Hammelev sogn

omgives af Magstrup, Vojens, Skrydstrup, Vedsted og Hoptrup so. samt af Haderslev hrd. (Gl. Haderslev og Moltrup so.). Hammelev so. omfatter den vestl. del af Haderslev-dalen fra Haderslev Dam til dalens vestligste forgreninger. De omgivende skrænter og kløfter sønderskærer de n.f. og s.f. dalen liggende moræneplateauer, og man får således 3 hovedlandskabstyper, nemlig de højtliggende moræneområder, dalsiderne og kløfterne, der for største delen er skovklædte, og endelig dalbundene. Dalsiderne er bratte, 30–40 m høje. Dalbunden skifter ml. snævringer og bredninger, der adskilles af lave tærskler, langs hvilke man i flere tilfælde har bygget dæmninger til opstemning, hvorved lange strækninger af dalbundene er blevet opdæmmede til damme og søer. Dalforløbet er ret kompliceret. Således deler hoveddalen sig i to, der omslutter den skovklædte knude Teglholt. De vigtigste bredninger er: engområdet Hindemade ved v.enden af Haderslev Dam, og dalen v.f. Tørning Mølle ved Tørning dam udfylder et grenet system af dalbunde. De 2 vigtigste tærskler, som tillige er vejlinjer, ligger ved Christiansdal og Tørning Mølle.

De store, stejlvæggede dale har næsten alle flere kildefelter, som forsyner bækkene i dalbundene med rigeligt og rent vand både sommer og vinter. De største er Vojens bæk, Jernhyt bæk og Grunde bæk, der forener sig i den af Tørning mølledæmning opstemmede Stevning dam, hvorfra Tørning Mølleå løber videre gennem snævringer og bredninger og udmunder i Haderslev Dam efter optagelsen af udløbere både fra n. og fra s. Ved Christiansdal er der også en mølledæmning, og gennem den lavtliggende Hindemade, ca. 3 m o.h., er vandafledningen reguleret af grøfter og kanalanlæg. I modsætning til fx. småsøerne i Hoptrup-dalen er mølledammene, inkl. Haderslev Dam, ganske lavvandede m. en dybde af et par m. Plateauerne n. og s.f. dalsystemet er ret højtliggende, navnlig det nordl., hvor man i Styding Skov når 70 m, medens man i det sydl. plateauland ikke kommer over 57 m.

Jordbunden er ret vekslende. I Hammelev-Stydingbygden er moræneleret fremherskende, men dog stedvis m. betydeligt sandindhold. På det sydl. plateau har det tætbakkede landskab stærkt varierende jordbundsforhold. I den vestl. del af so. møder man oftest sandede jorder af forsk. struktur og oprindelse. Dalsiderne har stærkt varierende jordbunds- og fugtighedsforhold og er for en stor del skovklædte. Den store engflade Hindemade er delvis under kultur.

Bebyggelsens centrum er Hammelev-Stydingbygden, der beslaglægger den jævneste og frodigste del af det nordl. plateau, langs hvis yderkanter man finder et antal udflyttergårde samt mange småskove og lunde – ofte beliggende langs sognegrænsen. Det sydl. plateau præges af Tørninggårds og Gl. Ladegårds store markfelter s. 278 og enkelte mindre, delvis nyoprettede ejendomme. En særl. karakter har bebyggelsen langs dalbunden. Den har navnlig været knyttet til udnyttelsen af vandkraften og har i flere ældre perioder udgjort et vigtigt centrum for industri af forsk. karakter. Både naturmæssigt og kulturelt er Hammelev so. meget tiltrækkende og værdifuldt.

Gennem so. fører jernbanen Haderslev-Vojens samt amtsvejen Haderslev-Ribe, som nu er ført uden om den stærkt voksende Hammelev by, og som ved vejgaflen i Styding sender en i øvrigt gl. vejlinje mod Oksenvad-Jels ø. om de store mosestrækninger ved Jegerup og Kestrup. Også de sekundære veje er nu veludbyggede.

