Notmark sogn

omgives af Ketting og Asserballe so., Als Nørre hrd. (Egen so.) og Lille Bælt. Mod dette har so. en kystlinie på ca. 4 km, og mod v. når det helt frem til bunden af det inddæmmede, men ikke afvandede Ketting nor. Den vestligste del af Notmark so. ml. Ketting nor og Hundslev ligner i overffadeform det s.for liggende bundmoræneland i Ketting og Ulkebøl so. og er altså af v.alsisk type. Ketting nors dal fortsætter ind i landet som en flad strandeng og videre langs grænsen mod Egen so. som en smallere, mere markeret dal i egnen ved Egen vandmølle. Den bølgede moræneflade ligger her i højden 10–15 m, men er besat med enkelte afrundede småbakker, en halv snes meter høje, mul. aflejringer i issøer. Ø.f. linien Hundslev-Notmark møder man en grænse mod et højere, mere uroligt relief m. tophøjder på over 40 m, og dette går gradvist over i en storbakket zone m. tophøjder på indtil 76 m. Højene har en tendens til n.-sydl. orientering. Dette landskab er smukt udviklet ml. Notmark og Notmarkskov og danner en umiddelbar fortsættelse af bakkelandet i Asserballe so., selv om det ikke når de sa. højder og heller ikke den sa. voldsomhed i relieffet. Undertiden træffer man tætliggende bakkerygge m. topflader og mellemliggende smallere render og lavninger m. afløbsløse småsøer i bunden. Flere af de rygformede bakker n. og nø.f. Notmark indeholder grus og pakninger af hovedstore sten. Også i Notmark so. finder man den kilometerbrede skråflade mod Lillebæltkysten, navnlig smukt udformet ved Fynshav, men stedvis er fladen mere urolig i overfladeform end de tilsvarende flader i Asserballe og Tandslet so., således især i egnen Helleved-Stenkobbel. Kysten mod Lille Bælt er en levende klintkyst m. højder på omkr. 10 m og m. det sa. rolige, modne forløb uden næs og uden bugter, men m. lange, flade buer. Den østl. del af so. har en række prægtige kystskove, som dækker en betydelig del af skråfladen mod bæltet. Moræneler er den dominerende overfladejordbund, s. 1274 men hist og her trænger mere sandet materiale frem i overfladen, navnlig i de høje bakkeområder.

I bebyggelsen kan adskilles flere typer. So.byen Notmark og de med denne næsten sammenbyggede Hundslev og Almsted danner et gl. befolkningscentrum langs v.grænsen af bakkelandet m. vidtstrakte besiddelser, især i det bakkede område. Morænefladen ml. disse landsbyer og Ketting nor præges af Rumohrsgård, som har ejet en væsentlig del af arealet, men som nu har afgivet jord til mindre brug. Man har her den for denne besiddelsesform typiske udformning af åbne, ubrudte markfelter. Det midterste, meget urolige bakkeland er folkefattigt m. få enkeltgde, men til gengæld er ø.kanten af bakkelandet på begge sider af vejen Notmarkskov-Helleved folkerigt og tæt bebygget m. gårde og mindre ejendomme på rydningsjord efter skov og af stor ydeevne. Bebyggelsen er ofte placeret i beskyttede lavninger m. kildevand, hvor kystskovene dækker mod kolde, østl. forårsvinde. Denne kystskov udgør den centrale del af det store, ø.alsiske skovland langs Lillebæltkysten fra Asserballe so. til grænsen ml. Egen og Svenstrup so. Talmæssigt er befolkningen omtr. ligeligt fordelt ml. de to adskilte felter: landsbyområdet omkr. so.byen og det østl. skovområde langs linien Notmarkskov-Helleved. Fynshav-Notmarkskov er i øjeblikket i livlig udvikling bl.a. som følge af anlægget af en ny færgehavn ved Fynshav, men også andre faktorer synes at have begunstiget ekspansionen. Den nye vejforb. Sønderborg-Danfoss-Nordborg går gennem den vestl. rand af so., og parallelt m. Lillebæltkysten løber den østl. vej, der forbinder den folkerige østerbygd ml. Tandslet, Mommark og Notmark, og som kan følges videre n.over mod Svenstrup. Et nyt vejanlæg fører videre fra Fynshav mod Sønderborg. Banen Sønderborg-Nordborg er nedlagt.

