Avnsø sogn

(Viskinge-A. kom.) omgives af Bjergsted, Holmstrup og Jorløse so., Ars hrd. (Ubby so.) samt Viskinge so. Omkr. Svebølle ligger et småbakket, leret morænebakkeland, som i v. stiger stejlt til den af Svebøllegavn plantage dækkede knude (62 m), og som atter ved en dal er skilt fra Saltofte bakker. Begge disse partier består af grusede aflejringer. So.s nordl. del er en noget ujævn flade, i hvis centrale dele en flodlignende fordybning er de sidste rester af den smeltevandsstrøm, der i slutn. s. 530 af istiden førte vandet fra Åmosen og omgivende dele mod nv. ud i Saltbækvig. Nu sker afvandingen derimod ad Halleby å, der løber mod sv. Fladen består af lagdelt grus, afsat af ovennævnte smeltevandsflod, og gruset udnyttes i stor stil i flere grave. Den magre jordbund giver sig bl.a. til kende ved beplantningen (Stenrand plantage m.fl.). So. er i det hele taget rigt på skov. Foruden Stenrand pl. findes Svebøllegavn plantage og en del skov i dalen (L. Hejrebjerg skov, Ringholm skov m.fl.), især omkr. Avnsøgd. og Avnsø. Gennem so. går jernbanen Holbæk-Kalundborg med stat. i Svebølle.

Areal i alt 1950: 1067 ha. Befolkning 7/11 1950: 1020 indb. fordelt på 317 husstande. (1801: 287, 1850: 481, 1901: 574, 1930: 853).

I sognet Avnsø gl. kirke ved søen af sa. navn (* 1231 Angsethorp, Anxyothorp, o. 1370 Aghnesiø); videre byerne: Gl. Svebølle (* 1454 Svebølle, 1603 Sueibølle; u. 1795) med Avnsø ny kirke, skole (opf. 1893) og forsamlingshus, børnehjem; Svebølle stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 584 indb. fordelt på 181 husstande – med skole (opf. 1932) og Viskinge-Avnsø centralskole med mellem- og realskole (opf. 1953–54, arktr. G. og L. Schrøder, Kalundborg) med folkebibl. (1940; 2352 bd.) og idrætsanlæg, hotel, filialer af den Sjællandske Bondestands Sparekasse og af Holbæk Amts Sparekasse, mejeri med kaseinfabrikken Svebølle samt Svebølle Kaseinfabrik, stave- og drittelfabr. (Øresø fabriker), madrasfabrik, stor vognmandsforr.; jernbanestat., post- og telegrafeksp. – Saml. af gde og hse: Højbjerg med andelsmejeri; Stenrand (1603 Stenrandt), delvis i Bjergsted so. med savværk; Dejvad med Kalundborg kommunes vandværk. – Gårde: Hovedgd. Avnsøgd. (i alt 52,6 tdr. hartk., 429 ha; ejdsk. 685, grv. 378; heraf under hovedgd. 44,6 tdr. hartk., 274 ha; ejdsk. 470, grv. 285) med skærvefabrik (anl. 1880) og asfalteringsanlæg samt frugtplantager; Svebøllegavn (14,5 tdr. hartk., 160 ha, hvoraf 50 skov, ejdsk. 232, grv. 110). – Endv. den 1906 nedlagte Tyske Mølle ved afløbet fra Skarresø.

A. so., der sa.m. Viskinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa.kr. som Føllenslev so., dog under amtets 3. forligskr., dets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 363. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Kirken, der nu er øde, har opr. været herregårdskapel for Avnsøgd. Den var som følge deraf opr. meget lille og er endnu, trods flere udvidelser, stadig en bygn. af beskedne dimensioner. Kirkens gl. kerne var utvivlsomt et kort skib med kor i eet, opf. af kampesten, vistnok i gotisk tid, eftersom ingen romanske stiltræk øjnes. Ingen opr. vinduer kan nu observeres, derimod i alt 3 gl. døre; deraf findes de 2 på s.siden, den østligste en opr. præstedør, den vestligste menighedens adgangsdør; lige over for denne en nu tilmuret n.dør. Dørene er rundbuede, men i spidsbuet spejl, et sengotisk træk. I den seneste middelalder er kirken blevet overhvælvet, et kor, jævnbredt med skibet er tilføjet; desuden rejstes et tårn mod v., et overhvælvet sakristi n.f. koret og mod s. et våbenhus mod ejendommelig, sammenflikket blændingsdekoration. Tilbygningerne er overvejende af tegl, korforlængelsen dog af tegl blandet med striber af kamp, dog sådan at den kamtakkede, blændingsprydede gavl helt er af tegl. Kirken er nu tømt for inventar; siden den nye kirke rejstes i Avnsø 1934, har den gl. ikke været brugt, og ved en ydre og indre istandsættelse af kirkens mure 1952 fjernede man det forfaldne og ret interesseløse inventar. Tilbage er kun det murede alterbord, himlen over prædikestolen samt i våbenhuset en sten over Abraham Grønberg, † 1787, og et par ligsten over familien Selmer, fra 1807 og 1816. I tårnet hænger en klokke fra 1701. Kirkens indre, der nu fremviser billedet af en dansk landsbykirke uden sen. tilkommet inventar, turde være enestående.

