Varnæs sogn

omgives af Felsted so. samt af Sønderborg a. (Ullerup so.) og af kystlinien mod Åbenrå fjord og Als fjord. So. begrænses mod v. og ø. af stejlvæggede, smalle kløfter (Dyrbæk og Bovrup bæk) m. udmunding i henh. Åbenrå fjord og Als fjord. Halvøen ml. disse punkter har en meget smukt buet kystlinie, der mod n. og ø. er udformet som klinter på indtil 20 m, hvis længst fremskudte punkt er Varnæs Hoved. De beskyttede vige har lav og sandet strand, et i øvrigt sjældent fænomen ved den sønderjy. ø.kyst.

Det landskabelige grundlag er et bundmoræneland m. et noget svagere relief end det v.for liggende Felsted so. s. 947 To velmarkerede tunneldale m. hovedretning ø.-v. præger den østl. del af landet. Den nordligste af disse er delvis søfyldt, idet Skovsø ved en tange er afspærret fra Als fjord, medens den sydl. dal fører vandløbet Blåbæk-Bovrup bæk ud mod fjorden. Skovsø-dalen er ganske bemærkelsesværdig m. sine 30 m høje, stejle og skovklædte dalsider, som fører direkte ned til søen. Bundmorænen ligger ofte i højder på omkr. 40 m m. fald mod ø. og nø., men dens relief forstyrres af flere andre landskabelige elementer, således de to nævnte tunneldale m. deres forgreninger af sekundære dale. Langs kysterne er fladen skåret i stykker af korte kløfter m. små, lokale vandløb. Desuden findes et par kilometerbrede bækkener, som nu er mosefyldte indtil et niveau af kun ca. 5 m under omgivelserne. Oven på bundmorænefladen er der i dødisen opbygget et stort antal fladbakker bestående af lagdelt, stenfrit ler og sand, ofte i horisontal lejring og m. plane topflader, der hæver sig en snes m over morænefladen. En imponerende dannelse af denne art er Brokbjerg, hvis grundflade er cirkelrund m. en diameter på 600 m. Dens sider har sammenhængende, stejle fald ned mod morænefladen. Tæt sø.f. denne ligger en lign. bakke, Bovrup Bjerg, som dog er noget mindre både i omkreds og højde, og et antal mindre højninger synes at være dannet på analog måde under isens sidste afsmeltning af et dødisdække, hvis tykkelse må have været over 20 m. Fladbakkernes materiale er afsat i huller på isoverfladen, og ved afsmeltningen har det lagdelte ler og sand sat sig på morænelersoverfladen som en bakke.

Jordbunden består langt overvejende af moræneler af høj kvalitet, men på begge sider af Blåbæk-tunneldalen findes et område m. lagdelt sand, tørvejord fremkommer kun i mindre pletter.

So.s afvanding er rent lokal gennem ganske små vandløb. Skovsø er den eneste naturlige sø i landskabet og er nærmest at opfatte som en lagunesø.

Der findes en række spredte småskove af bøg, mest som bondeskov. Varnæshalvøens klintkyst udgør sa. m. de tilsvarende i Felsted og Ensted so. en landskabelig enhed af stor skønhed. De levende hegn og jorddigerne ligger som et net over næsten hele so. So. er rigt og veldyrket.

Bebyggelsen er omtr. ligelig fordelt ml. spredt bebyggelse og landsbyer, af hvilke der findes to, nemlig Varnæs og Bovrup. Byggeskik og gårdbeliggenhed er i stort omfang bev., og man træffer talr. kulturlevn i ejendomsforhold, vejanlæg m.m. Adsk. storgårde er bev. ubeskåret. Gennem so. går landevejen Åbenrå-Ballebro færgested.

V. so.s samlede areal var 1960: 2647 ha. Befolkningen 26/9 1960: 1348 indb. fordelt på 436 husstande. Sognet består af kommunerne Varnæs og Bovrup.

Varnæs sognekommune.

