Oksenvad sogn

omgives af Sommersted, Jegerup, Nustrup so., Frøs hrd. (Ø. Lindet so.) og Jels so. Landskabeligt kan so. inddeles i to hovedtyper: en sydl. beliggende hedeslette og et moræneland, der strækker sig over hele den lange, nordl. spids af so. Hedefladen begrænses mod n. af bakkelandet i Stursbøl plantage og skrænten omkr. Neder Lert. Fladen ligger ca. 35–40 m o.h. og skråner mod s. og v. Sognegrænsen følger mod s. Nørreå-Gram å, og hedefladen fortsættes ind i Nustrup so. Den gennemstrømmes af Nørreå, der har skåret en næsten 15 m dyb dal ned i hedesletten m. stejle brinker og en engflade på et par hundrede m’s bredde, hvor åen før reguleringen har slynget sig fra side til side. Også tilløbene fra n., Ørsted å og Jels å, har skåret sig ned og dannet kløfter i hedesletten. Ved Mølby fandtes tidl. en opdæmning af vand fra Nørreå og Ørsted å, men den store dam er nu tørlagt og kultiveret. Hedefladen er for største delen under kultur, og de sidste rester, ca. 400 ha, af Oksenvad hede er nu tilplantet. Den centrale bebyggelse i denne del af so. i tilknytning til landsbyerne Oksenvad og Mølby er nu i stærk vækst.

So.s nordl. del, morænelandskabet, har et terræn, der fortrinsvis præges af bakkeø-fænomener, som imidlertid er tilsløret noget af nyere dannelser fra den sidste nedisning, der navnlig mod n. har afsat en kappe af ret lerholdigt og frugtbart materiale. Højderne er lavere end i de ø.for liggende so. Sofiehøj er således kun 58 m. So.s n.grænse følger på en kort strækning bredden af Oversø, den nordligste af søerne i den meget smukke Jels tunneldal. Bebyggelsens centrum er landsbyen Ørsted, men der findes tillige en veludviklet spredt bebyggelse, navnlig af mindre landejendomme fra forsk. koloniseringsperioder. Oksenvad so. er således et typisk overgangsområde ml. ø. og v. I so.s nordl. del, Ørsted-bygden, har vi østl. træk, medens den sydl. del er præget af hedeslette. I Stursbøl plantage finder man forkomne rester af de gl. egeskove, og vi finder vidnesbyrd om kultur og bebyggelse, som nu er gået til grunde. Mod sv. møder man de for Midtjylland så karakteristiske afblæsningsområder og en dermed følgende tendens til dannelse af indsande. s. 255 Gennem so. går den gl. oksevej Skodborg-Jels-Vedsted. Amtsbanen Haderslev-Skodborg er nedlagt, men den østl. længdebane passerer gennem det østligste hjørne af so.

Areal i alt 1960: 3346 ha. Befolkning 26/9 1960: 848 indb. fordelt på 258 husstande (1860: 814, 1910: 779, 1921: 745, 1930: 794, 1955: 882). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 429 levede af landbr. m.v., 199 af håndv. og industri, 29 af handel og omsætning i øvrigt, 30 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 105 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Oksenvad (*1404 Vxenwath, 1462 Oxenwat; u. 1792) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1943, arkt. Hallenberg) og bibl. (opret. 1932; 1800 bd.); Mølby (*sidste halvdel af 1400t. Møllenby, 1524 Mölby; u. 1779) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 277 indb. fordelt på 99 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 43 levede af landbr. m.v., 117 af håndv. og industri, 17 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 47 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. ty. privatskole, missionshuset Salem, kro, Tovskov ml. (1604 Towschouw Møle; elektrisk drift), filial af Banken for Jels og Omegn og savværk; Ørsted (1460 Ørstede; u. 1773 og 1807) m. skole; Stursbøl (1460 Stoorsbyl; u. 1787). – Saml. af gde og hse: Oksenvad Mark; Ørsted Mark; Havrebjerg. – Gårde: Oksenvadgd. (91 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 290, grv. 99); Lundingsminde; Fuglsang (1604 Fogelsang); St. Søgd. (delvis udstykket af Jordlovsudvalget s. 256 1952); L. Søgd.; Sofiehøj; Kragelund; Havrebjerggd.; Kalhave; Langagergd.; Solvang; Stursbølgd.; Ellegd. (tidl. landevejskro). Skovfogedstedet Stursbølhus i Stursbøl plantage.

O. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Haderslev provsti, H. stift, hører under 100. retskr. (Haderslev) m. tingsted i Haderslev, 67. politikr. (Haderslev), Haderslev lægekr., 27. amtstuedistr. (Haderslev), 78. skattekr. (Frøs og Nr. Rangstrup hrdr.s), amtsskyldkr.s 4. vurderingskr. (Rødding), og a.s 7. folketingsopstillingskr. (Rødding). O. so. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 127. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Kirkens statelige kvaderstensbygn. ses viden om. Apsis, kor og skib er romanske, apsis og kor har været fuldendt før resten af bygn. (jf. skellet i granitsokkelprofilen). Af opr. vinduer er bev. ét i apsiden, ét i korets og to i skibets n.mur; en romansk vinduesoverligger ses indmuret i tårnets n.mur. Indvendig dækkes apsiden af en kvartkuglehvælving. Korets opr. træloft er erstattet af en gotisk, otteribbet hvælving, mens skibet stadig har sit. Det gotiske våbenhus har ganske mistet sit middelald. præg ved nyere kraftige ombygninger. Tårnet, der ligeledes er gotisk, er bygget af flammede munkesten, men forneden findes der genanvendte granitkvadre fra skibets v.gavl. Tårnrummet har spareblændinger, spidsbuet arkade mod skibet og samtidigt, otteribbet hvælv. Tårnet krones af et højt, blytækt løgspir, der efter en brand 1802 er helt fornyet efter bygmesteren i Christiansfeld Chr. Heinrich Hertzens overslag. På n.muren, ud for glamhullet, hænger en lille, blytækt klokkekvist, fornyet 1913. På korets hvælv ses en malet, sengotisk dek. fra o. 1500, som blev opmalet 1909–10. – Altertavlen i renæssance blev stærkt fornyet 1879 f. af Magnussens billedskærerskole i Slesvig, og ikke meget er bev. af gammelt; i storfeltet er indsat et relief af Kristi dåb, postamentfeltet viser indtoget i Jerusalem, i sidestykkerne ses mod n. Peter, mod s. Paulus. Kalk og disk fra 1724 forvares i et sikkert samtidigt, cylindrisk læderetui. Sygekalk 1759. Barokke alterstager 1725–50. Alterskranken o. 1800. Den romanske døbefont af granit er hugget i ét m. det ret høje skaft; den har forneden fire mandshoveder m. pagehår og modellerede øjenomgivelser (Mackeprang.D. 64, 317). Korbuekrucifikset o. 1250–75, på skibets n.væg, har både romanske og gotiske træk; korset nyt. Prædikestolen m. det påmalede årst. 1700 er fra 1709 og består af fem fag m. Marcus, Lucas, Johannes og Kristus m. verdenskuglen. Orglet 1890 er bygget af Marcussen og Søn, Åbenrå. Klokken, støbt 1913 af Ohlsson i Lybæk, har forrige klokkes indskr. – Barok gravsten fra 1700t. m. helt udslidt skrift som trinsten foran våbenhuset. På kgd. mindesten 1923 for so.s faldne i første verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 551–64.

På kgd. er bl.a. begr. billedskærer Hans Dreier, † 1653.

Tovskov mølle, der 1955 blev nedlagt som vandmølle, fik sit kgl. privilegium af Fr. IV. 1705. Dens nedlæggelse betød, at et 400 ha stort areal fik bedre afvandingsforhold.

I svenskekrigen 1659 døde 108 mennesker i so., og i 1660 var der kun én fødsel.

I so. har vistnok ligget en bebyggelse Bronebæk (*sidste halvdel af 1400t. Bronebeck), som Ditlev von Ahlefeldt fik indførsel i ligesom i Tovskov, Mølby og Ørsted.

