Kobberup sogn

(K.-Feldingbjerg-Gammelstrup kom.) omgives af Højslev, Ørum, Feldingbjerg, Fly, Skive kbst. og Dommerby so. De især omkr. Kobberup stærkt bakkede og overvejende sandmuldede jorder hæver sig i Tørrehøj (trig.stat.) til 70 m, og fl. st. har senglaciale vandløb skåret sig dybe dale ned i bakkerne. Mod nv. ligger den 750 ha store Tastum sø, der udtørredes 1869–72, og hvis bund ligger indtil 1 m under havfladen, hvorfor en stadig pumpning er nødvendig. I so. ligger s. 242 den store plantage Tastum plantage sv.f. Tastum sø. Gennem so. går jernbanen Viborg-Skive og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1955: 3162 ha. Befolkning 26/9 1960: 992 indb. fordelt på 289 husstande (1801: 272, 1850: 309, 1901: 745, 1930: 927, 1955: 966).

I so. byerne: Kobberup (1408 Kubbethorpe, 1438 Kobroph; u. 1793) m. kirke og præstegd.; Søby (*1440 Siøby; u. 1793) m. skole (opf. 1959); bibl. (i skolen; opret. 1942; 2000 bd.), forsamlingshus (opf. 1957), bygningselementfabr. og maskinsnedkeri; Tastum (*1493 Tharstumb, 1524 Tarsdom; u. 1794) m. skole, afdelingsbibl. og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Gamskær (*1460 Gams kier); Røgind (*1469 Rødinghedz gaardsted, 1544 Roggellhede); Kardyb (*1468 Kardyb); Ajstrup (*1502 Aistrup, Aistrup). – Gårde: Søvang, i den udtørrede Tastum sø (470 ha; ejdv. 1700, grv. 925; ejes af et A/S); Tastumgd.; Søndergd. (1664 Søndergaard).

K. so., der sa. m. Feldingbjerg so. og Gammelstrup so. udgør én sognekom. og sa. m. Feldingbjerg so. ét pastorat under Fjends hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørslevkloster so. So. udgør 5. udskrivningskr., 150. lægd og har sessionssted i Skive.

Den anselige, højtliggende kirke, der syner vidt omkring (viet Skt. Mikkel), består af romansk apsis, kor og skib samt sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, hvis skråkant sine steder er ledsaget af en rille. Bev. er den ejendommelige s.portal, der har et par balusterformede frisøjler med terningkapitæler og -baser samt tympanon med malteserkors (Mackeprang. JG. 37–38, 101–02). N.portalen spores kun ved et brud i sokkelen, men en stump af en balustersøjle i en stenbunke n.f. kirkegårdsdiget tyder på, at den har været af sa. type som s.portalen. I apsis sidder et rundbuevindue, og tilmurede vinduer ses midt på skibets n.- og s.mur. Et par monolitoverliggere er indmuret i tårnets n.side, hvor der også sidder en del krumhugne kvadre fra korbuen, der er udv. og gjort tykkere, hvorved en høj, rundbuet niche vestligst i korets s.væg halvvejs er blevet dækket. Kor og skib har bjælkelofter. Det sengotiske tårn har underrum dækket af et seksribbet krydshvælv, og dets gavle vender i n. og s. N.gavlen har en blændingsdekoration af nordvestjy. type med fire langs taglinien afskårne højblændinger, de ydre tvillingdelt. Dets s.side er stærkt skalmuret og bærer jerncifferårst. 1781. Våbenhusets mure synes at være fra sengotisk tid, men er uden enkeltheder. – På korets væg er der fundet kalkmalerispor (MagnPet. K. 37). – Alterbordet er tildækket af nyt panelværk. Altertavlen er et snedkerarbejde i sen højrenæssance, 1633, med fire søjler og opr. malerier af korsfæstelsen, troen og moderkærligheden samt på topstykket gravlægningen og opstandelsen. Stafferingen er fra o. 1700. Sen. altermalerier, Gethsemane og evangelister o. 1850 af Skov, er ophængt i kirken. Stager på meget svær fod o. 1625. Romansk granitfont med løver og menneskehoveder på kummen og ansigter på fodens hjørner (Mackeprang. D. 279–80). På dåbsfadet er graveret initialerne P P B og MD, og det er stemplet med to småkors over hinanden. Prædikestolen svarer i snitværket ganske til altertavlen og er ligesom den samtidige himmel stafferet 1699 og sen., i 1700t., udstyret med pietistiske allegorimalerier. Gravsten: 1) Arvid Jensen Risom, † 1662, og Maren Jensdatter; 2) i rokoko over sgpr. Johannes Bruun, † 1761, sat af hustruen Marien Nielsdatter Brøchner »der ligeledes agter … på samme sted at hvile sig i roe og fred«.

Gamskær nævnes 1460; i et vidne af 1548 hedder det, at gden altid har været kronens ledingsgd.

I Søby lå Kærsgård, som Johan Anrep († o. 1630) 1626 købte af Erik Bille.

En helligkilde, Skt. Mikkels kilde, lå i Torsdal (Schmidt. DH. 138).

Søby skole havde i 1700t. et godt ry på sig, med ret velstående degne, bl.a. 3 generationer af s. 243 slægten Brøndum. Sagnet siger, at dronning Margrete på Tastum hede har haft sin lejr mod kong Albrecht.

I 1500t. lå Fjends herreds tingsted nær Kobberup (AarbSkive. 1916. 93).

Tastum sø udtørredes 1869–72; den var før tørlægningen meget fiskerig. Den tilh. det 1872 stiftede A/S Søvang (Chr. Pedersen. De sidste Ofre til Tastum Sø, AarbSkive. 1922. 127–30).

Skove: Tastum plantage, anl. 1882, 67 ha ejes af et interessentskab. Ved Ajstrupgård Trælsborg plantage, anl. 1908, 32 ha. Desuden findes flere mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: Ved Kardyb findes to ret ødelagte langdysser; den ene er landets længste, 185 m lang, men kamrene er fjernet og kun enkelte randsten er bev.; den anden er nu 50 m lang (opr. 103 m), men har fået alle sine sten fjernet. Dernæst 75 høje, der for en del samler sig i større grupper. Ø.f. Kobberup ligger gruppen Møllehøje 6 høje; nv.f. Tastum strækker sig et bælte af høje henimod højgruppen på Dommerby hede; de fleste er dog nu overpløjede. Flere høje er af anselig størrelse: En n.f. kirken, der ligger i en gruppe på 5; den store Bavnehøj s.f. kirken; de to velbevarede Ellekongshøje, der ligger i skellet ml. Kobberup og Kardyb; Tørrehøj og en anden nærliggende høj ved Kardyb; 3 høje omkring Tastum. Endelig er fredet en stendynge, der dækker en hellekiste. – Sløjfet el. ødelagt: 138 høje. – På en plet i Tastum sø, nær s.enden, er fundet flere hjortetaksøkser fra ældre stenalder. Fra Søby hede stammer en økse og en spiralarmring af kobber. I Græshøj ved Tastum er fundet et sværd og en guldarmring fra ældre bronzealder.

Litt.: N. C. Bøgelev. Gadejordens Udskiftning i Tastum, AarbSkive. 1943. 62–69.