Sognekom.s areal var 1960: 1459 ha. Befolkningen var 26/9 1960: 677 indb. fordelt på 215 husstande (1910: 969, 1921: 873, 1930: 781, 1955: 730). – Efter erhverv fordelte befolkningen i V. sognekom. sig 1960 i flg. grupper: 254 levede af landbr. m.v., 218 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed, 103 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I Varnæs sognekom. byerne: Varnæs (*1231 Warnæs; u. 1710–11) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 278 indb. fordelt på 95 husstande (1955: 291); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 10 levede af landbr. m.v., 152 af håndv. og industri, 25 s. 948 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 51 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1963, arkt. Gunnar Garde), bibl. (på skolen; opret. 1921; 2250 bd.), sportsplads, kro, filialer af Andelsbanken, Nordslesvigsk Folkebank og Sparekassen for Aabenraa og Omegn, filial af fabrikken Arcodan i Sønderborg (i gl. skole), posteksp. og telf.central; Blåkrog (1704 Blaukrog), delt i Over og Neder B., m. kro. – Saml. af gde og hse: Vesterhjørne; Vestermark; Søndermark; Varnæs Løkke; Møllehøj; Blåhøj; Hørtoft (1710 Hørtofter Bohl); Stangled; Vibekær; Ornum (1508 Arnime, 1648 Ornum); Petrebæk; Naldtang; Varnæs Vig m. hotel; Mikkelsdam; Nørreskov. – Gårde: Stokagergd. (80 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 525, grv. 204); Flyvbjerggd. (m. Vrangkær, 82 ha; ejdv. 720, grv. 500); Kærgd. (1710 Kjers Bohl); Snedled; Dyrbæk; Voragergd.; Vold (1710 Wolds Bohl); Hussted; Lillemark; Grav (1710 Gravs Bohl).

V. sognekom., der sa. m. Bovrup sognekom. udgør Varnæs so. og V. pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ensted so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 173b. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Bovrup sognekommune.

Sognekom.s areal var 1960: 1188 ha. Befolkning 26/9 1960: 671 indb. fordelt på 221 husstande (1910: 719, 1921: 678, 1930: 649, 1955: 681). – Efter erhverv fordelte befolkningen i Bovrup sognekom. sig 1960 i flg. grupper: 247 levede af landbr. m.v., 186 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 124 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I Bovrup kom. byen: Bovrup (*1231 Baghthorp; u. 1768) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 340 indb. fordelt på 116 husstande (1955: 313); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 20 levede af landbr. m.v., 144 af håndv. og industri, 33 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 74 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1955, arkt. P. Chr. Petersen), Sundeved Ungdomsskole (omb. og udv. 1957, sa. arkt.), bibl. (i skolen; opret. 1921; 3000 bd.), kom.kontor (opf. 1941), brandstat. (opf. 1958), sportsplads (anl. 1939), to kroer, filialer af Handelsbanken og Gråsten Bank, mejeri (tidl. andelsmejeri, nu ostemejeri), posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Bovrup Mark; Bovrup Søndermark; Ravnhøj. – Gårde: Kildekærgd.; Poppelgd.

