Nybøl herred

Sognene: Dybbøl, Sottrup, Ullerup, Nybøl, Broager, Egernsund.

Nybøl herred omfatter halvøen ml. Als fjord i n. og Flensborg Yderfjord i s. og adskilles fra øen Als ved Als sund. Udstrækningen i ø.-v. er omtr. 14 km og i n.-s. ca. 20 km. Mod v. grænser Nybøl hrd. til Åbenrå a. (Lundtoft hrd.). I landskabelig henseende er det langt mindre varieret end de v.for liggende hrdr., men der kan dog skelnes ml. flere ret forsk. lokalområder. Halvøen Broager Land indtager således en særstilling ved sin afsnøring fra det n.for liggende Sundeved ved de to indskæringer Vemmingbund og Nybøl nor, som i henseende til den befolkningsmæssige og økon. udvikling gennem en lang periode har givet Broager Land et særpræg. Landet n.f. sognegrænsen mod Broager so. benævnes Sundeved, men den vestl. herredsgrænse er ikke helt sammenfaldende m. den naturgeografiske grænse. Det karakteristiske element er et svagt bølget bundmorænelandskab, beklædt med et næsten sammenhængende dække af fedt moræneler af stor mægtighed og høj jordbundsmæssig kvalitet. Dette sundevedske landskab rækker nemlig noget længere v.på end herredsgrænsen, men går efterhånden over i de bakkede landskabsformer i egnen Felsted-Kværs. Det sydøstl. hjørne af Sundeved har en anden karakter. Det er et reliefrigt bakkeland, der hæver sig dominerende op over de n.- og v.for liggende moræneflader og som når sin største højde i Dybbøl bjerg, 68 m. Fra Dybbøl bjerg og fra den adskilligt lavere Smøl Vold i det nordl. Broager Land har man ganske enestående udsyn over det sydl. Sundeved og de tilgrænsende dele af Als og Angel. Største delen af Sundeved ligger under 30 m, kun langs en zone fra Dybbøl mod Sottrup og Avnbøl er landet 10–20 m højt. N.kysten er en buet klintkyst m. højder på indtil 14 m, mod Als sund ligger landet lavere, i reglen under 10 m, og kysterne er her udformet som ganske lave skrænter. Landforbindelsen Sundeved-Broager Land dannes af en landtange af en bredde af 2–3 km ml. Vemmingbund i sø. og Nybøl nor i nv. Broager Lands kyster er sammensat af små halvøer og mellemliggende, afrundede bugter og giver et helt andet landskabeligt helhedsbillede end Sundeved. Hvor det højtliggende moræneland når frem til havet, er der veludviklede klinter, højest er Dynt Hoved 24 m, medens det overfor liggende system af klinter langs Dybbøl bjergs s.kyst når næsten 25 m i en stejl lerklint i fuld nedbrydning under bølgeslaget fra den åbne Flensborg yderfjord. Jordbundsforholdene er lidet varierede, moræneleret dominerer, og smeltevandsaflejringer spiller arealmæssigt en underordnet rolle. Jordbundens kvalitet er usædvanlig høj, men hertil kommer, at området også i klimatisk henseende er gunstigt stillet; antallet af frostdage er således meget lavt, og navnlig synes det vigtigt, at forårsmånedernes temperatur er højere end i de fleste andre egne af landet. Sundeved og Broager er ret skovfattige p.gr.af den intensive udnyttelse af den gode landbrugsjord. Befolkningstætheden er ca. 84 pr. km², altså nær gennemsnittet for Danmark; dette er påfaldende, fordi den egl. bydannelse fra selve Nybøl hrd. er foregået uden for dette, nemlig i de omliggende købstæder. Den typiske bebyggelsesform er således den »udvidede« landsby, og man har altså her et eksempel på en egn, der uden s. 1163 koncentreret urbanisering har været i stand til at opretholde en talrig befolkning, og denne situation er ingenlunde ny, allr. for et årh. siden var befolkningstætheden i Nybøl hrd. ca. 70 pr. km².

Herredets areal var 1960: 12.655 ha, deraf landbrugsareal 10.924 ha og vandareal 59 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 10.540 indb. fordelt på 3536 husstande (1860: 8595, 1910: 9649, 1921: 9008, 1925: 9564, 1930: 10.113, 1955: 10.150). – Husdyrholdet var juli 1964: 75 heste, 13.255 stk. hornkv. (heraf 5268 malkekøer), 38.363 svin og 596.689 høns.

I kirkelig henseende udgør Nybøl hrd. 6 pastorater under Sønderborg provsti, Haderslev stift.