Areal i alt 1960: 1904 ha. Befolkning 26/9 1960: 1377 indb. fordelt på 440 husstande (1930: 1230, 1955: 1258). – Fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 423 levede af landbr. m.v., 569 af håndv. og industri, 70 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv, 26 af anden erhvervsvirksomhed og 207 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Notmark (*1341 Nodtmark, Nothmarck, Nudtmarck; u. antagelig ca. 1772) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1945, arkt. M. Meyling), kom.kontor m. bibl. (opret. 1922; 3400 bd.), forsamlingshus (opf. 1944, arkt. Meyling) m. friluftsscene, sportsplads og telf.central; Hundslev (*1341 Hunsleff; u. 1775) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 369 indb. fordelt på 118 husstande (1955: 302); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 83 levede af landbr. m.v., 191 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 4 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed, 50 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – omtr. sammenbygget m. Notmark, m. kro, filial af Folkebanken for Als og Sundeved; Almsted (1245 Halmstad, 1483 Allemestede; u. antagelig ca. 1772); Fynshav (1690 Fyens Haff, Fyenshav), sammenbygget m. Notmarkskov (*1400 Notmarcke-Schowe), m. skole (opret. 1913, udv. 1952) m. afdelingsbibl., Danebod højskole (se ndf.), filial af Folkebanken for Als og Sundeved, andelsmejeriet »Pomose«, færgehavn (under anlæg 1967) for færgefart til Bøjden på Horne Land, toldsted, posteksp. og telf.central; Helleved (1569 Helwit; u. 1772) m. forskole (opf. 1874) m. afdelingsbibl. og Frydendal kro; Katryde (1604 Kattroye) m. filial af Sønderborg Bys Sparekasse. – Saml. af gde og hse: Frederikshof (1649 Fridrichshoff; kaldes nu ofte Frederiksgd.), s. 1275 m. Rytterkroen i Nørreskovens udkant; Naldmose m. to feriekolonier ved stranden; Padholm (1535 Patholm); Stenkobbel m. gartneri; Gyden (1690 Gyden); Trodsenborg. – Gårde: Rumohrsgd. (*1639 Hoff Rumorsgarde gudt; 91 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 700, grv. 370); Hagelbjergmose; Naskærsgd. (*1645 Naskesgaard); Smørholm (*1564 Smørhol, 1690 Smorhul); Arnholt; Kasmosegd.; Langmosegd.; Skærtoft; Myrholm; Erbæk. Ved Nørreskoven Taksensand fyr, hvidt, rundt tårn, 19 m højt, vinkelfyr, opf. 1923.

N. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat i Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ulkebøl so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 193. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der ligger ml. Hundslev og Notmark, var i middelalderen indv. til Vor Frue, hvis alter er nævnt 1341. Den meget smukke kgd., der hegnes af kampestensmure, langs hvis inderside er plantet linde og elme, er udv. mod v. 1960. S.f. dens v.del er bev. en stråtækt kirkestald af bindingsværk fra 1852. Ligkapel 1964 (arkt. M. Meyling). Kirken består af romansk kor og skib, senromansk v.tårn, korforlængelse, der vist er fra 1563–64 m. sakristi i ø. fra 1857 samt sengotisk våbenhus mod s., korsarm mod n. fra 1762 og fyrrum på korets n.side fra 1896. Kor og skib er opført af rå kamp; s.døren er ændret i sengotisk tid. Det brede v.tårn, der minder meget om tårnet i Ketting (DanmKirk. Sønderjylland. Kunsthistorisk oversigt. 1963. 2719–23), er af rå kamp i underste stokv. m. munkesten til detaljer; det sidste materiale er også benyttet til de flg. stokv.; de store støttepiller er fra 1884. Tårnrummet har mod v. bev. to opr. vinduer, 2. stokv. har to mod v. (det ene tilmuret) og ét i nord. Dette stokv. er nu slået sammen m. de nederste dele af 3. stokv., der mod n. har bev. to slanke lysspalter. Tårnets øverste stokv. og de mod n. og s. vendte gavle, der hver har 5 højblændinger, s. 1276 er fra en ombygning, vist i 1500t. Tårnrummet har været dækket af to †ribbehvælv og forbundet m. skibet gennem to †arkader, der er afløst af en sengotisk rundbue; samtidig erstattedes hvælvene af bjælkeloft. Rummet i 2. stokv. var opr. tilgængeligt gennem en rundbuet døråbning i ø.muren; den blev sen. tilmuret og delvis ødelagt, men er i nyere tid forsynet m. retkantet dør. Den hvælvede korforlængelse er sikkert opført efter Thomas Stures død 1563 (jf. epitaf), idet denne begravedes i et muret gravkammer under alteret. Ø.gavlen, der har savskifter og trekantblændinger, domineres af korsblænding. Det 1857 tilbyggede sakristi er vistnok opført af murmester Gudmoos. Våbenhuset, der opførtes i sengotisk tid af rå kamp, har taggavl m. tre højblændinger af munkesten. Den afvalmede tilbygning i n. er af små teglsten og opført af tømrerm. Nicolaysen Juchler, Notmark. Skibet har bjælkeloft, mens koret o. 1450 forsynedes m. ottedelt hvælv; den store, runde korbue er fra sa. tid. I korets s.vinduer findes glasmalerier, skænkede 1907. I det opr. kors n.- og s.kappe er våbner for Otte Breide til Søbo, † 1544, og hustru Anne, † 1551, samt for Thomas Sture til Hellevedgd. og Gammelgd., † 1563 (ved hans våben er årst. 1564), og hustru Berte, f. Ahlefeldt. 1962 overkalkedes korets øvr. kalkmalerier fra 1564; de var 1907 så stærkt og dårligt opmalet af H. Hampke, at de havde mistet ethvert opr. præg. – Muret alterbord. Fløjaltertavle fra ca. 1500–25, m. midtskab og to fløje; spor efter to faste †malerifløje og vistnok også efter †topskab; predella fra 1962–63. Midtskabet har relief af Marias himmelkroning, flankeret af Johannes Døber samt bisp. I forkanten af midtskabets to skilleplanker søjler m. to og to små, kronede helgenindefigurer (mod n. Margrethe og Dorothea, mod s. Katharina og Barbara); over søjlerne småfigurer af de fire kirkefædre; i fløjene de 12 apostle. Af fløjenes bagsidemalerier er kun levnet få spor. Tavlen, der var blevet omdannet 1847/48 af tømrer Myrberg, blev 1962–63 restaureret af N.J. Termansen og Lucien Hecklen; Matthias Bluhmes farver fra 1760 fremdroges. Et i ndr. korsarm hængende maleri, bønnen i Gethsemane (kopi efter det af Eckersberg 1831 sign. maleri i Havnbjerg), i nyere ramme, tjente 1849–1907 som altertavle. To alterkalke: 1) 1655, samlet af uensartede dele, m. lat. indskr. om sgpr. Jørgen Cruckow; nu i præstegården og ude af brug. 2) Skænket af sognemændene 1693, udført af guldsmed J. Matzen, Sønderborg, m. bæger, mul. udf. 1781 af Chr. Clausen i Sebbelev, Ketting so., der dette år lavede disken; bruges nu som vinkande. Oblatæske, skænket 1794, indgraveret navn: Louise Ulrica Maria Amalia With. Sygekalk, 1661, m. lat. indskr. om Jørgen Cruckow. Tre par 1500t.s alterstager (kun to par i brug). Et manuale fra 1400t. er nu i Det kgl. Bibl., Kbh. Som alterkrucifiks tjener et sikkert opr. processionskrucifiks, fra ca. 1475–1500. Romansk døbefont, af granit, ranketype m. kvadratisk fod (løve, firfodsdyr og ranke; Mackeprang.D. 334f.). Dåbsfad, købt 1691. En sort, tidl. alterkande af kbhsk. porcelæn, fra ca. 1850, tjener nu som dåbskande. En håndklædeholder fra sidst i 1700t. er nu gået til grunde. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1525, rest. i bombastisk stil 1907 og malet af H. Hampke; nu ophængt i koret. Prædikestol i landlig ungrenæssance som Kettings (1571) og Tandslets (1576) m. våben for Thomas Sture og dennes enke Berte Ahlefeldt; fire fag af eg, og mod s. et halvt, nyere fag af fyr. Storfelterne har Golgathagruppe og opstandelsen samt våben, alt m. platty. indskrifter; på hjørnerne hermer. Samtidig himmel, ændret midt i 1600t. Stolen står (siden 1907?) i blankt træ m. lidt guld. Stoleværk, nygotisk stil, fra 1879, af tømrerm. C.Jacobsen; på loftet nogle barokke døre m. arkader. En præstestol n.f. alteret, sammenstykket 1656 m. benyttelse af renæssancepanel; skænket af sgpr. Jørgen Cruckow (indskåren indskr.); s.f. alteret stol m. lignende paneler. En jernbeslået, senmiddelald. kirkekiste, der nu findes på Sønderborg slot under navnet »Troldkisten«, er utvivlsomt kirkens gl. dokumentskrin. Et pulpitur i v. udførtes 1907 til orglet. Dette, hvis værk er fra 1856 (Demant, Odense, hovedrepareret 1895 af Marcussen og Søn, Åbenrå), har façade af senbarok type m. halvrundt midttårn (topstykket har årst. 1769) og sidetårne; ornamentikkens rocailleværk er noget suppleret 1792 og 1907. Indtil 1907 stod det over alteret. To nyere, udskårne præsterækketavler på tilbygningens v.væg. På sa. tilbygnings n.væg hænger to præstemalerier, vist af Frederik og Jørgen Cruckow, fader og søn, præster 1606–48 og ca. 1648–82; begge afbildet m. familje. Kirkeskib, skoleskibet »Danmark«. To klokker: 1) M. årst. 1442 som eneste indskr. (den ældste da. klokke m. arabertal; Uldall. 50). 2) 1652, støbt af Baltzer Melchior, Flensborg; lat. indskr. og relief af korsfæstelsesgruppen. To epitafier: 1) 1569, over Thomas Sture, † 1563, og Berte Ahlefeldt, sign. af Jacop van der Borch; livfulde portrætfigurer i arkader, flankeret af dydefigurer, platty. indskr. (CAJensen. Gr. nr. 575); øverst dommedagsbillede. Stenen, der er indfattet i træramme m. spor efter hængsler for fløjdøre, har været prægtigt stafferet; opr. på korforlængelsens n.væg, siden 1907 på ndr. tilbygnings n.væg. På Sønderborg slot findes en kårde, fra o. 1530–40, der sa. m. † rustning skal have været ophængt ved epitafiet. 2) 1697, Johan Franz v. Aichelberg, amtmand til Nordborg, f. 1629, † 1692, og s. 1277 hustru Anne Sophie, f.v. der Trautenburg genant Beyer 1637, † 1694; ovalt maleri m. profeten Ezekiels syn, de dødes opstandelse, omgivet af blomsterramme og kronet af alliancevåben; uden om 2 × 15 hjelmede våben m. navnebånd under. Fire præstemindetavler fra 1700t. og 1800t. er nu i sakristiet. På loftet tre lyseskjolde fra midt i 1800t. Ved våbenhusets ø.mur gravsten over Hans Hansen, møller på Østerholm, f. 1778, † 1826, og hustru Cathrine Kirstine, f. Mindelberg 1792, † 1871 på Østerholm mølle. På kgd. en mindemur, 1921, over so.s 41 faldne i 1. verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2484–2513. Tilføjelser og rettelser i Sønderjylland. Kunsthistorisk oversigt. 1963. 2650–51.