B. sognekom., der sa. m. Varnæs sognekom. udgør ét pastorat (Varnæs so.) under Åbenrå provsti, Haderslev stift, hører under 104 retskr. (Gråsten), 71. politikr. (Gråsten), under 66. lægekr. (Åbenrå), 28. amtstuedistr. (Åbenrå-Sønderborg), under 80. skattekr. (Lundtoft hrd.), under a.s sdr. ejendomsskyldvurderingskr. og under a.s 2. folketingsopstillingskr. (Åbenrå). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 171 a. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Varnæs kirke ligger på en ret høj bakke. Den består af kor og skib fra romansk tid, en lidt yngre v.forlængelse, sengotisk s.kapel og mod n. et nyere våbenhus m. ældre murværk. Bygn. blev meget hårdt rest. 1868, hvor bl.a. korets ø.- og n.mur fornyedes. Murene er sat af rå kamp. Øverst s. 949 i korgavlen findes et groft hugget mandshoved af granit. Korbuen er spids og formentlig omdannet i gotisk tid. S.kapellet forbindes m. skibet m. en spidsbuet arkade og viser spor efter en hvælving. Våbenhuset er helt præget af restaureringer. De tre store støttepiller mod kirkens v.gavl er mul. middelald.; de er nu delvis dækket af et varmekammer fra ny tid. Efter restaureringen 1952 (arkt. H. Mundt) står kirken hvidkalket m. helt nyt tagværk og røde tegltage. På s.kapellets gavl et solur af kalksten, fra 1837. – I det middelald. alterbord findes en helgengrav, en firkantet fordybning m. et ovalt hul, som dækkes af en granitplade. Alterbordspanel, antagelig fra 1790, m. indskr. Altertavlen, slutn. af 1400t., er en sengotisk fløjtavle m. fire bevægelige fløje; i midtskabet en velskåret Golgathascene, i de to inderste fløje apostelrelieffer og i de to yderste nu forsv. malerier. I predellaen er et nadvermaleri signeret Ies Iessen, som også har stafferet tavlen 1790, hvilken staffering blev delvis fremkaldt 1942. Alterkalken er fra o. 1450, men det øvre skaftled og det udadsvejede bæger er nyere. Disk o. 1600. Oblatæsken er cylinderformet m. fladt låg, skænket 1702. Sygekalk købt 1863 hos guldsmed P. Aug. Jacobsen i Gråsten; disk fastgjort under foden. I korbuebjælken mod s. hænger et gotisk røgelseskar fra 1300t. To ens par alterstager m. sengotiske profiler. Granitdøbefonten er romansk, men m. nyere, muret fod. Den sekssidede fontehimmel er af træ og m. reliefskåret årst. 1632. En læsepult fra 1700t. er nu i præstegården. Korbuekrucifikset er m. en unggotisk figur, o. 1250–75, på sengotisk kors, hvis ranker er skåret 1942 efter en bevaret stump; stafferingen rimeligvis af Ies Iessen. Prædikestolen m. reliefskåret årst. 1606 er et fint skåret arbejde på kun fire fag; i arkaderne ses relieffer af: 1) bebudelsen, 2) hyrdernes tilbedelse, 3) Kristus på korset og 4) opstandelsen. Himmelen er samtidig m. stolen, og stafferingen er Iessens. Præstestol m. årst. 1621 i korets nv.hjørne. I v. et pulpitur, mul. fra 1790, båret af otte træstolper. Midtpartiet dækkes af en moderne orgelfaçade fra 1952, mens selve orgelet er fra 1892, udført af Marcussen og Søn, Åbenrå. Pengeblok fra 1846 ved s.døren. Lysekrone o. 1650 østligst i skibets midtgang. I arkaden til s.kapellet et kirkeskib fra 1784. Klokker: 1) 1690, støbt af Claus Asmussen, m. smukke ornamentborter, 2) genforeningsklokke fra De Smithske Jernstøberier. To gravsten i s. 950 koret: 1) 1735, over præsterne Fabritius og Ægydius, 2) o. 1777, præsten Meyland. – På kgd., som mod s. har et anseligt kampestensdige, står et middelald. klokkehus af egekonstruktion; væggenes bræddebeklædning er fornyet i fyr. To gravsteder fra krigen 1864. Granitrelief til minde om 47 faldne fra so. i første verdenskrig; tegnet af Joakim Skovgaard og udført af Joh. Th. Skovgaard; opsat på kirkens s.gavl.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 230–45. Urban Schrøder i SdjyM. 1954. 65–68.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og salmedigteren Bertel Christian Giødesen, † 1733.

Ornum blev ca. 1575 af Hans Blome, søn af Hans Blome til Melsgård, oprettet som adelsgård af 2 bøndergde i den nordvestl. del af Varnæs bymark, hvor der på Joh. Mejers kort fra 1641 står »vestigia Ornum Hof«. Hans Blome jun. skød 1589 sin nabo Paul Uge til Skovbølgård, da denne var hans gæst på O. og blev 1591 efter i nogle år at have opholdt sig som flygtning i Mecklenburg dræbt af Paul Uges fætter af sa. navn. 1592 solgte Hans Blomes enke, Drude Rantzau O. til amtmand i Åbenrå Kai Rantzau, der 1597 videresolgte godset til hertug Johan Adolf af Gottorp for 3500 rdl. Bygningerne blev nedbrudt og til dels flyttet til Brundlund ladegd., medens jorderne blev bortforpagtet til bønderne for en årl. afgift på ca. 130 rdl. Udsæden var ca. 28 ørter. En gd., Ornumgård, opkaldt efter det gl. O., har fra ca. 1700 været i en slægt Finks eje.

Litt.: A. D. Jørgensen i SdjyAarb. 1891. 68 ff. Johan Hvidtfeldt i Varnæs Sogns Historie. 1944. 13 f.

Hovedbygningen, der var opf. ca. 1575 af Hans Blome, nedbrødes 1597 af amtmand Frederik Ahlefeldt, der af materialerne byggede en kancellibygning ved Brundlund slot, der (dog i ændret skikkelse) stod til 1934. Gden må have ligget lidt s.f. den nuv. bebyggelse Ornum i det naturskønne terræn v.f. Skovsø, hvor der er fundet mursten.