Nybøl herred. I ValdJb. *1231 kaldes hrd. Sundwith, og 1352 forekommer ligefrem udtrykket Sundewitherrit. Samtidig nævnes dog – og for første gang – Nubelherrit. Adsbøl so. og Bovrup i Varnæs so. hørte opr. med til Sundeved og Nybøl hrdr. Varnæs by var jo fra meget gl. tid et særl. birk. På Danckwerth-kortet fra 1649 synes Højbæk – uden tvivl det sa. som Fiskbæk – at være skellet ml. Lundtoft og Nybøl hrdr., således at den vestl. del af Adsbøl so. har hørt til Lundtoft hrd., hvilket ikke fik nogen praktisk betydning, efter at denne egn helt var kommet under Gråsten ting.

Nybøl hrd. mistede efterhånden meget af sit tilliggende, idet en del af jorden kom under de adelige gde og kom til at høre under disses jurisdiktion. Det gjaldt ikke mindst de mange fæstere under Søgd.-Gråsten, som fra første halvdel af 1600t. – måske endda før – hørte under den særlige ret i Gråsten. Bortset fra nogle mindre ejendomme i Døn, Holbæk og Kobberholm, som lå under Avnbølgd., hørte hele Adsbøl so. under Søgd.-Gråsten, indtil Bojskov blev et selvstændigt gods 1725. En del af dettes fæstegods lå i Adsbøl so. Søgd. havde også gods i de andre so. i Nybøl hrd., men ved mageskifte og på anden måde kom besiddelserne i Dybbøl og Sottrup efterhånden under andre herrer, således at der til Gråsten kun lå gods i Nybøl og Broager so. samt i Bovrup og 1 enkelt kåd i Bojskovskov.

Til Reventlow el. Sandbjerg lå der i sen. tid gods i Dybbøl og Sottrup. Sandbjerg hørte fra 1622 under Sønderborg, og dette synes at være grunden til oprettelsen af Stovgd. birk, der må have omfattet dette gods’ undersåtter, formodentlig fra o. 1622 til 1673, da Reventlow’erne overtog Sandbjerg. Ballegd., der fra 1670 til 1725 hørte under Søgd.-Gråsten, fik 1725 egen jurisdiktion. Herunder hørte gods i Dybbøl, Sottrup og Ullerup so. samt i Bovrup. Blansgd. havde fra gl. tid egen jurisdiktion, som blev opretholdt, efter at gden 1717 kom under Glücksborg. Herunder hørte gods i Sottrup, Ullerup, Nybøl og Broager so. samt i Bovrup. Bojskov fik først egen jurisdiktion 1725. Hertil lå gods i Ullerup og Adsbøl so. samt i Bovrup. Avnbølgd., hvis undersåtter boede i alle hrd.s so. undt. Broager, havde ikke egen jurisdiktion, og dets undersåtter var tingpligtige under Nybøl hrd. M. h. t. skiftevæsen samt skyld- og pantevæsen hørte de dog under Gråsten. Under de augustenborgske godser på Als lå en del ejendomme i Dybbøl by, som tidl. havde hørt under biskoppen i Slesvig, sen. Svavsted a., men 1659 blev overdraget hertugen af Augustenborg. De hørte under Kettingtinget el. Augustenborg og Rumohrsgd. og kom 2/3 1853 til Nybøl hrd.

De ejendomme, der lå under Blansgd., kom 30/3 1835 under Nybøl hrd., mens de, der hørte under de øvr. adelige godser, blev indlemmet i hrd. 3/6 1853. De gråstenske godser på Sundeved, dog m. undt. af dem i Bovrup, kom under Nybøl hrd. 2/3 1853.

Fra gl. tid var der en del gejstligt gods på Sundeved. Foruden de nævnte besiddelser i Dybbøl havde biskoppen i Slesvig gods i Nybøl, Stenderup og Sottrup, i 1500t. også i Blans, men dette gik sen. tabt. Efter reformationen kom bispegodset til at udgøre Svavsted amt. Besiddelserne på Sundeved var tingpligtige under Stavnsbøl birk på Als, og efter dettes overdragelse til hertugen af Augustenborg 1651 kom det til sa. m. Svavsted-besiddelserne på Åbenrå-egnen, det s.k. Kolstrup fogderi, at udgøre et særl. retsområde. Af de 8 sandemænd var de 4 fra Nybølfogderiet. Dette kom 1702 under Åbenrå a. og Rise hrd., og først 1814 blev besiddelserne på Sundeved indlemmet i Sønderborg a. og Nybøl hrd.

Domkapitlet i Slesvig havde besiddelser i Dybbøl, i Snogbæk og i Skelde. 1601 blev de 2 gde i sidstn. by mageskiftet m. 2 gde i Mølmark. Ved patent af 1/11 1777 blev domkapitlets gods indlemmet i Als Sdr. hrd., da Nybøl hrd. på dette tidspunkt hørte under Glücksborg. Ved kgl. resol. s. 1164 af 24/12 1860 blev det bestemt, at ejendommene på Sundeved skulle ligge under Nybøl hrd. fra 1/1 1861.