Rumohrsgård, tidl. Søbo (*1564 Söbo). I 1440’rne kaldes den gl. alsiske adelsslægt Fikkesen arvebesiddere til Søbo. Med Anna Fikkesen († 1551), datter af Laurids Fikkesen, kom hgden 1505 til Otto Breide († 1544), der 1543 nævnes til Søbo m. 50 bol. Derefter arvedes S. af sønnen Asmus Joachim Breide, hvis eneste datter ved ægteskab 1579 bragte den til Detlev Rumohr til Dyttebøl i Angel († 1609), som 1600 solgte Søbo til hertug Hans d. Y. m. 17 gde og 2 møller for 33.000 rdl. Det forfaldne slot blev derefter rest. m. materialer hentet fra Snogbæklund i Sottrup so., og hertug Hans omdøbte hgden til Rumohrsgård. Ved arvedelingen efter Hans d. Y. 1622 tilfaldt R. sa. m. Nordborg, Østerholm, Melletgd. og Ballegård hertug Hans Adolf, der imidlertid døde 1624. På hans dødsleje havde broderen hertug Alexander af Sønderborg afkøbt ham godserne Østerholm, Melletgård og R., men ved de flg. stridigheder m. brødrene måtte Alexander give afkald på de to førstn. hgde. R. beholdt han derimod. Allr. i hertug Hans d. Y.s tid var R.s ladegårdsmarker blevet udvidet ved inddragning af bøndergods bl.a. i Hundslev og Koldkåd i Notmark so., og endv. var antallet af underliggende bønder og kådnere blevet udvidet betydeligt. 1667 hørte under R. i Notmark 4 gde, 7 kåd, i Hundslev 16 gde, 21 kåd, i Sebbelev 7 gde, 6 kåd, i Ketting 6 gde, 8 kåd og i Almsted 11 gde og 31 kåd. Ved den sønderborgske hertuglinies konkurs 1667 fik amtmand i Haderslev Cai von Ahlefeldt R. overdraget, men solgte kort efter hgden til hertug Ernst Günther af Augustenborg for 38.500 rdl. Efter hertugens død 1689 blev R. enkesæde for hertuginde Augusta, og efter hendes død 1701 overlod sønnen, hertug Friedrich Wilhelm R. som livgeding til sin hustru, hertuginde Sophie Amalie, f. Ahlefeldt. Med de øvr. augustenborgske godser kom R. 1852 til den da. krone, som 1863 solgte godset til J. Hellemann for 164.000 rdl. 1865 videresolgtes R. til J.H. Schwertfeger († 1878), hvis enke 1890 afhændede den m. et areal på 306 ha til friherre Clemens v. Romberg, der i forvejen ejede Gammelgård i Ketting so. og Vertemine i Asserballe so. De 3 godser overtoges 1924 af sønnen friherre Gisbert v. Romberg, der 1925 solgte de 3 godser til den da. stat for ca. 2 mill. kr. I R.s 9 kobler kunne der 1667 sås 10 læster korn. I midten af 1700t. var hgden bortforpagtet til Ratje Lorenzen, der 1770 afløstes af Lorenz Petersen († 1781). Sen. havde hans enke Metha Cathrine forpagtningen. 1807 sluttede sønnen Boy Petersen en ny forpagtningskontrakt for 8 år, men han måtte opgive 1811, da forpagteren på Gammelgård, Chr. Jacobsen († 1841) også overtog R. Han efterfulgtes som forp. på R. af sønnen Jacob Jacobsen indtil 1862. Af sen. forpagtere (fra 1871) kan nævnes den stærkt tysksindede amtsforstander Carl Jacobsen, om hvem der blev sagt, at han »flittigt lod folk arrestere og hindrede dem i at få orlov under krigen«. Efter statens overtagelse af R. 1925 måtte han opgive forpagtningen. I de flg. år udstykkedes fra R. 22 husmandsbrug, hvert på 6–7 ha, ligesom der solgtes nogle tillægspcl. til bestående brug. Stampcl. m. et areal på 91,4 ha solgtes 1930 til Andreas Iversen († 1948), hvis søn K. Iversen nu ejer den.

