeth Bilde Anno 1702. Senromansk, gotlandsk kalkstensfont med rundbuede bægerblade (Mackeprang. D. 155). Nederlandsk fad med Kristi dåb, anskaffet 1650 for 4 1/2 rdl. Krucifiks med lavthængende figur fra 1700t. Enkel prædikestol fra 1700t. med malerier af bebudelsen, korsfæstelsen og himmelfarten. Den firkantede himmel og stoleværket er fra sa. tid. Klokke fra sidste halvdel af 1200t., vistnok anskaffet o. 1675 andetsteds fra (AarbVends. 1937. 5).

Til Fladholt skrev 1537 adelsmanden Christen Høg (Banner) sig; han var g. m. Abel Thomesdatter Roed, som var g. 2. m. Torluf Bildt til Hassinggård. Hendes og hendes søsters, Anne Thomesdatter Roeds († tidligst 1568), arvinger arvede gods her efter deres broder Morten Thomsen Roed til Vårst, † 1558 som slægtens sidste mand. 1662 var F. en fæstegd. under Bangsbo; 1688 havde gden 10,29 tdr. hartk. med 64,6 tdr. land under plov.

Hestvang mageskiftede kronen 1560 sa. m. Sæbygårds øvr. gods til admiral Otte Knudsen Rud til Møgelkær († 1565). 1650 lå H. endnu under Sæbygård, hvis ridefoged Knud Thomsen Holst havde gden i forpagtning på livstid. Efter hans død o. 1653 ægtede enken Maren Mouridsdatter rådmand og tolder i Sæby Peder Christensen Reenberg, som 1661 afskedigedes (kassemangel) og mul. derefter boede i Norge. Endnu 1670 opholdt hustruen sig på H., som Birgitte Trolle († 1687), enke efter Manderup Brahe til Sæbygård og Haven m.v. († 1666), 1668 (1670) med skov til 75 svins olden afstod til kronen, der udlagde den som ryttergods. (1688: 12,44 tdr. hartk. m. 94,3 tdr. land under dyrkning). 1716 bortskødedes den, da delt i to halvdele, til Fr. Kiær (1735 adlet Kiærskiold) til Børglumkloster († 1738).

Til gden Hestvang hørte i gl. tid en vandml., der nævnes 1274 (»Hesteuadtzmølle«) og da hørte til Vrejlev klosters gods. Den nedlagdes i beg. af 1600t., nævnes 1674 som øde og skal have ligget ved den lille bæk Selbæk, nø.f. H. gd.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 317 f.

Store Stensig (Nordre Stenshede) blev 1740 solgt af brugeren major Schrøder til sognepræsten Frantz Christopher Madsen Vogelius († 1748), som s.å. solgte den til Henrik Klein på Sæbygård, der 1741 videresolgte den til fru Anne Sofie Pachs, Sæbygård († 1763) (C. Klitgaard).

L. Stensig (Mellem Stenshede) forærede fru Elisabeth Bille til Sæbygård († 1723) som øde til Sæby kirke, der 1718 solgte gden til strandinspektør Peter Hansen Normand. Denne boede da på Store Stenshede (nu Ottestrup) og ejede tillige Nørre Stensig (C. Klitgaard).

I Dal boede 1687 løjtn. Alexander Hay († o. 1688), g. m. Anne Margrethe Prebensdatter Banner; s.å. nævnes han i Nørregård i Understed; hun ægtede 1688 korporal Caspar Ernst Richard v. Scaffrodt (C. Klitgaard).

Understed præstegård brændte 1752; nye bygninger opførtes, der benyttedes som præstegd. til 1907, da udhusene brændte. Præstegårdsjorderne udstykkedes da, og en ny præstebolig opførtes 1908.

Litt.: C. P. Nielsen i AarbVends. X. 1933–34. 184–95.

Ved Gadholt-gårdene lå indtil o. 1900 den lille Gadholt vandmølle, der anvendtes som stampeml. (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 313).

I so.s sydvestl. del nævnes 1662 en gd. Mølgrd., i dets sydl. del gdene Skoven (1662 Schowen), Underbjerget (1662 Vnder biergit), Kalderdal (1662 Kalderdall) og Linholt (1610 Linholt). Gården Knappen hed 1670 Bedegaard.

If. Pont.Atlas (V. 286) har der ved Gaarden Sønder Knuden ligget et Voldsted, Slotsbakken, med Spor af to Vindebroer; Sagnet siger, at der har staaet et Slot, hvor Søhanen Knud af Borg har boet. Stedet, hvortil Navnet er knyttet, ligger ud til den imponerende Skrænt med vid Udsigt over Kattegat, men der er intet som helst synligt Spor af Befæstning el. kunstige Anlæg i øvrigt. Jf. JySaml. 4. Rk. I. 1911–14. 91 f.

Skove: Kun lidt spredt skov, der tilhører gårde i so. Størst er Sdr. Hestvang plantage (48 ha), anlagt 1905. Understed Præsteskov (3 ha), en blandet løvskov, der ikke tilhører præstekaldet, og Ellelavskov er andre småskove.

Fredede oldtidsminder: 32 høje, hvoraf de fleste ligger i grupper omkr. Hestvang og vestl. i sognet: 4 af højene ved Hestvang er anselige; det sa. gælder en høj ved Ravntoft. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en langhøj og 81 høje. Ved Understed er fundet én, ved Stendal to stensatte jernaldergrave. Ved Knudegård er fundet et hængekar og en spydspids fra yngre bronzealder.

Ved Understed kirke findes en hellig kilde, besøgt til ca. 1875. Ved kilden er 1920 rejst en mindesten af Historisk Samfund for Hjørring Amt. (Schmidt. DH. 109, 131).

St. St. Blichers fætter Jens Christian Blicher var 1833–42 sgpr. i Understed-Karup og søgte 1836 med fætterens hjælp forgæves at oprette en højere læreanstalt (C. Klitgaard. Et Blichersk Foretagende. AarbVends. 1922. 325 f).

Litt.: Anton Jakobsen. En Synsforretning 1697 over Gaarde i Understed og Karup, Vendsyssel Folk og Land. II. 1910. C. Klitgaard. Drab af en Fredløs, AarbVends. 1939. 145 f.