Ginnerup sogn

(G. kom.) omgives af Djurs Sønder hrd. (Vejlby, Lyngby og Albøge so.) samt Tøstrup, Ørum, Kastbjerg, Villersø og Enslev so. Skellet til Djurs Sønder hrd. følger midtkanalen i Kolindsund, mens Skiffard bæk og Ørum å på et stykke danner grænsen til Ørum so. Den nordl. del er de fleste steder ujævnt bakket m. et noget højere opragende parti ved Skærvad. Helt i ø. ligger Svinekær, hvoraf en del i so. Mod sv. hæver terrænet sig i Sekshøje til 61 m, mens mere rolige former dominerer mod sø., hvor de bedste jorder findes. Men i øvrigt er jorderne meget lette og sandede. Næsten 30 m høje skrænter begrænser istidslandskabet fra s. 940 det udtørrede Kolindsund (se s. 545). So. er ret rigt på skov og plantage (Skærvad skov, Neder Slemming), og gennem det går hovedvej A 16 (Randers-Grenå).

Areal i alt 1961: 2729 ha. Befolkning 26/9 1960: 818 indb. fordelt på 241 husstande (1801: 240, 1850: 449, 1901: 778, 1930: 961, 1955: 891). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 628 levede af landbrug m.v., 140 af håndværk og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 13 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 63 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Ginnerup (1455 Gindrup; u. 1792) m. kirke, afdelingsbibl., missionshus (opf. 1905), kom.kontor (opret. 1957); alderdomshjem bliver indr. i den gl. skole; Fannerup (*1280 Farmathorp, 1404 Farændorppæ; u. 1792) m. forsamlingshus (opf. 1906), maskinfabr. (i nedlagt mejeri), vandml. og telf.central; Mastrup (1442 Mastorp; u. efter 1805) m. kom.bibl. (i skolen; opret. 1926; 1350 bd.). – Saml. af gde og hse: Constantia m. forsamlingshus (i stuehuset til den udstykkede gd. Constantia); Mastrup Mark; Sletten; Neder Slemming (*1388 Slyminge, 1664 Neder Slemming; u. 1792); Fannerup Mark; Brokkedal; Holtskær; Godthåb. – Gårde: hovedgd. Skærvad (1386 Skære-, Skæræwath, Skiærwath; 4,4 tdr. hartk., 142 ha, hvoraf 87 skov; ejdv. 280, grv. 123); Asgd. (13,5 tdr. hartk., 110 ha; ejdv. 415, grv. 229); Fannerupgd. (*1425 Farendrup; 9,2 tdr. hartk., 118 ha, hvoraf 39 skov; ejdv. 350, grv. 114); Holmegd. m. planteskole; Neergaardsminde; Ginnerup Østergd.; Gl. Dæmning; Skærvad Ml.

G. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ørum so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 359. lægd og har sessionssted i Grenå.

Kirken består af et romansk skib m. sengotisk langhuskor, tårn i v. og våbenhus mod s. Af den romanske bygn. står kun skibets flankemure af kridtstenskvadre og rå granit. S.døren, der er i brug, er udv. og har fået fladrundbue, mens den tilmurede n.dør indvendig ses m. plankeoverdækning. Et tilmuret rundbuevindue midt på n.muren synes at have været det eneste i denne mur. I sengotisk tid, o. 1500, er det opr. kor fortrængt af et tresidet afsluttet langhuskor af genanv. kvadre og munkesten, og der indbyggedes i hele kirken krydshvælv. Ved nogenlunde sa. tid opførtes tårnet, hvis krydshvælvede underrum står i forb. m. skibet ved en spids tårnbue. Gavlene, der vender mod n. og s., har ensartede blændingsdek. Våbenhuset har glat kamtakgavl og rundbuet, falset dør. Bygn. er sidst istandsat 1957. – Kalkmalede dek. fra o. 1500 blev fremdraget 1907, men tildækkedes atter. – Alterbordet skjules af panelværk i renæssance o. 1600 m. portalfelter. Altertavlen er et smukt, lille renæssancearbejde fra o. 1600 m. maleri fra 1875 af H. C. Levy (Emaus). Blødt profilerede barokstager. Korbuekrucifiks o. 1300, ophængt på nyt, alt for bredt korstræ. En tilhørende Johannesfigur er i Grenå Mus. Romansk granitfont af Djurslandstype m. bladranker på kummen og dyrefigurer på foden (Mackeprang.D. 301–02). Sydty. fad o. 1575 m. Habsburgernes våben. Enkel prædikestol o. 1700 i barok m. snosøjler. Indgangspanel i renæssance m. portalfelter. I våbenhuset gravsten: 1) Borgm. i Grenå Johan Welov, † 1685; 2) forp. Christen Jensen Vinther, † 1770, og hustru, Margretha Augusta Broge; 3) forp. Friderich Hansen, † 1782.

