Hellested sogn

(H. kom.) omgives af Varpelev, Magleby, St. Heddinge landso., Frøslev, Lyderslev og Smerup so. samt Fakse hrd. (Alslev og Karise so.) og Bjæverskov hrd. (Hårlev so.). V.grænsen til naboherrederne dannes af Stevns å og Tryggevælde å, hvorfra terrænet under jævne kurver hæver sig op til morænefladen, der har en gennemsnitlig højde af 20 m. Ned i fladen har flere småbække skåret sig tydelige dale, fx. Storkebæk og Ellebæk, der forener sig til Krogbæk, samt Sandbæk. De fleste steder er morænen leret og af fortrinlig beskaffenhed. I so. ligger Stubbekrog, Arnøje Hestehave, Bolskov og Sønderskov, og det gennemskæres af landevejen St. Heddinge-Tryggevælde.

Areal i alt 1950: 2756 ha. Befolkning 7/11 1950: 1184 indb. fordelt på 352 husstande. (1801: 724, 1850: 1015, 1901: 1221, 1930: 1384). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 965 levede af landbrug m.v., 122 af håndværk og industri, 48 af handel og omsætning, 36 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 126 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hellested (1261 Hælgæstathæ, Hællestathæ; u. ml. 1809 og 13) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1912), forsamlingshus (rest. og udv. 1950), vandværk, ml., andelsmejeri, sportsanlæg (anl. 1946), sparekassefilial, andelskølehus (opf. 1950) og telf.central; Barup (1256 Barnæthorp, 1421 Barnorp; u. 1812) m. skole; Arnøje (1261 Arnughæ; u. ml. 1809 og 13) m. forskole, kom.kontor, andelskølehus (anl. 1950) og telf.stat.; Tåstrup (o. 1370 Thorstorp; u. ml. 1809 og 13) m. skole og andelskølehus (anl. 1950). – Saml. af gde og hse: Tåstrup Overdrev; Risby m. ml.; Hellested Overdrev; Hellested Præstemark; Nyby (1664 Nybye); Sandgrav; Møllehuse; Valby; Sønderby; Arnøje Bolskov. – Gårde: Hovedgården Juellinge, indtil 1937 under Bregentved (71 tdr. hartk., 314 ha; ejdsk. 800, grv. 615). En gd. i Barup (12,8 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 141, grv. 106).

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 127. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken består af romansk skib, sengotisk langhuskor, våbenhus og nordkapel, gravkapel ved korets n.side fra 1698 og v.tårn fra 1765. Det romanske skib er en kridtkvaderbygn., af hvilken kun langmurene er bev. m. omdannet s.dør. Skibet har efter egnens skik haft eet vindue i hver side, i s. nu helt tilmuret, i n. ret velbev. m. egeramme, hvori glasfals, begge allr. i romansk tid udvidet i smigene. Tæt v.f. s.vinduet er tidligt brudt et nyt smiget af tegl. O. 1400, inden korudvidelsen, indsattes i skibet to fag krydshvælv, og o. 1500 erstattedes det opr. kor af et tofags langhuskor m. stort, nu tilmuret ø.vindue og blændingsgavl. Denne minder ligesom hvælvenes ribbeformer om Køge kirke. Vistnok ved sa. tid opførtes våbenhuset i s., hvis gavl trods afvigelser viser slægtskab m. koret. Noget sen., o. 1520, er det smukke n.kapel opf. m. store, nu tilmurede spidsbuevinduer og rig etagedelt blændingsgavl. Hvælvet har hvilet på konsolhoveder, hvoraf kun eet er bev. – et stort, skægget mandshovede. I kapellets nø.hjørne er 1743 indbygget et lille krydshvælvet gravkapel for slægten Bruun. Gravkapellet ved korets n.side er opf. 1698 af baron Jens Juel, og v.tårnet, der har enkle barokformer, er bygget 1765 i st.f. et ældre, der truede m. nedstyrtning. En lang lat. bygningsindskr. henviser til Adam Gottlob greve Moltke som bygherre. Kirken er hvidkalket, og vinduerne nygotiske m. støbejernsrammer. – Alterbordet, af kridtkvadre, er sikkert samtidigt med korombygn., men har været lidt højere. Altertavlen er et smukt højrenæssancearbejde fra 1604 af Engelbert Chastensen. Et dokument om tavlens forfærdigelse nu i Nationalmus. (fotokopi i kirken). Storfeltets maleri er tværdelt m. nadveren og korsfæstelse ligesom i Magleby efter Peter Candid gennem stik af Joh. Sadeler og rest. 1925 af Nationalmus. Altermaleri af Oscar Matthiesen, Gethsemane, fra 1885, er ophængt i koret. Alterkalk i rokoko fra 1767 m. det Moltkeske våben. Balusterformede alterstager o. 1650. Døbefonten et marmormalet billedskærerarb. fra 1742 i barokstil m. barneskikkelser forestillende årstiderne. Tinfad fra 1732. Prædikestolen fra 1611 i højrenæssance m. Ditlev Holcks og Margr. Krabbes våben er af sa. mester som den i Herlev (Kbh. a.), istandsat 1932. Smukke stolestader fra 1631 m. joniske pilastre og kvaderportaler, sikkert af Køge-mesteren Peter van Bonn. Orgel fra 1840 skænket af grevinde Maria Elisabeth Moltke. Lysekrone 1656. Et mandsportræt malet på en oval kobberplade er if. indskr. fundet 1826 ved brolægning i H. præstegd. og henføres – uden hjemmel – til Peder Syv (Lund. Portrætter. IX. 151). Tårnur o. 1800. I korets ø.væg sidder et kridtstensrelief o. 1550–1600 af en stående engel. Klokker: 1) 1571 af Hans Klocestøber; 2) I. C. og H. R. Gamst 1843. En omstøbt †klokke fra 1656 var af Jochim Joneche. – Gravsten: o. 1650 m. sekundær indskr. over Mads Jensen, † 1754. I det Juelske kapel stod 1797 15 kister. 1802 indrettedes det til sakristi, og Jens Kragh Juel Vinds († 1776) marmorkiste flyttedes til Ut kirke (Vejle a.), mens de andre (bl.a. stiftamtmand Frederik Vind, † 1702) nedsattes i kælderen under tårnet. De fleste af deres prydelser er forsv. Bev. i kirken er tre kisteplader: 1) Jens Juel, † 1700; 2) Jens Juel Vind, † 1726; 3) Øldrick Rosenkrantz, † 1646. I det Bruunske kapel står tre kister m. fornyede indskr.plader over 1) Maren Nielsdatter Holst, † 1718; 2) krigsråd Jens Bruun, † 1742; 3) Johanna Bruun, † 1750. If. præsteindberetn. 1829 skal Peder Syv være begr. i en muret begravelse under kirkens gulv. Den nordre kgd.smur af munkesten er vistnok ældre end de øvr., der er af kridtkvadre.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 413–25. C. Elling i Aarb. 1945. 96 f.