Om den gl. hovedbygning savnes desværre al nærmere kundskab, men alle gdens bygn. samt den store have ligger stadig på det meget udstrakte, uregelmæssige, gl. voldsted, hvis delvis vandfyldte grav i n. vider sig ud til en dam. Hertug Hans d. Y. skal have ladet den gl. hgd. fra Detlev Rumohrs tid reparere m. sten fra det nedbrudte Snogbækslund på Sundeved, men det vides ikke, hvornår den er forsvundet. 1811 havde stuehuset 21 fag brandmur, opført på kampestenssokkel, men den nuv. bygn. stammer dog fra 1800t.s slutning. Den enkle gulstens længe, der har røde murbånd og saddeltag, er i 14 fag, hvoraf de sydligste ni fag virker ældre end n.enden. 1958 blev et portalparti med kvist nedtaget.

Endnu o. 1930 lå ø.f. stuehuset to store, stråtækte bindingsværks lader af saksisk type m. knægtbyggede gavle; skønt de stammede fra 1600t.s beg. (på den ene stod 1630 og 1756 samt hertug Frederik Christians monogram), blev disse i Danmark enestående bygningsværker nedrevet efter udstykningen. De nuv., anselige gulstens avlsbygninger er opført ø. herfor af friherre v. Romberg i 1890’erne.

Lidt nv.f. Rumohrsgård ligger ved Lillemølle to gl., nu fra herregården frasolgte husmandssteder. s. 1278 De stråtækte og hvidkalkede, grundmurede bygninger er if. murankrene opf. 1781 og 1783 og udgør et velbev. og i al enkelhed sjældent fint, lille milieu.

Frederikshof var før en lille avlsgd. udskilt fra Østerholm af hertug Frederik af Nordborg (1581–1658). Den har tidl. også heddet Bokmosegård (*1678 Bokmosgaard) og må tillige være blevet kaldt Frederikshøj. Den kom ved den nordborgske hertuglinies konkurs 1669 til kongen og 1671 til Pløn-Nordborg. 1733 kom den atter til kronen. Af dens forpagtere kan nævnes 1717–19 køkkenskriver Peter Matzen, derefter Anna Jürgensen († 1723) og stadsmusikant i Sønderborg Friedrich Gorrisen. Marie Jebsen har forpagtningen fra ca. 1730–37, hvorefter avlsgden overlades til grevinde Ahlefeldt, f. Danneskjold-Laurvig, ad dies vitæ. Hendes underforpagtere var 1743–48 Hans Schau, derefter Hans Krag. 1762–66 var Johs. Brandt forp. og fra 1765–67 Nis Kutsch fra Rinkenæs. Gden udparcelleredes 1767.

Naskærsgård nø.f. Almsted, der på ældre kort kaldes Finnegård, skal have været en adelig gd., som if. landregisteret 1565 indehavdes af Reimer Sehested. Sen. nævnes gden ikke i forb. m. adelige slægter, men er kommet ind under Søbo, det sen. Rumohrsgd., som en alm. bondegd. Ved delingen 1593 ml. brødrene Detlef og Henrik Rumohr fik Henrik N. En slægt Møller har haft gden fra før 1690. Voldstedet spores endnu.

Litt.: Fra Als og Sundeved. XI. 55f. SdjyAarb. 1897. 120.

Øvelgønne (1668 Øvelgynne, Øvelgönne) var en avlsgd. under Rumohrsgård, som 1669 kom i hertug Ernst Günther af Augustenborgs besiddelse. 1792 forpagtede Carsten Petersen den for 40 år, men allr. 1805 bortforpagtedes dens marker parcelvis. Efter at Ø. 1852 m. de andre augustenborgske godser var kommet til kronen, solgtes den 1863 sa. m. Fynshav færgegård m. et areal på 95 tdr. til høker Hans Peter Laue af Katryde for 38.000 rdl. Ved hans fallit overtoges Ø. 1885 af realskolelærer, dr. Schmidt og hustru i Sønderborg. 1904 var gdens areal 77 ha, men i det flg. år udstykkedes 55 ha. Stampcl. på 10 ha ejes fra 1919 af andelsselskabet »Danebod Højskole«, der indrettede højskole her.

Præstegården i Notmark, der er fredet i kl. A, er if. den nu over hoveddøren siddende indskriftstavle opf. 1688 af præsten Frederik Georg Cruckow. Det 30 fag lange, ret dybe stuehus er et meget anseligt og interessant bygningsværk, m. fint udførte, mønstermurede tavl (alle forsk.) og et vældigt, afvalmet stråtag, hvori mod gården to brede kviste skyder sig op. Kvistens småstolper har stolpeskel af en type, der var i brug i 1500t.s slutn., hvorfor det kan formodes, at tømmeret er hidført fra et ældre hus, ligesom en meget smuk dør m. udskåren buefylding. I 1700t.s slutn. opførtes en smallere v.forlængelse, og fra sa. tid stammer det fine indgangsparti. Til op i 1800t. tilhørte de vestligste 14 fag af stuehuset, hvor beboelsen var, præsten, medens ø.enden (hestestald og tærskelo) vedligeholdtes af bønderne. 1952 foretoges en gennemgribende rest. af den da meget forfaldne bygn. ved arkt. Mogens Meyling. Præstegården ligger lavt, omgivet af vandfyldte sænkninger (grave) i den store have. Stuehuset indgik tidl. i et lukket gårdsanlæg, men den arkitektoniske helhed er ikke blevet bev., og nu ligger stuehuset åbent ud til vejen, kun flankeret af den lille, hvidkalkede forpagterbolig.

