Nakskov

Købstaden Nakskov er beliggende i Nakskov købstadskom. i Lollands Nørre hrd., under 54° 49’ 50” n.br. og 11° 9’ ø.l. (1° 25’ 40” v.l. f.Kbh.), beregnet for sukkerfabrikkens skorsten. Til Maribo er der 25 km ad jernbanen, 27 km ad landevejen, til Nykøbing 50 km ad jernbanen, 54 km ad landevejen, til Rødby 28 km ad landevejen, til Gedser 73 km ad jernbanen og 78 km ad landevejen, til Kbh. 205 km ad jernbanen og 161 km ad landevejen over Guldborg.

Byen ligger ved den inderste del af den brede, ørige Nakskov fjord, n.f. det smalle farvand, der forbinder fjorden med den nu afspærrede Indrefjord, der er under tilgroning. Over dette farvand fører vejbroen Nybro, og v.f. denne ligger den ret smalle havn. Den gl. by og næsten alle forstæder findes n.f. Nybro og havnen, på et lavt og fladt terræn af stærkt leret moræne. Næsten al bebyggelse ligger 0–5 m o.h., og kysterne omkring N. må de fleste steder beskyttes ved diger. Dele af byens nærmeste omegn ligger 0–1 m under havfladen, således vandspejlet i Indrefjord og de omliggende enge langs Halsted å samt vestligere den afdrænede Savnsø vig, hvoraf største parten i N. kom. N.f. byen befinder den tørlagte og delvis opdyrkede Byfogedsø sig under havets overflade. I Savnsø vig ligger de tidl. øer Færgeland (4 m o.h.) og Stubbeland (3 m o.h.) i købstadskom.

Den indre by, med tæt sammenbyggede husrækker i 1–5 etager, optager et ovalt areal ml. jernbanen og havnen. Torvet med rådhuset må opfattes som bycentret; herfra udgår hovedgaden Vejlegade mod nv. og den vigtigste forretningsgade Søndergade mod ø. til Nybrogade, der fortsætter mod n. i den vigtige strøggade Nygade, der fortsætter mod banegården som Jernbanegade. I den gl. bydel er bevaret flere bindingsværkshuse end i nogen anden af amtets byer. Omkr. Nørre Boulevard, der forbinder Vejlegade med banegården, ligger de fleste af byens mange skoler. Mod nv. sender byen en forstadsstråle ud langs Vejlegades fortsættelse Tårs vej. Dette forstadskvarter, Madeskov, opstod omkr. år 1900 og er ikke vokset væsentligt i de sidste årtier. Andre forstadsstråler strækker sig mod ø. langs Maribovej forbi sukkerfabrikken til Krukholm og Sæby Huse i Halsted so., og mod s.ø. n.f. Rødbyvej til Møllemark. Mod nø. er Stormarken blevet bebygget i dette årh.s begyndelse ml. Svingelsvej og Løjtoftevej, der begge fører til byens gl. lystskov Svingelen, ca. 1,5 km fra bycentret. S.f. Nybro ligger den lille forstad Færgeland og lidt vestligere byens største erhvervsvirksomhed, skibsværftet, på havnens s.side.

Byens opland er stort og særdeles frugtbart, og afstandene til de tilgrænsende oplandsbyer er betydelige. N. har derfor fra gl. tid været centrum for en betydelig handels- og håndværksaktivitet, som begunstigedes af den naturlige, godt beskyttede havn. N. har spillet og spiller stadig en ikke ringe rolle for trafikken med udlandet; der opretholdes således en eksportrute med landbrugsprodukter fra s. 635 N. til England. Desuden opretholdes en bilfærgerute N.-Spodsbjerg på Langeland med videre forbindelse til Fyn. N. står ved den lollandske hovedbane i jernbaneforbindelse med Maribo, Sakskøbing og Nykøbing, og ved N.-Kragenæs jernbane i forbindelse med sit nordl. opland. En anden oplandsbane, N.-Rødby, er blevet afløst af bilruter. Byen er endepunkt for hovedvej 7. Endv. er N. amtets vigtigste industriby. Dens mangesidige industri har sit marked ikke alene i byens s. 636 opland, men for mange produkter (sukker, skibe, mølleriprodukter m.m.) over hele landet og (kondenseret mælk, skibe) i udlandet.

Nakskov kommunes samlede areal var 1950: 1416 ha og den samlede længde af gader 1955: 39,2 km.

Af arealet var 1951 643 ha landbrugsareal, 9 ha gartnerier og frugtplantager, 147 ha bebygget grund og gårdsplads, 269 ha private haver, 91 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 160 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn., 1 ha tørvemoser, 75 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 21 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 109,1 mill. kr., deraf grundværdi 22,0 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikrings-Foreningen indtegnede ejendomme var i jan. 1955 201 mill. kr.

I det tidl. N. Landsogn, der indlemmedes 1/4 1921, ligger en del af landsbyen Krukholm samt landsbyen Abildtorpe (1442 Abeltorp) med cementstøberi og planteskole. – Gårde: Abildtorpegd. (19,9 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 310, grv. 210); Færgelandsgd.; Riddersborg (under Fredsholm); Arvelund; Provstelund; Lienlund; Krukholmgd. og Teglgd., de 3 sidste købt af kommunen og delvis udstykkede.

Bygninger og institutioner.

Kirken, viet de søfarendes helgen Skt. Nicolaus, ligger n.f. Akseltorvet. Den er den anseligste kirkebygn. i amtet næst efter domkirken og fremtræder ligesom denne som en sengotisk teglstensbygn. fra 1400t., dog m. et noget forvokset ydre. Dens høje v.tårn m. tilsluttet højt opbygget og meget kortstammet midtskib står i stærkt modsætningsforhold til sideskibene, hvis mure fortsættes i et mærkeligt langstrakt kor. Til disse åbenbare disharmonier svarer en indviklet bygningshistorie. Opr. stod her en senromansk teglstenskirke m. kor og skib fra beg. af 1200t. Enkelte partier af skibet er bev.; det havde samme bredde som den sengotiske kirkes midtskib; et par tæt sammenstillede, rundbuede vinduer og rester af en hjørnelisen ses nu over hvælvene på det gotiske sdr. sideskib. Da Nakskov sen. voksede op til at blive Lollands vigtigste købstad, har man i beg. af 1400t. påbegyndt en nybygn. umiddelbart v.f. den gl. kirke. Man opf. her det høje tårn i tilslutning til et treskibet anlæg, som (tårnet iberegnet) havde tre hvælvingsfag; det østligste pillepar i det højtopbyggede midtskib sluttede direkte op til den romanske kirkes v.gavl. Fra første færd havde man tænkt sig at rydde den ældre kirke og føre midtskibet m. hele sin høje rejsning seks fag i alt mod ø., hvor der i gavlen mul. var planlagt et højt, spidsbuet vindue (omtr. som i Holmstrup, se III. 526); men kun lidt af den stolte plan blev gennemført. Endnu i sengotisk tid nåede man at opføre et våbenhus uden for sdr. sideskibs dør (i århundreder s. 637 s. 638 kirkens hovedindgang), ligesom sideskibenes ydermure blev forlænget mod ø., m. tresidet, polygonformet korslutning, dog uden hvælv og tag, og kom til at stå unyttige hen i mere end 200 år som et skærmbrædt omkr. den gl. romanske kirke, hvis skib nu anvendtes til kor, og hvis kor blev afskilret som sakristi. I beg. af 1600t. førte man højkirkens midtskib et kort fag videre mod ø., hvor det dækkedes af en høj blændingsprydet gavl m. årst. 1601 i jernankre. 1653–54 inddroges omsider ø.partiets nytteløse ydermure i den egl. kirke; man nedrev nu sakristiet (ɔ: det romanske kor) og opf. i stedet et par mærkeligt skævt anbragte piller til støtte for de skødesløst byggede hvælv, der nu kom til at dække hele den østl. del af kirken. Tårnet havde, formentlig ved sin opførelse, fået et højt, slankt spir, som 1587 ramtes af lynet, hvad der medførte, at det senere 1617 helt måtte nedtages. Et nyt spir fik kirken 1618, men under en stærk storm 10/2 1625 faldt det ned, hvorefter man opgav videre forsøg og nøjedes i st.f. spir m. en lav hætte, hvis form forblev uændret efter et nyt lynnedslag 1687 (»Aldrig har jeg set så stor en mand med så lille en hat«, skal Fr. IV have sagt ved synet af N. kirke). Da tårnet 1822 for tredie gang ramtes af lynet, rejste man det flg. år et nyt, 29 m højt, spåntækt spir af sa. svajede form som spiret på Landet kirke (se ndf.). Endelig rejstes 1906 ved arkt. H. C. Glahn det nuv. spir; det løfter sig sekssidet, kobbertækket over nymurede, kamtakkede gavle o. 70 m over jordoverfladen. – Under belejringen 1659 var kirken blevet ramt af fjendtlige kugler, dog uden at bygn. led væsentlig overlast. 1746 blev dens mure kalket brunrøde og stod således til den store reparation 1854–60. Siden da har kirken stået m. blank mur og tækket m. skifer. Samtidig blev korgavlen ommuret, våbenhuset forsvandt (fundamentet genfundet 1947), og hovedindgangen flyttet om til v.siden under tårnet.

