Ødis sogn

(Ø.kom.) omgives af Vonsild og Taps so., Haderslev a. (Frørup og Stepping so. i Sdr. Tyrstrup hrd. samt Jels so. i Gram hrd.) og Ribe a. (Vamdrup og Hjarup so. i Anst hrd.). Grænsen til Taps so. og til dels til Haderslev a. dannes af Fovså (1649 Fobis fluvius), der omgives af et fladt dalbækken af senglacial oprindelse med en del eng og mose (Dridekær, Karholmmose, Rommersmose). Den østl. del af so. er en noget bølget moræneflade af lermuldet beskaffenhed, mens et noget mere kuperet strøg fra n. til s. forbi Ødis og ø. om Ødis Bramdrup regnes for en isafsmeltningslinie (højeste punkt 77 m). V.f. denne breder der sig en jævn flade, afvandet af en række bække, der er Kongeåens kilder. En af disse, Drenderup bæk, afvander Drenderup mose, og den udtørrede Søen s. 1241 ved Ødis, hvor Vamdrup hedeslettes kegletoppunkt ligger. Den mod ø. liggende store Svanemose er ligeledes opstået i forb. m. afsmeltning fra en isrand. De største skove er Fovslet og Drenderup skove. Gennem so. går en landevej fra Vonsild over Ødis til Stepping.

Areal i alt 1960: 4186 ha. Befolkning 26/9 1960: 1456 indb. fordelt på 423 husstande (1803: 698, 1855: 1373, 1901: 1723, 1930: 1665, 1955: 1488). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 821 levede af landbr. m.v., 309 af håndv. og industri, 64 af handel og omsætning i øvrigt, 57 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 129 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ødis (* sidste halvdel af 1200t. Øthesiick, 1429 Ødhis, Odhis) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 279 indb. fordelt på 85 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 48 levede af landbr. m.v., 105 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 56 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1960, arkt. E. Draiby), bibl. (i skolen; opret. 1903; 2050 bd.), missionshus (opf. 1893), forsamlingshus, ungdomsgård (i gl. skole), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1940, arkt. J. Vedsted Hansen), kro, Ødis Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1880; 31/3 1963 var indlånene 2,0 mill. kr., reserverne 178.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1916, arkt. Jespersen), posteksp. og telf.central; Ødis Bramdrup (1454 Bramdrup) m. afholdshotel, posteksp. og telf.central; Fovslet Mark m. forsamlingshus og posteksp. (Fovslet). – Saml. af gde og hse: Vadhuse (1776 Waadhusz); Ødis Kroge; Fløjbjerg; Drenderup (1421 Drendorp); Anholt; Gåskær; Farris; Sandkær Hse. – Gårde: Fovslet (1390 Fubbethslææt, 1525 Ffobeslet; 38,9 tdr. hartk., 238 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 1231, grv. 531); Kransbjerggd. (17,2 tdr. hartk., 110 ha; ejdv. 510, grv. 235); Christiansholm (16,7 tdr. hartk., 101 ha; ejdv. 475, grv. 248); Hardtsminde (13,9 tdr. hartk., 100 ha; ejdv. 480, grv. 234); Bramdrupgd. (13,5 tdr. hartk., 135 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 495, grv. 222); Kajbjerggd. (13,0 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 487, grv. 221); Østergd. (9,2 tdr. hartk., 84 ha; ejdv. 435, grv. 193); Tagkærgd.; Ødisgd.; Nordskovgd.; Sønderskovgd.; Langbjerggd.; Lindegd.; Højgd.; Store Staver; Drenderupgd., udstykket; Riglandseg (1584 Recklandtseg); Svanemosegd.; Hoppesgd.; Drenderup Nygd.; Askely.