En af Erasmus Lætus omtalt helligdom »Skt. Eobanus i Gynderup« har mul. været her (Kirkehist.Saml. 5. Rk. II. 185).

Ved Mastrup har der ligget en † kirke, der spores svagt i terrænet.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden C. F. Carøe, † 1891.

Skærvad. På skiftet 1345 efter Niels Griis til Mejlgd. arvede Vogn Pedersen en sønnelod i »Skærbæk«, som han straks solgte til Peder Markvardsen (Skjernov) for 14 mark sølv. Sen. solgte hr. Thure Knudsen (Dyre) og Vilhelm de Swawen Skærvad til dronn. Margrethe, der s. 941 1386 skødede den til hr. Jens Andersen (Brok af Estrup). Efter hans død 1408 kom den til sønnesønnen Lage Jensen (Brok) († 1435), hvis søn hr. Axel Lagesen (Brok) († 1498) 1455 lejede den til Niels Munk af Ballebo, der endnu 1464 boede her. Axel Lagesens datterdatter Mette Bydelsbak bragte S. til sin mand hr. Mogens Gøye († 1544), der if. Eline Gøyes jordebog byggede et stenhus på gden; den kom m. datteren Ide til Otte Rosenkrantz til Næsbyholm, m. deres datter Sophie Rosenkrantz († 1571) til Jakob Enevoldsen Seefeld til Visborggd. († 1599), og m. deres datter Birthe Seefeld († 1593) til Erik Kaas til Voergd. Derpå kom S. atter til Jakob Seefeld, og på skiftet efter ham 1602 tilfaldt den sønnen Enevold Seefeld til Visborggd., hvis bror Hans Seefeld 1613 solgte den til rigsmarsk hr. Jørgen Skeel († 1631). Hans enke Jytte Brok ejede den (30 1/2 tdr. hartk.) 1638; 1662 tilhørte den (68 tdr. hartk.) sønnen Christen Skeel, m. hvis gd. Sostrup den sen. fulgte. 1771 var den 67 tdr. hartk., hvoraf skovskyld 5; tiender 53, gods 664. 1840 solgtes den (67, 43 og 539 tdr. hartk.) for 71.200 rbdl. sølv til kmh. Christian Benzon til Christiansdal, der solgte en del af godset. 1845 tilhørte den C. F. J. Risom, sen. til Skårupgd.; 1856 solgte Johan Andreas Neergaard, sen. til Fannerupgd., den (42 tdr. hartk.) for 120.000 rdl. til C. F. Carøe († 1891), en anset landmand, der tilplantede en del af jorderne, og hans bror etatsråd J. F. Carøe († 1893), hvis børn, grossererne N.C. og C.J. Carøe, pastor M. F. Carøe og Augusta C. Carøe, g. m. læge P. H. G. Trock-Jansen, derefter ejede den. De solgte den (32 tdr. hartk.) 1912 for 240.000 kr. til J. Skriver. P. Nielsen solgte den 1918 for 355.000 kr. til partikulier N. Hougaard; den kom s.å. til Alfred Chr. Hansen og 1921 til Randers Amts Udstykningsforening, der oprettede 17 statshusmandsbrug; afbyggergdene Skærvad Ml., Neergaardsminde og Holmegden var tidl. frasolgt. 1922 kom hpcl. til Søren Sørensen; 1957 overtog svigersønnen T. Bøystrup gden efter hans enke; nu ejes den af fru G. Bøystrup. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 463–64.