Præstegården i Varnæs, der er fredet i kl. B, er en velproportioneret, gulkalket, grundmuret bygn., opf. 1779 af præsten J. C. Klincker og kønt beliggende ud til Blåbæk. Den brede, enkle længe har halvt afvalmet stråtag og svær, hvidkalket hovedgesims, og indvendig, hvor beboelsen moderniseredes 1959 ved arkt. Mogens Meyling, er bevaret fine fyldingsdøre fra opførelsestiden. I v. flankerer et gl. bakhus og en staldlænge stuehuset, og i ø. var til først i 1930’rne bevaret det sydligste bulhus i Sønderjylland, en 15 fags længe, opført i to tempi, den yngste (ndr.) del if. indskr. 1742. Bulfjælene var dog kun bevaret i v.siden, medens det øvr. var omsat i grundmur. I præstegårdshaven står, blandt flere anselige træer, en stor taks. 1959 blev hér påtruffet fundamenter til den ældre, trefløjede præstegård, der ses på Johs. Mejers kort fra 1641.

Bebyggelsen i Varnæs kendetegnedes tidl. ved den gode, ældre, sønderjy. byggeskik m. pynteligt mønstermurværk, men den store landsby har nu et overvejende moderne præg. På gden Ørlager er dog bevaret en stue m. gl. panelvægge. 1961 rejstes en mindesten i 250-året for Varnæs’ udskiftning 1711, en af de første udskiftninger i Sønderjylland.

Udskiftningen i Varnæs 1710–11 var den første af myndighederne organiserede udskiftning i det da. monarki (udførligt behandlet i Troels Fink. Udskiftningen i Sønderjylland indtil 1770. 1941).

Under de kgl. besiddelser i ValdJb. opføres Varnæs m. 96 mark guld. 1269 skødede Peder Jensen alt sit gods i Varnæs til hertug Erik Abelsen. Hele byen hørte sen. under kongen el. hertugen. I Åbenrå a.s Jb. 1535 opføres herunder 2 møller, Lillemølle og Blåmølle, samt 4 mænd, der betaler 6 sk. hver, vel kådnere. Der var 30 gde, som hver ydede 2 ørtug byg og 4 ørtug, 16 skp. havre. Af Åbenrå a.s Jb. 1609 fremgår det, at der foruden kornafgifterne også blev ydet 2 får, 1 lam, 1 svin, 1 gås, 1 høne, 20 æg og 1 mark »haer« af hver gd. Der var da 45 gårdmænd i Varnæs, idet der på 15 af de 30 gde var 2 besiddere. Delingen blev fortsat i den flg. tid, og 1685 var der i Varnæs 7 helgde, 1 totrediedelsgd., 40 halvgde, 3 kvartgde, 2 ottendedelsgde og 1 trediedelsgd., i alt 54 gde. 1710 var antallet af gde kun steget til 55, og o. 1825 var der 7 helgde, 2 trekvartgde, 1 totrediedelsgd., 40 halvgde, 1 trediedelsgd., 1 kvartgd. og 2 ottendedelsgde. Hertil kom 17 kådnere m. jord og 25 uden. De var ansat til 2308 skattetdr. Udsæden var: 219 tdr. rug, 343 tdr. havre, 196 tdr. byg og 145 tdr. boghvede. Kreaturholdet var: 341 malkekøer, 88 ungkreaturer, 123 heste, 196 får, 77 svin og 39 bistader.

I Bovrup var forholdene ret indviklede. I Valdjb. 1231 nævnes, at kongen i Baghthorp havde 1 mk. guld, hvad nærmest vil svare til 1 kvartgd. Af en overenskomst fra 1483 fremgår det, at præsten Johan Tymessen havde stiftet et vikarie ved Skt. Nikolai kirke i Flensborg og dertil givet s. 951 1 gd. i Bovrup. Den blev sen. købt af Hayngh Paysen i Flensborg, hvilket salg blev bekræftet ved nævnte overenskomst. Skt. Knuds gildet el. Skt. Knuds alteret i Flensborg Marie kirke havde 1 gd. i Bovrup. Den blev sen. tillagt præsten ved Skt. Nikolai kirke. O. 1825 havde Skt. Nikolai kirke 1 gd. på 1 1/4 og 1 på 3/4 plov i Bovrup, ansat til 72 1/2 skattetdr.

