Ørre sogn

(Ø. kom.) omgives af Ginding hrd. (Hodsager so.) samt Simmelkær, Sunds, Sinding og Avlum so. En stor enklave ligger ml. Sinding, Vildbjerg og Avlum so. (Romvig Gde). Gennem so. løber Storå, som ved Ørre modtager tilløb af Herningsholm å og Løvenå, mens andre tilløb er Sunds Nørreå og Røjen bæk. s. 345 Den østl. del af so. hører til hedesletten (del af Karupfladen), men heden er opdyrket. Bakkeøterrænet, der indtager so.s vestl. del, er af Løvenå delt i en nordl. mere sandet del m. store plantagearealer (Ørre plantage) og en sydl. del m. mere jævne og bedre jorder og m. en spredt bebyggelse. Samme karakteristik gælder enklaven. Længst i sv. krydses so. af hovedvej A 18 (Herning-Holstebro).

Areal i alt 1960: 3158 ha. Befolkning 26/9 1960: 512 indb. fordelt på 126 husstande (1801: 309, 1850: 460, 1901: 547, 1930: 515, 1955: 496). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 368 levede af landbr. m.v., 37 af håndv. og industri, 11 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 42 af formue, rente, understøttelse m.v.; 23 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Ørre (1330–48 Yrghæ) m. kirke, præstegd. (opf. 1892), skole (opf. 1872; nedlægges, når den nye centralskole kan tages i brug 1965), bibl. (i skolen; opret. 1941; 1050 bd.), forsamlingshus (opf. 1889), andelsmejeri (opf. 1923) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Bredviggde (*1497 Breuig); Sammelstedby; Tosmose Hse; Nybro m. missionshus (opf. 1889) og dambrug (ved tidl. vandml., 1683 Nybroe Mølle); Nygård (1683 Nyegaard) m. skole (nedlægges når centralskolen er færdig); Ovstrup (1547 Oustrup; u. 1808); Fælledhuse; Ørregde (*1499 Ørrit gaard); Understrup (1532 Vnderstrupp); Ansbjerg (u. 1808); Foldager (1561 Foldagger). – Gårde: Romviggd. (1498 Romeeg; 3,7 tdr. hartk., 151 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 405, grv. ca. 160); Nr. og Sdr. Talund (*1499 Tørelund); Ørrevad; Krog; V. Brændgd. (1498 Brendegars eyæ); Sandgd. (1660 Sandgrd); Østergd.

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sinding so. ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avlum so., bortset fra at Ø. so. hører under amtsskyldkr.s 4. vurderingskr. (Hammerum ndr. vurderingskr.) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Herning). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 47. a lægd og har sessionssted i Herning.

Den beskedne kirke består af romansk kor og skib m. ret ubestemmeligt våbenhus ved n.-siden, snarest fra 1700t. Koret er opført af granitkvadre på skråkantsokkel m. tynde rundstave, medens det sikkert noget sen. skib uden synl. sokkel bortset fra ø.partiet overvejende er bygget af rå kampesten. Bortset fra den retkantede n.dør, et tilmuret vindue uden overligger i korets n.side og korbuen, der har ejendommeligt profilerede kragsten, er ingen opr. enkeltheder bev. Både kor og skib har flade bjælkelofter. I skibets s.side spores en sengotisk dør, hvis stik har været ledsaget af fordybede småfelter. Ved sen. reparationer er der benyttet røde munkesten, således på skibets v.hjørner, på skibets s.side og i den svære støttepille, der er anbragt ved v.-gavlen. Våbenhuset er opført af mursten, deribl. enkelte munkesten, men synes som helhed at være fra 1700t. m. mager kantgesims på gavlen. Skibet og våbenhuset står hvidtet på n.siden m. tegltag, mens koret, der står i blankt granitmurværk, har blytag ligesom skibets s.side. – Altertavlen fra 1858 består af rammeværk m. søjler om et maleri, Gethsemane, af Jæger i Viborg. Den er skænket af Karen Pedersdatter til minde om ægtefællen Morten Mortensen. Sengotisk profilerede stager. Romansk granitfont m. tovstavprydet kumme på uregelmæssig fod. Sydty. fad o. 1550–75 m. initialerne NF og WG og våben for Friis og Gyldenstierne. En sidefig., Maria, fra et sengotisk korbuekrucifiks er i Herning Mus. Prædikestol i senrenæssance, o. 1625–50, m. drejede hjørnesøjler, portalfelter og samtidig himmel. I skibets v.ende orgelpulpitur m. enkelte sengotiske foldeværksfelter fra o. 1550. Orgel 1910, givet af læge H. A. Larsen, Holsted. Klokken, der hænger i en klokkegalge på v.gavlen, er fra slutn. af 1400t. m. minuskelindskr. og støbermærke i skjold (Uldall. 161).