Ø. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. s. 1242 Stenderup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 91. a og b lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken er i sin nuv. skikkelse opf. 1856–57 (bygningsinsp. L. A. Winstrup) som erstatning for en romansk granitkvaderbygn. Den er bygget af gule mursten på høj sokkel af genanvendte kvadre, bl. hvilke et solur, som et langhus m. tresidet apsis i pyntelige, romanske og gotiske stilformer m. stræbepiller og pinakler. Det sengotiske tårn fra den gl. kirke er delvis bev. i det nuv., som har ottesidet spir over flad opskalk. Indvendig dækkes rummet af fladt spændte hvælv af træ, og tårnrummet danner forhal. Rummet blev malet og dek. 1895 og igen 1922 under ledelse af Johs. Krag m. fresker i ø.partiet: Over alteret et glasmaleri, korsbærende lam, omgivet af frescomalede keruber og i sidenicherne foroven engle, forneden menighedens vandring til det ny Jerusalem. – Altertavlen har i midten et maleri af Jørgen Roed, vandringen til Emaus, omgivet af felter m. malerier af Johs. Krag på guldgrund: engle, profeter samt gammeltestamentlige motiver. Stager 1760, givet af Hans Nissen og Cornelius Wetter. Firkløverformet, gotlandsk kalkstensfont m. delvis krydsende bægerblade på kummen, der hviler på en udsvajet keglestubformet fod (Mackeprang.D. 385, 387). Moderne fad, der står i et ældre, glat kobberbækken vistnok fra 1700t. Prædikestol fra opførelsestiden med malerier af evangelisterne og Paulus af Lor. Frølich. Præsteportræt 1924 af Johs. Krag. Tårnurværk, vist fra 1700t., givet til kirken 1890 af P. C. Sørensen, Christiansholm. To klokker: 1) slank, skriftløs o. 1200 (Uldall. 6, 8–9); 2) 1856, Gamst & Lund. – I forhallen smuk gravsten, 1548, over Christoffer Johansen Lindenov, † 1585, og to hustruer, tre figurer (CAJensen. Gr. nr. 246).

Fovslet tilhørte 1390 Johan Thomesen (Lindenov), 1477 Margrethe Emmiksdatter, enke efter Johan Johansen (Lindenov) og 1525 Hans Johansen (Lindenov) († o. 1535). 1527 og 1546 tilhørte F. hans søn Anders Lindenov († 1562), fra 1560 dennes brorsøn Hans Lindenov († 1596), der 1584 skødede gden til kronen, som før 1595 afbrød F. by. 1593 blev Henrik Ramel forlenet m. F., sen. blev F. ryttergods og beboedes bl.a. af regimentskvarterm. Claus Beenfeldt 1678, overførster Hans Bachmann 1710, major Joh. G. v. Rehder 1726, oberst Samuel Ludvig v. Kalckreuth 1734 og oberst Chr. Nørck, sen. adlet under navnet Nørckencrone, 1735. Efter Koldinghus rytterdistr.s ophævelse blev F. 1797 udstykket og solgt. Hpcl. tilhørte 1799 Morten Sommer; C. Fr. Martens solgte den 1836 for 22.400 rdl. til G. F. V. A. Hänichen († 1849), hvis enke Conradine Vilhelmine Veiner 1851 solgte den for 27.680 rdl. til J. C. G. Lorenzen. Han forbedrede ejd. meget og solgte den (39 tdr. hartk.) 1890 for 250.000 kr. til A. E. Bloch, som 1900 for 200.000 kr. solgte den til Hans Bech; 1911 kom den for 340.000 kr. til J. Helletoft Skafte, 1912 for 350.000 kr. til J. Petersen, 1934 ved tvangsauktion til A. Ellemann, 1941 til S. A. Egemose Nielsen for 512.000 kr. og 1943 til A. Høyer (tidl. til Dronninglund) og svigersønnen K. C. Dybbroe for 490.000 kr.; den sidstn. er nu eneejer.

Litt.: DLandbr. V. 418–20.

