Bested sogn

(B.-Grurup kom.) omgives af Sønderhå, Hassing so., en enklave af Refs hrd. (Heltborg so.), Grurup, Vestervig, Ørum og Hvidbjerg so. Grænsen mod Sønderhå dannes til dels af Ovesø, mens Hvidbjerg å danner skel til Hvidbjerg og Ørum so. Det bakkede terræn når i Skjelbjerghøje 47 m. Enge findes fl. st. langs Hvidbjerg å, ligesom lavt terræn strækker sig mod s. fra Ovesø, der i stenalderen var en fjordarm. Jorderne er overvejende sandede, og på sådan jordbund ligger bl.a. den smukke Rønhede plantage, hvor der holdes grundlovsfester. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Bested stat.) og en landevej fra Vestervig til hovedvej A 11 ved Koldby.

Areal i alt 1955: 2347 ha. Befolkning 1/10 1955: 1648 indb. fordelt på 483 husstande (1801: 346, 1850: 608, 1901: 977, 1930: 1667).

I so. byerne: Bested kirkeby (1367 Bilstæthe, Bilstæth, 1424 Bilzstet, 1494 Bisted; u. 1801) m. kirke, præstegd. og kirkebyskolen; Bested stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1955: 807 indb. fordelt på 268 husstande (1930: 698); fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 77 levede af landbrug m.v., 389 af håndværk og industri, 81 af handel og omsætning, 90 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 76 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1960; arkt. Poul Hansen, Thisted) m. sognebibl. (opret. 1943; 4800 bd.), missionshus (opf. 1922), De gamles Hjem (udv. 1954; 16 pl.) m. kom.kontor, endv. sportsplads, biograf, afholdskro, hotel, filial af Thylands Bank og af Landbosparekassen i Thisted, møllerier, andelsmejeri (opret. 1914), Thy Højspændingsværk (anl. 1914, udv. 1954), vogn- og karosserifabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vittrup (*1488 Wibtorp; u. 1801); Hundskær (1664 Hundtzkier; u. 1801) m. forskole; Havbæk (Habæk) (*1512 Haffuebeckis marcke) m. forskole; Horsfeld (1664 Horszfoll; u. efter 1805); Brydbjerg (1664 Broedberig); Spangbjerg (1424 Spangbiærgh; u. 1801); Fuglsang (1600 Fulsang) m. maskinstat., en del af Morupmølle (resten i Ørum so.) (1603 Morupmølle) m. hotel, andelsmejeri (opret. 1886, udv. 1905 og 1913), grusgrav og telf.central; Brogårde (*1467 Brogord, 1688 Braaegaarde); Tandrup Mark; Dalgårde (*1467 Dalgord); Nr.– og Sdr. Fladskær (*1473 Fladtzkier); Rønhede; Bested Hede m. maskinstat.; Møllegde (1600 Mølgrdt); Nr. Bjergegd; Sdr. Bjergegd. (*1471 Bierregaardt). – Gårde: hovedgd. Tandrup (*1386 Tandorp, 1391 Tamdrop, 1406 Tandorp) (29,2 tdr. hartk., 219 ha; ejdv. 790, grv. 379); Søvang m. teglværk (11,1 tdr. hartk., 82 ha; ejdv. 276, grv. s. 633 126); Ulnæs (1603 Vlnis); Damsgd. (1664 Wed Dammen); Vestergd. (1608 Vestergrdt); Legd. (*1499 Leer, 1608 Legrdt); Kirkegd. (1608 Wed Kierck); Grøntoft (1661 Grøntoft); Stathove (1661 Stadshauge); Søndergd. (1664 Søndergrd); Moselund; Hvidbjergmølle (*1390 Møllgaardt, 1664 Huidberig Mølle).