Areal i alt 1960: 3407 ha. Befolkning 26/9 1960: 1179 indb. fordelt på 354 husstande (1860: 1317, 1910: 1228, 1921: 1251, 1930: 1235, 1955: 1233). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 485 levede af landbr. m.v., 392 af håndv. og industri, 51 af handel og omsætning i øvrigt, 44 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 135 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hammelev (*1455 Hannelef, 1455 Hameleve; u. 1774–75 og 1787) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 344 indb. fordelt på 126 husstande (1955: 394), 1930: 397; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 36 levede af landbr. m.v., 165 af håndv. og industri, 20 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 69 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1925, udbygget 1958, arkt. J. Hallenberg), bibl. (i skolen; opret. 1921; 2000 bd.), forsamlingshus (indr. 1920 i tidl. Good Templar Loge), kro (Tørning kro), destruktionsanstalt (opf. 1914, arkt. Walther), jernbanestat., posteksp., og telf.central; Styding (1421 Studingh, Studynghe; u. 1772) m. andelsmejeri (opret. 1892); Gl. Ladegård (1460 Ladegord; u. 1767 og 1801) m. møbelfabr. (i tidl. skole). – Saml. af gde og hse: Over Jernhyt (*1475 Hutten, 1524 Jernhutte; u. 1810); Neder Jernhyt (u. 1810); Christiansdal m. kro og elektricitetsværk, der drives af Tørning å og tilhører Haderslev kom.; Nørremark; Tørning Mark. – Gårde: Østergd. (112 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 440, grv. 233); Tørninggd. (1652 Torning Meyerhof; 109 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 430, grv. 205); Skovgd. (101 ha, hvoraf 24 skov; ejdv. 334, grv. 158); Lundsgd. (99 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 355, grv. 157); Søndergd. (94 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 400, grv. 187); Stydinggd. (91 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 330, grv. 150); Christinesminde (65 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 300, grv. 124); Juulsminde (70 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 350, grv. 150); Hammelevgd.; Skøvlinggd.; Loddenhøj; Podhave; Jakobsgd.; Jægerslyst; Vismarlund; Tørningrød; Ladegårdslund; Tørning Ml. (1604 Dorninger Mohl), vandml. nedlagt, nu korntørringsanlæg.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jegerup so., bortset fra at Hammelev so. hører under amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Christiansfeld). H. so. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 121. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den hvidkalkede kirke, der siges at have været viet Skt. Jørgen i katolsk tid, består af romansk skib m. sengotiske forlængelser mod ø. og v. og sengotisk kor og våbenhus, alle i munkesten, samt et sakristi fra 1903. Den romanske bygn. er af rå kamp over en kvaderstenssokkel; s. 279 kun n.muren er nogenlunde urørt m. to vinduer, der nu står som udvendige blændinger. Ø.-forlængelsen og koret er sikkert fra 1400t.s sidste halvdel og har, undt. i korets n.side, store, opr., henh. svagt spidsbuede og rundbuede vinduer, mens et bredt, spidsbuet ø.vindue er blændet. Korets hvælv har ret puklede kapper. V.forlængensen er fra omkr. reformationstiden. Det senmiddelald. våbenhus er næsten fuldstændig skalmuret, sidst 1909, da det forhøjedes lidt og fik nye vinduer og dør (N. Jürgensen, Haderslev). Sakristiet (Jürgensen) indeholder rester af et ældre fra 1828. Tagrytteren er yngre end v.forlængelsen. 1765 blev s.muren i den romanske del skalmuret og forsynet m. to store, rundbuede vinduer. – Alterbordet, af munkesten, er moderne pudset. Altertavlen er en gotisk skabstavle fra sidste halvdel af 1400t. m. fire fløje; i midtskabet er der en usædvanlig fåtallig Golgathascene flankeret af Skt. Jørgen og Skt. Catharina m. sværd og hjul; i de nærmeste fløje står de tolv apostle, noget lavstammede og håndværksmæssigt skåret, malerierne i de yderste fyldninger forestiller scener af apostelen Peders og Pauli liv; de blev sidst rest. 1947. Nogle gotiske figurer findes nu i Nationalmuseet og Sønderborg Museum. Alterkalken tilhører typologisk tiden o. 1600, men er vist fra o. 1650; sygekalk 1784, af alm. baroktype. Alterstager: 1) Gotiske, 2) 1762. Den romanske granitdøbefont har arkader, og foden har buefelter m. drage samt hjørnehoveder, formede som mandshoveder. Messingdåbsfadet o. 1650, nederl., gengiver i bunden spejderne m. drueklasen. Prædikestolen, der erstatter en gotisk, er fra 1729, mens den rigt udskårne himmel i bruskbarok vist er fra 1651; stafferingen på begge fra 1730. De enkle stolestader er fra o. 1842. Orgelet er fornyet 1916 af Marcussen & Søn. Klokken er fra 1924, De Smithske Støberier. – Gravsten: 1) Fragment af figursten o. 1575, i sakristiet, vist over tre sønner af Joachim Breide. 2) Slutn. af 1700t. m. englehoveder i hjørnerne. Mindesten 1921 på kgd. over faldne i første verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 613–29.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden og organisationsmanden Nis Steffensen, † 1845, og gårdejeren, formanden for Den slesvigske Forening Hans Nissen, † 1857 (mindesten m. inskription).