Ørregård var tidl. en hovedgd., der o. 1400 tilhørte Peder Christensen, 1416 og 1422 Christen Pedersen (Fasti) og 1446–99 hans søn Iver Christiernsen. Sen. kom den vistnok ved arv til Mogens Kaas til Ørndrup, hvis hustru Mette Friis mul. er den fru Mette i Ø., der nævnes 1543. Derefter ejedes den af sønnen Jens Kaas († 1609), der skrives til Ø. 1561, men landsdommer Jens Mogensen (Harbou) til Sindinggd. († 1549) synes 1547 at have haft andel i gden. Jens Kaas’ søn af sa. navn († 1593) skrev sig også til Ø., som gik i arv til hans sønner Thomas K. til Ørndrup († 1651) og Mogens K. til Krabbesholm († 1639), i hvis tid den var beboet af bønder. 1649 solgte jomfru Berte Nielsdatter Stygge en part af gden til Claus Dyre til Sindinggd., der ejede en del af den ved arv. Han nedlagde den (1662: 20 og 18 tdr. hartk.) 1683, efter at den var afbrændt 1682, og bortfæstede den til en bonde. Sen. deltes den i 4 gde à 3 1/2 tdr. hartk., der lå under Sindinggd.

Ørregaards Voldsted kan paavises ca. 300 m s.f. Kirken lige v.f. den nu regulerede Storaa. Voldstedet er meget stærkt udjævnet, men endnu anes dog, at det har bestaaet af to Banker, der tegner sig nærmest som runde el. ovale. Den nordl. Banke er anlagt paa Spidsen af en lille Landtunge, der strækker sig ud mod Aaen og har været isoleret fra denne ved en Grav. Den sydl. Banke har været skilt fra den nordl. af en Grav og er ellers omgivet af Mosen. Midt paa denne Banke ligger en stor Kampesten. Fra Stedet er i øvrigt opbrudt mange Syldsten. (JySaml. VIII. 1880. 92–95).

Romvig lå 1498 under Lundenæs. 1536 gav kongen Erik Kock livsbrev på Rømeeghe gd., og han oplod det 1556 til Erik Bang, der sa. m. sin fæstemø ligeledes fik livsbrev på R. 1607 nævnes i en tiendeliste Jens Kaas til R., og 1609 anføres i en liste over hovedgde Bøde Bang til R. 1632 mageskiftede Christen Thomesen Sehested til Tanderup R. til kongen, som 1687 udlagde den til ryttergods. I matr. 1688 (15 tdr. hartk.) anføres afd. oberst Beenfeldts arvinger som ejere. 1718 skødede kongen den (15 tdr. hartk.) for 150 rdl. til Niels Ibsen til Tviskloster, der 1725 skødede den til forp. Mikkel Pedersen Qvistgaard (sen. til Skibstedgd.). 1770 var den delt i to gde under Lergrav. Den nuv. Romviggd. solgtes 1963 af L. Foldager Larsen, hvis slægt havde ejet den siden 1780, til N. R. Andersen.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning, der har to fritliggende sidefløje, er opf. 1873.

Sammelstedby på grænsen mod Simmelkær so. er opr. nogle huse, kom. 1815 og flg. år lod bygge til de fattige, der fik overladt mindre hedelodder til dyrkning. Et af disse var Axelhus, opført for tateren Johs. Axelsen; det er her, at Blicher skal have overværet det i »Kjeltringliv« skildrede kæltringbal. Huset blev nedbrudt 1892, og 16/8 1917 rejstes på tomten en mindesten.

Ml. skolen og forsamlingshuset rejstes 1914 en mindesten (granitsten m. portrætmedaljon) over Iver Holmgaard, † 1913, der i 44 år var lærer ved Ørre skole.

Skove: En del plantager. Ørre plantage, 153 ha, er påbeg. anl. 1883. Ejd. består af Ørre plantage, 83 ha, Ørre nye plantage, 19 ha, og Sneptrup plantage, 51 ha (sidstn. ligger i Simmelkær so., jf. s. 352). Ejer er A/S Ørre plantage. Brandts plantage, 114 ha, hvoraf tilplantet 105 ha, tilh. godsejer K. Brandt, Lehnskov. Den er anl. 1915. Ørre kommunes plantage, 83, ha hvoraf tilplantet 81 ha, stammer fra 1904. En del andre plantager, der ofte er af nyere dato, tilh. private, således ca. 40 ha tilplantet hedejord ing. Otto Kiær, Risskov.

På Romvig mark lå en bebyggelse Ankersholt (1536 Anckersholt), der omtales som øde 1536. I so. nævnes tidl. endv. gdene Sortebjerg (*1499 Sorteberig), Mad (1688 Mad) og Langfram (*1527 Langframgaard, 1683 Langfrom).

Fredede oldtidsminder: 3 mindre høje. – Sløjfet el. ødelagt: 12 høje. – Langs Storåen er fundet flere mindre bopladser fra gudenåkulturen.

Ørre skal tidl. have været anneks til Avlum, men var i 1600t. et eget sognekald m. Hodsager til anneks. Ved reskr. af 30/9 1818 fik det som 2. anneks Sinding, men 1923 blev Hodsager lagt til Avlum. Fra Ørre so. er ved resol. af 20/9 1893 udskilt Simmelkær so., hvormed det i kommunal henseende var forenet indtil 1/4 1925.

Litt.: Konrad Understrup. Ø. So. 1915. F. Elle Jensen. Mag. Morten Lund til Ø. og Hodsager, AarbHards. 1943. 127–47. Aug. F. Schmidt. Stednavne i Ø. So., smst. 1959. 149–63. Vider. II. 521–27.