Den nuv. hovedbygning og ladegård udgør et ganske vidtløftigt anlæg, der til dels ligger umiddelbart på det opr. meget anselige 1500t.s dobbeltvoldsted af Lindenov’ernes hovedgd. Dennes hovedbygn., der har ligget på den vestl., højere borgbanke, der i dag står ubebygget, henlå sikkert allr. som ruin 1650, da provsten i Haderslev, magister Bonaventura Rehefeld af Fr. III fik tilladelse til her at tage sten til reparation af egnens brøstfældige kirker, og må vistnok snart herefter være gået helt til grunde. Den nuv. hovedbygn. er et tofløjet, grundmuret, hvidkalket anlæg, der vistnok er opf. o. 1800; det vestre, dybere hus blev dog gennemgribende omb. 1861 m. kamgavle og atter 1892; 1957 er kamgavlene dog fjernet og taget omlagt af den nuv. ejer.

Umiddelbart V.f. Fovslets Lade ligger det meget udjævnede Voldsted, der nu bestaar af et mod S. skraanende Plateau, ca. 25 m i Tværmaal, mod V. begrænset af en vandfyldt Grav, mod N. og Ø. af Gravsænkninger. Begrænsningen mod S. er udflydende. Plateauet, hvorpaa ses Munkestensbrokker, hæver sig indtil ca. 3 m over Gravens Vand. Voldstedet har opr. haft to Borgbanker. Dets nuv. Tilstand giver intet Indtryk af dets opr. Karakter.

I den sydl. Udkant af Fovslet Skov, ca. én km V.f. Fovslet, ligger et middelald. Voldsted af usædvanlig smaa Dimensioner, bestaaende af to runde Banker, omgivet af og indbyrdes adskilte ved Grave, der nu er tørlagte, men som opr. har været vandfyldte. I V. slutter der sig hertil et større Plateau, hvorpaa Ladegaarden maa formodes at have haft Plads, og som er omgivet af mere el. mindre naturlige Sænkninger og langs den Side, der vender ind mod Borgbankerne, har en lav Kronvold med en indenfor (V.f.) beliggende tør Grav, som dog ikke træder tydeligt frem mere, men hvis Eksistens blev fastslaaet ved en Undersøgelse 1951 (ved Vilh. la Cour). Ved sa. Lejlighed konstateredes, at den sydl., godt 2 m høje Banke, hvis Topflades Tværmaal kun er ca. 6 m, har baaret en Træbygn., som er gaaet til Grunde ved Ildsvaade, mens det ikke paa den nordl., lidt lavere Banke lykkedes at finde Bygningsspor.

Drenderup tilhørte 1541 Christoffer Johansen Lindenov († 1585) og blev 1584 af hans søn Hans Lindenov († 1610) mageskiftet til kronen. Sen. beboedes den bl.a. af overførsterne August Maes († 1689) og H. A. Jantzen, efter hvis død 1718 den lå under Koldinghus rytterdistr., indtil dette 1765 ophævedes; 1793 blev den udparcelleret og solgt. Hpcl. tilhørte 1796 Poul Voss († 1817), 1816 Andr. Holm, 1827 Conrad Vogel. På auktion i C. L. E. Petersens fallitbo 1868 købtes D. (18 1/2 tdr. hartk.) for 40.070 rdl. af Chr. Bonde, som 1872 solgte den for 50.000 rdl. til Jacob Madsen. Sen. kom den til Chr. Hoppe, 1898 til Jes Clausen Jacobsen, 1904 for 123.500 kr. til Niels Fr. Finnemann, 1911 for 140.000 kr. til I. F. Mackeprang, 1913 for 171.300 kr. til N. P. Autzen, 1915 for 225.000 kr. til J. Sandager, sen. til Glibinggd.; J. Anker Ladefoged solgte den 1920 for 425.000 kr. til S. Sørensen, der 1921 for 275.000 kr. overdrog den til Vejle Amts Udstykningsforening, som udstykkede den i ca. 20 husmandslodder.