Tørning (1331 Dorninghe, *1334 Thyrning) slot og Tørning len, d.v.s. Gram, Frøs, Kalvslund s. 280 og Hviding hrdr., nævnes første gang i den holstenske væbner Henneke von Hummersbüttels forlig m. grev Gert 24/2 1331, hvorefter førstn. skulle holde Hindsgavl og halvdelen af Fyn for sidstn.; hvis Hindsgavl blev fravundet ham, skulle greven overlade ham Tørning m. hele det fogderi, som lå til det, så snart det blev indløst fra hr. Hartvig og hr. Claus Reventlow, der havde det i pant. Hertug Valdemar III af Sønderjylland havde Tørning 1334, idet han 25/4 s.å. på Tørning tog Løgum kloster under sit værn. Hertugen pantsatte 11/2 1340 Tørning til grev Gert. Ved overenskomst af 23/6 s.å. ml. hertugen og grev Gerts sønner Jernhenrik og Claus bestemtes det, at Tørning len ikke kunne indløses, medmindre hertugen el. hans arvinger gav ridderen Markvard Wulf, som havde det i pant af greverne, el. hans arvinger 100 mk. sølv ud over den sum, som Tørning stod i pant for. Nogen tid efter gik Tørning over i drosten Claus Limbeks eje; dette skete før 1351, da han her blev belejret af kong Valdemar Atterdag, men blev undsat af grev Claus. Hans søn Henneke Limbek, der fik Tørning efter sin faders død ca. 1370, blev belejret her 1372 af kongen, men fik i tide undsætning af holstenerne. Han fik 1394 sa. m. sin søn Claus Limbek Gram hrd. i pant af grev Gerhard VI og faldt 1404 på dennes tog til Ditmarsken, hvorefter Claus Limbek d. Y. overtog Tørning enten som ejendom el. som pantelen. Efter at han ca. 1420 var blevet uenig m. kong Erik af Pommern, opsagde han 1421 denne huldskab og troskab og tog Tørning i len af de holstenske grever, der s.å. gav ham livsbrev på Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund hrdr. Han blev 1422 belejret på Tørning af kongens tropper, men fik undsætning af grev Henrik. Ved et forlig 1/1 1423 fastsattes det, at såvel Tørning som de da. »bulværker« foran den indtil videre skulle blive stående. Claus Limbek levede 1425, men var død 1428. Henrik von Ahlefeldt fik 1428 Tørning len som pantelen og døde ca. 1430. Hans sønner Hans og Benedict von Ahlefeldt nævnes til Tørning 1442. De fik begge 1445 af grev Adolf pantebrev på de 4 til Tørning liggende hrdr. mod at holde slottet åbent for greven og hans efterkommere. Hans von Ahlefeldt nævnes sidste gang til Tørning 1446 og døde 1450. Benedict von Ahlefeldt fik 1460 af kong Christiern I fuld ejendomsret til Gram hrd. og Hviding, Frøs og Kalvslund hrdr. i pant på livstid. Efter hans død ca. 1470 overtog hans sønner Henrik og Hans von Ahlefeldt Tørning slot og len. I en fortegnelse over pantelen 1490 siges de at besidde Tørning og Gram hrd. som ejendom og have Hviding, Frøs og Kalvslund hrdr. som pantelen. De afstod 1494 Tørning slot og len til kong Hans for 102.000 mk. lybsk. Hans von Ahlefeldt fik som afdrag på købesummen tilskødet Haseldorf borg og a., Gelting og Kaden. Det var ham, der i slaget ved Hemmingstedt 1500 førte rigsbanneret; han faldt i slaget.

