Nimtofte sogn

(N.-Tøstrup kom.) omgives af Ørum og Tøstrup so. og Sønderhald hrd. (Koed og Gjesing so.). I so. ligger to enklaver af Ørum so. Gennem so. løber Nimtofte å og dens tilløb Sorteå. Den ujævnt bakkede overflade har mest lette jorder m. tilbøjelighed til muldflugt. Kun i v., omkr. Ny Kolstrup, findes mere jævnt terræn, og her havde heden tidl. en del udbredelse. Læhegn og småplantager findes mange steder. Gennem so. går hovedvej A 16 (Randers-Grenå).

Areal i alt 1961: 1799 ha. Befolkning 26/9 1960: 807 indb. fordelt på 247 husstande (1801: 195, 1850: 356, 1901: 579, 1930: 840, 1955: 823).

I so. byerne: Nimtofte (1426 Nimtoft; u. 1800) – bymæssig bebyggelse (Nimtofte m. Svenstrup) m. 1960: 517 indb. fordelt på 169 husstande (1930: 458, 1955: 499); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 107 levede af landbrug m.v., 155 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 74 af aldersrente, pension, formue olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (stuehuset opf. 1918, arkt. Kühnel, Århus; bindingsværkslade m. årstallet 1599 på dørhammeren er fredet i kl. A), centralskole (for Nimtofte-Tøstrup kom., opf. 1962, arkt. Hans E. Klithøj), bibl. (i skolen; opret. 1923; 1800 bd.), missionshus (Silo, opf. 1893), kom.kontor, apotek (opret. 1902), privat alderdomshjem, lystanlæg (Krattet, ejes af Borgerforeningen), genforeningssten, sportspl., hotel (opf. 1912, rest. 1960), filial af Banken for Grenå og Omegn, A/S Nimtofte Ml., andelsmejeri (opret. 1884, indtil 1892 fællesmejeri, omb. 1898, udv. m. osteri 1960), Nimtofte Trælasthandel, cementstøberi, posteksp. og telf.central; Svenstrup (1552 Suennstrup; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Mogenstrup (*1507 Monstrup; u. 1801); Sjørup (1500 Sørop; u. 1795); Kolstrupgde (1424 Kolstrup); Ny Kolstrup. – Saml. af gde og hse: Sønderskov; Battrupholt (*1420 Bastorps mark, 1688 Batrup Schouf Huus). – Gårde: Sjørupgd. (1580 Siørupgaard), udstykket.

N. so., der sa. m. Tøstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 360. lægd og har sessionssted i Grenå.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib m. sengotiske tilføjelser, tårn i v. og våbenhus i s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre, apsis dog af rå kampesten, på skråkantsokkel. Den tilmurede n.dør spores svagt, mens s.døren er udv. Opr. vinduer ses i apsis, i korets n.mur (noget udv.) samt tilmurede i skibet mod n. og s. Apsis har halvkuppelhvælv, kor og skib flade lofter m. stor hulkel langs væggene fra o. 1800. Korbuen er svagt tilspidset, mul. udv. Det spinkle tårn er opf. i sengotisk tid, hovedsagelig af munkesten, men overdelen m. pyramidespir s. 944 er en del ommuret m. små mursten. Det meget anselige våbenhus af munkesten er ligeledes fra sengotisk tid, beg. af 1500t. Det har opr. været i to stokv., og gavlen m. spidsbuet dør har kamtakker og en dek. af savskifter, en cirkelblænding og fladbuede glugger i spidsbuet spejl. – I korbuen kalkmalet latinsk bøn o. 1500. – På det murede, bræddeklædte alterbord står en altertavle i renæssance o. 1650 m. maleri fra 1800t., Gethsemane. Sengotiske, skarpt profilerede stager o. 1500, på løveformede fødder. Romansk granitfont af Djurslandstype m. ranker på kummen og dyrefigurer på foden (Mackeprang.D. 302). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestolen fra 1657 er et ganske godt renæssancearbejde m. portalfelter, hvori der er nyere malerier af evangelisterne. På en stolegavl står der 1719 og initialerne ESD. Tre malmlysekroner er skænket 1884–85 af H. P. Grønleff og hustru. – I våbenhuset romansk gravsten af granit m. indhugget kors og utydelige majuskler. Desuden gravsten over Søren Pedersen Møller af Ramten, † 1705, og hustru. Anne Frandsdatter, † 1719. Ved korets s.side sten m. slidt reliefkors. Mindetavle over sgpr. Jul. Windfeld, † 1923, og over to soldater, faldet 1850.