I Notmarkskov er bev. en del nydelige, stråtækte bindingsværkshuse; to huse er if. indskr. på dørhammeren opf. 1775 og 1782. Også i Almsted er velbevarede eksempler på den fine alsingerbyggeskik; på en gård opbevares en bjælke m. gl. byggeindskr. fra 1709.

Genforeningssten er rejst ved Notmark kirke og Fynshav.

Danebod højskole blev opret. ved at 7 alsiske landmænd 1919 købte gden Øvelgønne med det formål at oprette en højskole. Den blev opf. 1920 (bygm. Erik Olsen), og dens første forstander var T. Knudsen; 1921 afløstes han af V. Nielsen; Frede Terkelsen var forstander fra 1923 til sin død 1957 og efterfulgtes af Gunner Rasmussen. Bygningerne udvidedes 1954 (arkt. Mindedahl Rasmussen), så der nu er plads til 70 elever.

Kongen fik 22/10 1245 af sine brødre Abel og Christoffer bl.a. 4 mark guld i »Lillenæs« og Almsted.

I et skatteregister fra Sønderborg len 1483 opføres 14 mænd i Almsted, de 2 sad sammen på én gd., to brødre nævnes under ét. I et skatteregister fra 1514 er der 7 mænd i Almsted, desuden 1 i Padholm og 1 i Hundslev. I Sønderborg a.s Jb. 1535 er opført 7 gde og 1 toft i Hundslev og 1 gd. i Smørholm (»Smorhoele«).

Ved delingen 1564 kom dette gods til hertug Hans d. Y., som dog først fik det overdraget efter sin moder dronn. Dorotheas død 1571. Ved kgl. skøde af 6/3 1584 fik hertugen af kongen 1 gd. i Almsted. Der var her tale om 1 gd., som tilhørte præsten i Notmark, der også havde 2 kåd i Almstedskov, der var købt til præstens underholdning, som det fremgår af en Jb. over rigets og stiftets gods på Als 1571. Allr. 1341 havde Notmark kirke fået 1 otting jord på Hundslev mark af Christiern Lille, og 1419 skødede Peter Sture 1 gd. i Almstedskov til kirken. 1514 fik kirken af fru Gissel, Henrik Stures, et gældsbrev på 100 rhinske gylden. Renten heraf var 5 mark. Kirken fik pant i 1 gd. i Hundslev. Præsten klagede 1609 over, at jorden til den gd., der var købt til præstens underholdning, for 4 år siden var blevet fordelt på de andre gde af hertugens fogder. I Thomas Stures og Hans Blomes tid havde han også fået afgiften af de 100 rhinske gylden, men derefter var der intet blevet givet.

Notmark var et so., hvori der var meget adeligt gods. I et skatteregister fra 1543 opføres under Søbo 4 mænd i Koldkåd, 1 i Hundslev, 1 i Notmark, 1 i Almsted, 1 i Almstedskov. Efter en ikke særl. pålidelig optegnelse fra o. 1601 skal hertug Hans 1578 have erhvervet en del gods fra Bendix Ahlefeldt, nemlig 2 gde og 1 kåd i Hundslev. Fra Henneke Meinstorp fik han 1600 to gde og 1 kåd i Hundslev, 2 gde og 6 kåd i Almsted. 1584 erhvervede han Hellevedgd. fra Hans Blome. I skødet nævnes 9 gde og 7 kåd i Hundslev, 1 gd. i »Neurodt«, 6 gde og 1 kåd i Notmark, 1 gd. og 2 kåd i Almsted, 14 gde og 11 kåd i Helleved, 1 gd. i Bokmosegd., 2 i Katryde, 3 i Padholm, hvoraf 1 også betalte afgift til kapellanen i Sønderborg. »Im Holtze« var der 2 gde og 2 kåd. Det er vel sandsynligt, at der her er tale om Almstedskov, men det kan også dreje sig om en bebyggelse i et andet sogn. I skødet på Søbo (Søbygd.) 1600 nævnes 3 gde og 1 kåd i Notmark, 1 gd. og 1 kåd i Hundslev, 1 gd. og 1 kåd i Almsted, 1 gd. og 7 kåd i Almstedskov og 5 gde og 3 kåd i Koldkåd samt Lillemølle. 1593 blev der skiftet ml. brødrene Rumohr, sønner af Asmus Rumohr til Rundhof i Angel. Heinrich Rumohr fik ved denne lejlighed i hvert fald 7 gde og 6 kåd i Hundslev, 2 gde i Almsted. Efter moderens død skulle han desuden have Naskærsgd. s. 1280 Han døde 1599, og hans besiddelser i Notmark so. kom til hertugen 1600. Han var broder til Ditlev Rumohr til Søbo. Brødrenes farmoder var født Eibe Sehested. Den nævnte Bendix Ahlefeldt tilh. uden tvivl sa. slægt, idet han vist er identisk m. Bendix, søn af Wulf A. til Noer, som var g. m. en søster til Eibe Sehested.