Som kongelig lensmand på Tørning nævnes 1499 rigsråd Claus Krummedige. Han faldt i Ditmarsken 1500 og blev efterfulgt på Tørning af rigsråd Henrik Knudsen (Gyldenstierne), der nævnes som lensmand der 1504. Han døde på Iversnæs (nu Wedellsborg) 1517; derefter blev Otte Holgersen Rosenkrantz lensmand på Tørning. 1520 kautionerede han for et lån til Chr. II på 39.000 mk. lybsk af slesvigske og holstenske adelsmænd, hvorved disse fik pant i Tørning slot. Han sluttede sig 1523 til Fr. I, da denne anerkendte hans gældsfordring. S.å. blev han optaget i rigsrådet og lensmand på Ålholm. Hans søn Jørgen Rosenkrantz, sen. en af Chr. IV.s formyndere, blev født på Tørning 14/5 1523. Tørning len blev s.å. forenet m. Haderslev a., men endnu i et amtsregister 1580 nævnes det som et selvstændigt a., dog under amtmanden i Haderslev. Amtmand Hans Blome i Haderslev betegner sig endnu 1592 i et kaldsbrev for præsten Peder Jonsen i Agerskov som amtmand over Haderslev og Tørning amter. På Danckwerths tid (1652) eksisterede Tørning len ikke mere som verdslig administrativ enhed, men navnet levede videre som betegnelse for den del af Haderslev a., som i kirkelig henseende hørte under Ribe stift.

Tørning ladegård. På dens marker kunne der 1544 årl. sås 1 læst rug, 7 1/2 ørter byg og 3 læst havre; høbjærgningen var 92 læs. Avlsbygningerne brændte 1596, hvorefter ladegårdsdriften ophævedes 1598, samtidig m. at bøndernes avlingshoveri afløstes af årl. gerningspenge på tilsammen 456 rdl. Til 1607 var markerne udlagt til græsning, derefter var der 1607–10 igen ladegårdsdrift m. avlingshoveri. Fra 1610 var ladegårdsjorderne dels bortforpagtet, dels anv. til rytterforplejning indtil udstykningen 1776. 1710 var udsæden 54 tdr. rug, 7 tdr. byg, 172 tdr. havre og 6 tdr. boghvede, høbjærgningen var 421 læs, og der var græsning til 99 kreaturer og 10 heste. I beg. af 1700t. var ladegden bortforpagtet til overinsp. Hans Hinrich Kay; derefter havde herredsfogderne Jacob og Peter Chr. Holm, fader og søn, m. mellemrum ladegden i forpagtning; sidstn. førte 1750f. en stor proces m. bønderne om hegnshoveri. Fra 1756 var Gyde Gydesen forpagter, fra 1762 Peter Chr. Egidius. 1772 nævnes major Blechingberg, der anlagde en blikfabr. (s.ndf.). Af forsk. parceller oprettedes Tørninggård. Landmåler Claus Matzen s. 281 købte 1792 4 parceller af Poul Holm, 1821 købte Hans Henning Matzen andre parcel er, som han sammenlagde m. de føromtalte, som han overtog 1838. Hans efterfølger Nicolaus Henning Matzen (fra 1847) udvidede yderligere ved tilkøb 1852. Ejere af den nu 210 ha store ejd. var derefter Hugo Valentin Matzen fra 1884. 1934 overtoges gden ved tvangsauktion af Sønderjydsk Hypoteklaanefond, der videresolgte den til jordlovsudvalget; der udstykkedes 9 nye brug, og den 92 ha store hpcl., Tørninggård, overtoges 1941 af kbmd. Anton Hundevadt, 1945 af Günther Hundevadt († 1952) og siden af hans enke Rigmor Hundevadt.