Af Slesvig kapitlets register fra o. 1450 fremgår det, at Nicolai Woghoti havde skødet kapitlet gods i Bovrup. Det gav en indtægt på 4 ørtug korn m. høns og gæs. Nicolai »de Uggeltorp« havde smst. 2 mark guld m. en indtægt på 2 øre korn m. høns og gæs. Kapitlet kunne købe dette tilbage, og det var blevet købt for 30 sk. sterling. På den tid havde kapitlet vist kun 1 fæster tilbage. Han betalte 4 el. 5 ørtug korn og 18 penning af 1 toft. Benedikt Ahlefeldt (på Søgd.) brugte gden som sin egen og krævede den for »thegingyald« og andre forsk. afgifter. 1661 havde domkapitlet i Bovrup 1 helgd. på 4 mark guld i Bovrup. Den hørte under fogderiet Lysabild. Ved patent af 1/11 1777 blev den lagt under Åbenrå a. og Varnæs birk.

Til Skt. Jørgensgd. i Åbenrå hørte der 1539 én gd. i Bovrup. Den kom 1546 under Sorte Hans el. Hans ter Stegen og blev ved et mageskifte af 22/9 1592 afstået til kongen sa. m. 3 andre gde i Bovrup, som i Tønder amts Jb. 1543 opføres som Rixtorpfæstere. Claus Rixtorp havde deltaget i grev Gerhards oprør. Hans gods var blevet konfiskeret og 1474 overdraget dronn. Dorothea.

Til de to herrer på Søgd. hørte der 1543 i Bovrup 9 plove. Paul Uge på Skovbølgd. havde 3 bønder i byen, Povl Magnussen til Blansgd. og Claus Emmiksens enke til Tyrstrupgd. hver 1 gd.

I Sønderborg a.s Jb. 1535 nævnes 13 mænd i Bovrup, i et plovskatregister fra 1533 opføres 14 mænd. Disse gde kom til Hans d. Yngre, derefter til hertugen af Nordborg. 1623 havde han 18 helgde i byen, og det må betyde, at også de 4 gde, som kongen fik 1592, er kommet til Hans d. Yngre el. hans søn. 12/1 1661 fik hertug Hans Bugislaus yderligere 2 gde i Bovrup ved mageskifte m. Blansgd. Disse nordborgske ejendomme blev lagt under Ballegd. og kom m. dette s. 952 gods til Søgd. 1670, hvortil også gdene under Skovbølgd. overgik, da Ahlefeldt’erne købte dette gods o. 1700.

Avnbølgd. havde 1624 gods i Bovrup, og i et skøde på denne ejd. 1653 nævnes 2 halvgde, 2 kåd og 2 inderster i Bovrup. Erhvervelsen af disse ejendomme må være sket efter 1585, idet de ikke omtales i et skøde fra dette år. Avnbølgd. kom 1703 til Augustenborgerne.

1721 oplyses det, at der var 40 gde under Søgd., hver på 7/13 plov, og 6 gde, som hver var på 1 1/13 plov. Heri er de to kirkelige gde medregnet. Det samlede plovtal var 28 5/48 plov, hver plov på 5 mark guld. Gdene havde tidl. været af forsk. størrelse, men var nu gjort lige store, og der var blevet pålagt dem dagligt hoveri. Der var desuden et diakonhus, som var brændt, 8 kåd, 1 øde og et afbrændt kåd, 1 kro, 1 smed og 1 hus.

Da Ahlefeldt’erne havde erhvervet næsten hele Bovrup, foretog de betydelige ændringer i bøndernes tilhørsforhold. Gdene under Skovbølgd. synes at være overført til den nye ladegd. Kiding, hvortil også kom de bønder, som fra gl. tid hørte under Søgd., samt en del af Ballegd.ejendommene. De øvr. kom under Bojskov.

1767 var fordelingen af gde således: 17 1/2 var augustenborgske – under Kiding. 1 hørte under Avnbølgd., der også var augustenborgsk. 10 1/2 under Bojskov, 1 under domkapitlet, 2 under Skt. Nikolai kirke. Der var nogle mindre ejendomme under hertugen af Glücksborg. Der er her tale om helgde, og i virkeligheden var der i byen i alt 53 gde, 9 kåd og 3 inderster.