Skt. Nikolai kirke i Flensborg havde 1 ejendom i Snogbæk, og til Skt. Marie kirke smst. hørte besiddelser i Skodsbøl og noget jord i Egernsund. De to kirker havde egen jurisdiktion. I h. t. kgl. resol. af 22/5 1807 blev deres besiddelser 4/3 1857 indlemmet i Nybøl hrd. Indlemmelsen kom til at gælde fra 1/12.

Skt. Jørgens hospital i Sønderborg – tidl. Skt. Jørgensgd. – havde besiddelser i Dybbøl by, Stenderup og Dynt. Hospitalet havde også egen jurisdiktion, indtil de nævnte ejendomme ved kgl. resol. af 27/9 1853 kom under Nybøl hrd.

En gd. i Ullerup og 1 i Snogbæk hørte under Vis hrd. og Flensborg amt. Ved kgl. resol. af 3/2 1818 blev de indlemmet i Nybøl hrd.

Ved de adelige godsers indlemmelse i Nybøl hrd. 1853 kom en del af Bovrup samt en række ejendomme i Adsbøl so. under Nybøl hrd.

Herredsretterne blev ophævet fra 1/9 1867, og Nybøl hrd. kom under amtsretten i Broager, som fra 1/10 1871 blev forenet m. Augustenborg og Sønderborg amtsretter. De dele af Varnæs og Adsbøl so., som 1853 var kommet under Nybøl hrd., hørte fra 1867 under amtsretten i Gråsten, men 1873 kom Varnæs so. til Åbenrå amtsret, Adsbøl so. under amtsretten i Flensborg. De dele af Adsbøl so., der hørte under Bojskov, kom dog 1880 til amtsretten i Sønderborg. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/7 sa. år. De nye herredsfogderier havde kun med forvaltningen at gøre. Nybøl hrd. kom under Broager herredsfogderi. Dette blev ophævet ved den nye kredsordning af 26/5 1888, og ved det prøjsiske indenrigsministeriums bestemmelse af 18/8 1889 blev der oprettet amtsforstanderskaber fra 1/10. Adsbøl kom under amtsforstanderen i Gråsten, Bovrup under Felsted, Dybbøl so. blev et særl. amtsforstanderskab, kaldet Dybbøl, Sottrup og Nybøl blev forenet til ét distr., Ullerup so. blev ligeledes et selvstændigt distr., mens Broager so. blev delt i to. Egernsund, Skodsbøl og Smøl kom under amtsforstanderen i Egernsund, den øvr. del af so. under amtsforstanderen i Broager.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920 og bkg. nr. 349 af 8/7 1920 blev Nybøl hrd. en del af retskr. nr. 93, der også omfattede Sønderborg by, og som ved lov nr. 56 af 21/3 1956 – med gyldighed fra 1/3 1957 – blev forenet m. retskr. nr. 94: Als Nr. og Sdr. hrd. Retskredsen har fra 1956 nr. 103. Ved lov nr. 239 af 12/6 1922 kom Ullerup og Nybøl so. under retskr. nr. 55: Lundtoft og en del af Nybøl hrd. Fra 1956 har denne retskr. nr. 104. Ved bkg. nr. 491 af 20/11 1922 blev Egernsund også henlagt hertil. Ved ovenn. lov af 1920 samt bkg. nr. 350 af 8/7 1920 blev Nybøl hrd. en del af politikr. nr. 69: Sønderborg kbst. m.v. Ved nævnte lov af 1922 kom Nybøl og Ullerup so. til politikr. nr. 70: Lundtoft og en del af Nybøl hrd. Ved bkg. nr. 494 af 20/11 1922 kom også Egernsund hertil.