Litt.: Johan Hvidtfeldt. D.s Bygn. og Haveanlæg i 1690, i AarbVejle. 1949. 44–48. Syn over D.,smst. 1926. 258.

Umiddelbart ø.f. det anselige voldsted af Lindenov’ernes hovedgd., der i løbet af 1600t. sank i grus, rejstes der ml. 1675 og 1682 en ny hovedbygning til bol. for kgl. overførster August Maes. Hvor længe denne bygn., der var i 18 fag bindingsværk m. kviste på østre, sdr. og ndr. side, har stået, vides ikke. Den nuv. bygn. er en hvidkalket, tofløjet villa fra 1800t. og af liden anseelse.

Umiddelbart V.f. den nu udstykkede Drenderupgaard ligger et betydeligt, firesidet Voldsted, bestaaende af en rektangulær Borgbanke (ca. 70 × 50 m, 2 m høj), hvis ujævne Overflade bærer Præg af, at der er opbrudt Bygningsfundamenter paa Stedet. Banken omgives af nu efterhaanden udtørrede Grave. Voldstedet er anlagt ved Randen af en lav Eng, og Gravene er skaaret ind i det højereliggende Land. Uden for den vestre Grav løber en lav Vold el. Dæmning, som tidl. strakte sig tværs over hele Lavningen til det højere Terræn i S., og som har kunnet stemme Vand op i Gravene.

Bramdrupgård købte I. M. Sørensen 1878 for 215.000 kr.; K. E. Jensen af Sommersted købte den 1899 for 136.000 kr. og solgte den (19 tdr. hartk.) 1903 til Fr. Bærentzen fra Kiel; s.å. kom den ved tvangsauktion til August Voss, Kiel, 1904 til Den vest- og sønderjydske Kreditforening, 1906 for ca. 120.000 kr. til et konsortium og s.å. for 140.000 kr. til Jens Sørensen Kjærsgaard, der frasolgte en del og 1930 solgte hpcl. for 195.000 kr. til Holger Skovrup.

Litt.: DLandbr. V. 416–17.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning udgør et i al sin fordringsløshed nobelt, trefløjet anlæg fra 1845. Hovedfløjen er et anseligt 15 fags hus i én etage over høj kælder, m. halvt afvalmede gavle, smal midterrisalit m. lav trekantsfronton, der ligesom hjørnerne er betonet ved kvaderfugning, og konsoller under vinduernes solbænke. Bygn. flankeres af to korte, fritliggende sidefløje.

Hardtsminde tilhørte 1770 Peter Madsen Hardt, hvis søn Mads Peter Hardt 1830 overdrog den til sin søn Peter Madsen Hardt. 1886 kom den til sønnen Mads Peter Hardt, der 1891 solgte den for 141.000 kr. til Laurids Madsen Uldall Juhl. 1911 kom den for 200.000 kr. til Harald Juhl, 1912 for 235.000 kr. til P. Madsen og 1926 til R. Nielsen.

Litt.: DLandbr. V. 420–21.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er opf. o. 1840 af P. M. Hardt.

Kransbjerggård, en parcel af Fovslet, kom 1798 til Hans Schmidt og tilhørte fra 1808 hans søn Niels Schmidt, hvis søn Hans Peter Schmidt († 1901) 1891 solgte den for 105.000 kr. til Oluf Jepsen Brandorff († 1942), hvis søn H. C. Brandorff nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 422–23.

Den grundmurede, cementpudsede hovedbygning er opf. 1798, men sen. stærkt ombygget.

Christiansholm købte Hans Peter Schmidt 1798; hans enke solgte den 1854 til Peter Clausen Sørensen, hvis søn Claus Petersen Sørensen overtog den 1888 og 1917 afstod den til sin søn P. C. Sørensen. G. Nordby købte den 1926 af Jydsk Landhypothekforening; 1958 overtoges den af sønnen N. J. Nordby.