I folketællingen 1835 nævnes 1 kåd, hvor der er kro og høkeri, under Blansgd., der tidl. var glücksborgsk, 19 gde, 6 inderster og 1 kro under Bojskov, 17 gde under Fiskbæk, 10 gde, 7 kåd og 18 inderster under Kiding. Hertil kommer så 1 gd., 2 kåd og 12 inderster under Åbenrå a., de 2 gde under Skt. Nikolai kirke samt 2 gde og 2 kåd under Avnbølgd.

Varnæs so. regnedes altid m. til Sundeved og Nybøl hrd. En lille del af Bovrup hørte under Ullerup so. Varnæs by blev meget tidligt udskilt som et særl. birk, mens Bovrup forblev under Nybøl hrd., indtil der blev opret. særl. birketing for de enkelte gde. Søgd. havde i hvert fald sit eget ting fra engang i 1600t. Fra o. 1725 var der særl. retter for Blansgd., Gråsten og Bojskov, mens ejendommene under Avnbølgd. var tingpligtige under Nybøl hrd., selv om de dog havde skyld- og panteprotokoller fælles m. de øvr. gråstenske ejendomme. Domkapitlets fæstegd. hørte under kapitlets domstol, indtil den 1777 kom under Varnæs birk. Blansgd. blev 30/3 1835 lagt under Nybøl hrd., mens Bojskov blev indlemmet deri 3/6 1853. De gråstenske ejendomme i Bovrup kom 2/3 1853 under Varnæs birk. 23/9 1853 kom også Skt. Nikolai kirkes ejendomme herunder.

I middelalderen hørte Varnæs so. til Ellumsyssel provsti, mens det efter reformationen blev en del af Åbenrå provsti, hvortil det siden har hørt. Det har fra gl. tid ligget i Slesvig stift, indtil det 1922 kom under det nyoprettede Haderslev stift.

Varnæs birk nævnes første gang 1411, men da byen allr. i ValdJb. indtager en særstilling, og der her betales arnegæld, må det formodes, at birket er meget ældre. Det omfattede kun byen Varnæs og er i ValdJb. opført under Sundeved. Hertug Valdemar pantsatte 1344 byen og Blåml. til den holstenske adelsmand Gotfred Barsebæk for 406 mk. og 10 skilling engelsk. Han gik sen. over til kong Valdemar Atterdag, og de holstenske grever tog pantet fra ham. Erik af Pommern fremførte 1409 sønnen Ludvig Barsebæks klage over fratagelsen. Det var på denne tid hertug Claus’ arvinger, som var besiddere af birket, og 1411 pantsatte de bl.a. »slottet og fæstningen Åbenrå og byen Åbenrå, beliggende i Sønderjylland, kongens birker Varnæs, Søderup og Alslev« til dronn. Margrethe. Siden da har Varnæs birk været forenet m. Åbenrå amt.

I ældre tid var birkefogderne bønder, og det fortælles om Jep Asmussen, som døde 1735, at han ikke kunne læse og skrive. Fra 1769–1804 var birkefogedembedet forbundet m. stillingen som herredsfoged i Rise hrd., derefter havde det som regel foged sa. m. Lundtoft hrd. 1777 blev en domkapitelsplov i Bovrup indlemmet i Varnæs birk. 2/3 1853 kom de gråstenske ejendomme i Bovrup til birket, og 23/9 s.å. blev de to gde i Bovrup, som havde tilhørt Skt. Nikolai kirke i Flensborg, indlemmet heri. 1867 kom birket under Gråsten amtsret, 1873 under amtsretten i Åbenrå. Det hørte fra 1867 under herredsfogderiet i Gråsten, fra 1889 under amtsforstanderen i Felsted. 1920 kom det under retskr. nr. 92, Åbenrå kbst. m.v., og politikr. nr. 68, Åbenrå købstad.

Birketinget blev holdt i Varnæs by. Galgen var på Tokkesbjerg, også kaldt Galgebjerg. Det halsjern, der er fastgjort ved kirkens klokketårn, kan måske opr. have hørt til birketinget el. dets rettersted.

Der er ikke bevaret tingbøger fra Varnæs birk.

Litt.: ValdJb. II. 86. Johan Hvidtfeldt i Varnæs Sogns Historie. 1944. 9–22, 138–142.

I so. lå møllerne Lillemølle (1535 Lutke Molne) og Blåmølle (1535 Blawe molne). Den sidstn., som forsvandt i første halvdel af 1600t., lå ved Blåbæk.