Altertavlen er et bruskbarokt billedskærerarb., udf. 1657 af Anders Mortensen i Odense; if. den bev. kontrakt skulle den svare til den store tavle i Skt. Knuds Kirke i Odense (fra 1649, nu i Fyns Stiftsmuseum); i de tre stokv. ses relieffer af nadveren, korsfæstelsen og korsnedtagelsen, ved siderne står ml. snoede søjler evangelister og apostle, øverst den opstandne frelser; på gulvet ved siderne står to samtidige figurer af Moses og Aron. Alterbordsforside m. allegorisk maleri fra 1633 er nu opstillet i koromgangen. Alterstagerne er skænket 1631 af Michel Matzen og hustru. Af gl. Tekstiler ejer kirken bl.a. 2 par broderede bryllupspuder fra beg. af 1700t. Døbefonten af alabast er udf. af Simon Carl Stanley 1758; dåbsfadet er skænket 1857 af konsul Chrf. Hage, udf. efter tegn. af L. Frølich. Den af rådmd. Tyge Sørensen skænkede prædikestol er ligesom altertavlen et rigt forgyldt og malet billedskærerarb., udf. 1630 af Jørgen Ringnis, hvis signatur findes på opstandelsesrelieffet; på himlen malede portrætter af stifteren og hans hustru; i stolens syv felter er relieffer m. bibelske emner. Fra 1631 og af sa. mester, der sen. selv bosatte sig i byen, er en pulpiturskranke, der siden 1864 er opstillet under orgelet, men tidl. havde sin plads over korbuen; i dens nicher står udsk. billeder af Kristus og apostlene. Orgelet er fra 1648, skåret af Søren Ibsen på Bremerholm; værket, der opr. er bygget af Johan Lorenz i Kbh., er flere gange ombygget og fornyet (1740, 1755, 1807, 1856 og 1913; Niels Friis. Orgelbygn. i Danm. 59f.). Kirkens gl. stoleværk, skåret i 1660erne af Hendrik »bilthugger« i Ørby, Stokkemarke so., måtte 1856 vige for nyere stole, der som topstykker fik jernafstøbninger af Jørgen Ringnis’ forsk. billedskærerarb. men som nu er blevet s. 639 erstattet af helt nye i enkle, glatte former. En jernbunden pengekiste m. 3 låse står nu i skibets v.ende. En præstetavle, opsat af sgpr. Laurids Mortensen Widsted 1653, hænger i ndr. sideskib (indskr. fornyet 1902). I kirken findes desuden 3 portrætmalerier af præster, af ovenn. L. M. Widsted, † 1674, Niels Saxtrup, † 1686, og Ole Frants Dorph, † 1777; endv. et maleri, bebudelsen, moderne kopi efter ital. renæssancemester, skænket 1856 af politimester Hammerich. Ved korbuens n.side er på sokkel af kalksten anbragt en sprængt granat, m. indskr.: »Anno 1659 Søndagen den 19. Junii er denne Granat indskudt af de svenske og gjorde paa Altertaflen stoer Skade«. I kirken er ophængt fem gl. lysekroner, den ældste fra o. 1610 (foran alteret); nr. 4 fra alteret er if. indskr. skænket 1651 af Hans Poulsen Vestindiefarer. I tårnet 3 klokker, de to ældste fra 1700t. (Holtzmann). – Af epitafier og mindesten, hvoraf mange nu er forsv., findes i midtskibet: et sandstensepitafium m. joniske søjler og allegoriske figurer, opsat 1626 over rådmd. Otte Christensen, † 1603, og borgm. Carsten Nielsen, † 1625; et rigt stafferet træepitafium, utvivlsomt skåret i Hans Gudewerths værksted (jf. Sandby kirke, se ndf.), opsat 1646 af tolder og rådmd. Niels Nielsen, m. maleri (korsfæstelsen) og familieportrætter; på skibets v.væg hænger et ovalt maleri (fra et forsv. epitafium), opsat 1653 af borgm. Niels Nielsen, særlig kendt fra Nakskovs belejring 1659, m. fremstilling af dommedag og m. portrætter af borgmesteren og hans familie; i ndr. sideskib en rund, sort kalksten fra o. 1715, utvivlsomt opr. en del af et epitafium, over Else Mule, g.m. sgpr. Fr. Thestrup, s. 640 død som bisp i Ålborg 1753; i sdr. koromgang: et kalkstensepitafium, opsat 1676, af ovenn. sgpr. Niels Saxtrup. En gravsten fra 1645 over ovenn. rådmd. Michel Matzen, † 1654, er nu indmuret i ndr. sideskib. – †Kisteplade over generalmajor Jacob Gevecke, † 1699. I kirken skal endv. være begr. Frederik Barnewitz til Rudbjerggd., † 1653.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 89–126.

Katolsk Kirke, Bredgade, opf. 1921 (arkt. H. C. Glahn). 1925–27 udsmykket m. freskomalerier (Birgitte West); kat. skole og præstegd., opf. 1922–23 (arkt. E. Ørnsholt). – Adventistkirken, Ringvejen, opf. 1954 (arkt. H. Nørland). – Missionshuset Millo, Nr. Boulevard, er opf. 1897 (arkt. H. C. Glahn) og ejes af Indre Mission. – Frelsens Hærs bygn., Niels Nielsensgade. – Synagogen på Nr. Boulevard, opf. 1880, er nu forretningsbygn.

Kirkegården omkr. kirken blev nedlagt 1810. – Den gl. kirkegård ved Østre Boulevard blev nedlagt 1904 og omdannet til anlæg. – Kirkegården, mod n. i byen ved Svingelsvej, er anl. 1884. Her er begr. konsul E. F. Dan, † 1907, kbmd. Johs. Huus, † 1933, og lokalhistorikeren red. C. C. Haugner, † 1944. 1913 er opf. et kapel (arkt. H. C. Glahn) og et klokketårn. Krematorium opf. 1940 (arkt. Chr. Svane). Kgd. udv. 1954 v.f. Svingelsvej. – Mosaisk kirkegård, Jødevej, bruges ikke mere.

Rådhuset, Akseltorv, opf. 1872–73 (arkt. V. Tvede) på resterne af 3 tidl. rådhuse. Indeholder bl.a. byrådssal, borgmesterkontor og udvalgsværelser ombygget og udv. 1949 (arkt. E. Ørnsholt) og rummer nu også stads- og havneingeniørens kontor. – Ting- og Arresthuset, Nybrogade, opf. 1919–21 (arkt. L. Larsen) m. dommerkontor, politistat. samt arrest.