Litt.: DLandbr. V. 417–18.

Niels Thomsen i Ødis nævnes 1429; Christoffer Lindenov († 1585) afstod Vestergård i Ødis til kronen, men hans gods stod endnu på gden 1587.

I Engen S.f. Drenderup Nygaard (ca. 550 m S.f. Sognevejen) ligger en naturlig Højning, i hvis SØ.hjørne en rund Banke er isoleret ved en Grav, utvivlsomt Gl. Hovgaards Voldsted. Anlæggets Karakter anes dog nu kun meget utydeligt, da Stedet længe har været under Plov. Der ses enkelte Teglstensbrokker.

En hellig kilde fandtes på Ødis-Bramdrup mark (Schmidt. DH. 151).

En genforeningssten er 1920 rejst i Ødis.

Ml. Ødis-Bramdrup og Højrup i Stepping so. har der tidl. stået en kirke; til so. hørte disse to byer.

Til Fovslet og Drenderup knytter sig folkevisen om Hr. Adelbrand og Lantolille (SdjyAarb. 1889. 64).

Til minde om billedhuggeren Johs. Bjerg er der i Ø. 1961 rejst en mur med »Jacobskampen«.

Et bindingsværkshus fra 1733 i Ødis Bramdrup er fredet i kl. B.

I so. nævnes tidl. gden Tinderbæk (1584 Thinderbeck).

Skove: Fovslet skov, 260 ha, og Drenderup skov, 46 ha, samt Svanemosen, 105 ha, tilh. staten og administreres under Stenderup skovdistr., jf. Sdr. Stenderup so. s. 1223. I Fovslet skov er trævæksten overvejende bøg, i Drenderup skov eg. Terrænet er i begge skove svagt bølgeformet og jordbunden gennemgående kold og fugtig men i øvrigt frugtbar. De to skove hørte opr. til de to adelige gde Fovslet og Drenderup, men 1583 tilskødedes Fovslet kronen, og 1584 mageskiftede kronen sig Drenderup til med Ørslevkloster. Begge gde var derefter kgl. forpagter- el. pensionatsgde indtil udparcellering og salg af Drenderup 1793 og Fovslet 1797. Ved salgene bibeholdtes skovene som kronens ejd. En lille skov, Sønderlund, hørte tidl. til kronen. 1861 bortforpagtedes den imidlertid for 20 år, og 1881 bortsolgtes det afdrevne areal til en gd. i Fovslet Mark. Mindre skove i so. tilh. gde, således 11 ha til Fovslet (propr. Knud Chr. Dybbroe), 6 ha til Bramdrupgård (propr. H. Skovrup), 6 ha til Kajbjerggård (fru J. Schmidt), 6 ha til Pilegård (gdr. P. N. Buch), 7 ha til Ødis Bramdrup (generalkonsul S. P. Seest) og 9 ha til Sønderskovgård (L. Sørensen). Skovene i Ødis so. kan betragtes som rester af den fordum store Farris skov, der strakte sig fra Fole ca. 14 km ø.f. Ribe til Østersøen. For blot et par hundrede år siden optoges den sydl. del af so. af skov.

Fredede oldtidsminder: 7 mindre høje i Fovslet skov; andre oldtidsmindesmærker kendes ikke i so. – På s.siden af Dragsbjerg findes en gravplads fra keltisk og ældre romersk jernalder. I Rævebakken i Drenderup skov er fundet en grav m. bulkiste og lerkar fra romersk jernalder.

I Ø. so. fødtes 1886 billedhuggeren Johannes C. Bjerg.

Litt.: P. Knudsen. Ødis Præstegd., AarbVejle. 1928. 267–72. H. Zangenberg. Et gl. Landsbyhus i Ø.-Bramdrup, smst. 1930. 1–16.