Præsten oplyste 1605, at hertugen i Notmark so. havde ladet opbryde 10 hele bol foruden nogle halvbol og mange gadehuse. 1608 opgør præsten antallet af tiendeydere til 15 i Hundslev, 6 i Helleved, 1 i Padholm, 2 i Katryde, 5 i Notmark, 1 af disse var dog fordelt på de andre bønder, 1 i Almstedskov, 1 i Smørholm (»Smørholl«) og 7 i Almsted. Sammenligner man disse tal med dem, der nævnes i salgsbreve m.m., er det klart, at antallet af gde i Notmark so. er gået tilbage. Byen Koldkåd var ganske simpelt forsvundet. Nedgangen fortsatte i de flg. årtier. Præsten oplyste 1690, at Pilgårdsbol i Hundslev var opbrudt for 45 år siden. Det var blevet fordelt på de andre bønder. For 4 år siden havde hertug Ernst Günther ladet endnu 1 bol opbryde og fordele på de andre gde. 1 gd. smst. var brændt for 56 år siden og var derefter blevet opbrudt. Hertug Hans havde nedlagt 1 gd. i Helleved, desuden 2 gde til Naskærsgd., og disses jorder var blevet tillagt 18 mænd for den jord, som blev lagt til Gammelgd.s kobbel. De gde, som hertug Hans i øvrigt havde ladet opbryde for henved 100 år siden, var blevet lagt til kobler ved Østerholm og til græsgang. Præsten havde også lidt tab i tienden på anden måde, idet Hellevedgd., som det oplyses 1609, var blevet lagt fra Notmark til Egen sogn.

Hertug Hans foretog en ny inddeling af gdene, og Notmark, Hundslev, Fynshav og Almsted kom herved under Rumohrsgd. len, Helleved, Katryde, Padholm og Bokmosegd. under Østerholm len. Efter hertugens død 1622 kom de til den nordborgske hertuglinie, men året efter overgik Rumohrsgd. til den sønderborgske hertuglinie. Efter konkurserne i 1667 ff. kom so. på ny under kongen. I en kgl. matrikel fra 1668 er der under Rumohrsgd. len opført 5 gde – heraf 1 øde – og 7 kåd i Notmark, 16 gde og 14 kåd i Hundslev, 11 gde og 24 kåd i Almsted og Almstedskov, 1 gd. og 5 kåd i Smørholm (»Schmørhüll«), 1 gd., kaldet Naskærsgd. Under Østerholm len hørte 8 gde og 13 kåd i Helleved, 1 gd. i Padholm, 1 gd. i Bokmosegd. – den var gjort til ladegd., Frederikshof – 2 i Katryde. Der var 5 præstekådnere i Notmark so. Hertugen af Augustenborg erhvervede Rumohrsgd. 1668, mens Østerholm forblev under Nordborg.

O. 1835 var der i den del af so., som hørte under det augustenborgske len Rumohrsgd.: i Hundslev 16 helgde, 33 mindre ejendomme med jord og 4 uden, i Notmark 4 helgde, 33 mindre ejendomme med jord og 4 uden, i Almsted m. Almstedskov 12 helgde, 66 mindre ejendomme med jord og 6 uden. (v. Rosen). I det kgl. Østerholm len under Nordborg a. var der 11 parcelsteder, udskilt fra Frederikshof, 3 helgde, 6 kåd og 10 inderster i Katryde, 4 helgde, 1 halvgd., 10 kåd og 16 inderster samt kroen Frydendal i Helleved.

So. hørte opr. under Als Sdr. hrd., sen. delvis under Egen hrd. Da Rumohrsgd. kom til den augustenborgske hertug, fik denne også jurisdiktionsretten, og tinget i Ketting blev fællesting for Augustenborg og Rumohrsgd. len. Til denne tingkreds hørte ejendomme i Almsted, Almstedskov, Fynshav, Hundslev, Notmark, Notmarkskov, Rumohrsgd., mens Frederikshof, Frydendal, Helleved, Katryde, Naldmose og Østerholm hørte under Egen hrd. 2/3 1853 blev de augustenborgske besiddelser indlemmet i Sønderborg a., og 20/8 s.å. kom alle de augustenborgske undersåtter på Als under Augustenborg herredsting.

Notmark so. hørte fra middelalderen under Fyns stift, hvor det – bortset fra korte perioder efter reformationen – forblev indtil 1819, da det kom til at høre under det nyoprettede bispeembede for Als og Ærø. 26/8 1864 kom det under Slesvig stift, 1922 under det nyoprettede Haderslev stift. Indtil 1676 hørte det under det fælles provsti for hele Als, derefter under Als Sdr. herreds provsti. Fra 1/5 1879 har det været en del af Sønderborg provsti. 1764 overtog hertugen af Augustenborg jus patronatus til kirken.

