Ågerup sogn

(Å. kom.) begrænses i ø. af Isefjordens inderste vige (Inderbredning, Bramsnæs bugt og Tempelkrog) og omgives på landsiden af Kbh.s amt (Kirke Sonnerup so.), Tølløse, Sdr. Asmindrup og Grandløse so. samt Holbæk kbst. Til so. hører flere småøer og holme i Tempelkrog. Det stedvis ret uregelmæssige, men i øvrigt småbakkede land sænker sig stejlt ned mod Isefjordens vige, hvor det høje land ledsages af en bræmme af marint forland. Midt på kysten afsnører en dyb dal med stejle sider en halvø med Eriksholm skov, og herfra fortsætter landet i en smal odde, støttet af et par småholme (deriblandt Munkholm) i sydøstl. retning. Fra spidsen af odden fører den 4/6 1952 indviede Munkholm bro (jf. Rye so., Kbh.s amt) over det ganske smalle, men dybe farvand, der skiller so. fra Horns hrd. Jorderne er fortrinsvis lerede, mellem Tempelkrog og Kongstrup dog noget sandede (Sandbakke). So.s eneste skov er Eriksholm skov, der sa.m. de omgivende kyststrækninger er et af Sjællands populæreste udflugtssteder. Gennem so. går Roskilde-Holbæk banen, hovedvej 4 (Roskilde-Holbæk) samt den nye vej mellem Holbæk og Munkholm.

Areal i alt 1950: 1637 ha. Befolkning 7/11 1950: 872 indb. fordelt på 253 husstande. (1801: 450, 1850: 681, 1901: 811, 1930: 894). Efter erhverv fordelte befolkningen i Å. so. sig 1940 i flg. grupper: 519 levede af landbrug, 139 af håndværk og industri, 21 af handel og omsætning, 19 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv og 91 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ågerup (o. 1370 Aghethorp; u. 1783) med kirke, præstebol., skole (1914, under udvidelse 1953) med folkebibl. (1901; 1800 bd.), andelsmejeri (Truelsdal) og store frugtplantager; Bredetved (*1319 Bretued, 1422 Brethetwet; u. 1782) med skole (1914) og skydebaner; en del af Vipperød (1499 Væbærødh; u. 1787) med Kongstrup forsamlingshus og mølle samt planteskole og frugtplantager; Kongstrup (o. 1370 Konungsthorp; u. 1787); Arnakke (*1100t. Aranachæ, o. 1370 Arnakke; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Nyvang; Eriksholmmark; Ebberup Mosehuse; Tempelhuse; Sandbakke; ved kysten en del sommerhuse (Dragerup Strand). – Gårde: Hovedgd. Eriksholm (1664 Erickshollmb, 81,3 tdr. hartk., 598 ha, hvoraf 259 skov; ejdsk. 1180, grv. 680; heraf under hovedgd. 66,5 tdr. hartk., 323 ha; ejdsk. 850, grv. 521); Torupgd. (1402 Thordorp); Maltesminde (tidl. Maltes Kro).

Å. so. er siden 1/4 1930 en selvstændig sognekom.; tidl. udgjorde Tølløse og Å. so. tilsammen een sognekom. Å. so., der udgør eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 17. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken er en romansk kampestensbygn., der består af apsis, kor og skib samt fire sengotiske tilbygninger. Apsiden har halvkuppelhvælv og et omdannet vindue i ø.; i hver af skibets langmure, ø.f. dørene, ses et tilmuret, opr. vindue; af de udvendigt rundbuede, indvendigt plankeafdækkede døre er den nordre tilmuret, den søndre i brug, men udvidet. Visse uregelmæssigheder i skibets ø.ende (murene er nu af tegl) kunne måske betyde, at skibet har haft s. 402 korsarme. Skibets v.forlængelse, af kamp og tegl, fra o. 1450, har en smuk gavl med 7 stavværksdelte blændinger, som delvis skjules af tårnet, hvis blændingsgavl tilhører 1500t.; sakristiet på korets n.side, våbenhuset foran s.døren, korhvælvingen og det forlængede skibs fire hvælvfag tilhører tiden o. 1500, mens den romanske korbues fuldstændige ommuring mul. kan henføres til beg. af 1600t. – På skibets n.væg, over døren, er der en fremstilling af lykkehjulet (rest. 1917), på skibets tre v. hvælvfag og på tårnhvælvingen sengotiske med scener fra det gl. og nye testamente (afdækket 1915), og endelig blev der 1948 på korets ø.væg afdækket flere adelige våbenskjolde, hvoraf to, som må hentyde til Christoffer Pax († 1608) og hustru Sofie Pedersdatter Galt († 1603), blev aftrukket på lærred (i Nationalmuseet). – Den middelald. kirkegårdsmur i n. og v. er på sine steder dækket m. munke- og nonnetegl. Moderne ligkapel i sv.