Det kommunale skolevæsen er organiseret som en enhedsskole omfattende grund-, mellem-, real- og gymnasieskole. Der er 3 grundskoler: Møllemarkens Skole, Rødbyvej, opf. 1914, Madeskovskolen, Tårsvej, opf. 1917, og Stormarkens Skole, Løjtoftevej, opf. 1924. På Nr. Boulevard et stort kompleks m. grundskole, hjælpeskole, eksamensfri mellemskole og gymnasium. Bygn. opf. 1914–17. I det tidl. elektricitetsværk n.f. bygn. er der anl. svømmebad og festsal (tages i brug 1955). Ved skolevæsenet var der 1954 93 lærere og 2188 elever. – En privat realskole blev opret. 1907 på Nr. Boulevard. Bygn. opf. 1894 og sen. udv. 1954 var der 14 lærere og ca. 300 elever. – Teknisk Skole, Nr. Boulevard, opf. 1882, udv. flere gange, sidst 1954. 1954 havde skolen 36 lærere og 450 elever, heraf 20 i maskinistskolen. Selvejende inst. m. tilskud fra stat, amt, kom. og private (Lollands Tidende 5/10 1955). – Handelsskolen, fra 1914 lokaler i den tidl. realskole på Ølkarsvej, er opret. 1896 af Nakskov Handelsstandsforening. 1954 var der 17 lærere og 404 elever.

Nakskov Centralbibliotek, Klostergade, opf. 1939 (arkt. E. Ørnsholt). Det gl. bibl. (opret. 1876) ejedes af bibl.foreningen m. off. støtte. Overgik m. den nye bygn. til folkebibl. Centralbibl. 1948; 26.000 bd. Bibliotekssalen smykket m. kalkmalerier (Henrik Madsen, 1940). – I sa. bygn. N. kommunale Børnebibl.

Af aviser, der udkommer i Nakskov, kan nævnes: »Vestlollands Avis« (grl. 1887 som afløser af »Nakskov Dagblad«); »Lollands Tidende« (opret. 1868) og »Ny Dag« (tidl. »Lolland-Falsters Social-Demokrat«, grl. 1901).

Amts- og Bysygehuset, Hoskiersvej, er opf. 1911–12 (arkt. H. C. Glahn), udv. s. 641 1919. 108 pl. Ny udv. beg. 1954. – Epidemisygehuset, Skansen på Færgeland, er opf. 1893–94 (arkt. H. C. Glahn), 24 pl. – Alderdomshjemmet, ved Tårsvej, er opf. 1903 (arkt. H. C. Glahn), ca. 62 pl. – Aldersrentebol. findes på Rødbyvej og Løjtoftevej.

En filial af Nykøbing Kloster, Nr. Boulevard, er opret, ved resol. af 1/5 1883, bygn. opf. 1882–83 (arkt. V. Tvede) m. 20 pl. for enlige kvinder. – Stiftelsen, Ø. Boulevard, opf. 1925 m. 12 bol. til afløsning af ældre stiftelsers bygn., der var blevet utidssvarende. Bygn. rummer Konsul F. H. Block og Hustrus Fribolig, opret. 1897; Konsul T. S. Winchell og Hustrus Fribolig, opret. 1892; Karen Rigelsens Stiftelse, opret. 1729, og Marie Hansens (Pippins) Stiftelse, opret. 1782. – Erlings Minde, Erlingsvej, opret. 1864 af jomfru Martzen Erling m. 6 fribol. for kvinder. – Haandværkernes Fribolig, 2 bygn. i Kattesundet og Voldanlægget, er opf. henh. 1872 og 1888 m. 12 bol. i hver for gl. håndværkere og deres enker. – Den borgerlige Forening, opret. 1849, uddeler årlige understøttelser. – Kbmd. J. Ø. Andersens Legat uddeles i Slagelse og Nakskov.

Det kommunale børnehjem, Skovsgård, er opret. 1918, ca. 30 pl. – Børnehaven i Klostergade er opf. 1940 (arkt. E. Ørnsholt) som afløser for Børnely i Bredgade. I bygn. mindeplade for stifteren af Børnely, konsul F. H. Block. – Børneasylet, Ringvejen, er opf. 1954 (arkt. L. Ørnsholt) til afløsning af det tidl. landsogns børneasyl på Maribovej.

Vandrehjem findes om sommeren i Teknisk Skole.

Gasværket, Marienlystvej for enden af havnen, er anl. 1939–40, udv. 1945 og 1953. Daglig prod. 22.000 m³ gas. Det gl. gasværk, anl. 1860–61, lå ved Gasvej. – Vand- og Kloakværket er anl. 1884 (stadsingeniør C. G. Ambt). 1950 anlagdes et nyt vandværk på Elektricitetsvej bag det gl. elektricitetsværk. Til vandværket hører 12 pumpestat. i omegnen. Et vandtårn ligger i Tilegade. Dagligt vandforbrug 4000 m³. Kloakværket var opr. indret. til overrisling af engene på Færgeland. Nu pumpes kloakvandet ud i fjorden og Savnsø vig. – Kraftværket Havnecentralen, ved Strandpromenaden, er opf. 1940. Værket drives af Lollands Elektricitetsforsyning I/S og overtog strømforsyningen til byen 1951, da det gl. værk på Elektricitetsvej blev nedl. og omdannet til brug for skolevæsenet. – Slagtehuset, Kørbersgade, er opf. 1896 (arkt. H. Meyer) m. kontrolstat. Ejes af Landmændenes Eksportslagteri.

Brandstat. ligger for enden af Elektricitetsvej. – Falcks Redningskorps har stat. i Vejlegade. – Zoneredningskorpset har stat. på Maribovej.

Af andre bygn. og inst. kan nævnes: Præstebol. ved kirken. Nakskov Menighedsplejes bygn., Odd Fellowlogen, Svingelsvej, opf. 1888, Good Templarlogen, Maribovej. Den folkelige Forsamlingsbygn., Vejlegade Bro, Haandværker- og Industriforeningen (opret. 1854), Sønderport (opf. 1938–39, arkt. E. Ørnsholt), Lollands Handels-og Landbrugsbank, Nybrogade, grl. 1907, bygn. opf. 1919–21, arkt. L. Larsen. Den danske Landmandsbank, Søndergade, opf. 1897. Lollands Bank, Nytorv 17, grl. 1919. Den lollandske Landbostands Sparekasse, Nygade, opret. 1870 (bygn. opf. 1930, arkt. E. Ørnsholt).

Byen har 3 biografer: Saga og Roxy i Vejlegade, Kinoteatret i Nygade. – Af hoteller kan nævnes Hotel Harmonien, Nybrogade, Hotel Skandinavien, Vejlegade og Børsen.

Lystanlæg. Vestre Anlæg, Tårsvej ved alderdomshjemmet, m. monument for borgm. P. Hoskier, † 1909. Østre Anlæg, den gl. kirkegd. ved Ø. Boulevard. s. 642 Indrefjordsanlægget, ved Winchellsgade, m. statsfuglereservat. Den kommunale lystskov Svingelen (11 ha), mod n. i byen ved Svingelsvej, m. restaurant (nyopf. 1955) og musikpavillon (opf. 1938). Hestehovedet, hvortil en vejdæmning fører mod v. fra Strandpromenaden, m. strandbad, teltplads og lystbådehavn.

I et lille anlæg foran banegården et springvand og en mindestøtte for stormen på Nakskov 1659 (afsløret 1910, arkt. Ekberg) samt en statue af borgmester S. Bresemann (rejst 1952, billedhugger Kaj Louis Jensen). Caritasgruppen, Nytorv, rejst 1941 (billedhugger Axel Poulsen). På Akseltorv en rytterstatue af Chr. X, rejst 1952 (billedhugger Victor Kvedéris) som befrielsesmonument af Vestlollands befolkning. Ved Præstestræde en statue af forf. Olaf Hansen (rejst 1949, Elias Ølsgaard). På Hestehoved kvindefigur af V. Kvedéris. I gadekrydset Søndergade-Nygade opførtes 1955 en springvandsbrønd, Nakskov-drengen, udf. af V. Kvedéris.