Lidt n.f. Ketting, ikke langt fra Rumohrsgd., findes Galgebakke. Der kan her være tale om et rettersted for det nærliggende ting i Ketting, der også omfattede Rumohrsgd. Det kan dog ikke udelukkes, at Rumohrsgd. – tidl. Søbo – har haft egen jurisdiktion, formodentlig dog kun, før det i 1600 kom under hertug Hans d. Y., selv om det siges, at nogle af de alsiske forpagtere søgte »at udøve jurisdiktion på deres steder«. 30/3 1668 blev det fastslået, at dette var ulovligt. Herredsfogden var første instans i retssager. I købebrevet fra 1600 hed det, at hertugen fik gden »med laveste, mellemste og højeste ret (Gericht) samt hals og hånd«.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 41.

Ved Stenbjerg nær Hundslev lå landsbyen Koldkåd (1543 Kollekat), forsv. i 1600t. Fryndesholm s. 1281 (1604 Frondessholm), nu navn på skov ved Notmark, var også navn på en i 1600t. forsv. gård.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 244 da., 6 ty.; 1884: 201 da., 8 ty.; 1912: 222 da., 25 ty., 3 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 702 da., 39 ty. (tilrejsende 48 da., 31 ty). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 432 da., 10 ty., 47 S.; 11/4 1924: 400 da., 7 ty., 86 S.; 2/12 1926: 377 da., 18 ty., 118 S.; 24/4 1929: 320 da., 17 ty., 178 S.; 16/11 1932: 380 da., 13 ty., 176 S.; 22/10 1935: 391 da., 78 ty., 186 S.; 3/4 1939: 639 da., 64 ty.; 28/10 1947: 605 da., 10 ty.; 5/4 1950: 498 da., 2 ty.; 22/9 1953: 518 da., 8 ty.; 14/5 1957: 572 da., 11 ty.; 15/11 1960: 664 da., 8 ty.; 22/9 1964: 709 da., 15 ty.

Skove: Langs Lille Bælt en del statsskov (Sønderborg distr.), således den sydl. del af Nørreskov (Stenkobbel, Naldmose), Øvelgønne Fredskov, 20 ha, og Fryndesholm, 36 ha. Inde i landet ligger den 1931 af staten erhvervede Rumohrsgård Dyrehave, 31 ha. Det samlede areal, der tilh. staten er 267 ha.

Fredede oldtidsminder: 8 runddysser, 5 langdysser, 5 dyssekamre, en ubestemmelig stengrav, 3 høje, 4 tuegrave og 2 skålsten. Næsten alle mindesmærkerne ligger i skovene. I Nørreskoven ligger 3 runddysser, 2 langdysser, en ubestemmelig stengrav, en høj, 2 tuegrave og en sten m. 22 skålgruber. I Rumohrsgd. Dyrehave ligger 2 ret anselige langdysser; den ene er 39 m lang m. 38 randsten og 2 kamre, hvoraf det ene har 2 dæksten; den anden er 34 m lang m. 34 randsten og 3 kamre, det ene m. dæksten; desuden er der i denne skov en runddysse m. dæksten over kammeret og yderligere en langdysse, en runddysse, en høj og 2 tuegrave. I Fryndesholm er der 3 runddysser, hvoraf den ene har store randsten og kammer m. dæksten. Uden for skovene ligger ved Helleved en gruppe på 5 mere el. mindre forstyrrede dyssekamre, dernæst højen Galgehøj og ved Hundslev en skålsten, der fungerer som ledstolpe. – Sløjfet el. ødelagt: 3 stengrave og 22 høje. – I Rumohrsgd. Dyrehave er fundet en sten m. et hjulkors.

Litt.: J. Raben. Oldtidsminderne i Rumohrsgaards Dyrehave, SdjyM. 1946. 57–62.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Augustenborg herredsfogderi m. undt. af Helleved kom., der hørte under Nordborg herredsfogderi. Fra 1889 udgjorde so. Notmark amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Almsted (m. Almstedskov), Helleved (m. Frederikshof, Katryde og Naldmose), Hundslev (m. Rumohrsgård) og Notmark (m. Notmarkskov og Fynshav). Under Sønderborg forstdistr. hørte Fredskov og Fryndesholm.

Personregisterdistr.: Indtil 1920 Helleved, derefter Notmark personregisterdistrikt.

I N. so. fødtes 1734 slotsforvalteren og generalinspektøren Chr. Frantz Sehested.

Litt.: Hans Andersen. Folkeminder fra Notmark Sogn, SdjyM. 1929–30. 166–69. J. Raben. Fra N. So., Fra Als og Sundeved. XI. 1936. Jens Lange. Skoleholdere og lærere i Notmark so., SdjyM. 1961. 61–64, 85–88, 124–27, 162–64, 197–200. Landsbyvedtægt 1678 for Helleved og Notmark, i Jørgen Hansen. Die Flurverfassung der Dörfer auf der Insel Alsen. 1914. 92–94.