Hele so. hørte til Gram hrd. O. 1710 havde kronen 48 gde i so., alle fæstegde. De fordelte sig således: 13 helgde, 25 halvgde og 10 kvartgde. Hertil kom 10 toftegods og 23 landbol. Plovtallet var 9 109/144 (JB). O. 1825 var kreaturholdet: 302 malkekøer, 386 ungkreaturer, 121 heste, 751 får og 94 svin. Udsæden var: 251 tdr. rug, 261 tdr. havre og 108 tdr. byg. So. var ansat til 2452 skattetdr. (v. Rosen). O. 1835 var der 41 gde i Oksenvad so., 2 var halvandengde, 6 helgde, 3 trekvartgde, 3 totrediedelsgde, 23 halvgde og 4 kvartgde. Hertil kommer 31 landbol og 29 indeststeder.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 110 da., 6 ty.; 1884: 60 da., 25 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 437 da., 79 ty. (tilrejsende 139 da., 24 ty.). Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 213 da., 36 ty., 9 S.; 11/4 1924: 192 da., 35 ty., 16 S.; 2/12 1926: 195 da., 38 ty., 34 S.; 24/4 1929: 204 da., 40 ty., 38 S.; 18/11 1932: 215 da., 49 ty., 49 S.; 22/10 1935: 234 da., 57 ty., 55 S.; 3/4 1939: 343 da., 61 ty.; 28/10 1947: 371 da., 34 ty.; 5/9 1950: 344 da., 26 ty.; 22/9 1953: 368 da., 38 ty.; 14/5 1957: 392 da., 37 ty.; 15/11 1960: 409 da., 43 ty.; 22/9 1964: 416 da., 42 ty.

Skove: Stursbøl plantage (el. Stursbøl hegn), 389 ha, hvoraf bevokset 362 ha (bøg 1, eg 16, andet løvtræ 9, nåletræ 336), tilh. staten (Haderslev skovdistr.). Jordbunden i plantagen er ret vekslende, overvejende sand af ret frugtbar beskaffenhed, undertiden m. antydning af lerindblanding. Plantagen er anl. i beg. af 1800t. på et areal af Oksenvad hede, staten havde erhvervet fra beboerne i Oksenvad og Jels so. 1792 holdt jægerkorpset, 20.000 mand, øvelse på Oksenvad hede. Korpsets chef, oberst Binzer, foreslog ved den lejlighed, at man m. militær arbejdskraft tilplantede arealet, der på dette tidspunkt var dækket m. lyng, hist og her afbrudt af egekrat, rester af tidl. tiders skove, som if. folkesagnet skulle være ødelagt i den s.k. »polakkrig«, krigen 1658–60, hvor de polske styrker, der hjalp os mod svenskerne, fuldstændigt ødelagde de pågældende landskaber (Schleswig-Holsteinische Provinzialberichte. 1792. II). Ved tilkultiveringen anvendte man opr. skovfyr m. ringe held (Niemann. Vaterländische Waldberichte. 1820. I). Sen. gik man over til rødgran, der har udviklet sig udmærket, og som nu er hovedtræarten i plantagen. Endnu findes nogle gl. egekrat i Stursbøl plantage. Et parti m. forkrøblede træer kaldes »Troldeskoven«. Andre plantager er Oksenvad Præstegårds plantage, 78 ha, hvoraf tilplantet 75 ha. Tilplantningen er sket efter 1920. Oksenvad Skovinteressentskabs plantage, 76 ha, hvoraf bevokset 71 ha, anl. ca. 1910, og Prinsenshøj plantage, 67 ha, der tilh. Midtsønderjyllands elektricitetsforsyning, ligger s.f. de to førstnævnte.

Fredede oldtidsminder: En langdysse, 3 dyssekamre og 58 høje. Af disse ligger langdyssen (uden kammer), et dyssekammer og 52 høje i statsskoven Stursbøl hegn; de allerfleste høje her er små, antagelig stenalders enkeltgravshøje; én er dog ret stor. Af de andre mindesmærker ligger de to dyssekamre ml. Stursbøl og Oksenvad; en af dem kaldes Kæmpeknolde. S.f. Oksenvad ligger den store høj Broddenhøj. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser og 77 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev II herredsfogderi, fra 1889 under Sommersted amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Oksenvad, hvori Stursbøl kom. indlemmedes 1875 og Mølby kom. 1880, og Ørsted. Stursbøl skov hørte under Haderslev II forstgodsdistr.

Personregisterdistr.: Oksenvad.

I O. so. fødtes 1879 arkitekten K. T. Seest, 1890 biskoppen H. Fuglsang Damgaard.