Stadion ligger i den nu udtørrede Byfogedsø m. en 1943 opf. sportshal.

Banegården, Nr. Boulevard, opf. 1873–74, ombygget 1924–25 (arkt. E. Ørnsholt), er endestat. på Lollandsbanen. – Nakskov-Kragenæsbanen (27 km) er anl. i h. t. lov af 1908 og åbnet for drift 5/3 1915. – Nakskov-Rødbybanen, der blev bygget i h. t. lov af 1918 og åbnet for drift 1926, blev nedlagt 1954.

Fra Nakskov udgår der bilruter til bl.a. Langø, Maribo, Nykøbing og Rødby.

Posthuset og Telegrafstat. ligger ved banegården (arkt. V. Tvede). – Toldkammeret, Havnepl., er opf. 1917 (arkt. Magdahl Nielsen). – På Færgelands Kaj et stort silopakhus (opf. 1920).

Havnen havde i 1700t. kun ringe dybde, og da indløbet gennem fjorden var smalt og grundt, måtte større skibe lade og losse 2 km fra byen. I slutn. af 1700t. uddybedes havnen, og 1847–50 uddybedes indløbet til 4,1 m. 1875–76 øgedes dybden i havn og indløb til 4,4 m, og der blev opf. bolværker og forsk. bygn. ved havnen. 1902 blev dybden udv. til 5 m, og 1914–19 blev der gravet et lige sejlløb gennem fjorden m. 6,3 m dybde, og der blev anl. nye bolværker i havnen. Endv. anlagdes større havnebassiner og opf. nye bygn. til administration og lagre. Havnebygn., havnepl., opf. 1915 (arkt. A. Preisler). Dybden i havnen er nu 4,0–6,3 m. Langs fjorden findes flere ledefyr. Der bor lodser ved havnen og på Albuen. Fra Nakskov er der fast skibsforbindelse til Spodsbjerg på Langeland.

Af større virksomheder i Nakskov kan nævnes: Landmændenes Andels Eksportslagteri, grl. 1897, m. andelsægforretning, mosteri og en konservesfabrik. Nakskov Dampmølle A/S, opret. 1856, bygn. opf. 1938. Den danske Mælkekondenseringsfabrik A/S, stiftet 1908, m. fabrikker i Nakskov, Nykøbing og Horsens (150 ansatte). A/S OTA, De forenede Havre- og Rismøller, grl. 1898 som Avenamøllen i Maribo. 1913 flyttedes virksomheden efter en brand til N., og fra 1914 antoges navnet OTA. Udv. fl. gange, bl.a. 1947–48 (m. stor silo) og 1954. Nakskov Sukkerfabrik (tilh. De Danske Sukkerfabriker A/S), opf. 1882–83 under ledelse af G. A. Hagemann (ing. H. Hammerich og arkt. Ove Petersen) m. saftstat. i Nakskov, Horslunde, Vesterborg, Majbølle og Græshave. Til virksomheden hører et roebanenet, hvoraf fabrikken ejer 58,3 km og roedyrkerne 159,7 km. Fabrikken ejer endv. 17 lokomotiver m. 650 vogne, roedyrkerne ejer 10 lokomotiver m. 450 vogne. Fabr.s maskinkraft er 4000 hk, el. kapacitet 2200 kw, brændselsforbruget s. 643 100 t kul og 55 t olie pr. døgn. 1953 oparbejdedes 401.922 t roer. I kampagnen har fabrikken 800 arb., ellers 300. Nakskov Skibsværft A/S, grl. 1916, A/S fra 1919. Udv. fl. gange, sidst 1954 og råder nu over 3 byggebeddinger (indtil 20.000 t) samt ophalerbeddinger og en flydedok. En tørdok opføres 1955–56. Under værftet hører en maskinfabrik på Maribovej. Virksomheden beskæftiger ca. 1500 pers. – På s.siden af havnen Lollands Eksportmarked, samlestalde for kreaturer.

Gamle huse. Som arkitekturby rangerer Nakskov højt blandt Danmarks købstæder, og i Maribo amt har ingen by bevaret en så rig repræsentation af ældre borgerlige bygninger. Hertil kommer, at den interessante middelald. byplan med det trekantede torv, den krumme hovedgade (Søndergade-Vejlegade) og de mange smalle slipper fra denne gade ned til havnen endnu er velbevaret. Selv om de fleste af de gl. huses façader mod hovedgaden er blevet stærkt ombyggede, står husene ofte ret uforandrede mod sidegader og gårde. Der findes en s. 644 del bindingsværksbygninger fra 1600t., deribl. ikke så få, som vender gavlen mod gaden. Ældst af de daterede huse er Søndergade 23. Af denne bygning er der dog nu kun mod gårdslippen levnet en sidevæg, på hvis overgangsfod en indskrift oplyser, at den er opf. 1637 af rådmd. Michel Matzen. Søndergade 25 er et stateligt 2 stokværks knægtbygget gavlhus, der bortset fra gavlen mod gaden er velbevaret. I huset ses årstallene 1695, mul. husets opførelsesår, og 1725. Knægtbyggede huse formodentlig fra 1600t. er endv. den meget velbevarede sidelænge i apoteket på Torvet, de noget ombyggede ejendomme Søndergade 33, Søndergade 6 (m. empirefaçade fra ca. 1846), Havnegade 39, Præstegade 2 og Tilegade 25, de sidste to med usædvanlig kraftige facetryggede knægte. Lidt yngre er mul. det knægtbyggede sidehus, Axeltorvet 2, med smukt profilerede knægte og overgangsfod. Knægtbyggede sidehuse findes også i naboejendommen, Søndergade 2, m. dørhamre fra 1706 og 1719.

Et meget karakteristisk indslag i bebyggelsen ved havnen er de mange bindingsværkspakhuse. Ældst er vel det store kornmagasin Dronningens Pakhus på hjørnet af Dronningensstræde og Havnegade. Af den 30 fag lange og to stokv. høje bygning skal den nederste ende mod havnen være opf. af enkedronn. Sofie o. 1600 og den øverste del af huset af Fr. III 1656. Bindingsværket er dog sen. i tiden stærkt omsat.

Det smukkeste af pakhusene hører til Theisens gård (se ndf.) og ligger på hjørnet af Havnegade og Badstuestræde. Fløjen mod Havnegade er nu gennemskåret af en gennemkørsel. Der findes her, om end ikke på sin opr. plads, en porthammer med årst. 1702. Bygningskomplekset synes dog delvis at være ældre. Façaden mod Badstuestræde er en af de mest maleriske i landet. Maleriske er i øvrigt de fleste af stræderne og gårdinteriørerne nede ved havnen, således navnlig smøgen fra Havnegade 33 til Torvet og gårdene bagved Akseltorvet 7. I denne ejendoms forhus bærer en dør flg. indskr.: »1750 Benaadede H. K. Mayest. F. V. dette Huus og var d. 20., 21., 22. Juni her hans Forgemack.« Foruden de allr. omtalte indskrifter findes der i Havnegade 61 et porttræ, genanvendt som stolpe dat. 1644, i Havnegade 63 et fra 1696. I Fruegade 19 sidder i et moderne hus en porthammer fra 1705. På et udhus i gården Søndergade 28 en porthammer dat. 1725.

I den nu meget ombyggede gård, Søndergade 40, læses på en dørhammer: »Fra Ild, fra Tyve, fra ald Fare, Gud altid dette Hus bevare«.

Fra 1777, men sen. noget ændret, er apotekets grundmurede hovedbygn. i to stokv. med stor frontispice.