Den nye kirke er indviet 25/11 1934, opf. af arkt. Aage Herløw, bygningssum 30.000 kr. På alteret bronzekrucifiks i træramme, døbefont fra den gl. kirke. Alterbilledet fra denne ophængt i kirkens v.ende. To klokker.

Avnsøgård. Avnsø nævnes som krongods i ValdJb. Sen. var gden en kgl. jagtgd., som navnlig Fr. II hyppigt benyttede. Den brugtes også til enkesæde for adelsdamer. Efter 1660 blev den først givet til løjtn. Hannibal Lauridsen og dernæst 1667 til oberstløjtn. Georg Müller. Denne solgte A. 1672 til Anders Jensen Aalborg, der 1673 lod den gå videre til generalmajor Jørgen Bielke, som 1691 afhændede den til Børge Kall, der året efter skødede den til brygger Wilhelm Deichmann. 1703 købte Niels Caspersen Valerius gden, men transporterede den s.å. til Hans Nielsen Tvede. 1724 købtes den på auktion af generalbygmester Johan Conrad Ernst. Han fik 1725 tilladelse til at oprette Avnsøgd. til hovedgd. Den udvidedes med Nyrand bys 4 gårdes jord, 1 gd. i Svebølle m.m. og blev på 48 tdr. hartk. Han døde 1750 og året efter solgte enken Margrethe Elisabeth Weinman A. til Christian Lerche, Lerchenborg, og den hørte derefter som hovedgd. under grevskabet Lerchenborg. Ved grevskabets ophævelse 1923 solgtes den til Thom. Junker for 430.000 kr.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. I. 1944. 427–33.

Hovedbygningen er opf. 1872 til afløsning af en ældre bindingsværksbygning.

1891 er der i en grusgrav ved Avnsøgård fremgravet en meget velbev. middelald. teglovn.

Skove: I so. findes en del skov. Mod n. Stenrand plantage (127 ha), der opr. hørte til Lerchenborg gods. Den blev 1887 udlagt til skov i stedet for et andet areal under grevskabet. Dette areal var efter i mange år at have været dyrehave omtr. blottet for trævækst. En del af plantagen er anl. på tidl. agerjord, mens en anden del var overdrev. Terrænet er bølgeformet. Jordbunden er temmelig ensartet og består væsentligst af grus af ret mager beskaffenhed. Langt den overvejende trævækst er nåletræ. 1916 er rejst et mindesmærke for skovrider Flemming Lerche, som plantede det første træ. S.v.f. Stenrand plantage ligger Svebøllegavns skove, nemlig L. Hejrebjerg skov (34 ha), hvori en festplads med fredede bøge, og sydligere Svebøllegavn plantage (16 ha). Jordbunden er det første sted noget vandlidende, det andet sted mager. Hovedtræarten er nåletræ, men forsk. løvtræarter forekommer alm. på fugtigere lokaliteter. Til Avnsøgd. hører småskovene Ringholm (21 ha) med en betydelig stenplads (fabrik) og Hegnensbakke (6 ha).

Fredede oldtidsminder: S. og sv.f. Svebølle stationsby ligger 2 langdysser, et dyssekammer og 2 jættestuer; under Avnsøgd. en langdysse; omkr. Gl. Svebølle 4 dyssekamre, de 2 med dæksten. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse, 2 dyssekamre og 2 høje. – Ved Avnsøgd. er gjort et offerfund fra ældre bronzealder med 2 dolke, en spydspids og 3 celter.

Forsv. landsbyer: Stenrand og Nyrand.

Genforeningssten i Gl. Svebølle (1920), tidl. dæksten over en udgravet runddysse.

Litt.: N. Jensen. Tyske Mølle, AarbHolbæk. 1942. 109–17. Jul i Kalundborg. 1942. 10–12.