Nimtofte præstegård. Parti af bindingsværkslade fra 1599.

Sjørupgård mageskiftede kronen 1580 til Århus kapitel, som endnu 1662 ejede den (15 tdr. hartk., samt skov til 400 svins olden). 1770 og 1795 var den (8 tdr. hartk.) en avlsgd. under Vedø, men 1796 tilhørte den Fr. Hansen († 1834 som toldkass. i Grenå) og 1806 exam. jur. s. 945 Poul R. Wendelboe († 1865), som 1812 skødede den for 8500 rdl. til forv. J. D. Karck († 1840). 1818–31 tilhørte den løjtn. Michael Treschow, sen. til Fuglsig, som 1819 sammenlagde den m. en gd. på 6 tdr. hartk. 1834 tilhørte den N. Clausen, 1841 O. W. Hagemann til Rodstenseje, og 1861 solgte Vilhelm Bluhme († 1886) den (17 tdr. hartk.) for 68.500 rdl. til kammerråd D. F. L. Grandjean. 1862 købtes den for 32.000 rdl. af Johan Andreas Neergaard til Fannerupgd. og Rasmus Lund til Slemminggd. Af P. Chr. Fibiger solgtes den 1881 for 105.000 kr. til forv. I. Hartvigson, af ham 1886 for 224.000 kr. til fabr. O. Johanson og 1887 af staldm. Lundén i Stockholm til gross. H. Hartvigson. Derefter kom den til Overformynderiet, der 1896 solgte den for 42.200 kr. til Søren Nymann. Otto Nymann solgte den 1915 til et konsortium, og hestehdlr. Kr. Rasmussen solgte den 1916 til N. Chr. Bisgaard. 1923 solgtes 110 ha til Randers Amts Udstykningsforening; hpcl. (49 ha) købtes 1926 af T. Kristensen.

Mogenstrups hartk. blev 1728 p.gr.af sandflugt nedsat m. 6 tdr.; 1793 klages igen over sandflugt.

Ved ø.enden af Sjørup sø lå byen Sjørup, der ødelagdes ved en brand først i 1800t.; endnu i årh.s slutn. kunne der ses rester af brolægninger, havediger og brønde.

På Hyttebakken ved Kolstrup har der været en glashytte.

En hellig kilde har været ved Pinsebakken ml. N. og Ramten.

I N. holdtes tidl. markeder, som kort efter 1900 flyttedes til Ryomgd.

I so. har ligget en landsby Sjørup, se ovf., og en gd. Vingård (1664 Wingaarden).

Skove: Enkelte plantager, fx. i Mogenstrup en plantage på 25 ha, og i Sjørup en på 9 ha. Tilplantningerne er ofte af nyere dato.

Fredede oldtidsminder: Den tokamrede langdysse Dåsen v.f. Nimtofte; en jættestue ved Mogenstrup i en stor høj, m. kammer af 9 bæresten og 3 dæksten; 3 høje; en trekantet stensætning, mul. et gravanlæg fra jernalderen, på et lavt næs i bækdalen sø.f. Nimtofte. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 10 langdysser, en jættestue, 79 høje og en røse. Jættestuen ved Mogenstrup har givet en flintøkse og 3 smukke lerkar. Store, sløjfede højgrupper lå ved Sjørup og Sønderskov. – I Huldremose er fundet et kvindelig m. dragtstykker og kam fra bronzealderen. I højen Tugehøj fandtes en grav fra ældre romertid m. bronzekasserolle m.m.

Litt.: C. A. Nordman i Nord.Fortidsm. II. 94–98. Margr. Hald smst. V. 42–49. Hans Norling-Christensen i Nationalmus.A. 1946. 83–86.

Indtil 14/6 1775 var Koed so. (Sønderhald hrd.) anneks til N.; i stedet fik det da Tøstrup.

I Nimtofte so. fødtes 1841 landbrugsskoleforstander A. la Cour, 1868 præsten A. Fibiger.

Litt.: H. Birkelund. N., i Jydske Byer og deres Mænd. XI. 1918. Sa. N. Præster, AarbRanders. 1913. 123–36. Sa. Tvende Stervboer i N. Skole, smst. 1917. 88–100. Sa. N. og Tøstrup Skoleembeder 1772, smst. 1919. 40–46.