Hovedbygningen, der ligger højt på et skovklædt næs m. prægtig udsigt over den dybt nedskårne Tørning ådal, er en enkel, grundmuret, hvidkalket bygn., der synes opført i forrige årh.s første halvdel. Det halvt afvalmede tag har til gården to, til haven én kvist.

Tørning Mølle m. 59 ha solgtes 1960 af A. Boysens arvinger til Andr. Iversen for 400.000 kr. Mølleriet har i mange år været nedlagt, og lokalerne udnyttes som kornlager og korntørringsanlæg.

Tørning Mølles hovedbygning, der har en idyllisk beliggenhed ved den opstemmede sø umiddelbart under høje, skovklædte skrænter, er en nobel, gråmalet, grundmuret bygn. i én etage m. toetages frontispice m. segmentfronton og rund karnap. En gl. kalkstenstavle er indsat i bygn., der vistnok er opf. o. 1850 og fra 1852 tjente som tinghus for Gram hrd. V.f. møllen, der længst er elektrificeret, ligger en fin, gl., toetages, rødkalket magasinbygn.

Tørning voldsted, der ligger umiddelbart s.f. stuehuset til den tidl. vandmølle, er et af de anseligste middelald. fæstningsanlæg i Nordslesvig, ca. 200 m langt i nv.-sø. og ca. 150 m bredt. Som plads er valgt en bakkehalvø, der fra s. skyder sig frem i dalen, og som ved 3 buede grave s. 282 er afskåret til to forborge og en hovedbanke. Den mellemste grav har fortsat sig langs den indre forborgs ø.side, hvor der er opkastet en svagere ydervold. Selve hovedbanken er nu en del ændret ved haveanlæg og endog gennemskåret af vejen, der over voldgravene fører mod s. Inden for den inderste voldgrav hæver borgbanken sig i flere terrasser, således at n.spidsen er det højeste parti. Terrænet falder herfra brat mod n., og mod s. begrænses dette parti af en m. murkerne og munkestensskal bygget tværmur. I grunden under møllen er fundet en fra 1300t. stammende søjlefod af gotlandskalk. Den er formet til et firdelt søjleskaft og vidner om usædvanligt pragtfulde bygninger. Om disse og deres sen. skæbne vides intet sikkert. 1504 nævnes fruerstuen på Tørning. – Ø. og v.f. mølleåen, på begge sider af vejen n.efter, ligger i skoven to halvrunde forskansninger m. lave volde. De synes at vende front mod borgen og er vel opkastet en af de gange, det blev belejret.

Et udpløjet voldsted, hvor der ved dyrkning findes murstensbrokker, påvises ved markvejen n.f. Skøvlinggård.

O. 1772 anlagde forp. på Tørninggd., major Blechingberg, en blikvarefabr. Godthåb, der sen. fik navnet Christiansdal. En sen. ejer, Stuhr, omdannede den til stampeværk, olieml. og træsliberi. 1836 købte Nis Steffensen og Hans Nissen i Hammelev ejd., som 1851 af major Simonsen solgtes for 25.000 rdl. til Weber, som nedlagde oliemøllen og indrettede sodafabr. (på kryolit), spejlglassliberi og glasstøberi, medens træsliberiet fortsattes. Weber ofrede meget på turbiner m.m. og gravede 1862 kanalen fra Tørning Ml., hvorved der skabtes en faldhøjde på 16–17 m; vandet betaltes til møllen m. 1500 rbdl. årlig. 1868 gik Weber fallit, og de nye ejere, ritm. Düring og baron Rosenkrantz, solgte anlægget til et Hamburg-selskab, der byggede papirfabr., der i sin glansperiode havde en tysk koloni på ca. 150 mennesker. O. 1885 blev papirfabrikant Walther i Flensborg ejer, og kort efter ophørte papirfabrikationen, og driften indskrænkedes til et træsliberi m. 3 arb. 1911 købte et privatselskab bygningerne og oprettede et elektricitetsværk (turbiner på 160 h.k., 2000 volt højspænding), der solgte elektricitet til Haderslev og, fra 1920, til Hammelev. Nu ejes og drives værket af Haderslev kom.