På det moderne alterbord står en lille sengotisk fløjaltertavle (Beckett.A. 79), if. indskr. skænket 1509 af Matthis Olsen til Skt. Annas ære, sikkert til et sidealter; i midtskabet udsk. figurer (den hellige familie), på fløjene malerier, rest. 1947. Det tidl. alterbillede: Kristi himmelfart, sign. Hunæus 1834, hænger på skibets n.væg. Gotiske alterstager; middelald. røgelsekar i Nationalmus. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 83); messingdåbsfad m. våben for Christoffer Pax til Eriksholm og Sofie Galt. To sengotiske krucifikser. Bruskbarok prædikestol o. 1630 m. relieffer og dydehermer, rest. 1947. Renæssance stoleværk 1627–28. Degnestol 1557 m. foldeværk, noget omdannet. Højrygget ungrenæssance bænk. Dørfløj i våbenhuset delvis fra 1589 (Tegn. af æ. nord. Arkit. 2. serie IV. rk. pl. 17), sengotisk dørfløj til sakristi. To klokker: 1) 1468 (måske Hinricus Nicolai; Uldall. 83), 2) 1749. I våbenhuset fire gravsten, den ældste fra 1558 over Laurids Jørgensen og hustru Anne Olufsdatter. – På kgd. monument (marmorsøjle m. urne) over konferensråd Hans Brinck-Seidelin til Eriksholm, † 1831, og hustru Mariane Magdalene Bartholin, † 1800. Her endv. begr. udenrigsminister Carl William greve Ahlefeldt-Laurvig til Eriksholm, † 1923.

Eriksholm hed opr. Vinderup og lå i en by af sa. navn. 1392 og 1400 nævnes Peder Jensen af Vinderup. 1556 køber Johan Friis V. af kronen. Bjørn Andersen mageskiftede den 1573 til kronen mod Vitskøl kloster, og 1583 får Mads Eriksen Vasspyd gården ved mageskifte mod Vorgård i Sønderjylland. Efter hans død 1600 fik sønnen Erik Vasspyd V. Han opførte ny hovedbygn. og ændrede navnet til Eriksholm, som han skrev sig til 1610; Vinderups 11 gde blev nedbrudt og jorden lagt under hovedgården. Erik Vasspyd døde 1615, enken Karen Pax fik E. Hendes brodersøn Christoffer Pax († 1650) fik den efter hendes død 1625. Sønnen Holger Pax byttede 1682 E. mod Sæbygd. og Stenshede i Vendsyssel med admiral Niels Juel. Gården havde da 57 tdr. hartk. og 174 tdr. land u. plov. Niels Juel lagde 1689 Torupgd. under E. hovedgårdstakst. Hans enke Margrete Ulfeldt havde E. fra 1697 til sin død 1702, hvorefter den med datteren Vibeke Juel gik til Gregers Juel († 1731). Sønnen kmhr. Peder Juel solgte den 1752 sa.m. Holbæk Slots Ladegd. for 70.000 rdl. til justitsråd Hans Diderik Brinck-Seidelin, der 1753 af E. og Hagestedgård oprettede et stamhus. Sønnen konferensråd Hans Brinck-Seidelin fik E. 1778. 1809 fik han lov at ophæve stamhuset og erstatte det med en fideikommiskapital. 1824 købte statsminister Frederik Julius Falkenskiold Kaas E. på auktion, han solgte den 1825 til landsoverretsassessor Hans Caspar Jacobsen († 1849). Enken Christine Frederikke Petronelle f. Hansen besad E. til 1857, da den overtoges af svigersønnen kmhr. Christian Frederik v. Holstein († 1872). Hans enke Engelbrethine Marie v. Holstein overtog E. 1878 blev den på auktion købt for 934.000 kr. af legationssekretær, sen. udenrigsminister Carl William greve Ahlefeldt-Laurvig († 1923), efter hvis enke sønnen, hofjægerm., grev K. A.-L., overtog den 1936.

Godsarkiv LAS. Litt.: Erik Arup i DSlHerreg. I. 1944. 488–96.

