Grejs sogn

(G.-Sindbjerg kom.) omgives af Ø. Snede og Hornstrup so., Tørrild hrd. (Hover, Jelling og Kollerup so.) samt Vindelev og Sindbjerg so. Grænsen til Hover og Jelling so. følger Grejs å i bunden af den storslåede, skovklædte og slyngede Grejsdal, der n.fra får tilløb af Fruensmølle bæk, mens s. 1038 Keglebjerg bæk i bunden af en lille tunneldal danner skel til Hornstrup. Det i øvrigt småkuperede bakkeland kulminerer i Bavnbjerg (106 m, trig.stat.) ved hovedvej A 13. Jorderne er mest gode og lermuldede, mens lette jorder næsten kun findes ml. Grejsdalen og Fløjstrup. Gennem so. går hovedvej A 13, mens jernbanen Vejle-Herning (Højgård hpl.) og en vej fra Vejle til Vonge følger bunden af Grejsdalen.

Areal i alt 1960: 1401 ha. Befolkning 26/9 1960: 770 indb. fordelt på 229 husstande (1801: 388, 1850: 816, 1901: 791, 1930: 894, 1955: 735).

I sognet byerne: Grejs (o. 1330 Greese, 1456 Gresæ; u. 1791) m. kirke, præstebol., missionshus (opf. 1898), forsamlingshus (opf. 1895) og sportsplads; en del af Holtum (resten i Sindbjerg so.; *1436 Holtu, 1460 Holtum; u. 1789); en del af Grejsdal (resten i Hornstrup og Hover so.) m. Grejs Mølle Hotel, A/S Grejsdalens Stole- og Møbelfabrik (A/S fra 1899) og Alsteds planteskole. – Saml. af gde og hse: Husby (*1499 Hwsby); en del af Rugbjerg (resten i Sindbjerg so.). – Gårde: Højgd. (*1431 Høudtzgaard, 1435 Hødergardh, 1438 Høwithgaard, o. 1440 Høgh(e)gardh, Høygard; 8,0 tdr. hartk., 148 ha, hvoraf 94 skov; ejdv. 380, grv. 170) m. jernbanehpl. i Grejsdalen; Rodengd.; Pladsbjerggd.; Fruens Møllested.

G. so., der sa. m. Sindbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hornstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 94.–95. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken, der består af tresidet apsis, kor og skib m. tårn, hvis ottekantede overdel afsluttes af et spir ml. smågavle, er opf. 1882 (indv. 17/12 1882) m. Olivarius som arkt. Den er bygget i nygotik af røde mursten, og tårnets underrum benyttes som forhal. Indvendig er der dek. bjælkeloft. Bygn. er opført som erstatning for en lille frådstensbygn. (Marius Hansen. Grejs gamle Kirke, AarbVejle. 1919. 50–81). – Altertavlen, der står på et alterbord af frådsten, er sammenstillet af dele fra en sengotisk fløjtavle, som er afrenset og anbragt i nyt skab 1953 (Georg N. Kristiansen). En tidl. altertavles relief, himmelfarten af Fjeldskov, er ophængt i kirken. Den romanske granitfont m. mandshoveder og løvværk er fra den gl. kirke ligesom fadet, et sydty. fabriksarb. fra o. 1575 m. fremstilling af bebudelsen og sen. initialer IMP HJ. Prædikestolen fra 1625 har toskanske hjørnesøjler og bærer Chr. IV.s og Chr. X.s navnetræk. Over forhallen pulpitur m. orgel. Klokke 1843, I. C. & H. Gamst. – Gravsten fra slutn. af 1600t. over Knud Christensen, † 16.., og hustru Maren Jensdatter Grøn.