Nogenlunde samtidig hermed, opf. efter en brand 1778, er Akseltorv 13 og 15, begge med store brudte tage. Façaderne fik siden empirens stilpræg, men beherskes nu helt af store butikker. Byens fineste arkitektur-mindesmærke er forhuset til Akseltorvet 1, Theisens gård, opf. 1786 i grundmur i to stokv. med portgennemkørsel. Det kun 6 fag brede hus har pyntelige indfatninger om vinduerne og en rig portal om porten med årst. 1786 og initialerne A.E.S. (Anna Elisabeth Smith). Til ejendommen hører et vidtstrakt kompleks af gamle bygninger ned mod havnen, deribl. det tidl. omtalte pakhus. Indkørslen til Farverens Stræde fra Torvet flankeres af to empirehuse Akseltorv 9 og 11, begge i to stokv. med runde hjørner mod strædet. Kultiverede enkeltheder som porten mod Torvet og kælderdøren i hjørnet præger stadig det største af husene, nr. 9, der er opf. ca. 1826. Fra 1847 s. 645 stammer to meget nært beslægtede huse, henh. hjørneejendommen Tilegade 1 og Bibrostræde 26, begge to etagers grundmur m. bredt prydbælte under salsvinduerne, det første m. smukt rundet hjørne. Den store hjørneejendom Vejlegade 38, Freuchens gård, er opf. 1848 i to etager m. profilbånd om vinduerne. Endelig findes der et udvalg af grundmurede bygninger fra 1850erne, således den gl. bolig ved bryghuset i Vejlegade, et lavt hus m. »gotiske bryn« over vinduerne fra 1853, fra sa. årh. Akseltorvet 5, H. Chr. Huus’ gård, hvis opr.fint udførte butiksvinduer af støbejern stadig er i behold, fra 1854 den pavillonlignende hovedbygning ved det tidl. kalkbrænderi, Vejlebrogade 6, samt ejendommen Søndergade 11 og Tilegade 4, og fra 1857 et holdningsfuldt toetagers hus i Nordenkirke.

Ved udgravningen 1944 til beskyttelsesrum på torvet fandtes fundamenterne til byens galge.

Litt.: Hugo Matthiessen i Arch. 1915–16. 145–48, 149–56, 162–67, 171–74. V. Paulli. Fra Theisens Gaard, Nakskov, LollFAarb. 1931. 31–50. C. C. Haugner. Nakskov Købstads Historie. I–II. 2. udg. 1944–45.

Indbyggerantallet i N. kbst. var 7/11 1950: 16.074 indb. fordelt på 5464 husstande (1801: 1671, 1850: 2955, 1901: 8310, 1930: 14.742), inkl. forstaden Sæby Huse i Halsted so. 1950: 16.334 indb. fordelt på 5558 husstande, 1930: 14.835 indb. fordelt på 3925 husstande.

1/4 1921 indlemmedes N. landsogn (1921: 745 indb.) i Nakskov kbst. Fra Branderslev so. indlemmedes 1/4 1955 den sydl. del af Hestehoved halvø og øen Kuddeholm.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 423 levede af landbrug m.v., 8409 af håndværk og industri, 2747 af handel og omsætning, 1319 af transportvirksomhed, 1194 af administration og liberale erhverv og 2009 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 233 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved N. hjemmehørende 2 dampskibe m. i alt 681 brt., 1 motorskib m. 333 brt., 9 sejlskibe m. motor m. i alt 459 brt.

Skibsfarten på N. omfattede 1953: 1310 indgående skibe m. 131.264 t gods, hvoraf 470 m. 83.629 t fra udlandet og 1210 udgående skibe m. 121.697 t gods, deraf til udlandet 484 m. 52.004 t gods. Af det udlossede gods var 18.551 t gødningsstoffer, næsten udelukkende fra udlandet, 48.333 t kul og koks, udelukkende fra udenlandske havne, 15.059 t mineralske olier, udelukkende fra indenlandske havne, 21.468 t sten, kalk og cement, hvoraf to trediedele fra indenlandske havne. Af det indladede gods var 43.022 t korn, overvejende til udlandet og 4187 t animalske landbrugsprodukter, udelukkende til udlandet.

Der var i N. kbst. 31/12 1954 i alt 897 automobiler, hvoraf 543 alm. personbiler, 31 drosker, 9 rutebiler m.v. og 305 vare- og lastvogne samt 50 motorcykler af scootertypen og 321 andre motorcykler. 9 af amtets omnibusruter på fra 13–35 km udgår fra el. berører byen. På disse ruter kørtes i sommeren 1954 ugentlig ca. 8000 km.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 380 håndværksog industrivirksomheder m. 3758 beskæftigede og 14.124 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 41 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 239 beskæftigede og en omsætning på 49,2 mill. kr., 253 detajlhandelsvirksomheder m. 955 beskæftigede og en omsætning på 51,4 mill. kr. samt endelig 40 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 232 beskæftigede og en omsætning på 4,1 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindt. udgjorde 1952/53 5.509.000 kr., skatterne indbragte 4.154.000 kr. (heraf opholdskom.skat 3.465.000 kr., erhvervskom.skat 30.000 kr., aktieselskabsskat 333.000 kr., ejendomsskyld 151.000 kr., grundskyld 150.000 kr.), afgifter og kendelser 282.000 kr., overskud af vandværker 151.000 kr., gasværker 177.000 kr., el.værker 507.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 5.196.000 kr., var sociale udg. 1.693.000 kr., udg. til skolevæsen 732.000 kr., biblioteksvæsen 91.000 kr., medicinalvæsen 491.000 kr., rets- og politivæsen 4000 kr., vej- og kloakvæsen 338.000 kr., gadebelysning 83.000 kr., snekastning 19.000 kr., off. renlighed i øvrigt 116.000 kr., brandvæsen 46.000 kr., offentlige lystanlæg 184.000 kr., administration 447.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 24,7 mill. kr., hvoraf 13,9 mill. kr. i faste ejendomme og 9,9 mill. kr. i værdipapirer etc.; kom.s gæld 12,2 mill. kr. og legatkapitalen 310.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 7,6, ligningsprocenten 6,90.

N. havn, der er kommunal, havde i 1953/54 indtægter til et beløb af 499.000 kr., udgifter 462.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 2.527.000 kr. og en gæld på 220.000 kr.

I Den lollandske Landbostands Sparekasse (opret. 1870) var indskudene 31/3 1954 87,9 mill. kr., reserver 3,9 mill. kr. Lollands Handels- og Landbrugsbank (opret. 1907) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 2,0 mill. kr., reserver 2,1 mill. kr.; indskudene i banken var 27,3 mill. kr. Lollands Bank (opret. 1919) havde s. 647 31/12 1954 en aktiekapital på 0,8 mill. kr., reserver 0,7 mill. kr., indskudene i banken var 9,9 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør N. kbst. eet so. og sa.m. Branderslev so. eet pastorat under Lollands Nørre hrd.s provsti. So. betjenes af en sognepræst, en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Øvrighed: Byrådet består af 21 medlemmer.

N. kbst. hører under 31. retskr. (Nakskov kbst. m. Lollands Nørre samt Sønder hrd.) og har tingsted i N., under 22. politikr. (N.), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Maribo amtstuedistrikt med amtstue i Maribo, Vestlollands lægekr. (N.), 27. skattekr. (N.), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 281. lægd. N. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 254–265, 267–273 og 275–281; lægderne nr. 266 og 274 er nedlagt.

N. kbst. udgør sa.m. forstadsbebyggelsen i Halsted-Avnede kom. samt en del af Branderslev kom. 49. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 22. politikr.