Hovedbygningen er opf. 1788 af Hans Brinck-Seidelin i nyklassicistisk stil, to stokv. høj med to lavere sidefløje. Vinduesrammer og dørportaler er af bornholmsk sandsten. Murene står hvidpudsede med sortglaseret tegltag. Spisesalens loft har smukke stukornamenter i Louis XVI.s stil, og smst. står en samtidig klæberstensovn med forgyldte metalornamenter. Empirepavillonen i haven, Belvedere, er bygget i beg. af 1800t. Haven blev anlagt i fr. stil, og dele deraf er endnu bev. ø.f. hovedbygningen.

1581 fik Christoffer v. Festenberg Pax ved mageskifte 1 gd. kaldet Torup, 1588 skriver han sig til Torupgd. (formentlig efter forsv. landsby *13/11 1319 Tordrup, 17/2 1402 Thordrup, 24/6 1410 Toodrop), som han sandsynligvis har opret. som hovedgård. Efter hans død 1608 fik sønnen Mogens Pax († 1642) T. Dennes søn, Christoffer Pax († 1650) fik T. og tillige s. 403 Eriksholm efter sin faster Karen Pax. Hans søn Holger Pax mageskiftede 1682 begge gde med Niels Juel mod Sæbygd. og Stenshede i Vendsyssel. (1688: 29 tdr. hartk., 108 tdr. land under plov). 1689 fik Niels Juel bevilling til at nedbryde T. og lægge jorden under Eriksholm. De sidste gde i T. by blev lagt under Eriksholm o. 1780. – Niels Jensen af Grandløse levede 1378.

Ud for Eriksholm skov ligger Munkholm (1272 Munckæholm), højeste punkt ca. 12 m o.h., der, indtil den moderne landevej blev anlagt, kun stod i forb. m. land ved en smal, ganske lav, ofte overskyllet landtange. På bakken umiddelbart nv. for huset på halvøen er der oppløjet talr. munkesten. I haven ved huset er der opbrudt gulv og brændtlersfliser og fundet mønter. Der skal endvidere være fundet middelald. grave, sat af lerfliser. – Ø.f. Ågerup ved Bramsnæs bugt er der i en naturlig, langstrakt, nu overpløjet banke, Asserholm, fundet murrester. En undersøgelse 1898 afslørede bl.a. fundamenter af en firesidet bygn., nederst af kamp, derover af munkesten. – 1933 fandtes på en mark s.f. vejen ml. St. Grandløse og Eriksholm fundamenter af to bygn., ca. 30 m lange og ca. 10 m brede, liggende med en indbyrdes afstand af ca. 25 m. Bygn. synes at stamme fra renæssancen. Om deres anvendelse vides intet.

1319 skænkede Erik Mændved til Ringsted kloster for sit lejersted Munkholm og Munkholm fang, som bestod af Vinderup, Torup, Bredetved, Dragerup og Arnakke.

Et gavebrev til Roskilde Agnete kloster er dateret 4/4 1272 Munckæholm.

Skove: Ved Bramsnæs bugt, omgivet af lave engarealer, ligger Eriksholm skov (163 ha), der hører under Eriksholm gods. Terrænet er bølgeformet, og jordbunden består af lagdelt sand el. moræneler. Den ypperlige muldtilstand og det herskende gunstige klima betinger de bedste vilkår for bøgen, der da også er hovedtræarten. Til Eriksholm hører endvidere den lille skov (9 ha) på Munkholm.

Fredede oldtidsminder: På Å. mark en rest af en langdysse med 2 dyssekamre, samt et enkelt dyssekammer i en have. Ved Eriksholm et smukt dyssekammer med dæksten, og i skoven 3 små høje el. røser. Ved Torupgd. højen Troldhøj. – Sløjfet: 2 runddysser, 3 langdysser, s. 404 4 ubestemmelige stengrave og 3 høje; i en af disse sidste, sløjfet ved anlæg af Munkholmvejen, fandtes et større antal bronzealdergrave, næsten uden gravgods. – Fl. st. langs kysterne og på holmene i Tempelkrogen, navnlig Langholm, er der fundet undersøiske bopladser fra et tidl. stadium af ertebøllekulturen. Der er talr. køkkenmøddinger langs kysten, de største ved Skovhuset i Eriksholm skov og på Munkholm. Ved Vipperød en boplads fra bronzealderen, ved Eriksholm avlsgd. en fra ældre jernalder.

Forsv. landsbyer: *1248 Erexleff, *1319 Vinderup (1392 Wyndorp), *1319 Tordrup (endnu 1664 Lille Toerup, 1688 Torup Bye) og muligvis Thruethweth (o. 1370).

På Eriksholm fødtes 1787 landøkonomen, departementschef L. C. Brinck-Seidelin.

Litt.: Georg Hansen. Den gamle Bredetved Skole, i AarbHolbæk. 1944. 32–79.