Hovedbygn., der er i ét stokv., er opf. i hvidkalket bindingsværk m. sort tømmer. Den har gennemgående gavlkvist i midtaksen og grundmurede, takkede gavle for enderne. Over for hovedbygn. ligger som pendant en bindingsværkslade m. port i midtaksen.

Ved Skærvad mølleå på lavt terræn ligger det gl. voldsted: en større aflang-firkantet banke, omgiven af en grav og der udenfor en lavere vold; på banken ses endnu murlevninger; nu er der anlagt en frugthave. Voldene er beplantede og gravene forvandlet til enge. 1763 stod ridefogedens bolig på voldstedet, medens den firlængede ladegård af bindingsværk med murtavl lå ø. derfor. S.f. voldstedet ses spor af gl. fiskedamme.

Fra Fannerup udstedte bisp Tyge II af Århus et brev 1280. Hans Lykke skrev sig i F. 1475–81, hans søn hr. Peder Lykke († 1535) ligeledes 1501. 1544 mageskiftede Chr. III F. til Otte Gyldenstierne på Bygholm. Fannerupgård nedbrændte 1656; den tilhørte 1661 Jørgen Seefeld og kaldes da endnu hovedgd. (33 1/2 tdr. hartk. og skov til 60 svins olden), men var delt ml. 4 bønder. Sen. lå den under grevskabet Skeel (Sostrup), men solgtes 1819 m. 80 tdr. hartk. gods for 12.000 rbdl. sølv og 4999 rbdl. sedler til Ole Secher til Hjortshøjlund, H. H. Ammitzbøll, Jens Buch i Søby og forv. L. A. Theil. Sidstn. solgte 1824 sin fjerdedel til de tre andre, der s.å. solgte F. gd. og ml. m.m. for 12.000 rbdl. sølv til kbmd. Chr. Christensen, Århus, († 1854), fra hvem den (15 og 9 tdr. hartk.) 1826 ved tvangsauktion for 6010 rbdl. sølv kom til Den kgl. Kasse, som 1829 solgte den sa. m. Skeel (Sostrup), hvorefter den blev lagt under stamhuset Benzon. Fra dette solgtes den (15 og 11 tdr. hartk.) 1839 ved auktion for 8800 rbdl. sølv til godsforv., kammerråd H. H. Sass († 1867). 1856 købtes F. for 50.000 rdl. af Johan Andreas Neergaard, tidl. til Skærvad († 1887), hvis søn Johan Peter Neergaard († 1908) 1872 solgte den til A/S Kolindsund, der o. 1920 solgte den til Kiel, som 1923 overdrog den til Fr. Legarth. 1924 frasolgtes jord til 5 statshusmandsbrug. Af sen. ejere kan nævnes H. Keller Pedersen fra 1932 og J. Tage-Hansen, der gav 510.000 for den, fra 1959. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 462–63.

Asgård oprettede O. Pontoppidan, sen. til Ørbækgd., 1847 ved sammenlægning af 2 gde. Han solgte den 1859 (20 og 10 tdr. hartk.) for 56.000 rdl. til ritm., kammerjunker J. A. J. Lützen, tidl. til Ørbækgd., som 1896 solgte den (25 tdr. hartk.) for 101.000 kr. til H. H. Vester. Han solgte den 1905 for 130.000 kr. til skoleinsp. Juul og red. Skjødsholm, Grenå, der udstykkede den og s.å. solgte hpcl. (13 1/2 tdr. hartk.) for 82.000 kr. til kapt. N. M. E. Mikkelsen. 1932 overtoges gden af Hypothekforeningen, som s.å. solgte den til Gustav de Neergaard.