Abildtorpegård var i middelalderen formentlig en adelsgd. 1443 nævnes Jep Lauridsen af Abildtorp, 1458 væbn. Christian Eskilssøn, 1472–80 Briccius i A.gd. og 1484 væbn. Christen Jensen af A. 1502–84 omtales gentagne gange A. birk. 1682 tilhørte gden enkedronn. Sophie Amalie, † 1685, 1688 var den (ca. 25 tdr. hartk.) lagt under den kronen tilhørende Lundegård (nu Kristiansdal, se Branderslev so.), hvorfra den 1804 till. m. det øvr. bøndergods solgtes til arvefæste. A. var da kun på 8 tdr. hartk., men i 1. halvdel af 1800t. voksede den ved tilkøb til sin nuv. størrelse. 1852 solgtes den af Chr. Bjørn til Henrik Andersen. 1861 købtes den for 48.000 rdl. af Rasmus Schousbo, som 1877 solgte den til Bernhard Rasmussen, der allr. 1878 s. 648 afhændede den til H. P. J. Christiansen. Denne solgte 1883 A. for 183.000 kr. til Jørgen Jørgensen, som afhændede den 1895, hvorpå fulgte flere ejerskifter, indtil A. 1902 ved tvangsauktion købtes af forv. L. Kronmann, Kristiansdal, som solgte den 1918. Fra 1920 ejes A. af propr. C. Borella.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 17–18. DLandbr. IV. 1932. 16–17.

Skove: Ca. 1,5 km n.ø.f. bycentret ligger den kommunale lystskov Svingelen (11 ha), der er bevokset m. forsk. løvtræarter. Dens park- og blomsteranlæg gennemkrydses af spadserestier, og der findes restaurant og musikpavillon.

Historie. På en fremspringende skovklædt halvø på n.siden af det snørklede farvand, som fra v. skærer sig ind i Lolland, lå i slutn. af 1100t. et fiskerleje. Sø. f. fiskerlejet fortsatte farvandet endnu dybere ind, indtil det nåede udløbet af Halsted å. Mellem fiskerlejet og farvandets sydbred fandtes i middelalderen forsk. øer og holme, bl.a. det s.k. Færgelandet. Omkring dette fiskerleje opstod på Vald. Sejrs tid byen N., opkaldt efter den skovklædte halvø Nakken. Byen nævnes som købstad i ValdJb. (Nacascogh; 1280 Nackæscogh; 1448 Naskov). 1242 skal der være sluttet et forlig i N. ml. Erik Plovpenning og ærkebiskop Torkil af Reval. Byen må allr. da have haft nogen betydning. 25/4 1266 udstedes de første privilegier, og Erik Klipping skænkede byen Sigerseje og Madeskov v.f. byen samt »den ågang og fædrift, som i vor elskelige hr. faders tid har ligget til deres by«. 1274 får N. sa. rettigheder som Næstved og andre sjæll. købstæder. 1288, 1293, 1294, 1300, 1307, 1320 og 1328 bekræftes og udvides disse privilegier. De omfattende jordbesiddelser, som byens borgere kom i besiddelse af ved de kgl. begunstigelser, medførte århundredlange stridigheder, bl.a. m. besidderne af herregården Lundegård, der hævdede, at de fra gl. tid havde benyttelsesret til visse af disse jorder. Så sent som 1684 rejste enkedronn. Sofie Amalie krav på de omstridte arealer. Borgerne appellerede til kongen, der gav byen ret.

Byens opr. næringsveje var fiskeri og landbrug. Endv. blomstrede en handel op. Fjorden var byens livsnerve, og selv om farvandet var grundet og snørklet, kunne det dog befares m. datidens små skibe. Sejlløbet afmærkedes med riskoste. Den opr. by lå oppe på bakken, hvor kirken, indviet til Skt. Nikolaus, blev bygget på Vald. Sejrs tid. Opr. var kirken anneks til Krogsbølle kirke, sen. blev forholdet omvendt (se ndf.). Medens Hugo Matthiessen har hævdet, at N. er blevet anlagt efter en fast plan, mener C. C. Haugner, at den ældste bebyggelse er opstået tilfældigt omkr. kirken. Det gl. hovedstrøg var Tilegade, der førte ud til vejen mod ø. Endv. havde byen forbindelser mod n. og s. over fjorden. Disse forbindelser m. oplandet var dog yderst primitive.

I de flg. århundreder udvidedes og bekræftedes byens privilegier ved talrige lejligheder, således 1386, 1414, 1445, 1447, 1449, 1451, 1454, 1455, 1461, 1467, 1475, 1479, 1496, 1500 og 1513. Meget tyder på, at N. har været en betydelig by i middelalderen. 1420 ramtes N. af en stor brandkatastrofe, der bl.a. ødelagde den kirke, der hørte til det i N. beliggende Helligåndshus. 1441 var denne kirke genopført. 1470 blev Helligåndshuset istandsat og indlemmet i helligåndsordenen. Fra 1478 henhørte det under helligåndsklosteret i Fåborg. Adskillige breve fortæller om godsgaver til klosteret. 1510 brændte og plyndrede Lybækkerne N., og atter 1528 hærgedes byen af en voldsom brand. 1509–10 anlagde kong Hans på øen Slotø i sejlløbet v.f. N. slottet Engelborg og i tilknytning hertil et befæstet skibsværft.

Også efter reformationen nød borgerne i høj grad kongens bevågenhed. 1550 fik de således tilladelse til at nedlægge en del af landsbyen Krogsbølle, der lå n.ø.f. byen, og bruge jorden. Endv. skænkede kongen 1557 kronens gods i Skalchenes på 20 år. Disse rettigheder fornyedes, og jorderne indgik i tidens løb under byjorden. Den gl. kirke i Krogsbølle blev nedbrudt allr. 1539 og materialerne anvendt til befæstning af N. De kgl. gaver til byen medførte, at Krogsbølle sogn blev adskilt i to dele (jf. ndf.). N. blev i løbet af 1500t. udbygget som fæstning. Anlæggene på Slotø udvidedes, og for kronens regning byggedes der flere skibe på øen. 1551 besluttede Chr. III, at der skulle opføres et slot i forb. m. Engelborg, og til byggeforetagendet anvendtes materialer fra det nedlagte kloster i Nysted. Slottet fik dog aldrig nogen større udstrækning. Byen blev omgivet af volde og grave, og der opførtes murede porte, bl.a. ud for Tilegade og den sen. anlagte Søndergade. Allr. i middelalderen strakte bebyggelsen sig fra den gl. bykerne omkr. kirken ned mod fjorden omkr. Bibrostræde. Havnen var opr. yderst primitiv og bestod kun af en simpel skibsbro. Chr. III.s voldanlæg fulgte det nuv. Kattesundet og Hollændergade.

Helligåndshuset bestod endnu nogle år efter reformationen, men det synes at være nedlagt 1540. Bygn. stod dog indtil ca. 1610. Efter reformationen fik N. en lille latinskole (se ndf.). s. 649 Byens ældst kendte rådhus blev opf. 1590. Det anvendtes indtil 1841, da et nyt rådhus opførtes på det gamles grund.

Under Chr. IV udvidedes og styrkedes fæstningen bl.a. ved et fremskudt voldanlæg m. bastioner. Trafikken ind og ud af byen førtes over forsk. vindebroer. Endv. spærredes indløbet til havnen ved nedrammede pæle, således at der kun blev et smalt indløb, der kunne spærres med en bom. Anlægget på Slotø udvidedes, og kongen lod adskillige krigsskibe bygge på værftet her navnlig i årene 1624–31. Fra 1636 ophørte virksomheden herude. Til Færgelandet opførtes den s.k. Langebro. Ca. 1650 indlemmedes øerne Færgelandet, Mellemlandet og Stubbelandet i fæstningen.

Ved udgravning til en bunker på Torvet opdagede man godt 1 m under det nuværende niveau den gl. middelald. brolægning samt rester af galge og byens kag. Også ved grundudgravninger forsk. steder har man fundet spor af det opr. gadeplan. Man støder ligeledes på rester af det gl. voldanlæg. I købmand Jens Krøyers have og ved folkeskolen på Nr. Boulevard findes partier af den gl. vold.