B. so., der sa. m. Grurup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Visby so. So. udgør 5. udskrivningskr., 229. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Den højtliggende, blytækkede kirke er en anselig romansk kvaderstensbygn., bestående af tårn, skib m. våbenhus mod s., kor og apsis. Denne sidste er sen. nedrevet, men er 1924 genrejst på grundlag af sikre spor og m. anv. af talr. krumhugne kvadre, der fandtes i brolægningen ved herregården Tandrup. Den romanske kerne (skib, kor og apsis) har skråkantsokkel; i skibets s.mur er spor af et opr. vindue. Rundt om i murene er indsat talr. karmsten fra nu forsv. romanske vinduer. S.portalen er endnu i brug, n.døren er tilmuret. Det smalle tårn, hvis krydshvælvede rum tidl. har åbnet sig mod skibet m. en spidsbuet arkade, er 1895 skalmuret, men er i sin kerne sengotisk. Våbenhuset er nyere, overvejende af granitkvadre, mul. opf. 1687 (årst. i jernankre). I det indre er koret sengotisk overhvælvet og bærer en kalkmalet dek. fra 1575 m. 32 adelsskjolde; skibet er dækket af bjælkeloft. På det af gule munkesten byggede alterbord står en udsk. renæssancetavle m. malet årst. 1638, tredelt ved søjler, m. topstykke; i midtfeltet en udsk. fremstilling af nadveren. Et alterkrucifiks af sølv, flankeret af de to røvere på korset er fra sidste halvdel af 1600t. og menes at have siddet på en messehagel. Romansk granitfont under fontehimmel fra o. 1700. Prædikestol m. skåret årst. 1609 er skænket af Jakob Lykke til Tandrup og skyldes mul. sa. værksted som Thistedstolen. Orgelet er skænket 1922 af den dav. ejer af Tandrup. I tårnet to klokker, fra 1615 og 1833. Blandt kirkens s. 634 gravminder er en romansk gravsten indmuret i våbenhuset, en anden i skibets v.gavl. I korets n.væg er indmuret en stor figursten over Niels Lykke til Tandrup, † 1575, og fru Karen Gyldenstierne. I tårnets s.væg en gravsten over forpagter på Tandrup Christen Nielsen Kovstrup, † 1669. På skibets n.væg en sten over »Maren Samuel Christians af København«, † 1673. I tårnrummet er indrettet et gravkapel m. smedejerns gitterdøre fra 1700t.; heri indsat en kiste for major Poul v. Klingenberg til Tandrup, † 1771.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 556–70.

Tandrup nævnes 1386 og 1391 og tilhørte da Peder Nielsen (af slægten Bild, skønt hans våben viser Lange-slægtens tre roser). Han var gift med sin kusine Elisabeth, datter af Esge Ebbesen Croch (Bild) til Morup i sa. sogn. 1396 ejedes T. af Per Høg (slægten med en halv vildbasse i våbnet), hvis moder Sofie Esgesdatter Frost (Bild) var et næstsøskendebarn til det forrige ejerpars fædre og hvis hustru angives at være N. N. Pedersdatter til Tandrup. Per Høgs svigersøn Niels Eriksen (Banner) til Skarregård ejede T. 1413, men den blev ved skiftet efter Per Høgs broder Christen 1424 udlagt til dennes søn Lage Rød, der blev præst og siden konventsbroder i Dueholm kloster. Senest 1439 overgik T. til hans broder Bo Høg, formentlig slægtens sidste mand. Gården arvedes af hans døtre Karen, enke efter Hans Barsebek og Kirsten gift med Niels Krabbe (slægten K. af Østergård). 1485 opstod der strid om T. ml. søstrene på den ene side og Eskil Nielsen Banner på den anden. Karen Høg fik tildømt gården, der efter hendes død ca. 1512 overgik til søsteren Kirsten og hendes mand Niels Krabbe, der dog allr. havde skrevet sig til den fra 1479. T. arvedes af deres datter Karen, gift med Eiler Lykke, deres søn Niels Lykke († 1575) og hans søn Jakob Lykke. Den tilhørte derefter Christoffer Gersdorff, som 1630 mageskiftede den til sin svigersøn Johan Rantzau til Estvadgård († 1638) mod Palstrup. T. kom så til sønnen Frantz Rantzau, som 1660 solgte den (45 tdr. hartk.) med ca. 60 gårde, bol og møller til Helle Urne, som han derefter ægtede. Han døde 1676, hendes anden mand Morten Skinkel 1679 og hendes tredie mand Hans Mogensen Arenfeld 1689. Da hun selv døde 1688, tilfaldt T. hendes to døtre Elisabeth Sophie og Dorte Rantzau. Førstn. bragte sin halvdel af gården til sin ægtefælle oberst Erasmus Casimir v. Bassen, efter hvis død hun 1698 afkøbte sin svoger oberst Niels Mund og hans hustru Dorte Rantzau den anden halvdel (21 tdr. hartk.), det halve Kovstrup (10) og gods (93). 1716 ægtede hun derefter brigadér og amtmand Hans Eifler († 1724) og døde selv 1726, hvorefter T. og Kovstrup kom til hendes svigersøn løjtn. Christian Leth († 1736). Ved auktionen efter ham 1737 købtes T. (42, 28 og 238 tdr. hartk.) for 13.000 rdl. af justitsrådinde Marie Charlotte Amalie Giedde (enke efter Henrik v. Klingenberg til Ørum), der døde sa.å. Den kom derefter til sønnen, major Poul v. Klingenberg († 1771), hvis enke Øllegaard Marie Jermiin († 1784) s.å. solgte T. ved auktion for 24.700 rdl. til Peder Jørgensen fra Ullerupgård († 1809). 1799 solgte han den for 52.500 rdl. til Niels Willemoes († 1822), som 1817 afhændede den for 30.000 rbdl. n.v. til sin søstersøn, exam. jur. justitsråd Poul Tøfting, efter hvis testamente af 1844 den (53 tdr. hartk.) med gods (176) ved hans død 1847 for 130.000 rbdl. sølv overtoges af tre arvinger: Jens Christian Skibsted til Diernæs, Chr. Olesen til Gudum Kloster og exam. jur. E. A. Bendixsen. Derefter tilhørte den en kort tid N. Breinholt m. fl. og købtes 1848 af kgl. agent, konsul Hans Ditlev Lützhøft fra Thisted for 70.000 rdl. uden besætning. Efter hans død 1858 overtoges den af sønnen Jes Eske Christian Lützhøft († 1876), hvis enke Anna Augusta Lützhøft 1892 overlod den til sin søn Hans Hendrik Ditlev Lützhøft. Ved dennes død 1946 overtog sønnen Folmer Christian Eske L. gden for 1954 at optage sin søn Hans Christian Preben L. som medejer. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. L. Hald i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 403–07. H. H. Lützhøft. Slægten Lützhøft. 1936. Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 120 f.