I nyere tid havde Gram hrd. tingsted i Tørning. Hvornår det er flyttet hertil, vides ikke. Måske er det sket allr. i 1500t. Tinghuset lå, hvor møllens aftægtshus sen. var. 1852 blev det flyttet til den nyopførte Tørning kro. I tingstuen var der mindetavler for Chr. VII og Fr. VI. Umiddelbart før allemandstinget i beg. af jan. 1842 lod herredsfoged Kier og tingskriveren opsætte en mindetavle for Chr. VIII. I forb. m. allemandstinget opsatte sandemand Hans Nissen, Hammelev, endnu en mindetavle for kongen, som nogle sandemænd og sognefogder havde ladet lave. Herpå stod:

Herredsfogden lod denne tavle nedtage. Meget skriveri og skarp polemik fulgte efter. Kongens afgørelse gik nærmest Hans Nissen imod, men til sidst blev tavlen hængt op. Den skal være blevet ødelagt af de tyske friskarer 1848.

Litt.: P. Lauridsen. Da Sønderjylland vaagnede. III. 1916. 130–33.

Galgeager på Hammelev bymark omtales 1563 og lå ved vejen til Tørning.

1703–13 var der i Jernhyt en papirmølle.

1751 brændte den nordl. del af Hammelev, 1899 præstegården, 10 gde og 4 huse.

En genforenings- og befrielsessten er 1945 rejst ud for skolen.

Navnet på marken Valsbøl nø.f. Hammelev vidner mul. om en forsv. bebyggelse. Den gl. Skøvlinggd. (1580 Schobulling gards Haue) på Styding mark var forsv. før 1580. Nu bærer en moderne gd. navnet.

Hammelev so. lå fra gl. tid under Slesvig stift og hørte helt under Gram hrd. O. 1710 var der 69 gde i so., alle under Haderslev a. 17 af disse var helgde, 37 halvgde, 2 treottendedelsgde og 13 kvartgde. Alle var fæstegde. Hertil kom 1 toftegods og 16 landbol. Plovtallet var 16 17/18 (JB). O. 1825 var so. ansat til 2550 skattetdr. Kreaturholdet var: 332 malkekøer, 309 ungkreaturer, 169 heste, 328 får og 69 svin. Udsæden var: 5 tdr. hvede, 240 tdr. rug, 356 tdr. havre og 171 tdr. byg (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 196 da., 21 ty.). Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 735 da., 65 ty. (tilrejsende 161 da., 52 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 369 da., 6 ty., 58 S.; 11/4 1924: 294 da., 6 ty., 117 S.; 2/12 1926: 316 da., 12 ty., 124 S.; 24/4 1929: 288 da., 8 ty., 154 S.; 16/11 1932: 336 da., 16 ty., 160 S.; 22/10 1935: 306 da., 23 ty., 172 S.; 3/4 1939: 576 da., 31 ty.; 28/10 1947: 603 da., 5 ty.; 5/9 1950: 591 da., 4 ty.; 22/9 1953: 594 da., 1 ty.; 14/5 1957: 596 da., 2 ty.; 15/11 1960: 596 da., 2 ty.; 22/9 1964: 636 da., 2 ty.