Indtil 1658 havde byen en blomstringsperiode. Af skatteregnskaberne fremgår, at N. var rigets 7. største købstad. Det har sikkert været handelen, der gav byen dens rigdom, og som vidnesbyrd om denne rige periode i byens liv står endnu en række gl. borgerhuse og købmandsgårde. Fra gl. tid havde byen to borgmestre og et antal rådmænd. Et litterært minde fra denne rige periode i byens liv er det berømte håndskrift »Perlestikkerbogen« med lokalhistoriske optegnelser og notitser om befolkningen. Bogens forfatter, præsten Anders Pedersen, døde under pesten 1629.

Også under Fr. III udbedredes fæstningen, men da den skulle bestå sin første alvorlige prøve, svigtede borgerskabet. I vinteren 1658 kom den sv. hær over isen fra Langeland. For at undgå plyndring indledte borgerne forhandlinger m. svenskekongen, og byen blev overgivet uden sværdslag. Da Karl Gustaf i aug. 1658 brød freden, sattes fæstningen imidlertid i forsvarsstand, og den fik en energisk kommandant i oberst Joachim Kørber. Foreløbig lod svenskekongen Lolland i fred. I foråret 1659 kom sv. tropper imidlertid til Lolland, og da s. 650 besætningen i N. satte sig til modværge, begyndte de sv. tropper at belejre og beskyde N. Belejringen varede fra maj til juli, hvorefter byen måtte overgive sig. Besætningen fik fri afmarch. N. blev nu belagt m. svenske tropper, der udplyndrede borgerne, bl.a. ved udskrivning af svære skatter. Byen fik herigennem et økonomisk knæk, som det tog henved 150 år at genoprette. Først i juni 1660 forlod de sv. tropper den fuldstændigt udplyndrede by.

For at komme byen til hjælp tilstod regeringen N. skattefrihed i en række år. Endvidere ophøjedes N. 1667 til stabelstad. Dette betød, at hele den loll. handel koncentreredes i N. Dog var udførselen af heste og øksne undtaget fra stabelbestemmelserne. Dette nye privilegium fik stor betydning for byen. Det ophævedes dog allr. 1682, og både den skånske krig og navnlig den store nordiske krig medførte ny tilbagegang, da den sv. flåde opbragte en konvoj med mange skibe fra N. 1688 ophævedes garnisonen i N., og hermed var byens rolle som fæstningsby udspillet. 1705 overdrog regeringen volde og grave til byen, dog mod forpligtelse til at stille arealerne til disposition, hvis man på ny ønskede at opføre en fæstning. Dette skete dog ikke. De murede byporte blev nedrevet i løbet af 1700t. De ledende i bystyret tiltog sig udnyttelsesretten af de gl. fæstningsarealer. Fra 1682 havde N. kun een borgmester og 2 rådmænd. Ved siden af disse stod et råd af eligerede borgere, der navnlig havde indflydelse på skatteudskrivningen. Efterhånden sammensmeltedes borgmester- og byfogedembedet, og rådmandsinstitutionen ophævedes 1809.

Største delen af 1700t. var en udpræget stagnationsperiode. 1769 havde byen ca. 1300 indbyggere. Af den tidl. så blomstrende søhandel var kun sørgelige rester tilbage, og meget stærkt føltes konkurrencen fra de driftige Ærøskippere, der fik en væsentlig del af kornhandelen i deres besiddelse. Byen magtede heller ikke at holde havnen ved lige. Fra slutn. af 1700t. mærkedes dog en vis opgang. Driftige borgere fik sat igennem, at havnen blev istandsat (1798), og sejlløbet uddybet og reguleret. Man fortsatte med dette arbejde efter år 1800, og langsomt øgedes trafikken på havnen. Da den store landbrugskrise var overstået o. 1830, tog kornhandelen et betydeligt opsving, og både handel og søfart blomstrede på ny op. En foregangsmand i byen var købmand Rasmus Clausen († 1828). 1832 oprettedes firmaet Puggaard og Hage, der først blev drevet af købmand Hans Puggaard, sen. af Alfred og Christopher Hage. Byen fik i første halvdel af 1800t. stærk økonomisk forbindelse m. Hamborg. Kornhandelen kulminerede i 1870erne.

Også håndværk og industri udvikledes kraftigt i denne periode. Fra gl. tid eksisterede der adsk. håndværkerlav i byen. Ældst er bagerlavet, for hvilket der eksisterer en skrå fra 1573. Af yngre håndværkslav kan nævnes væverlavet (1683), skomagerlavet (1685), handskemagerlavet (1707), snedkerlavet (1738), skræderlavet (1748), smedelavet (1750), tømrer- og murerlavet (1757). 1826 tog den ovenn. købmand Rasmus Clausen initiativet til oprettelse af et skibsværft i byen. Dette udvikledes kraftigt, og 1858 anlagdes en ny stor bedding. Fra dette værft søsattes et betydeligt antal skibe. Det var på dette skibsværft, at N.s store søn H. N. Andersen fik sin uddannelse. Også maskinfabrikker og jernstøberier blev anlagt, bl.a. Langes maskinfabrik 1851. Medens handel, industri og håndværk blomstrede op, aftog betydningen af landbruget, der tidl. havde spillet en vigtig rolle. 1821 foretoges en udskiftning af agerjorden, og 1825 udskiftedes græsmarkerne. En del større gårde forblev dog på byens grund.

Af afgørende betydning for udviklingen af byens erhvervsliv var de store forbedringer af vejene, der førte ud til byens rige opland. I ældre tid havde man måttet passere flere vanskeligt farbare vadesteder. Nu reguleredes disse, og vejene udbedredes. De gl. broafgifter forsvandt i løbet af 1870erne, og efter stormfloden 1872 erstattedes Langebro m. et dige og en vej. 1874 åbnedes Lollandsbanen til Maribo, 1915 kom banen til Kragenæs, og 1926 sattes N. i jernbaneforbindelse med Rødby (nedlagt 1954). Også havnen udvikledes kraftigt i slutn. af 1800t. Store uddybningsarbejder udførtes 1874–76, og 1902 foretoges ny uddybning indtil 16 fod. 1914–20 arbejdede man med en udbedring af sejlløbet, der blev reguleret fra Enehøje til Barneholm. I takt med disse arbejder udvidedes havnen. Store arealer udlagdes til kajplads og nye fabrikker.

De forbedrede trafikforhold medførte, at N. blev det naturlige centrum for en omfattende oplandshandel. Allr. fra 1852 eksisterede faste ruter til Kbh. og Kiel, og rutenettet udvidedes stadigt. Mere og mere blev N. foruden at være en handelsby et vigtigt industricentrum. I ældre tid var byen omkredset af en række stubmøller. Efterhånden erstattedes de med moderne dampmøller, hvoraf den første opstod 1852. Den sidste stubmølle forsvandt 1917. En af byens kendteste møllerivirksomheder er havre- og rismøllen OTA. 1882 anlagdes sukkerfabrikken, der efterhånden har udviklet sig til landets største. Et andelsslagteri opførtes 1896, og 1906–07 begyndte mælkekondenseringsfabrikken i det små for efterhånden at udvikle sig til en landskendt s. 651 virksomhed. I forb. m. de mange nye erhvervsvirksomheder opstod flere banker og sparekasser. Ældst af pengeinstitutterne er Lollands Spare- og Laanebank fra 1842 (nu overtaget af Landmandsbanken). Sen. fulgte den Lollandske Landbostands Sparekasse 1870, Lollands Handels- og Landbrugsbank 1907 samt Lollands Bank 1919. 1868 arrangeredes den 1. industriudstilling i N. 1898 gav byen på ny plads for en stor erhvervsudstilling.