Juellinge, tidligere Valbygård (1492 Valbygaard, af en nedlagt landsby, 1256 Wolby, 1257 Waldby, i hvilken der 1651 var 14 gde, hvoraf 13 var nedbrudt 1657, og som 1662–63 kun nævnes med 1 gd., der forsvandt før 1686), er en gl. hovedgd., som i sidste halvdel af 1300t. ejedes af den rige hr. Jakob Olufsen Lunge og på skiftet efter ham 1387 m. andet gods blev udlagt til hans døtre Sophie (g.m. Jens Andersen i Vindeby) og Regitze (g.m. Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt). 1419–20 skrev væbn. Jep Knudsen sig til Valby el. Volby; hans fader Knud Nielsen Lille († før 1415) havde 1383 skrevet sig til Arnøje. Jep Knudsens søn væbn. Knud Jepsen boede 1437–70 i V., men dennes søn Jep Knudsen skrev sig 1479 til Arnøje. V. synes slægten, der førte en akeleje i sit våben – ligesom Akeleje-slægten – at have afhændet til rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup († ml. 1472–75), som 1463 kaldes af Voldby. Hans søn hr. Bjørn Johansen (Bjørn) skrev sig 1474–1502 til V. Hans søn igen hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534) har formentlig også ejet V., som hans datter Anne vel ved sit 2. ægteskab senest 1558 bragte til ægtefællen Christoffer Johansen Lindenov til Fovslet († 1585). Gden erhvervedes derefter – vist ved køb – af fru Elsebe Svave til Gjorslev, der 1606 ejede den, og da ønskede at skifte den og andet gods i levende live. Ved dette skifte må den være kommet til datteren Ellen Juel til Gjorslev († 1619) og hendes s. 175 ægtefælle Jens Bille til Vrejlevkloster († 1617 på Valbygd.). 1623 ejedes V. af Herluf Daa til Snedinge († 1630), hvis enke Karen Grubbe Pedersdatter († 1658) 1631 på V. indgik ægteskab med Vincens Bille, en søn af ovenn. Jens B.; han solgte 1653 V. til rigsråden Gunde Rosenkrantz, som 1657 videresolgte den til fru Ide Jørgensdatter Lunge, enke efter hr. Otte Skeel til Katholm († 1644); hun ejede V. til sin død 1671. Datteren Vibeke Skeel († 1685) bragte derefter gden til sin ægtefælle gehejmeråd, sen. generaladmiral Jens Juel († 1700), der 1672 fik den opret. til baroniet Juellinge (1688: 95 tdr. hartk. og 335 tdr. land under plov). I deres ægteskab var kun døtre, hvoraf Sophie Catharine Juel († 1706 på J.), der var g.m. stiftmand Frederik Vind til Harrested († 1702), arvede J.; deres søn Jens Juel ophøjedes 1708 i friherrelig stand med navnet Juel-Vind og mageskiftede 1719 J. til Fr. IV for Halstedkloster, som derpå 1721 oprettedes til baroniet J. Godset i Stevns udlagdes derefter til ryttergods; men 1735 skænkede Chr. VI det (hovedgdstakst 137 tdr. hartk., bøndergde 808 tdr. hartk. foruden skov og tiender) til sen. generaladmiralløjtnant Fr. greve Danneskiold-Samsøe og frue Dorthea, f. grevinde Wedell Wedellsborg, i begges livstid. 1750 erhvervede Adam Gottlob greve Moltke ved køb J. hovedgd. m. tilh. bøndergods på de betingelser, hvorpå de var skænket ægteparret D.-S., hvorefter Fr. V. s.å. lod J. gods indgå i det samtidigt opret. lensgrevskab Bregentved, under hvilket J. hørte indtil grevskabets overgang til fri ejendom 1922. N.å. stilledes der fra J. til rådighed for staten 243,6 ha jord, der udstykkedes i 22 selvstændige husmandsbrug og 10 tillægsparceller. 1937 solgtes hovedparcellen til fru V. Branth for 571.000 kr. 1940 købtes den af fabrikant John M. Larsen for 1 mill. kr.; han overdrog den 1947 til sit firma A/S Premier Is.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 50–53. S. Schaumburg-Müller. Herregaarden »Valbygaard« i Stevns, i ØstsjællAarb. IX. 1909. 45–48. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 45 ff. DLandbr. II. 1930. 641–43.