Skove: Betydelige skove. En del, 113 ha (bevokset 109 ha), af Pamhule skov, i alt 291 ha (resten i Hoptrup so., jf. s. 212), Sandkulen, 47 ha (bøg 31, eg 6, andet løvtræ 6, nåletræ 3), Teglholt, 25 ha (bøg 11, eg 3, andet løvtræ 2, nåletræ 8) og Hjelmvrå skov 32 ha. Alle disse skove tilh. staten og administreres under Haderslev skovdistr., jf. Bjerning so. s. 190. Pamhule skov omfatter de tre tidl. skovdele: Tørning Østerskov, Pamhule og Ravnsholt. Af disse hørte den første under Tørninggård (jf. ndf.), hvorfra den blev udskilt 1776 og udlagt som kgl. skov. De to andre skoves oprindelse ved man ikke meget om, men de har sikkert langt tilbage tilhørt kronen. Terrænet i Pamhule skov er særl. mod n. stærkt kuperet. Jordbunden er meget frugtbar og består overvejende af stærkt sandblandet ler. I den sydl. del af skoven er jordbunden mere sandblandet, stedvis svagt lerblandet. Fra midten af 1800t. er i stor udstrækning blevet indført nåletræ på de tidl. bøgebevoksningers arealer. Rødgranen er langt det almindeligste nåletræ, men også ædelgran er anv. i betydelig udstrækning og begge viser gennemgående og stedvis ypperlig vækst (Pamhulegranerne). Sandkulen ligger på et højt plateau m. ret stærkt fald mod n. til Stevning dam og mod ø. til Tørning Mølledam. Jordbunden består af lerblandet sand m. god muldtilstand. Teglholt ligger på noget kuperet terræn, jordbunden er sandblandet ler el. lerblandet grus. Muldjord. Hjelmvrå har svagt bølget terræn m. overvejende frugtbart, stærkt lerblandet grus m. oftest tyndt mulddække. Disse tre småskove har som den tidl. nævnte Tørning Østerskov opr. hørt under den kongelige forpagtergård el. -gods, Tørninggård.

Til so.s gde hører bl.a. Melskov, 12 ha (til Søndergård), Borgmesterskov, 19 ha, samt Sønderskov og Styding skov, der begge er opdelt i flere parceller. 10 af so.s gde har skovtilliggende på fra 5 til 10 ha (i alt ca. 71 ha). S.f. Sønderskov ligger so.s præstegårdsskov, 12 ha. Fjelstrup so.s præsteembedet ejer helt mod v. et nytilplantet areal på ca. 11 ha. Den nordl. del af so. var tidl. dækket af skov.

Fredede oldtidsminder: To høje, en i skoven Sandkulen og en ved Gl. Ladegd. ved skel mod Vojens. – Sløjfet el. ødelagt: 46 høje; på den sandede flade, der v.fra strækker sig mod ø. over Jernhyt, har der ligget en snes høje, hovedsagelig større, Loddenhøj tæt ved Ribe landevej skal have været rettersted. To høje, på Hammelev mark og ved Christiansdalsvej, skal have indeholdt stenkamre. – På Tørning mark fandtes 1885 to guldskåle fra yngre bronzealder; de gav anledning til oprettelse af Haderslev Museum, hvor de stadig opbevares (SdjyM. 1948. 81). Her findes også rester af en lur, fundet ved Jernhyt. Ældre jernalders grave er fundet i Styding skov.

Litt.: H. Thrane. Et yngre bronzealders markfund ved Jernhyt, Haderslev Amts Mus. 1960. 9–26.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Hammelev amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Hammelev (m. Christiansdal, Tørning kro og mølle), Ladegård II (m. Gl. Ladegård, Jernhyt og Tørning parceller) og Styding.

Personregisterdistr.: Til 1920 Vojens, derefter eget personregisterdistr.

I H. so. fødtes 1522 adelsdamen Anne Rosenkrantz, 1523 rigsråden Jørgen Rosenkrantz, 1735 stempelpapirforvalteren, kommiteret Nis Hammeleff, 1784 landmanden og organisationsmanden Nis Steffensen, 1788 gårdejeren, formanden for Den slesvigske Forening Hans Nissen, 1837 generalauditør og politikeren H. C. Steffensen.

Litt.: H. P. Jensen. Hammelev-gruppen. Stambladet II. 88–103.