O. 1777 nævnes i Dybbøl by Tingvej, der siges at gå fra byen over Nørremarken til Bussevrå Hæk, lige ved Ragebøl mark. Denne vej gik forbi Tinggd., der nævnes 1893. I Dybbøl by nævnes 1852 Galgeløkken, lige ved Kongeskansen, 1912 Galgeløkke. I Ullerup omtales Tingvad 1783. Det er måske tvivlsomt, om de nævnte lokaliteter har nogen forb. m. tingstedet for Nybøl hrd. Nogle af dem kan måske være et minde om Stovgd. birketing. Da hrd. er opkaldt efter Nybøl by, og da tinget var her langt ned i tiden, er det mest sandsynligt, at hrd.s tingsted har været i Nybøl fra meget gl. tid. O. 1668 omtales 2 agre i Nybøl Østermark »bei dem Gericht«, og o. 1768 nævnes Galgeløkke, 1783 Galgested. 1778 fortæller Gude, at Nybøl herredsting nu blev holdt i Broager, men at tingstedet tidl. havde været nær ved Nybøl kirke under åben himmel, og at det endnu var således, at »in peinlichen Fällen« blev dommen her oplæst for misdæderen før fuldbyrdelsen. Endnu fandtes dengang den firkantede, grønne plads, og det var ikke længe siden, at man kunne se de store, flade sten, hvorpå dommerne sad. Galgen var på bjerget ved siden af kirken. 1834 siges det, at den grønne plads, hvor tinget var blevet holdt, var ubeboet endnu for få år siden. Galgen var på dette tidspunkt forsvundet. Den store danskprøjsiske fællesgrav fra 1864 ligger på det sydøstligste hjørne af tingpladsen, der efter et ældre kort havde en størrelse af 40 × 40 m. Galgehøjen var en oldtidshøj, der ligger på pladsens nordvestligste hjørne. Marken kaldes endnu Galgehøj. Galgens nærhed ved selve tinget forklarer et lokalt mundheld: »De æ it manne skridt fra e tingstok te e galle«. Den sidste henrettelse på stedet fandt vist sted 1763.

Nybøl hrd. i Ellum syssel hørte – i hvert fald fra midten af 1400t. – under Sønderborg len el. amt. Ved delingen 1490 forblev det under kongen. 1559 blev det en del af dronn. Dorotheas livgeding, og fra 1571 tilhørte det Hans den Yngre. I h. t. hans testamente af 1621 tilfaldt det ved hans død 1622 den glücksborgske linie, idet Sandbjerg dog kom under den sønderborgske s. 1165 og Ballegd. under den nordborgske linie. Efter den glücksborgske linies uddøden 1779 kom Nybøl hrd. på ny under kongen og Sønderborg amt. Ved forordn. af 22/9 1867 blev det en del af Sønderborg kreds, og ved lov nr. 299 af 28/6 1920 kom det under det nyoprettede Sønderborg amt.

Fra gl. tid hørte hrd. under Slesvig stift. Indtil reformationen var det en del af Ellumsyssel provsti, der var forenet m. præpositura maior. Efter reformationen var hrd. fra 1548 til 1565 underlagt sognepræsten til Vor Frue kirke i Flensborg som visitator. 12/6 1566 udpegede dronn. Dorothea sognepræsten i Broager til visitator, ikke blot over Nybøl hrd., men også over Als og Ærø. 1571 kom de ærøske kirker samt de alsiske m. undt. af Sønderborg og Egen dog på ny under biskoppen i Odense. Ved delingen 1622 kom de 4 sundevedske kirker: Broager, Nybøl, Sottrup og Ullerup under den glücksborgske provst. Adsbøl kom 1624 til Sønderborg provsti, og det sa. må være sket m. Dybbøl. Adsbøl so. var dog fra 1678 unddraget provsten i Sønderborg, og det sa. gælder Dybbøl so. fra 1673. De to kirker var adelige kirker, der hørte under henh. Ahlefeldt’erne – sen. Augustenborgerne – på Gråsten og Reventlow’erne på Sandbjerg. De var exemte, d.v.s. at de hørte direkte under generalsuperintendenten. De øvr. 4 kirker kom 1779 under Sønderborg provsti, og 14/11 1850 blev også Adsbøl og Dybbøl lagt herunder. Adsbøl kom dog 18/11 1864 under Åbenrå provsti. Også efter 1920 har Nybøl hrd. hørt under Sønderborg provsti, og det har fra 1922 været en del af det nyoprettede Haderslev stift.

Nybøl hrd.s tingbøger er bev. fra 1780–1867.

Herredsseglet viser et over bølger stående træ. Det bærer indskriften: Sigillum Nybyl Hærit. Det ældste kendte aftryk er fra 1425.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 66–69. J. C. Gude. Bericht von der Halbinsul Sundewitt. 1778. 51 f. C. Duus i Neues Staatsbürgerl. Magazin II. 1834. 110. J. Raben i Fra Als og Sundeved XXXIII. 7–10. H. N. A. Jensen. Versuch einer kirchlichen Statistik. I. 1840. 312–350. Peter og Nic. Bruns optegnelser i Schriften des Vereins f. schlesw.-holst. Kirchengeschichte. 2. rk. IV. 191–236. J. Fausbøl. Minder fra Sundeved og Felsted Sogn. 1914. Chr. C. Lorenzen. Gamle og nye Minder fra Sundeved. 1859. P. B. Grandjean. Slesvigske Købstæders og Herreders Segl indtil 1660. 1953. 19.