Det kraftige økonomiske opsving aflæses i indbyggertallets vækst. Endnu i 1801 levede der kun 1671 personer i byen. Allr. 1850 var tallet steget til 2955, og 1901 nåede man 8310. Siden århundredskiftet er befolkningen vokset yderligere. 1921 indlemmedes landsognet i byen, og 1938 erhvervede byen 40 ha af Kristiansdals jorder, der udlagdes til kolonihaver og stadion. Befolkningstallet var 1921 godt 13.500 og passerede 1950 16.000. Fra den gl. bykerne omkr. kirken og havnen har bebyggelsen spredt sig ud mod alle verdenshjørner. Sukkerfabrikkens anlæg medførte i sommertiden en stærk tilstrømning af polske landarbejdersker. 1913 opførtes en katolsk kirke i byen, først og fremmest af hensyn til dette fremmede befolkningselement. Endnu i mellemkrigstiden arbejdede mange polakker i omegnen af byen, men kort efter 1. verdenskrig ophørte tilstrømningen af polakker, og de fleste tidl. indvandrede blev da. statsborgere. Et andet fremmedelement var i lange tider jøderne. Ved siden af Fredericia og Ribe var N. den by, hvor jøder havde ret til at nedsætte sig. Den første jøde bosatte sig i N. 1683. 1710 anlagdes en særlig jødisk kirkegård i byen, og 1714 opførtes den første synagoge.

Efter 1849 har N. været det naturlige politiske centrum for Vestlolland. På torvet kåredes kredsens folketingsmænd, og i N. grundlagdes forsk. aviser. 1850 grundlagdes »Nakskov Avis«, der efterfulgtes af »Nakskov Dagblad«. Begge disse aviser var konservative. 1868 oprettedes det endnu eksisterende venstreblad »Lollands Tidende«. Derefter fulgte 1887 et nyt konservativt blad »Vestlollands Avis«, og 1901 startedes »Lolland-Falsters Social-Demokrat« (nu »Ny Dag«) m. aflæggere i de forsk. lolland-falsterske byer. Allr. 1913 erobrede socialdemokratiet flertallet i byrådet og har beholdt det siden. Den soc.-dem. redaktør Sophus Bresemann udnævntes 1914 til kgl. borgmester og fortsatte som folkevalgt borgmester indtil 1928. Han afløstes af A. E. Hansen 1929–35. Fra 1936 har M. P. Nielsen været borgmester. Borgmester Bresemann udfoldene en febrilsk gründervirksomhed på det økonomiske område og lod ligeledes de lokale arbejderorganisationer tage aktivt del i strejkebevægelsen under påskekrisen 1920. En meget dristig økonomisk politik, der bl.a. viste sig ved optagelsen af store lån, førte i mellemkrigstiden til en krise for byens finanser, og 1933 sattes den kommunale administration under et skærpet tilsyn af indenrigsministeriet og købstadkommunernes låneforening. Statskassen trådte økonomisk hjælpende til, og skatteudskrivningen blev stærkt forøget. Tilsynet bortfaldt 1936, og de økonomiske forhold har efterhånden bedret sig.

Litt.: C. C. Haugner. Nakskov Købstads Historie. I–II. 2. udg. 1944–45. H. Knudsen og Albert Fabritius. Perlestikker-Bogen. Nakskovpræsten Anders Pedersen Perlestikkers optegnelser og regnskaber. 1954. Aarb. LollF. 1918, 72–78; 1925, 92–102; 1927, 195–98; 1943, 1–9; 1949, 120–36; 1950, 161–75; 1951, 278–90. J. Nordentoft. Nakskov og svenskerne 1658 og 1659, Militært Tidsskrift. 1937. 1–99. Nakskov Samfundet 1918–1943. 1943. Den lollandske Landbostands Sparekasse gennem 75 Aar. 1945. Landmændenes Andels Eksport Slagteri i Nakskov. 1947.

N. havde fra 1500t. en latinskole, som dog kun var lille (4 klasser, 1 rektor og 2 hørere). 1806–15 bar den navn af middelskole; 30/9 1839 nedlagdes den. Dens ældste kendte bygn., i kirkegårdens nordvestl. hjørne, var opført 1574, her var skolen til 1793, da den flyttedes til Vejlegade; bygn. anvendtes sen. bl.a. af kom. til »friskole« og blev nedrevet 1897. Af skolens elever kan nævnes Niels Hemmingsen, D. L. Rogert og A. E. Boye. (F. E. Hundrup. Lærerstanden ved de lærde Sk. i N. m.m. 1866; Alfr. Larsen i Nakskov Samfundets Aarbog. 1947). – I slutn. af 1600t. oprettedes 2 borger-landeværnskompagnier i N., der 1801 afløstes af 1 kompagni borgervæbning; dette afløstes 1855 af et værnepligtigt politikorps på 30 mand. – 1539 fik byen bevilling på at holde 2 markeder (Hellig Legems dag og Skt. Ibs dag), sen. bevillinger foreligger fra 1646 og 1649.

Det tidl. Nakskov landsogn, der fra 1/4 1921 er indlemmet i købstaden, dannede i middelalderen et eget sogn, der opr. var hovedsognet, sen. anneks til Nakskov, Krogsbølle (*1414 Kruxbole, 1493 Krogsbylle). Kirken, der lå på en banke nø.f. Svingelen, blev nedbrudt 1539 (se s. 649), og det befaledes sognebeboerne at søge Nakskov kirke. På reformationstiden optrådte bondesønnen Peder Boesen fra Skovbølle mod Nakskov kirkes sidste katolske præst Søren Olsen, og Peder Boesen blev da 1536 valgt til sognepræst i K. med annekset Skt. Nikolaj kirke i Nakskov.

1550 gav Chr. III borgerne i Nakskov for 10 år al den jord og ejendom, som hørte til s. 652 kronens gårde i Krogsbølle, mod at de skulle betale sædvanlig landgilde heraf; 1556 blev brugsretten forlænget til at gælde til 1580, og 1577 fik borgerne den for stedse, ligesom de også fik brugsretten til evig tid af kronens ejendomme i Skalkenæs (1390 Skalkenes, nuv. Krukholm) i Krogsbølle sogn, som de 1557 havde fået på 20 år. Herved blev landsognet på en uheldig måde delt i to adskilte halvdele. – Krogsbølle by blev nedbrudt 1577. I Krogsbølle lå også en gd., tilh. Hans Norbye, som Nakskov borgere samtidig tog, og kongen gav ham 1561 til erstatning en gd. i Lunde hrd.

Før reformationen var N. anneks til Krogsbølle, fra 1539 hovedsogn; 1556–1691 var sognekapellanen i N. sgpr. i Løjtofte, 1691 blev Branderslev anneks til Nakskov og Løjtofte anneks til Herredskirke.

Hvor nu Færgelandsgd. ligger, har tidl. været en ø, Trådingø; den nævnes 1458, 1473 og 1549 og blev 1664 af fru Ide Grubbe til Rudbjerggd. mageskiftet til kronen.

I Nakskov fødtes i slutn. af 1400t. kancellisekretær Laurids Ølmand, 1632 præsten Peder Zachariæsen Naskov, 1657 forf., biskop Laurids Thura, 1688 landsdommer Mathias de Thestrup, 1702 præsten, den historiske samler Poul Rogert, 1767 præsten A. K. Holm, 1778 officeren Ferd. Bauditz, 1784 forf. A. E. Boye, 1802 gross. og fabr. H. Danchell, 1810 præsten O. Fabricius, 1813, skibsrederen H. P. Prior, 1813 skolemanden H. G. Bohr, 1816 købmanden, konsul Fr. H. Block, 1820 forf. H. W. Tolderlund, 1827 præsten Jensenius Johansen, 1827 politikeren Reinhold Jensen, 1839 maleren Hans Smidth, 1848 politikeren Chrf. Hage, 1849 lægen Fr. Hallager og forf. Jac. Henningsen, 1852 stifteren af Ø. K. H. N. Andersen, 1854 havnekaptajn C. F. Drechsel, 1857 handelsmanden Johs. Huus, 1859 matematikeren J. L. W. V. Jensen og komponisten Aug. Enna, 1868 juristen L. A. Grundtvig, 1870 forf. Olaf Hansen, 1879 serologen Ludvig Walbum, 1883 frøeksportøren V. Erhard-Frederiksen.