Litt.: DStørreGde. I. 460–61.

Gden Constantia (15 tdr. hartk.) solgte H. D. Fabricius 1872 for 43.000 rdl. til forv. C. V. Bruhn, der 1882 solgte den for 83.600 kr. til forv. C. A. Crone. L. Nielsen til Nedergd. solgte den 1898 for 53.000 kr. til Johansen, og 1903 solgte Herlufsholm skole den (15 tdr. hartk.) for 44.500 kr. til R. Jørgensen. Den udstykkedes fuldstændig, først afgaves jord til 6, 1914 yderligere til 16 statshusmandsbrug.

2 gde i Skærholm (*1348 Skierholum) m. 2 øde møllesteder skødede hr. Svend Skubbes hustru Karen 1348 med andet gods til hr. Niels Bugge. Hans datter Else Bugge skødede 1387 S. til hr. Jens Andersen (Brok), hvis sønnesønssøn hr. Axel Lagesen (Brok) 1455 lejede S. og S. mark m.m. til Niels Munk af Ballebo. Med Axel Lagesens datterdatter kom S. til hr. Mogens Gøye, der 1507 indværgede den med lovhævd.

En hellig kilde har været ml. Fannerup og G. (Schmidt.DH. 144).

Skove: En del plantage og lidt gl. skov. Skærvad ndr. plantage, 51 ha, hvoraf løvtræ 2 og nåletræ 46 ha, anl. 1887; ejer: disponent Palle Elgaard, Århus. Skærvad skov, 87 ha, hvoraf bøg 15, eg 5, andet løvtræ 10 og nåletræ 53 ha. En del af skoven er anl. som plantage 1890–1905. Ejer er fru Gudrun Marie Bøystrup, Skærvad. Neergaardsminde skov, 37 ha, er anl. som plantage 1895 og ejes sa. m. gden af dir. O. Holm Larsen, Kbh. Fannerupgård skov, 39 ha, hvoraf en væsentlig del er løvtræ, ejes af Jørgen Tage-Hansen, Fannerupgd. Ud over de nævnte skove og plantager findes endnu nogle mindre.

Fredede oldtidsminder: To langdysser, Humsterhøj, ved Slemminggd. (Enslev so.), m. to delvis ødelagte kamre, hvori er fundet to tyndnakkede økser og en stridsøkse, og Jyndovnen ved Ginnerup m. et velbev. kammer af 6 bæresten og en dæksten. Dernæst 24 høje, hvoraf flere er af anselig størrelse: En ved Mastrup, en af Skiftenshøje (de to andre sløjfede) i skov nø.f. Skærvad, den smukke Skærvadhøj, en i en lille skov sv.f. Skærvad, hvor der ligger 6 høje, 4 anselige høje, Sekshøjene (2 sløjfede), på en bakke n.f. Fannerup og en stor høj lidt n.f. disse, og endelig en ved Slemminggd. – Sløjfet el. ødelagt: 63 høje, 2 runddysser, 3 langdysser, 1 dyssekammer og 2 andre stengrave, hvoraf den ene vist har været en jættestue. – I og omkr. Fannerup er der påvist s. 943 6 køkkenmøddinger, hvoraf den ene, ved ø.siden af Ørum å, viste sig at tilhøre jættestuetiden.

Litt.: Affaldsdynger fra Stenalderen. 135–47. Vider. III. 539–54. P. Severinsen. Et østjydsk Valfartssted, Kirkehist.Saml. 5. Rk. II. 1903–5. 185–86. Se i øvrigt Ørum so.