Junker Viggos Vand kaldtes en vandsamling i et hul to meter oppe på stammen af et ahorntræ på Varnæs kgd. (Schmidt.DH. 157).

En genforeningssten er rejst i Varnæs, en anden 1921 i Bovrup.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871 (Varnæs + Bovrup): 188 da., 17 ty.; 1884: 155 da., 16 ty.; 1912 (Varnæs alene): 157 da., 25 ty., 16 S. Ved folkeafstemningen i Varnæs so. 10/2 1920: 488 da., 16 ty. (tilrejsende 36 da., 15 ty.). Ved de følgende folketingsvalg: 21/9 1920: 268 da., 2 ty., 34 S.; 11/4 1924: 199 da., 0 ty., 90 S.; 2/12 1926: 241 da., 2 ty., 124 S.; 24/4 1929: 229 da., 1 ty., 128 S.; 16/11 1932: 260 da., 3 ty., 119 S.; 22/10 1935: 241 da., 9 ty., 129 S.; 3/4 1939: 385 da., 21 ty.; 28/10 1947: 361 da., 10 ty.; 5/9 1950: 326 da., 4 ty.; 22/9 1953: 331 da., 16 ty.; 14/5 1957: 318 da., 12 ty.; 15/11 1960: 325 da., 14 ty.; 22/9 1964: 345 da., 10 ty.

For Bovrup sognekom. alene: 1912: 102 da., 26 ty., 11 S. Ved folkeafstemningen: 10/2 1920: 327 da., 40 ty. (tilrejsende 22 da., 15 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 137 da., 1 ty., 24 S.; 11/4 1924: 129 da., 7 ty., 43 S.; 2/12 1926: 188 da., 28 ty., 62 S.; 24/4 1929: 171 da., 21 ty., 76 S.; 16/11 1932: 177 da., 38 ty., 67 S.; 22/10 1935: 211 da., 32 ty., 71 S.; 3/4 1939: 319 da., 38 ty.; 28/10 1947: 265 da., 51 ty.; 5/9 1950: 280 da., 26 ty.; 22/9 1953: 278 da., 41 ty.; 14/5 1957: 289 da., 34 ty.; 15/11 1960: 286 da., 39 ty.; 22/9 1964: 330 da., 40 ty.

Skove: Varnæs Fællesskov, 34 ha, hvoraf bøg 32 ha, andet løvtræ 1 ha og nåletræ 1 ha, tilh. Varnæs skov A/S. Skoven består af partierne Tykskov (Varnæs Tykke; ved Varnæs vig), Dyrbæk, Søbjerg (ved Skovsø) og Blåkrog. Da Varnæs by udskiftedes 1710–11 (den første i Danmark), forblev skoven i bøndernes fælleseje. I haven ved en gd. i Blåkrog står en usædvanlig stor og kraftig taks, der skal være plantet 1710. Ligeledes findes i præstegårdshaven en stor taks samt flere andre anselige træer.

Fredede oldtidsminder: I Varnæs Tykke 2 langdysser, hvoraf den ene er delvis ødelagt, medens den anden, Kæmpestenen, er et anseligt mindesmærke, 48 m lang m. 90 randsten og et kammer m. dæksten. Dernæst en ret stor høj s.f. Blåkrog. – Sløjfet el. ødelagt: 43 høje, der næsten alle lå i so.s nordl. del. – To sværd fra ældre bronzealder er fundet i so.

Litt.: H. Norling-Christensen i SdjyM. 1944. 87–90. Jens Chr. Lauersen smst. 1944. 162–65.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Gråsten herredsfogderi, fra 1889 til Felsted amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Varnæs og Bovrup.

Personregisterdistr.: Indtil 1920 udgjorde hele sognet Varnæs personregisterdistr., men 1920 udskiltes Bovrup til et eget distr.

I V. so. fødtes 1783 maleren C. W. Eckersberg (mindesten rejst i Blåkrog), 1884 Sprogforeningens formand, bibliotekar Jakob Petersen.

Litt.: J. Fausbøl. Degn Gammelgaard i Varnæs og V. i gamle Dage. 1913. Johan Hvidtfeldt. Varnæs Sogns Historie. 1944. V. Sogn indtil Udskiftningen i 1710, SdjyM. 1944. 91–111. Troels Fink. Landboreformerne i V. og Bovrup, smst. 112–22. F. Schmidt og C. J. Bech. V. Sogn 1914–18, smst. 133–34. Vider. III. 74f.