Juellinge er anlagt som et dobbelt voldsted. På det sydligste voldsted, som var omgivet af brede, nu tørlagte grave, anlagde Jens Juel det store hovedhus, som stod færdigt omkr. 1675. Huset er opf. af kamp-, kridt- og mursten i 2 stokv. over en høj kælder. Ø.siden fremtræder i upudset granit og over vinduerne i 2. stokv. findes ovale blændinger i muret kridtsten. Midterpartiet er stærkt fremspringende, og bygn. har et karakteristisk s.k. brudt tag. Rumfordelingen s. 176 har været i nøje overensstemmelse med baroktidens krav m. en stor vestibule midt i stueetagen og en symmetrisk gruppering af værelserne deromkring. I slutn. af 1700t. blev hele den vestl. del af bygn. dog opdelt i 3 stokv. – Ladegårdsvoldstedet har ligeledes været omgivet af grave, om end noget smallere. Bygningerne grupperede sig opr. om en langagtig gårdsplads, men har i tidens løb undergået betydelige ændringer.

I Tåstrup by fandtes i middelalderen en hovedgd., tilh. fru Ingeborg († tidligst 1400), g.m. Folmer Jepsen Lunge til Højstrup († o. 1412), som denne 1402 med andet gods skødede til Roskildebispen Peder Jensen Lodehat († 1416).

Nyby er rester af en by, der o. 1657 anlagdes i st. f. det nedlagte Valby og 1686 havde 3 gde og 4 hse, men sen. atter opslugtes af Juellinge. – I Hellested har der været et Skt. Gertruds gilde, som ved reformationen gjordes til et Trefoldigheds gilde. – Hellested Hospital blev opr. opret. 1780 af landøkonomiinspektør Vølchers på Juellinge og hustru i et hus i Juelllinge have (med 3 pl.), sen. af J. G. greve Moltke til Bregentved flyttet til Hellested og udvidet til 6 pl., 1823 atter udvidet til 10 pl., for fattige enker og enkemænd af grevskabet Bregentved, og nedl. 1919.

Tingstedet for Stevns hrd., der 1415 og 1609 var i St. Heddinge, flyttedes 1609 til Hellested (AarbPræstø. 1929. 118–19).

Skove: I den østl. del nogen skov, der hører under Bregentved. Således Stubbekrog (41 ha) på fladt terræn og med gunstige kår for bøgen. Sydligere følger Arnøje Hestehave, der sa. m. Bolskov og Sønderskov (samt Lejestofte Hestehave i Lyderslev so.) danner et større skovhele med et areal på ca. 250 ha. Den flade, stærkt lerede jordbund egner sig mindre godt for bøgen, skønt den er hovedtræarten. Eg udvikler sig langt bedre.

Fredede oldtidsminder: Nordligst i so. Maglehøj med en 1823 udgravet anselig jættestue. Ml. denne og H. den store høj Eghøj. Sydligere, på Barup mark, Elverhøj (opr. »Ellehøj«), der har givet navn til J. L. Heibergs skuespil. Ved Juellinge een, i Bolskov og Sønderskov hver 2 høje. – Sløjfet: 2 formentlige stengrave og 4 høje. – På en mark lige n.f. H. er fundet en livring af guld fra germansk jernalder, den største oldtidsguldring, der kendes her fra landet.

Ved vadestedet over Tryggevælde å tæt ved Hellested by har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 122).

Sprogmanden Peder Syv var sgpr. i Hellested 1664–1702, forf. V. A. Esmann 1890–98.

Mindesmærke for Peder Syv rejst i Hellested 1921.

På Valbygd. fødtes formentlig 1619 prof. Rasmus Brochmand; på Juellinge fødtes 1728 statsminister J. O. Schack-Rathlou.

Litt.: KirkehistSaml. VII. 1869–71. 166–75. ØstsjællAarb. 1906. 27–34.