Den smukke hovedbygn., der siges at være opf. 1825, men dog i det væsentlige synes at være nogle årtier ældre, består af et trefløjet anlæg, hvis sidefløje mod sædvane er vendt bort fra avlsgården, ud mod Ovesø. Den gulkalkede bygn. har hvidkalkede pilastre og fladbuet frontispice over hoveddøren, der o. 1850 er trådt i stedet for en portgennemgang, hvis bue spores på gårdsiden. Bygn. er i det hele taget ændret en del o. 1850, da gravene sløjfedes og der s.f. hovedbygn. tilføjedes en udløberfløj. 1769 bestod bygn. af bindingsværk og grundmur.

Morup (Mothorp) var 1355 en hovedgård, som Esge Ebbesen Croch (af slægten Bild; jf. under Tandrup) 1367 skødede til Valdemar Atterdag sa. m. en del bøndergods i so. og en gård ved Hvidbjergbro.

Tandrup birk er opret. 30/10 1744, da Poul v. Klingenberg fik bevilling til, at Ørum-Skyum birketing blev henlagt fra Ørum til Tandrupgård. Under dette birk skulle svare det gods, der lå til de to birker, samt det af Tandrupgårds og Poul v. Klingenbergs øvrige gods, som lå belejligt. Til herrederne skulle der dog henlægges lige så mange tdr. hartk., som der blev taget derfra (Kronens skøder. V. 246f.). 18/8 1779 blev birket lagt under Hassing-Refs hrd. Birketinget blev holdt på Tandrupgård.

Skove: Mod s. i so. en del af Rønhede plantage (85 ha, hvoraf løvtræ 8 ha og nåletræ 64 ha). Plantagen hører under klitvæsenet, men er ikke nogen egl. klitplantage. Et betydeligt areal er udlagt til planteskole.

Ved Morupmølle lå hovedgden Morup (* 1355 Modorp * 1367 Mot(h)orp), se ovf. I nærheden lå gden Skottergård (1603 Skottergrdt), der forsvandt i 1800t. En gd. Smørbæk (*1400 Smørbeck) tilhørte i 1400t. slægten Høg og Vestervig kloster.

Fredede oldtidsminder: Den 52 m lange langhøj Saksdås i skel mod Vestervig, og 48 høje, hvoraf flere er anselige: Store Rishøj, Teglhøj og de 3 Skelbjerghøje ved Bested, Gravbjerghøj i Horsfeld, Østerhøj sst., Store Stenshøj og Myrehøj i Rønhede plantage. – Sløjfet el. ødelagt: 128 høje, hovedsagelig i so.s vestl. del.

Ved Tandrup fandtes tidl. en hellig kilde (Schmidt. DH. 133).

Havbæk vandmølle sv.f. Bested kirke nævnes 1630, var øde inden 1688 (AarbThisted. 1940. 296).

Litt.: P. Petersen og F. A. Kristensen. Bedsted Sogn, i Jyske Byer og deres Mænd. V. 1916. AarbThisted. 1921. 228–29 (visitatsindberetninger); 1929. 455–57 (indskrifter).