Højgård tilhørte 1431 Inger Hermandsdatter (Pennow), enke efter Niels Vognsen. Hun gav den 1440 til Maribo kloster, hvorfra den ved reformationen kom til kronen, der 1579 mageskiftede den til Henrik Holck til Rønhave († 1579). 1587 tilhørte den hans enke Magdalene Reventlow, der levede endnu 1602, 1603 og 1620 sønnen Bertel Holck og 1622 dennes søn Henrik Holck til Hvolgd.; 1624 tilhørte den Otte Pedersen Brahe, men kom s.å. ved indførsel til Frederik Munk (Lange) til Haraldskær († 1634) og derpå til hans søn Jørgen Munk (Lange), der døde kort efter 1650 som slægtens sidste mand. 1653 ejedes H. af Mette Rosenkrantz, g. m. Erik Bille, 1662 (28, gods 139 tdr. hartk.) af deres søn Erik Bille, hvis bror Anders Bille til Løgismose 1680 skødede den (i alt 189 tdr. hartk.) til oberst Otto Frederik v. Gamm til Grundet. s. 1039 s. 1040 Efter hans død udlagdes H. (21 og 155 tdr. hartk.) 1698 for 7522 rdl. til datteren Christine Charlotte v. Gamm. Ved auktion 1704 købtes H. (21, tiender 38, gods 201 tdr. hartk.) for henh. 80 rdl. 2 mk., 40 rdl. 1 mk. og 60 rdl. 2 mk. pr. td. hartk. af ass. Peder Lassen til Rødslet, som 1706 skødede den (nu 205 tdr. hartk. gods) for henh. 80, 40 og 63 rdl. pr. td. hartk. til friherre Christian Güldencrone til Vilhelmsborg. Han skødede den 1730 til kronen, der 1743 ved auktion solgte den m. sa. tilliggende til forp. Peder Hvas’ enke Maren Mikkelsdatter, der 1744 blev gift m. Mads Pedersen Møller († 1748) og 1749 for 14.000 rdl. solgte gden til Schack v. Brockdorff, der også ejede Grundet, m. hvilken H. havde fælles ejer en årrække. Hans Helmuth v. Lüttichau fik 1798 tilladelse til at udparcellere H. og solgte 1801 hpcl. (skøde af 1804) til Jens Hundevadt, tidl. til Sønderskov († 1806). På auktion 1807 købtes den (14 tdr. hartk.) for 10.030 rdl. af Ove Chr. Colding († 1853), hvis søn Didr. H. Colding († 1855) og svigersøn Peder Pedersen († 1882) derefter ejede den (1854: 7 tdr. hartk.); sidstn.s enke Elisabeth Andr. Colding døde 1891, og gden kom til E. P. Carlsen († 1950), hvorefter den overtoges af N. Mikkelsen († 1961), hvis søn K. Mikkelsen nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 116–18.

Grejs Mølle blev opbygget o. 1777 som stampemølle m. valkeværk til brug for de militære klædefabrikker i Fredericia, og før 1819 anlagde fabr. Koch her en klædefabr., der gennem lang tid hørte til landets betydeligste. Vandmøllen er nu længst nedlagt, men den anselige, grundmurede, gulkalkede hovedbygning (fredet i kl. B) er bev. og nu indr. til restauration. Den er vistnok opf. o. 1819 og er i to etager m. hvidkalkede, rustikbehandlede hjørnepilastre, cordon- og hovedgesims. Gavlene er halvt afvalmede og deres hjørner affasede, så gavlene viser sig m. tre sider. Trods lidet heldige ny vinduesgennembrud olgn. ændringer virker den fine bygn. m. sin høje, elegante tagrejsning godt i den naturskønne Grejsdal.

En befrielsessten er rejst midt i Grejs by.

Flg. gårde i so. er forsv.: Bromandsgård, Møllegård, Smedegård, Nørgård, Kvistgård og Bondegård. De tre første lå i Holtum. De nævnes alle 1683.

Ved gravning i en mergelgrav i Holtum fandtes 1864 i resterne af en lærredspose 194 dalere, hovedsagelig nederl. og ty., yngste mønt fra 1650.

Ved gravning på en mark i Holtum fandtes 1913 en lerpotte m. 68 overvejende nederl. og ty. dalere, yngste mønter fra 1653.

Ca. 200 m nv.f. Højgaard paa den skovklædte Slotsbakke ligger et betydeligt, middelald. Voldsted, en nærmest kvadratisk Borgplads, ca. 30 × 30 m, der har været helt omgivet af Volde, hvoraf endnu betydelige Partier er i Behold. V.hjørnet og de to tilstødende Sider, delvis ogsaa den nordøstre Side, værnes naturligt af de stejle Skrænter, mens der mod ø. og sø. har været en tør Grav, der har isoleret Borganlægget fra den øvr. højtliggende Del af den naturlige Banke. Graven og Volden er dog her for den største Dels Vedk. jævnet, sandsynligvis for at lette Borttransport af Bygningsmaterialer fra Borgpladsen. Denne er meget ujævn og bærer tydelige Spor af, at der er brudt Sten op fra Grunden. Midt paa Pladsen ses Fundamentgrøfter, tilsyneladende fra et kort, rektangulært Stenhus el. Taarn. Der ses paa selve Byggepladsen talr. Munkestensbrokker, ligesom der paa Terrænet umiddelbart ø. og n.f. Voldstedet er truffet Rækker af Kampesten og Munkestensbrokker (Præsteindberetning 1638 til Worm, Magazin for Rejseiagttagelser. III. 1823. 146).

Skove: Mod v. ligger på stærkt kuperet terræn m. meget stejle skrænter og slugter Højgård skov, 94 ha, hvoraf bøg 54, eg 10 og nåletræ 24 ha. Skoven står udelukkende på sandbanker, der kun enkelte steder har indblanding af ler. Grejs skov er opdelt i mange parceller, der tilh. egnens gde.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 høje, deribl. Troldhøj. – Ved Fruensmøllested bæks udløb i Grejs å en boplads fra gudenåkulturen.

I G. so. fødtes 1815 skolemanden Chr. F. Monrad.